Vejledning om

Erhvervsstyrelsens udkast til vedtægt for en erhvervsdrivende fond - med kommentarer

I denne vejledning har Erhvervsstyrelsen udarbejdet et forslag til, hvordan en vedtægt for en erhvervsdrivende fond kan udformes. Forslaget bygger på den kommenterede standardvedtægt, som Erhvervsstyrelsen oprindeligt i henhold til den tidligere lov om erhvervsdrivende fonde udarbejdede i fællesskab med advokatfirmaet Bech-Bruun.

  • Version
  • Seneste opdatering 1. december 2014

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Lovgrundlag

 

1
Kapitel
Indledning

I denne vejledning har Erhvervsstyrelsen udarbejdet et forslag til, hvordan en vedtægt for en erhvervsdrivende fond kan udformes. Forslaget bygger på den kommenterede standardvedtægt, som Erhvervsstyrelsen oprindeligt i henhold til den tidligere lov om erhvervsdrivende fonde udarbejdede i fællesskab med advokatfirmaet Bech-Bruun.

Erhvervsstyrelsen skal desuden bemærke, at der er udarbejdet en række vejledninger til emner vedrørende erhvervsdrivende fonde. Hvis du ønsker nærmere viden om et konkret emne, kan du finde vejledningerne på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, www.erst.dk/fonde.(link til vejledningsunivers)

Intentionen med denne vejledning er, at give stifter, bestyrelse, rådgiver og andre interessenter et redskab i forbindelse med udformningen af en vedtægt for en erhvervsdrivende fond. I vejledningen beskriver Erhvervsstyrelsen nogle minimumskrav til udformningen af vedtægten, og/eller nogle forhold, som særligt stifter som minimum bør overveje.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at dette eksempel ikke bygger på en faktisk vedtægt for en konkret fond, eller i øvrigt viser den forskellighed, som erhvervsdrivende fondes vedtægter kan have.

Det er vigtigt at huske, at vedtægten for en erhvervsdrivende fond altid skal udformes således, at den tilpasses den konkrete fonds forhold.

Hvis dette eksempel på en vedtægt for en erhvervsdrivende fond anvendes i en konkret fond, så kan det ikke udelukkes, at Erhvervsstyrelsen efter omstændighederne i forbindelse med behandlingen af stiftelsen stiller krav om tilføjelser eller eventuelle ændringer af vedtægten.

I de efterfølgende kapitler vil der for hver § være en kopi af indhold i skabelonen efterfulgt af Erhvervsstyrelsens kommentarer.

 

2
Kapitel
§ 1: Navn, hjemsted og stifter

 Vedtægt for [**] Fonden

§ 1

Navn, hjemsted og stifter

Stk. 1. Fondens navn er [**]Fondens har desuden binavnet [**].

Stk. 2. Fondens hjemsted er [**].

Stk. 3. Fonden er stiftet af [**]

Stk. 4. Fondens væsentlige gavegivere eller bidragsydere m.v. er [**]. Disse sidestilles i alle henseender i denne vedtægt med fondens stifter.

Erhvervsstyrelsens kommentarer:

Ordet "fond" skal altid indgå i navnet og i eventuelle binavne, jf. LEF § 5, stk. 1 og 5.

Erhvervsdrivende fonde må benytte betegnelsen ”Erhvervsdrivende fond” og ”Erhvervsfond” eller forkortelsen ”ERF”, som er beskyttede titler. Det er således en mulighed, men det er ikke et krav.

Der er ikke krav om, at hjemstedet skal angives i vedtægten, men det er dog et krav, at det registreres. Hjemstedet vil ofte være relevant for fonde, da deres formål kan være begrænset til et geografisk område, ofte fondens hjemsted.

Fondens hjemsted er den kommune, hvor fonden faktisk ledes og drives, og hvor der kan opnås kontakt til fondens ledelse. Adressen er ikke en del af fondens hjemsted, men fondens adresse skal være beliggende i den kommune, som er anført som hjemsted.

For erhvervsdrivende fonde er der krav om, at stifter(ne) altid skal fremgå af vedtægten, jf. LEF § 27, stk. 1, nr. 2. Begrundelsen er, at stifter(ne) har en særstilling i relation til fonden, da ingen del af fondens midler på noget tidspunkt kan gå tilbage til stifter(ne), ligesom stifter(ne) ikke må modtage uddelinger fra fonden. Dette gælder også nærtstående til stifter(ne), jf. LEF § 87, stk. 1.

I henhold til LEF § 1, stk. 3, sidestilles væsentlige gavegivere, bidragsydere eller lignende med stifter(ne) for at undgå omgåelse af stifterbegrebet. Væsentlige gavegivere, bidragsydere eller lignende har således den samme særstilling i relation til fonde som stifter(ne), og skal blandt andet derfor også fremgå af vedtægten.

LEF indeholder ikke krav om oplysning om værneting i vedtægten.
 

 

3
Kapitel
§ 2: Formål

§ 2

Formål

fremstille og sælge [**] - produkter eller tjenesteydelser.

  • Alternativ B:

eje, udleje og i øvrigt drive ejendommen matr. nr. [**]

  • Alternativ C:

besidde eller have bestemmende indflydelse – direkte eller indirekte via et holdingselskab – i selskab/virksomhed [**] og/eller i selskaber/virksomheder, der er koncernforbundne hermed (samlet set benævnt [**]-koncernen).

Stk. 2. Fonden kan drive virksomhed gennem datterselskaber, hvis aktiviteter ligger inden for fondens formål.

Erhvervsstyrelsens kommentarer:

Udkastet til vedtægt for en erhvervsdrivende fond indeholder tre forskellige typer af erhvervsmæssige formål. Noget sådant vil almindeligvis ikke være tilfældet i praksis.

Det er som udgangspunkt den erhvervsdrivende fonds erhvervsmæssige/aktivitetsmæssige formål, som skal fremgå af formålet i vedtægten.

Fondens formål er en meget vigtig del af vedtægten, som i mange år fremover vil have betydning for fonden. I forbindelse med stiftelsen er det derfor væsentligt at sikre, at formålet kan efterleves i mange år uden ændringer og også på sigt kan rumme fondens fremtidige aktiviteter, når virksomheden er inde i en udvikling, der følger af eller tilpasses udviklingen i samfundet.

Fastlæggelse af en fonds formål beror på en konkret fortolkning af fondens vedtægt og stifters intentioner med fondens stiftelse. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på sammenhængen mellem fondens formål, jf. LEF § 27, stk. 1, nr. 3 (formål) og fondens anvendelse af overskud og reserver, jf. LEF § 27, stk. 1, nr. 10 (uddelingsformål).

Ved bestyrelsens ønske om ændring af formålet ser Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed på eventuelle ændringer i de erhvervsmæssige vilkår, strukturen i branchen samt på stifters vilje/intentioner med fonden. Dette betyder dog ikke, at stifter efterfølgende kan kræve en ændring af vedtægten, herunder formålet, ligesom stifters samtykke ikke nødvendigvis er påkrævet.

