Vejledning om

Spaltning af aktie og anpartsselskaber

En spaltning er en kompliceret transaktion. De fleste spaltninger bør derfor gennemføres ved hjælp af rådgivere, der har en grundlæggende viden herom. Vejledningen er i sin udformning og sprog udarbejdet med disse rådgivere som målgruppe

  • Version 1.0
  • Seneste opdatering 1. januar 2014

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch.

 

1
Kapitel
Indledning og brug af denne vejledning

En spaltning er en kompliceret transaktion. De fleste spaltninger bør derfor gennemføres ved hjælp af rådgivere, der har en grundlæggende viden herom. Vejledningen er i sin udformning og sprog udarbejdet med disse rådgivere som målgruppe.

Vejledningen er omfattende, hvilket er en konsekvens af, at vejledningen forsøger at omtale de problemstillinger i forhold til Selskabsloven, der opstår i forbindelse med gennemførsel af en spaltning. Vejledningen er ikke tiltænkt at skulle læses fra ende til anden, men istedet bruges i relation til konkrete problemstillinger, der optræder undervejs i spaltningsprocessen.

Vejledningen er derfor bygget sådan op, at den belyser de enkelte dele i spaltningsprocessen i den rækkefølge, som de optræder. Hvis overskriften indeholder ordene ”kun anpartsselskaber”, kan det i afsnittet beskrevne kun anvendes, hvis alene anpartsselskaber er indskydende og modtagende selskaber i spaltningen.

Bagerst i vejledningen er der:

  • illustrationer, hvis du har brug for et visuelt overblik.
  • paradigmer for de dokumenter, der udarbejdes af selskaberne i forbindelse med en spaltning.

Er der henvisninger til §§ i love og bekendtgørelser eller andre steder i denne vejledning, vil det fremgå i en (parentes).

Særligt vigtige forhold fremhæves med fed eller i grå bokse.

De fremhævede krav skal overholdes for at forhindre ubetinget registreringsnægtelse af det indsendte.

 

2
Kapitel
Indledende selskabsretlige overvejelser

2.1. Spaltningsplan og kreditorerklæring?

Spaltningsplanen giver en række informationer om den påtænkte spaltning. (Jf. SEL § 255, stk. 3). Det drejer sig blandt andet om navn og hjemsted for de deltagende selskaber samt en oplysning om det vederlag, som skal ydes til kapitalejerne i det indskydende selskaber. Planen kan endvidere anvendes som et kommunikationsmiddel i forhold til omverdenen.

I spaltninger, hvor alene anpartsselskaber indgår, har anpartshaverne mulighed for at gennemføre en spaltning ved en forenklet procedure ved at fravælge spaltningsplanen ved enighed herom (Jf. SEL § 255, stk. 2). Der er heller ikke indholdsmæssige krav til en spaltningsplan, hvis alle de deltagende selskaber er anpartsselskaber.

Begrundelsen for de lempeligere regler er bl.a., at anpartsselskaber ofte er mindre virksomheder med én eller få anpartshavere. Derfor kan anpartshaverne selv bestemme, hvilke dokumenter der er nødvendige for, at en beslutning om spaltning kan træffes på et oplyst grundlag.

2.1.1. I spaltninger, hvor kun anpartsselskaber indgår, kan spaltningsplanen med fordel fravælges

Der er ikke formkrav til, hvordan anpartshaverne skal træffe beslutningen om fravalgetaf spaltningsplanen. Der er dermed ikke krav om, at fravalget sker ved en
generalforsamlingsbeslutning.

Fravalget åbner op for to scenarier:

a. Erhvervsstyrelsen orienteres om, at de deltagende anpartsselskaber har udnyttet muligheden for at fravælge udarbejdelse af en spaltningsplan med angivelse af de deltagende anpartsselskabers navne og cvr-numre. Det skal også oplyses, hvilket af selskaberne, der er det indskydende selskab og hvilket eller hvilke, der er de modtagende selskaber, herunder om et eller flere af de modtagende selskaber er nye selskaber (Jf. SEL § 262, stk.).

b. Anpartshaverne kan beslutte at alene involvere Erhvervsstyrelsen efter at spaltningen er besluttet gennemført ved en såkaldt straksspaltning. En
straksspaltning forudsætter imidlertid, at der i en kreditorerklæring er konkluderet, at kreditorerne i de involverede selskaber må antages at være
tilstrækkeligt sikrede.