LEF indeholder ikke krav om, at matr. nr. eller adresse på fondens ejendom(me) skal fremgå af vedtægten, herunder fondens formål. Hvis stifter overdrager en specifik ejendom til fonden, vil det dog være en god ide, at angive den konkrete ejendom i vedtægten, særligt hvis ejendommen skal forblive i fonden for eftertiden.

 

4
Kapitel
§ 3: Grundkapital

§ 3

Grundkapital

Stk. 1. Grundkapitalen udgør [**] kr., og er indbetalt med [**] kr. kontant og med [**] kr. i andre værdier.

[Eventuelt: Fonden er stiftet ved indskud af [**] ejerandele i virksomhed [**].

Stk. 2. Fonden overtager ikke andre værdier i forbindelse med stiftelsen.

Erhvervsstyrelsens kommentarer:

Grundkapitalen skal mindst være 300.000 kr., jf. LEF § 31, og skal anføres som et konkret beløb. Det skal fremgå, hvordan grundkapitalen er indbetalt, hvilket kan være i kontanter, i form af enkelte aktiver (værdier), en bestående virksomhed (værdier) eller en blanding heraf.

Det er vigtigt, at fondens kapitalgrundlag er tilstrækkeligt og forsvarligt i forhold til den aktivitet, som fonden skal udøve. Dette er især vigtigt, da fonde ikke har ejere, der kan forventes at investere yderligere midler i fonden, hvis dette måtte blive aktuelt.

Fondens stifter og bestyrelse har derfor et særligt ansvar for at være opmærksom på dette forhold. Bestyrelsen har en almindelig forpligtelse til løbende at overveje, hvorvidt en erhvervsdrivende fond har det fornødne kapitalgrundlag. I modsat fald vil bestyrelsesmedlemmerne kunne gøres erstatningsansvarlige for eventuelle tab efter de almindelige erstatningsregler i dansk ret.

 

5
Kapitel
§ 4 Forholdet til stifter(ne)

§ 4

Forholdet til stifter(ne)

Stk. 1. Der er ikke tillagt stifter(ne) særlige rettigheder eller fordele i forbindelse med stiftelsen.

Stk. 2. Fondens midler kan ikke på noget tidspunkt gå tilbage til stifter(ne).

Erhvervsstyrelsens kommenterer:

Fondens stifter har en særstilling i relation til fonden, da definitionen på en erhvervsdrivende fond, jf. LEF § 1, stk. 2, indebærer, at fondens midler aldrig kan gå tilbage til stifter(ne). Som følge heraf skal eventuelle særlige rettigheder eller fordele som er tillagt stifter(ne) fremgå af
vedtægten.

Da væsentlige gavegivere, bidragsydere eller lignende sidestilles med stifter, skal særlige rettigheder eller fordele til disse også fremgå af vedtægten, ligesom fondens midler aldrig kan gå tilbage til disse. Tilsvarende gælder stifterens samlevende ægtefælle og hjemmeboende mindreårige børn, jf. LEF § 87, stk. 1.

Der kan i mindre omfang gives rentenydelsesret til personer, som nærmere angives i vedtægten.

Hvis stifter ønsker at tilgodese bestemte personer, eventuelt sin familie, skal det fremgå af vedtægten, når fonden stiftes.

 

6
Kapitel
§ 5 Bestyrelsen

§ 5

Bestyrelsen

Stk. 1. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 3 medlemmer, der udpeges således:

[**] udpeger et medlem.
[**] udpeger et medlem.
Det tredje medlem udpeges af de øvrige medlemmer i forening. [Alternativt kan der være tale om selvsupplering.]

Stk. 2. Som medlem af bestyrelsen kan udpeges personer, der har viden og erfaring inden for fondens formål, herunder [**].

Stk. 3. Bestyrelsen skal til enhver tid bestå af et eller flere uafhængige medlemmer, så fonden har en i forhold til stifter selvstændig ledelse.

Stk. 4. Medlemmerne af bestyrelsen er udpeget for en periode af [et eksakt antal år, men det anbefales at det ligger i intervallet 2-4] år. Genudpegning kan finde sted, dog maksimalt [**] gange. Udpegningsperioden udløber umiddelbart efter årsregnskabsmødet.

Stk. 5. Et medlem af bestyrelsen skal senest fratræde bestyrelsen efter udløbet af den måned, hvor den pågældende fylder [**] år.

Stk. 6. I tilfælde af, at et medlem udtræder før udløbet af udpegningsperioden, udpeger den, der har udpeget det pågældende medlem, straks et nyt medlem for den resterende periode.

Stk. 7. I umiddelbar forlængelse af årsregnskabsmødet afholder den nye bestyrelse et møde, hvor medlemmerne af deres midte vælger en formand for bestyrelsen. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.

Stk. 8. Bestyrelsen kan desuden udpege en næstformand for bestyrelsen.

Stk. 9. Formanden indkalder til bestyrelsesmøder. Bestyrelsen afholder møder efter behov. Et medlem af bestyrelsen, en eventuel direktør eller revisor kan forlange, at bestyrelsen indkaldes.

Stk. 10. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsen træffer beslutninger med simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 11. Bestyrelsen fører en protokol over sine forhandlinger. Protokollen underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et medlem, som ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Stk. 12. Bestyrelsen skal udarbejde en forretningsorden, som nærmere fastsætter udførelsen af bestyrelsens opgaver.
 

Erhvervsstyrelsens kommentarer:

Eksemplet indeholder en række bestemmelser, som ikke er påkrævede i henhold til LEF, da der er en udpræget grad af aftalefrihed til at organisere en erhvervsdrivende fond. Der er dog også en række krav, som skal opfyldes.

I henhold til LEF § 37, stk. 1, skal en bestyrelse bestå af mindst 3 medlemmer. Hertil kommer eventuelt medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, jf. LEF § 64.

En fond skal i henhold til definitionen i lovens § 1, stk. 2, have en i forhold til stifter selvstændig ledelse. Tilsvarende gælder eventuelle væsentlige gavegivere, bidragsydere eller lignende, jf. § 1, stk. 3.

Der kan være stifterrepræsentation i fondens bestyrelse. Det er dog et krav i henhold til LEF, at mindst 1/3 del af bestyrelsens medlemmer er uafhængige af stifter. Følgende fordeling mellem det samlede antal bestyrelsesmedlemmer og uafhængige medlemmer er gældende:

  • Mindst 1 uafhængigt medlem når bestyrelsen består af 3-4 medlemmer
  • Mindst 2 uafhængige medlemmer når bestyrelsen består af 5-8 medlemmer
  • Mindst 3 uafhængige medlemmer når bestyrelsen består af 9-11 medlemmer
  • Mindst 4 uafhængige medlemmer når bestyrelsen består af 12-14 medlemmer
  • Og så videre…

På denne måde tilgodeses kravet om en reelt uafhængig andel af bestyrelsen i forhold til stifter.