Orienteringen til Erhvervsstyrelsen, som beskrevet i punkt a. skal ikke underskrives af de centrale ledelsesorganer, der deltager i spaltningen (Jf. SEL § 255, stk. 4). Den, der indsender orienteringen indestår, ligesom ved almindelige henvendelser til Erhvervsstyrelsen, for, at der foreligger behørig fuldmagt hertil, og at der foreligger enstemmighed blandt anpartshaverne (Jf. Anmeldelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1.).

Datoen for spaltningens regnskabsmæssige virkning, der er beskrevet nærmere nedenfor, kan fastsættes til en dato i et regnskabsår, der er afsluttet, hvis planen er fravalgt og der endnu ikke er aflagt årsrapporter for denne periode. Gennemførslen af den påtænkte spaltning skal blot kunne besluttes og anmeldes inden udløbet af fristen for indberetning af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen, hvori datoen indgår.

Dermed kan anpartsselskaber, der eksempelvis har kalenderåret som regnskabsår, og som derfor i de fleste tilfælde skal indsende årsrapporten inden udgangen af maj måned, indtil udgangen af maj 2014 spalte med regnskabsmæssig virkning tilbage til 1. januar 2013.

Hvis der udarbejdes en spaltningsplan i 2014 for selskaber, der har kalenderåret som regnskabsår, kan spaltningen derimod kun have en regnskabsmæssig virkning fastsat til tidligst 1. januar 2014. Dette skyldes, at en spaltningsplan senest skal være underskrevet på en dag i det regnskabsår, hvori tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår (Jf. SEL § 255, stk. 4.).

Hvis der udarbejdes en spaltningsplan, skal denne indsendes til offentliggørelse hos Erhvervsstyrelsen og være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter underskrivelsen. Kravet gælder også spaltninger, hvor alene anpartsselskaber indgår, hvor fusionsplanen således kunne have været fravalgt (Jf. SEL § 262, stk. 1.).

Hvis der udarbejdes en spaltningsplan, skal denne indsendes til Erhvervsstyrelsen, der offentliggør modtagelsen heraf. En spaltningsplan, skal altid underskrives af samtlige medlemmerne af de centrale ledelsesorganer i de selskaber, der deltager i spaltningen.

Spaltningsplanen skal for hvert af de bestående selskaber være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for spaltningens
regnskabsmæssige virkning indgår. Overskrides fristen, kan modtagelsen af spaltningsplanen ikke offentliggøres.

I spaltninger, hvor alene anpartsselskaber indgår, skal der, i forbindelse med vedtagelsen af spaltningens gennemførelse, tages stilling til følgende forhold,
medmindre de pågældende oplysninger fremgår af en eventuel spaltningsplan (Jf. SEL § 266, stk. 3.):

  1. Selskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om det indskydende ophørende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for et  modtagende anpartsselskab.
  2. En nøjagtig beskrivelse og fordeling af de dele afaktiver og forpligtelser, som skal overføres eller forbliver i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen.
  3. Vederlaget til kapitalejerne i det indskydende selskab.
  4. Tidspunktet, fra hvilket de anparter, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte.
  5. Tidspunktet, fra hvilket det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået – spaltningens regnskabsmæssige virkning.
  6. Vedtægter, jf. §§ 28 og 29, hvis der ved spaltningen dannes et eller flere nye kapitalselskaber.

2.1.2. Valg af tidspunktet for regnskabsmæssig overgang af rettigheder og forpligtelser

Ved en spaltning skal tidspunktet for den regnskabsmæssig overgang af rettigheder og forpligtelser (spaltningens regnskabsmæssige virkning) fastlægges. Tidspunktet for den regnskabsmæssige overgang afgør, hvilket regnskab de fordelte rettigheder og forpligtelser skal indregnes i efter spaltningen.

Ved spaltninger, hvor aktieselskaber indgår, skal tidspunktet fremgå af spaltningsplanen (Jf. SEL § 255, stk. 3, nr. 6.). Tidspunktet skal derfor overvejes, uanset om en spaltningsplan udarbejdes eller ej. Derfor gennemgås punktet allerede nu.

For nye modtagende selskaber afgør tidspunktet, hvornår det første regnskabsår starter i nye modtagende selskaber.

Hvis datoen for den regnskabsmæssige virkning for selskaber med kalenderåret som regnskabsår i 2013 er fastlagt til 1. januar 2013 skal og kan der for det indskydende selskab, hvis det ophører som led i spaltningen, alene godkendes regnskab for 2012, hvis spaltningen gennemføres.

Til gengæld, skal der for de nye modtagende selskab aflægges regnskab fra 1. januar 2013. Dette skyldes, at tidspunktet afgør, om et indskydende selskabs regnskabsår er afsluttet (Jf. SEL § 263, stk. 4.).

Hvis der med en fastsat regnskabsmæssig virkning til 1. januar 2013, godkendes et regnskab for 2013 for det indskydende ophørende selskab, anses spaltningsplanen derfor for bortfaldet.

Hvis datoen for den regnskabsmæssige virkning, for selskaber med kalenderåret som regnskabsår, i 2013 er fastlagt til 1. januar 2014, kan beslutningen om spaltningens gennemførsel for de indskydende selskab, hvs dette ophører som led i spaltningen tidligst besluttes den 1. januar 2014. Baggrunden herfor er, at generalforsamlingen i et ophørende selskaber skal godkende årsrapporten for afsluttede regnskabsperioder senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af spaltningen (Jf. SEL § 263, stk. 4.)

Hvis der udarbejdes en spaltningsplan, skal planen være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår (Jf. SEL § 255, stk. 4.). Planen skal endvidere være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter underskrivelsen (Jf. SEL § 262, stk. 1.). Overskrides en af fristerne, kan modtagelsen af spaltningsplanen ikke offentliggøres og spaltningen dermed ikke vedtages.

Udarbejdelsen af en spaltningsplan udelukker således, at en spaltningsplan udarbejdet i 2014 har en regnskabsmæssig virkning fastsat til 1. januar 2013, hvis de deltagende selskaber har kalenderåret som regnskabsår.

Ved spaltninger, der involverer selskaber, der endnu ikke har afsluttet deres første regnskabsår, kan den regnskabsmæssige virkning derfor tidligst fastsættes til datoen for start af dette selskabs første regnskabsår.

Dette betyder, at en spaltningsplan i 2013, der omfatter selskaber, der alle har kalenderåret som regnskabsår, men hvor første regnskabsår for det indskydende selskab starter 1. april 2013, kan datoen for den regnskabsmæssige virkning tidligst fastsættes til 1. april 2013.

Kapitel 9.2.1. og 9.2.2. indeholder tidslinjer til beskrivelser af grænserne for valg af datoen for den regnskabsmæssige virkning

2.2. Spaltningsplanens oplysninger

For spaltninger, der omfatter aktieselskaber, skal spaltningsplanen indeholde bestemte oplysninger, og disse oplysninger gennemgås nedenfor.

Spaltningsplanen skal være på dansk, norsk eller svensk (Jf. Anmeldelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3, jf. bilag 1.).

2.2.1. Selskabernes navne og eventuelle binavne

Selskabernes navne og eventuelle binavne skal angives i en spaltningsplan. Den skal også angive om det indskydende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for et modtagende selskab (Jf. SEL § 255, stk. 3, nr. 1.).

Det skal her bemærkes, at det antages, at et modtagende selskab ikke alene kan optage navne og binavne som nye binavne, men også erstatte det eksisterende navn med et navn eller et binavn fra et ophørende selskab. Dette vil imidlertid have den konsekvens i det bestående modtagende selskab, at generalforsamlingen skal træffe beslutningen om spaltningens gennemførsel (Jf. SEL § 265, stk. 1, 1. pkt). For at minimere risikoen for, at der tages fejl af, hvilke selskaber der er involveret i spaltningen, anbefales det, at de involverede selskabers CVR-numre også angives.