Stifteren, dennes ægtefælle eller faste samlever, eller personer, der er knyttet til de nævnte personer ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende, kan ikke uden fondsmyndighedens samtykke udgøre bestyrelsens flertal, jf. LEF § 40, stk. 1. Det skal bemærkes, at Erhvervsstyrelsen i henhold til administrativ praksis sjældent giver samtykke hertil.

Stiftes en erhvervsdrivende fond af en virksomhed, kan en person, der direkte eller indirekte ejer mere end halvdelen af ejerandelene eller stemmeandelene i virksomheden, ikke uden fondsmyndighedens samtykke udgøre bestyrelsens flertal sammen med de personer, der er knyttet så nært til den pågældende som angivet ovenfor, ligesom de sidstnævnte personer heller ikke uden fondsmyndighedens samtykke kan udgøre bestyrelsens flertal. På samme måde kan
flertallet af stiftervirksomhedens ledelse ikke uden fondsmyndighedens samtykke udgøre bestyrelsens flertal sammen med personer, der har den ovenfor angivne tilknytning til de pågældende ledelsesmedlemmer.

I sådanne situationer indeholder LEF mulighed for, at disse fysiske personer kan udgøre flertallet af medlemmer i bestyrelsen, hvis fondsmyndigheden giver samtykke. Også her gælder, at Erhvervsstyrelsen sjældent giver samtykke til noget sådan.

Det vil ikke være i overensstemmelse med en fonds absolutte selvbestemmelsesret, hvis den øverste myndighed – som er bestyrelsen – skal kunne modtage bindende direktiver fra personer uden for bestyrelsen med hensyn til varetagelsen af deres hverv. Holdninger fra personer eller andre uden for bestyrelsen er som følge heraf alene kun vejledende for bestyrelsen. Der kan dog undtagelsesvis være krav om, at visse enkeltstående konkrete vedtægtsforhold, som
tillægger en eller flere bestemte personer en vetoret. Bestyrelsen må alene varetage formål og interesser for den enkelte fond, jf. LEF § 38, stk. 1, 1. pkt.

Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse kan et mindretal af fondens bestyrelsesmedlemmer under særlige omstændigheder udpeges af et repræsentantskab. Kravet om bestyrelsens uafhængighed betyder imidlertid, at repræsentantskabet ikke kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne af bestyrelsen, heriblandt ikke formanden for bestyrelsen, hvis dennes stemme er afgørende ved stemmelighed.

Udkastet til vedtægt indeholder ikke bestemmelser om medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen. Det skal dog bemærkes, at hvis vedtægten indeholder en bestemmelse om, at medarbejderne i virksomheden skal udpege et eller flere medlemmer til bestyrelsen, vil en sådan bestemmelse ikke erstatte  bestemmelserne i LEF om medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen, medmindre det klart fremgår, at dette er tilfældet.

Vedtægten kan indeholde bestemmelser om, at der udpeges suppleanter, som indtræder i bestyrelsen i tilfælde af varigt forfald for det pågældende bestyrelsesmedlem. Dette er dog ikke et krav i henhold til LEF. LEF indeholder ikke krav om, at der af vedtægten skal fremgå kvalifikationskrav (f.eks.
branchekendskab eller uddannelseskrav) for bestyrelsesmedlemmer. Det er dog Erhvervsstyrelsens anbefaling at have bestemmelser herom. Det er især relevant, hvis medlemmer af bestyrelsen udpeges ved selvsupplering, hvilket vil sige at de resterende medlemmer af bestyrelsen i fællesskab udpeger et eller flere nye medlemmer.

Systemet for genudpegning – eller nyudpegning – af medlemmer til bestyrelsen fungerer i praksis som et af følgende alternativer (eller en kombination):

  1. Organisationer, foreninger m.v. uden for bestyrelsen træffer beslutning om ny- /genudpegning af et eller flere bestyrelsesmedlemmer.
  2. Resterende medlemmer af bestyrelsen, der ikke er på valg, eller de medlemmer, som fortsat er i bestyrelsen, træffer beslutning om ny-/genudpegning af et eller flere bestyrelsesmedlemmer.

Det tidligere ofte forekommende ”gamle system”, hvor det fratrædende medlem selv træffer beslutning om deres egen genudpegning eller udpegning af en anden person bør efter Erhvervsstyrelsens opfattelse undgås, da et sådan system ikke sikrer løbende fornyelse og generationsskifte i bestyrelsen.

Erhvervsstyrelsen anbefaler derfor, at det i stedet tilkendegives i vedtægten, hvilke interesser eller fagkundskaber (kvalifikationskrav), der henset til fondens formål og aktiviteter bør være repræsenteret i bestyrelsen, hvorefter den konkrete personudpegning træffes af den øvrige bestyrelse eller af de nævnte organisationer eller foreninger m.v. under hensyntagen hertil.

LEF indeholder ikke krav om udpegningsperiode, bestemmelser om genudpegning eller om aldersgrænse, men Erhvervsstyrelsen lægger stor vægt på dette, og foreslår udgangspunkt at det indarbejdes i vedtægten. Sådanne krav vil sikre en løbende udskiftning af medlemmerne af bestyrelsen, og herved opstår der ikke problemer ved et ”generationsskifte”.

For at undgå tvivl er det hensigtsmæssigt, hvis udpegningsperioden fremgår af vedtægten. Udpegningsperioden bør tilrettelægges således, at evt. nye medlemmer til bestyrelsen som udgangspunkt ikke skal være ansvarlige for aflæggelse af årsrapport for en længere periode, hvor de ikke var medlem af bestyrelsen. Det vil være tilfældet, hvis nye medlemmer altid tiltrådte den 1. januar, og fondens regnskabsår er kalenderåret. Nye medlemmer bør derfor
indtræde ved årsregnskabsmødets afslutning.

Erhvervsstyrelsen skal dog bemærke, at selv om der er bestemmelser om tiltrædelse umiddelbart efter årsregnskabsmødet kan det ikke undgås, at der er en kortere periode i det løbende regnskabsår, hvor de nye medlemmer af bestyrelsen bliver ansvarlige for aflæggelse af fondens årsrapport for det løbende regnskabsår.

Udpegningsperiode og antal genudpegninger bør overvejes nøje. Afhængig af fondens størrelse, aktivitet og formål kan en udpegningsperiode på to år være for kort tid til, at et nyt medlem af bestyrelsen kan komme ind i fondens forhold, og kan derfor være uhensigtsmæssig. Ved en udpegningsperiode på f.eks. fire år og mulighed for genudpegning – f.eks. to gange – bliver den samlede periode i bestyrelsen på i alt 12 år.

Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at en et-årig udpegningsperiode i en erhvervsdrivende fond er for kort, da det vil være svært at skabe den nødvendige kontinuitet i bestyrelsens arbejde, og da det vil være nærliggende at eksterne udpegningsberettigede i strid med definitionen i LEF § 1, stk. 2, vil få en reel indflydelse på bestyrelsens sammensætning svarende til en ejerforsamling.

Antal genudpegninger og år i bestyrelsen kan have betydning for uafhængighed i henhold til Anbefalingerne for god Fondsledelse, da medlemmer som har siddet i bestyrelsen mere end 12 år, ikke kan anses for uafhængige.

Det er udelukkende fondsmyndigheden, der kan afsætte et medlem af bestyrelsen. Det fremgår af LEF § 45, jf. § 44, at et bestyrelsesmedlem kan afsættes af fondsmyndigheden, hvis den pågældende bl.a. gør sig skyldig i en handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen, eller hvis et medlem har vist sig uegnet til at beklæde hvervet som bestyrelsesmedlem.

På baggrund af ovennævnte er vedtægtsbestemmelser om at et medlem skal fratræde, hvis de øvrige medlemmer træffer beslutning herom, er uvirksomme. Hvis fondsmyndigheden opdager sådanne bestemmelser vil bestyrelsen blive opfordret til at få dem slettet fra vedtægten.

Ved selvsupplering vil de øvrige medlemmer kunne undlade at genudpege den pågældende ved periodens udløb. En organisation eller forening m.v., der har udpeget et medlem til bestyrelsen, kan ikke efterfølgende kræve, at dette medlem udtræder af bestyrelsen, hvis udpegningsperioden ikke er udløbet.

LEF § 50 stiller krav om udarbejdelse af en forretningsorden, som nærmere skal fastsætte udførelsen af bestyrelsens opgaver. Forretningsordenen kan f.eks. indeholde retningslinjer for, hvilke bestyrelsesanliggender der kan behandles skriftligt uden afholdelse af et egentligt bestyrelsesmøde, jf. LEF § 56. Tilsvarende gælder elektroniske bestyrelsesmøder samt anvendelse af elektronisk dokumentudveksling.

Formanden for bestyrelsen skal som udgangspunkt vælges af og blandt samtlige medlemmer af bestyrelsen uanset, hvordan disse er udpeget. Vedtægten kan ikke indeholde andre bestemmelser om valg af formand, da det vurderes for vigtigt i erhvervsdrivende fonde, at formanden for bestyrelsen ikke vælges af udenforstående.

En direktør i en erhvervsdrivende fond må ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen, jf. LEF § 37, stk. 3, 2. pkt. Tilsvarende gælder en direktør i en til fonden tilknyttet virksomhed, med mindre fondsmyndigheden undtagelsesvis har givet samtykke, jf. LEF § 37, stk. 5. I henhold til Erhvervsstyrelsen administrative praksis vil et sådan samtykke sjældent kunne opnås.

Det følger udtrykkeligt af LEF § 52, stk. 2, at formanden indkalder bestyrelsen til møder. Møder skal afholdes efter behov, og bare et enkelt medlem af bestyrelsen, direktøren, eller revisor, skal altid kunne forlange at bestyrelsen indkaldes. Derudover kan Erhvervsstyrelsen som registrerings- eller fondsmyndighed indkalde til møde.

LEF § 53, stk. 1, fastslår, at bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af medlemmerne eller det højere antal, som fremgår af vedtægten, er til stede.

Medmindre vedtægten bestemmer andet, træffer bestyrelsen beslutninger ved simpelt stemmeflertal. Vedtægten kan dog fastsætte en anden majoritet ved ændring af vedtægten eller ændring af visse nærmere afgrænsede dele af vedtægten, f.eks. formålet.

Erhvervsstyrelsen anbefaler, at der ikke kræves enstemmighed blandt samtlige medlemmer af bestyrelsen. En sådan bestemmelse giver det enkelte medlem af bestyrelsen en vetoret, hvilket kan medføre, at fonden ved uoverensstemmelser i bestyrelsen kan blive handlingslammet.

Ved stemmelighed bortfalder et forslag, men det kan i vedtægten fastsættes, at formandens – eller næstformandens – stemme i det tilfælde er udslagsgivende, jf. LEF § 53, stk. 3, 2. pkt. Erhvervsdrivende fonde kan afholde skriftlige bestyrelsesmøder, jf. LEF § 56, stk. 1. Det forudsætter dog, at bestyrelsen træffer beslutning om, hvilke forhold, der kan behandles skriftligt.

Tilsvarende er det i henhold til LEF § 56, stk. 2, muligt, at afholde elektroniske bestyrelsesmøder. Et medlem af bestyrelsen eller en eventuel direktør kan dog altid forlange, at der bliver afholdt et ”fysisk” møde, så der finder en mundtlig drøftelse sted.

Bestemmelser om, hvornår der kan afholdes skriftlige og/eller elektroniske bestyrelsesmøder, bør være en del af bestyrelsens forretningsorden.

Efter LEF § 53, stk. 4, skal bestyrelsen føre en protokol over forhandlingerne på bestyrelsens møder. De medlemmer, der var til stede på mødet, skal underskrive referatet, men har samtidig krav på at få deres mening indført i protokollen, hvis de ikke er enige i beslutningen.

I tilfælde af en sag om erstatningsansvar kan det have betydning, hvis et eller flere af de tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen ikke har været enige i den trufne beslutning, og har fået anført dette i referatet.

 

7
Kapitel
§ 6 Direktør

§ 6

Direktør

Stk. 1. Bestyrelsen kan ansætte en direktør, der i så fald skal varetage den daglige ledelse af fonden. Direktøren skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen fastsætter.

Stk. 2. Direktøren har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøderne, men direktøren har ikke stemmeret på bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen kan i konkrete tilfælde træffe anden bestemmelse om direktørens deltagelse i bestyrelsesmøder.

Erhvervsstyrelsens kommentarer:

LEF indeholder ikke krav om, at der skal være ansat en direktør. Bestyrelsen kan dog ansætte en eller flere direktører, hvis de finder behov for det. I sådanne tilfælde omtales direktørerne som direktionen, og bestyrelsen og direktionen omtales i fællesskab som ledelsen.

Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne må ikke være ansat som direktører i fonden, og en direktør kan som nævnt ovenfor ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen.

LEF §§ 38 og 42 indeholder overordnede bestemmelser om fordelingen af opgaver mellem bestyrelsen og direktøren.

Hvis bestyrelsen ansætter en direktør, skal bestyrelsen føre et effektivt tilsyn med personen.

Hvis bestyrelsen ansætter en direktør, skal den pågældende anmeldes til Erhvervsstyrelsen Direktøren skal underskrive fondens årsrapport, jf. årsregnskabslovens § 9.

En administrator eller daglig leder skal ikke omtales i vedtægten, medmindre der er tale om en direktør, og da skal vedkommende omtales og opfattes som sådan.

Det fremgår af LEF § 43, at ledelsen har ansvaret for fondens daglige drift, uanset om der måtte være ansat eller indgået en aftale med en administrator. Ledelsen skal derfor sikre regelmæssig opfølgning på administrators arbejde.

LEF § 42, stk. 4, fastslår, at en direktør har ret til at deltage i bestyrelsens møder, men uden stemmeret.