2.2.2. Selskabernes hjemsted

De hjemstedskommuner, som selskabernes registrerede hjemstedadresser tilhører (Jf. SEL § 255, stk. 3, nr. 2.).

2.2.3. En nøjagtig beskrivelse og fordeling af aktiver og forpligtelser

En spaltningsplan skal indeholde en nøjagtig beskrivelse og fordeling af de dele af aktiver og forpligtelser, som skal overføres eller forbliver i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen (Jf. SEL § 255, stk. 3, nr. 3.). Formålet med den nøjagtige beskrivelse af aktiver og forpligtelser er, at der ikke efterfølgende skal være tvivl om, hvilke aktiver og forpligtelser, der skal henføres til de enkelte selskaber, der deltager i spaltningen.

Det er en konkret vurdering ud fra aktiverne og forpligtelserne i det indskydende selskab, der afgør, hvor konkret beskrivelsen skal være.

Hvis det indskydende selskab er et holdingselskab, der ikke har nogen forpligtelser og i form af aktiver alene besidder kapitalandele i et andet selskab, og to selskaber modtager hver 50 % af kapitalandelene, vil en oplysning herom være tilstrækkelig.

Hvis det indskydende selskab f.eks. er et driftsselskab med flere aktiviteter, vil en fordeling af aktiver og forpligtelser nødvendigvis være mere detaljeret og kompliceret.

Hvis en del af aktiverne ikke er fordelt ved spaltningsplanen, og fortolkningen af spaltningsplanen ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, fordeles denne del eller værdien deraf mellem hvert af de deltagende selskaber proportionalt med de nettoaktiver, som er tilført eller resterer i det enkelte selskab i medfør af spaltningsplanen (Jf. SEL § 255, stk. 5.).

Tilsvarende gælder det i relation til forpligtelserne. Hvis forpligtelser ikke er fordelt ved spaltningsplanen, og fortolkningen af spaltningsplanen ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, er hvert af de deltagende selskaber solidarisk ansvarligt, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab. I det indbyrdes forhold mellem de deltagende selskaber fordeles sådanne forpligtelser proportionalt med de nettoaktiver, som er tilført eller resterer i de enkelte selskaber i medfør af spaltningsplanen (Jf. SEL § 255, stk. 5).

2.2.4. Vederlag

Kapitalejere i et indskydende selskab skal som udgangspunkt have et vederlag for deres kapitalandele i det indskydende selskab. Spaltningsplanen skal angive vederlaget (Jf. SEL § 255, stk. 3, nr. 4). Undtagelsen hertil er ved lodrette spaltninger, hvor der ikke må ydes noget vederlag for kapitalandele i et indskydende selskab.

En vederlæggelse kan ske ved kapitalandele i det eller de modtagende selskaber, kontanter eller en kombination af kapitalandele og kontanter. Kapitalandele kan ikke udstedes til underkurs (Jf. SEL § 268, stk. 4.). Dette betyder, at hvis der som led i en spaltning skal foretages en kapitalforhøjelse i et modtagende selskab på eksempelvis 100.000 kr., er der krav om, at de nettoaktiver, der overføres til det modtagende selskab fra et indskydende selskab, har en økonomisk værdi på mindst 100.000 kr. (Jf. bemærkningerne til § 1, nr. 136, der henviser til bemærkningerne til § 1, nr. 112 i forslaget til lov om ændring af selskabsloven m.fl.).

Det skal i den forbindelse nævnes, at der ikke er noget selskabsretligt til hinder for, at vederlaget fastsættes til f.eks. 0 kr. Selskabsretligt er dette også et vederlag.

2.2.4.1. Kapitalforhøjelser

Det fremgår udtrykkeligt af selskabslovens § 268, stk. 4, at de almindelige regler om stiftelse og kapitalforhøjelse i lovens kapitel 3 og 10 ikke finder anvendelse, hvis et selskab opstår som led i en spaltning, eller hvis der sker en kapitalforhøjelse i et bestående selskab som led heri.