 

8
Kapitel
§ 7 Årsregnskabsmøde

§ 7

Årsregnskabsmøde

Stk. 1. Fonden afholder et særligt bestyrelsesmøde (årsregnskabsmøde), hvert år inden den [**], hvor bestyrelsen godkender fondens årsrapport for det seneste regnskabsår.

Stk. 2. Mødet afholdes i fondens hjemstedskommune eller et andet sted i Danmark efter bestyrelsens bestemmelse.

Stk. 3. Dagsordenen for årsregnskabsmødet skal omfatte følgende:

  1. Orientering om det seneste regnskabsår v/formanden.
  2. Godkendelse af fondens årsrapport.
  3. Beslutning om anvendelse af overskud til konsolidering af fonden eller uddelinger i henhold til vedtægten, eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.
  4. Udpegning af nye medlemmer til bestyrelsen eller genudpegning samt orientering om nye udpegede medlemmer.
  5. Fastsættelse af eventuelt vederlag til bestyrelsen for det forgangne år.
  6. Valg af revisor.
     

Erhvervsstyrelsens kommentarer:

LEF § 59 indeholder krav om afholdelse af et årsregnskabsmøde, hvor bestyrelsen skal godkende fondens årsrapport. Der er i fondsretlig forstand tale om et almindeligt bestyrelsesmøde, som skal følge reglerne herfor. Dette medfører bl.a., at indkaldelsen til årsregnskabsmødet sker på den samme måde som til de øvrige bestyrelsesmøder.

Der er ikke fastsat en direkte frist for afholdelse af dette møde, men årsregnskabslovens § 138 indeholder en indirekte frist for mødet. Det fremgår således heraf, at årsrapporten for en erhvervsdrivende fond skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Årsregnskabsmødet, hvor årsrapporten godkendes, må derfor afholdes i så god tid, at indsendelsesfristen i årsregnskabsloven kan overholdes.

Selv om årsregnskabsmødet har en for de sædvanlige bestyrelsesmøder anderledes dagsorden, idet fondens årsrapport bl.a. skal behandles på mødet, behøver der ikke at blive udpeget en dirigent. LEF indeholder ikke krav om valg af dirigent.

Der kan per definition ikke afholdes generalforsamling i en fond, da der ikke er nogen ejere.

Det er alene medlemmerne af bestyrelsen, der har stemmeret på årsregnskabsmødet. Eventuelle nye medlemmer af bestyrelsen bør dog have mulighed for at overvære mødet. Bestemmelser herom kan fremgå af bestyrelsens forretningsorden.

Fondens revisor skal deltage på årsregnskabsmødet, med mindre bestyrelsens medlemmer er enige om, og revisor samtykker heri, at revisor ikke skal deltage på det pågældende møde.

 

9
Kapitel
§ 8 Anbringelse af aktiver

§ 8

Anbringelse af aktiver

Stk. 1. Det er bestyrelsens ansvar, at fondens aktiver til enhver tid er anbragt på forsvarlig og betryggende vis under hensyntagen til såvel sikkerhed som til muligheden for at kunne opnå et tilfredsstillende afkast.

[Stk. 2. Bestyrelsen kan beslutte, at fondens ejerandel, eller en del deraf, kan overdrages, herunder ombyttes som led i en fusion eller anden selskabsretlig omstrukturering, hvis det er bestyrelsens vurdering, at en sådan disposition er af væsentlig betydning for virksomhedens eller koncernens forsatte eksistens og/eller udvikling. En sådan disposition kræver samtykke fra fondsmyndigheden.]

Erhvervsstyrelsens kommentarer:

Anbringelsen af fondens aktiver er reguleret af fondens vedtægt, og bestemmelsen bør derfor understøtte fondens erhvervsmæssige formål.

Justitsministeriets anbringelsesbekendtgørelse gælder som udgangspunkt ikke for erhvervsdrivende fonde.

Af hensyn til åbenhed i eventuelt tilknyttede virksomheder foreslås det, at fondens eventuelle beholdninger af aktier eller anparter noteres på navn, men LEF indeholder ikke krav herom. 

Hvis fonden i henhold til formålet skal eje fast ejendom, så indeholder LEF ikke krav om, at vedtægten skal nævne matr. nr. eller adresse. Det skal dog være muligt at identificere ejendommen. Tilsvarende gælder andre aktiver, som stifter(ne) har bestemt, at fonden skal eje.

Udgangspunktet er, at en erhvervsdrivende fond ikke kan sælge hele aktiekapitalen eller en bestemmende post aktier i et selskab, som fonden modtog ved stiftelsen, medmindre det fremgår af vedtægten. Det er ligeledes udgangspunktet, at fonden heller ikke kan sælge en mindre post aktier i det samme selskab, hvis det fremgår af vedtægten, at fonden skal eje alle aktierne i selskabet.

Efter LEF § 60 kan fondsmyndigheden dog give samtykke til, at bestyrelsen foretager ekstraordinære dispositioner, der kan medføre risiko for, at fondens vedtægt herefter ikke kan overholdes. Også i denne forbindelse er formålet en meget væsentlig del af vedtægten.

Tilsvarende er der endvidere krav om fondsmyndighedens samtykke ved en ekstraordinær disposition, der kan bringe fondens eksistens i fare, f.eks. fordi den er af stor økonomisk betydning for fonden.

Hvis fondens besiddelse af ejerandele i en virksomhed er nævnt direkte i fondens formål, skal anmodning om fondsmyndighedens samtykke behandles efter LEF § 89, stk. 2, som omhandler ændring af formålet. Civilstyrelsen skal som følge heraf også give samtykke til afhændelsen. Samtykke fra fondsmyndigheden og Civilstyrelsen skal naturligvis foreligge inden bestyrelsen indgår endelig aftale om salg.

 

10
Kapitel
§ 9 Anvendelse af overskud m.v.

§ 9

Anvendelse af overskud m.v.

Stk. 1. Fondens eventuelle årlige overskud opgjort i henhold til årsregnskabsloven med tillæg af frie reserver og efter fradrag af henlæggelser i henhold til årsregnskabsloven og efter rimelig konsolidering af fonden skal anvendes til:

  1. at yde økonomisk støtte til almennyttige og velgørende formål [eventuelt med tilføje af konkrete områder].
  2. at sikre videreførelsen af fondens dattervirksomheder, og
  3. at yde støtte til nuværende og tidligere medarbejdere i [**]-koncernen samt pårørende til sådanne medarbejdere.

Stk. 2. Bestyrelsen er frit stillet i sit skøn over anvendelsen af de til uddeling værende disponible beløb, herunder med hensyn til om der et givent år skal ske uddeling af alle fondens frie reserver eller kun en del heraf. I sidstnævnte tilfælde overføres resterende disponible beløb til det efterfølgende regnskabsår.

Stk. 3. Bestyrelsen skal føre en fortegnelse over de personer, organisationer m.v., der modtager uddelinger fra fonden (legatarfortegnelse).

Erhvervsstyrelsens kommentarer:

Almindeligvis omtales anvendelsen af overskud i fonde, som uddelinger eller legater. Det er formuleringen af vedtægtens bestemmelse om anvendelsen af overskud, der fastlægger, hvad eller hvem bestyrelsen kan uddele midler til eller give andre fordele.

Ved stiftelsen af fonden er det derfor vigtigt at formulere et eller flere præcise fremadrettede uddelingsformål som vejledning for fremtidige medlemmer af bestyrelsen. En bred formulering af uddelingsbestemmelsen vil ofte være tidssvarende i længere tid, og fonden vil derfor have større mulighed for at kunne foretage uddelinger i henhold til vedtægtens bestemmelser herom.

LEF indeholder ikke krav om, at enkelte modtagere skal nævnes. Det kan dog være relevant, hvis stifter(ne) ønsker, at visse organisationer m.v. særligt skal tilgodeses.

Bestemmelserne kan indeholde geografiske begrænsninger, hvor stifteren eventuelt har haft særlig tilknytning, til brancher, hvor stifteren har tilknytning, eller andet som har interesseret stifteren. LEF indeholder ikke krav om noget sådan.

Uddelinger udenfor vedtægtens bestemmelser om anvendelse af overskud kan ikke lovligt foretages, og det vil derfor være ansvarspådragende for medlemmerne af bestyrelsen.

Det skal i den forbindelse nævnes, at fastlæggelse af en fonds formål beror på en konkret fortolkning af fondens vedtægt og stifters intentioner med fondens stiftelse. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på sammenhængen mellem fondens formål, jf. LEF § 27, stk. 1, nr. 3 (formål) og fondens anvendelse af overskud og reserver, jf. LEF § 27, stk. 1, nr. 10 (uddelingsformål).

Fondens midler må på intet tidspunkt gå tilbage til fondens stifter(e), ligesom fondens stifter(e) ikke må modtage uddelinger fra fonden. Fondens midler kan heller ikke gå tilbage til stifterens samlevende ægtefælle eller hjemmeboende mindreårige børn, jf. LEF § 87 og UFR.2006.866H.

I henhold til LEF § 87 kan et medlem af bestyrelsen heller ikke modtage uddelinger fra fonden. Dette gælder også, selvom den pågældende i øvrigt opfylder kriterierne for at modtage uddelinger fra fonden, jf. vedtægtens bestemmelser om anvendelse af overskud.

Det vil ikke være i overensstemmelse med en bestyrelses absolutte selvbestemmelsesret, hvis den som øverste myndighed skal kunne modtage bindende direktiver udefra, herunder om hvem der skal modtage uddelinger. Bestyrelsen er som følge heraf frit stillet også med hensyn til uddelinger, hvilket gælder såvel beløb som modtager.

Stifters indflydelse på fondens uddelinger kan kun ske i den første vedtægt for fonden, som stifter opretter ved fondens stiftelse. Som følge heraf kan fondens stifter ikke efterfølgende pålægge bestyrelsen at foretage uddelinger til en bestemt del af uddelingsbestemmelserne, med et bestemt beløb eller til en konkret modtager ud over det som fremgår direkte af vedtægten.

 

11
Kapitel
§ 10 Vederlag til bestyrelsen

§ 10

Vederlag til bestyrelsen

Stk. 1. Et medlem af bestyrelsen kan modtage et årligt vederlag, der ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til fondens og koncernens økonomiske stilling. Det årlige vederlag fastsættes af bestyrelsen på årsregnskabsmødet.

Erhvervsstyrelsens kommnetarer:

I henhold til LEF § 49 må vederlaget til bestyrelsens medlemmer ikke overstige, hvad der er sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Fondsmyndigheden kan efter LEF § 49, stk. 2 nedsætte et vederlag, der findes for højt.

Erhvervsstyrelsen foretog senest i 2004 en undersøgelse af vederlaget til bestyrelsen i de erhvervsdrivende fonde i Danmark. Undersøgelsen viser at vederlaget i de erhvervsdrivende fonde generelt ligger forholdsvis lavt.

I forbindelse med Erhvervsfondsudvalgets arbejde i 2012 blev der desuden udarbejdet en undersøgelse af Revisionsfirmaet Deloitte, som bl.a. også undersøgte vederlag i erhvervsdrivende fonde.

Begge undersøgelser kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, www.erst.dk/fonde. (OBS Link i ny ERST)

Alle medlemmer af bestyrelsen skal have samme vederlag, hvis bestyrelsen modtager vederlag, jf. UFR.1990.271Ø. Dette gælder også eventuelt medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen.

Det antages dog i henhold til fondslovgivningen, at vederlag kan være funktionsbestemt, således at det er muligt, at formanden får et større vederlag, hvis arbejdets art og omfang tilsiger dette.

Vederlaget ydes for en arbejdsindsats og kan bestå af løn, bonus eller lignende ordninger samt eventuel pension. Vederlagsbegrebet vil også omfatte andre ydelser som f.eks. fri bil, bolig, telefon eller lignende, samt eventuel adgang til fondens faste ejendom m.v. Vederlag omfatter således såvel kontanter som andre fordele eller andre former for betalinger eller naturalier.

Der kan ikke tildeles pension til medlemmerne af bestyrelsen, da der er tale om udpegning til et konkret hverv, som udføres i en begrænset periode. Der er således ikke tale om et ansættelsesforhold, som vederlægges med løn, hvoraf der kan optjenes pension. Der er dog som udgangspunkt ikke noget til hinder for at indgå aftaler om pension til direktionen i en erhvervsdrivende fond, da der er tale om erhvervsvirksomhed på lige fod med f.eks. aktie- og anpartsselskaber. Det må dog forudsættes, at sådanne aftaler ikke overstiger, hvad der er sædvanligt i forhold til hvervets art og arbejdets omfang, herunder at de er branchekonforme,
samt i overensstemmelse med fondens vedtægt og økonomiske forhold i øvrtigt. Endvidere forudsættes, at pensionsforpligtelsen fremgår af årsrapporten til den aktuarmæssige værdi.

Når det skal vurderes, hvorvidt et bestyrelsesvederlag (dvs. det samlede vederlag) er sædvanligt, vil der være tale om en konkret samlet vurdering af alle sagens omstændigheder. I vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på de nedenfor omtalte forhold, der dog ikke udgør en udtømmende beskrivelse af de hensyn, der kan tillægges vægt ved vurderingen af, om et vederlags størrelse er »sædvanligt« eller »for højt« efter hvervets art og omfang:

  • Bestyrelsens tidsforbrug og aktiviteter.
  • Fondens formål, aktiviteter og resultater.
  • Fondens størrelse.
  • Eventuel vederlæggelse for andre ledelseshverv i koncernen.
  • Bestyrelseshonorarer i sammenlignelige virksomheder.

Ydelse af vederlag, herunder eventuel pension, skal udbetales og regnskabsføres af den juridiske person, hvor arbejdet konkret er udført. Udbetaling af vederlag i f.eks. et datterselskab, for arbejde udført i fonden, eller omvendt, er efter Erhvervsstyrelsens praksis en omgåelse af bestemmelserne om vederlag og uddelinger, jf. LEF §§ 49 og 87.

Hvis et eller flere medlemmer udfører arbejde ud over bestyrelsesarbejdet for fonden, f. eks. rådgivning, kan de pågældende udelukkende modtage et honorar herfor, der er sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, jf. LEF 87, stk. 1.

Bestyrelsen bør være særlig opmærksom på, om et medlem af bestyrelsen således modtager et rimeligt honorar for de ydelser, der er udført for fonden, eller om fonden kunne have købt tilsvarende ydelser til en lavere pris hos en uafhængig part.

 

12
Kapitel
§ 11 Regnskabsår

§ 11

Regnskabsår

Stk. 1. Fondens regnskabsår er [**].

Stk. 2. Fondens første regnskabsår løber fra [**] (stiftelsen) og til [**] (udgangen af regnskabsåret).

Erhvervsstyrelsens kommentarer:

I henhold til årsregnskabslovens § 15, stk. 1, skal det løbende regnskabsår altid omfatte en periode på 12 måneder. I medfør af § 15, stk. 2, kan en fonds første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, men højest 18 måneder.

Hverken LEF eller årsregnskabsloven indeholder regler om første regnskabsperiode i forhold til stiftelsen. I henhold til LEF § 27, stk. 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil, skal fondens første regnskabsperiode som udgangspunkt begynde på datoen for den retsstiftende beslutning, hvilket vil sige fra vedtægtens underskrivelse (stiftelsestidspunktet).

Hvis en erhvervsdrivende fond ved stiftelsen imidlertid overtager en allerede bestående virksomhed eller en bestemmende ejerandel, kan stiftelsen gennemføres med regnskabsmæssig virkning fra første dag i indeværende regnskabsår i den virksomhed, der indskydes eller som ejerandelen vedrører, jf. LEF § 29, stk. 5. Den regnskabsmæssige virkning kan maksimalt begynde 18 måneder før stiftelsen får retsvirkning, jf. reglerne i årsregnskabsloven.

Desuden kan erhvervsdrivende fonde stiftes med regnskabsmæssig virkning frem i tid, jf. LEF 29. I den situation skal vedtægten indeholde oplysning om den (senere) dato, hvor retsvirkningerne indtræder. Dette svarer til de tilsvarende regler i selskabsloven, som gælder for kapitalselskaber.

Det er ikke muligt efterfølgende at ændre, hvornår en stiftelse skal have virkning fra, idet dette er en ændring af stiftelsesgrundlaget, jf. Erhvervsankenævnets kendelser af 17. januar 1994 og 5. november 1999.

 

13
Kapitel
§ 12 Årsrapport og revision af årsregnskabet

§ 12

Årsrapport og revision af årsregnskabet

Stk. 1. Fonden skal udarbejde årsrapport, som aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser.

Stk. 2. Årsrapporten skal give et retvisende billede af fonden, herunder fondens aktiver og passiver, den finansielle stilling, samt resultat.

Stk. 3. Årsrapporten udarbejdes og underskrives af bestyrelsen.

Stk. 4. Fondens årsregnskab skal revideres af en godkendt (statsautoriseret eller registreret) revisor. Revisor vælges af bestyrelsen for et år ad gangen på årsregnskabsmødet. Genvalg kan finde sted.

Erhvervsstyrelsens kommentarer:

Årsrapporten for en erhvervsdrivende fond skal udarbejdes efter årsregnskabslovens regler om regnskabsaflæggelse, som i udgangspunktet svarer til reglerne for kapitalselskaber.

Det er bestyrelsens ansvar, at fondens årsrapport udarbejdes i henhold til årsregnskabslovens regler. Hvis bestyrelsen har ansat en direktør, skal denne også underskrive årsrapporten, jf. årsregnskabslovens § 9.

LEF indeholder ikke krav om, at det skal fremgå af vedtægten, at årsrapporten skal aflægges i henhold de gældende bestemmelser i årsregnskabsloven,  herunder at årsrapporten skal give et retvisende billede. Det vurderes dog som hensigtsmæssigt, at det fremgår direkte af vedtægten.

Det vil ikke blive accepteret af Erhvervsstyrelsen, at vedtægten alene nævner at årsrapporten skal overholde god regnskabsskik.

Årsrapporten skal sendes til Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt efter bestyrelsens godkendelse, og den skal være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. årsregnskabslovens § 138.

Hvis årsrapporten ikke modtages rettidigt – eller slet ikke – kan det resultere i, at styrelsen anmoder skifteretten om, at tvangsopløse fonden, jf. LEF § 115, stk. 1, nr. eller årsregnskabslovens § 150, stk. 3.

Erhvervsdrivende fonde skal i henhold til anmeldelsesbekendtgørelsen betale et årligt gebyr for ydelser i henhold til LEF. Gebyret er på 0,0285 pct. af egenkapitalen i henhold til fondens seneste årsrapport, dog altid mindst 300 kr. og højst 42.000 kr.

Samtidig med aflæggelsen af årsrapporten skal fondens bestyrelse indsende en fortegnelse over modtagere af uddelinger fra fonden i det pågældende regnskabsår (legatarfortegnelse), jf. LEF § 80. Desuden skal fondens bestyrelse redegøre for, hvorledes de forholder sig til anbefalingerne fra Komitéen for god Fondsledelse, jf. LEF § 60.

Der er ikke krav om at ovennævnte forhold omtales i vedtægten, men der er ikke noget til hinder herfor, hvis stifter ønsker at pligten fremhæves yderligere.

En erhvervsdrivende fonds årsregnskab skal revideres af en eller flere godkendte (statsautoriserede eller registrerede) revisorer, som er udpeget af bestyrelsen eller i henhold til vedtægten, jf. LEF § 69.

Som revisor for fonden kan vælges en revisionsvirksomhed eller en til revisionsvirksomheden tilknyttet revisor, hvilket skal fremgå af beslutningen om udpegning af revisor og anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen.

Fondens revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. LEF § 13, stk. 1. De lettelser af revisionspligten, som i 2006 blev indført, og som skulle medføre en administrativ lettelse for de mindste danske virksomheder, som fremover kunne undlade revision, gælder ikke for de erhvervsdrivende fonde, jf. årsregnskabslovens § 135, stk. 2. Erhvervsdrivende fondes årsregnskaber skal derfor altid revideres af en godkendt revisor.

Revisor skal som udgangspunkt vælges for et år ad gangen af bestyrelsen på årsregnskabsmødet. Revisor kan også vælges i henhold til fondens vedtægt, som eksempelvis kan indeholde bestemmelse om en bestemt revisor eller en udpegningsret tillagt stifter, en organisation eller lignende.

En eventuel udpegningsbestemmelse som er tillagt stifter eller andre, skal fremgå af vedtægten, og kan alene gælde i op til 7 år fra fondens stiftelse. På den måde kan stifter få mulighed for indflydelse på fondens revisor i en periode, men bestyrelsen sikres derefter frie hænder til at tilrettelægge fondens organisation og virksomhed, som den finder mest hensigtsmæssig.

Revisor kan afsættes af den der har valgt revisor (som udgangspunkt bestyrelsen) eller af fondsmyndigheden, jf. LEF § 72, stk. 2, 1. pkt.

Hvis en erhvervsdrivende fond ikke har en revisor, kan fondsmyndigheden udpege en revisor, jf. LEF § 69, stk. 2. Fondsmyndigheden vil normalt give bestyrelsen mulighed for at vælge en ny revisor inden fondsmyndigheden udpeger en.

 

14
Kapitel
§ 13 Tegningsregel

§ 13

Tegningsregel

Stk. 1. Fonden tegnes af formanden for bestyrelsen, af 2 medlemmer af bestyrelsen i forening eller af den samlede bestyrelse.
 

Erhvervsstyrelsens kommentarer:

Udgangspunktet i henhold til LEF § 68, stk. 2, er, at fonden tegnes af den samlede bestyrelse, af et bestyrelsesmedlem eller af en direktør.

Udgangspunktet kan dog begrænses i vedtægten, således at tegningsretten kun kan udøves af flere personer i forening eller af en eller flere bestemte personer hver for sig eller i forening, jf. LEF § 68, stk. 3.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at reglerne om tegning suppleres af de almindelige regler i dansk lovgivning om stillingsfuldmagt.

Bestemmelser om begrænsning af tegningsreglen bør overvejes nøje. Det skal sikres, at fonden forholdsvis nemt er i stand til at foretage løbende fornødne dispositioner. Et krav om, at fonden tegnes af den samlede bestyrelse kan være uhensigtsmæssigt – ikke mindst, hvis medlemmerne af bestyrelsen bor forskellige steder i Danmark eller udlandet. Det kan i praksis føre til, at fonden er handlingslammet.

Efter LEF § 68, stk. 2, 2. pkt., kan en fonds tegningsregel imidlertid ikke indeholde begrænsninger med hensyn til visse dispositioner. Det er således ikke muligt at lave særlige tegningsregler med hensyn til f.eks. salg eller pantsætning af fast ejendom eller fastsætte beløbsgrænser i forhold til de dispositioner, hvor enkelte medlemmer kan tegne.

I henhold til bemærkningerne til LEF § 68 skal bestemmelser om prokura ikke indgå i vedtægten, da de ikke anses for at have vedtægtsrelevans, men derimod at være udtryk for stillingsfuldmagtsforhold.

 

15
Kapitel
§ 14 Ændring af vedtægten

§ 14

Ændring af vedtægten

Stk. 1. Ændring af vedtægten kræver, at mindst 3/4 af samtlige medlemmer af bestyrelsen stemmer for.

Stk. 2. En vedtægtsændring (bortset fra kapitalforhøjelse) kræver tilladelse fra fondsmyndigheden og eventuelt samtykke fra Civilstyrelsen.

Erhvervsstyrelsens kommentarer:

Erhvervsstyrelsen skal som fondsmyndighed give tilladelse til ændringer i vedtægten. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om en kapitalforhøjelse, hvilket bestyrelsen kan beslutte alene uden tilladelse. Bestyrelsen kan dog i den anledning kun beslutte de nødvendige ændringer af vedtægten.

I henhold til LEF § 89, stk. 2, kan ændring af bestemmelser om formål eller uddeling (og beslutning om opløsning af fonden), kun ske med Civilstyrelsens samtykke.

Som tidligere nævnt træffer bestyrelsen som udgangspunkt beslutninger ved simpelt stemmeflertal, jf. LEF § 53, stk. 3. Vedtægterne kan imidlertid forudsætte en anden majoritet ved ændring af vedtægten eller visse dele af vedtægten, f.eks. formålet.

Erhvervsstyrelsen anbefaler almindeligvis, at der ikke kræves enstemmighed blandt medlemmerne af bestyrelsen. En sådan bestemmelse giver det enkelte medlem af bestyrelsen en vetoret, hvilket betyder, at fonden ved uoverensstemmelse i bestyrelsen kan blive handlingslammet.

 

16
Kapitel
§ 15 Opløsning af fonden

§ 15

Opløsning af fonden

Stk. 1. Beslutning om opløsning af fonden kræver, at mindst 3/4 af samtlige medlemmer af bestyrelsen stemmer for. Ved beslutning om opløsning skal bestyrelsen til fondsmyndigheden indstille en likvidator til at forestå likvidationen af fonden.

Stk. 2. En opløsning af fonden kræver fondsmyndighedens tilladelse og samtykke fra Civilstyrelsen.

Stk. 3. I tilfælde af opløsning skal fondens midler anvendes i overensstemmelse med bestemmelsen om anvendelse af overskud. Hvis dette ikke er muligt, skal midlerne anvendes til [**].

Stk. 4. Ingen del af fondens formue kan nogensinde gå tilbage til stifteren, til en med stifteren samlevende ægtefælle eller til stifterens mindreårige børn.

Stk. 5. Anvendelsen af likvidationsprovenuet skal godkendes af fondsmyndigheden.

Som vedtaget den -**]. 
 

Erhvervsstyrelsen kommentarer:

En erhvervsdrivende fond er som udgangspunkt stiftet for eftertiden, men det kan fastsættes i vedtægten, at levetiden skal være begrænset.

Hvis en erhvervsdrivende fond skal opløses, skal Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed altid give tilladelse, jf. LEF § 89, stk. 1. Derudover skal opløsningen godkendes af Civilstyrelsen.

Frivilligt ophør af en erhvervsdrivende fond skal ske ved likvidation efter reglerne i erhvervsfondslovens kapitel 12. Der kan ikke besluttes opløsning uden fondsmyndighedens tilladelse (stille likvidation).

Bestyrelsen har ingen kompetence, når fonden er trådt i likvidation. Derfor kan den tidligere bestyrelse ikke træffe beslutning om eller godkende uddeling af likvidationsprovenu. Bestyrelsen kan ved udpegningen af likvidator indstille, at likvidator foretager uddeling af likvidationsprovenuet til nærmere angive konkrete formål.

Likvidationsprovenuet skal anvendes i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser, med mindre dette ikke er muligt. For at undgå tvivl bør vedtægten allerede ved fondens stiftelse indeholde konkrete bestemmelser om, hvad likvidationsprovenuet skal anvendes til og ikke kun henvise til bestemmelserne om anvendelse af overskud.

Som vedtaget den ı**].

Vedtægten skal dateres på stiftelsestidspunktet. Det kan være praktisk at anføre datoen for eventuelle senere ændringer af vedtægten, men LEF indeholder ikke krav herom.

Opmærksomheden henledes på, at hvis Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed ikke har tilladt en ændring af vedtægten, er ændringen ikke gyldig, og har ingen retsvirkning.

Hvis der i forbindelse med registreringen af stiftelsen foretages ændringer i vedtægten, kan den oprindelige vedtægtsdato fastholdes, hvis der er tale om mindre ændringer, som ikke vedrører det forhold, at der ikke måtte være tale om en fond.