Hvis de almindelige regler ikke skal finde anvendelse, kræver det dog, at det nye selskab skal opstå som led i selve spaltningen, eller at kapitalforhøjelse sker som led i vederlæggelsen af kapitalejerne i det indskydende selskab.

Hvis der er tale om en fuldstændig spaltning, hvorved det afgivende selskab ophører som led i spaltningen, giver det ikke mening at tale om, at der sker en kapitalforhøjelse som led spaltningen.

Hvis der derimod er tale om en grenspaltning, hvor det afgivende selskab også eksisterer efter spaltningen, kan der - i hvert fald teoretisk - ske en kapitalforhøjelse i det indskydende selskab som led i spaltningen.

Hvis der undtagelsesvis som led i en spaltning, sker en kapitalforhøjelse i det indskydende selskab, er det de almindelige regler om kapitalforhøjelser i selskabslovens kapitel 10, der finder anvendelse, da denne situation ikke er omfattet af selskabslovens § 268, stk. 4. Dette skal ses i sammenhæng med, at spaltningsreglerne bygger på en forudsætning om, at det indskydende selskab som led i spaltningen indskyder (en del af) sine aktiver og forpligtelser i et eller flere modtagende selskaber, der kan eksistere før en spaltning, eller som kan opstå som led i spaltningen, mod vederlag til kapitalejerne i det indskydende selskab. Da det indskydende selskab således er det afgivende selskab i transaktionen, vil en kapitalforhøjelse, der er ”udvidelse” af selskabet, skulle behandles efter de almindelige regler herom. Det er således ikke en ”følge” af spaltningen, hvis der sker en kapitalforhøjelse i det indskydende selskab.

2.2.4.2. Kapitalnedsættelser

Hvis der undtagelsesvis som led i en spaltning, sker en kapitalnedsættelse i et af de modtagende selskaber, er det de almindelige regler om kapitalnedsættelser, der finder anvendelse, da denne situation ikke er omfattet af selskabslovens § 268, stk. 4. (Se selskabslovens kapitel 11.).

Som nævnt tidligere er spaltninger defineret ved, at det indskydende selskab som led i spaltningen indskyder (en del af sine) aktiver og forpligtelser i et eller flere modtagende selskaber, der kan eksistere før spaltninger, eller som opstår som led i spaltningen. Dette sker mod vederlag til kapitalejer(ne) i det indskydende selskab enten i form af kapitalandele eller kontanter eller en blanding heraf. Spaltningsreglerne bygger således på, at de(t) modtagende selskab(er) enten opstår som led i spaltningen (nye selskaber, hvor kapitalen tilvejebringes ved spaltningen), eller at der sker en kapitalforhøjelse i de(t) modtagende selskaber. Hvis der ikke sker ændringer i de(t) modtagende eksisterende selskab(er)s kapital, skyldes det, at vederlaget ydes kontant, eller at der ikke ydes vederlag, eksempelvis fordi kapitalejer(ne) i de(t) modtagende selskab(er) og indskydende selskab er den/de samme. Det er således ikke en ”følge” af eller som led i spaltningen, hvis der sker en kapitalnedsættelse i de(t) modtagende selskab(er).

Hvis der er tale om en fuldstændig spaltning, hvorved det indskydende selskab ophører som led i spaltningen, giver det ikke mening at tale om, at der sker en kapitalnedsættelse som led spaltningen. Hvis der derimod er tale om en grenspaltning, hvor det afgivende selskab også eksisterer efter spaltningen, kan der ske en kapitalnedsættelse som led i spaltningen.

Det fremgår udtrykkeligt af selskabslovens § 268, stk. 4, at de almindelige regler om kapitalafgang og opløsning i lovens kapitel 11 og 14 ikke finder anvendelse, hvis der som led i en spaltning sker en kapitalnedsættelse i det indskydende kapitalselskab eller en opløsning af dette kapitalselskab.

2.2.5. Fordelingen af vederlag

Fordelingen af et vederlag, og beskrivelsen skal fremgå. Beskrivelsen skal være så udførlig at den enkelte kapitalejer kan se, hvad denne modtager som vederlag (Jf. SEL § 255, stk. 3, nr. 4.). Det er ikke et krav, at kapitalejerne modtager kapitalandele i modtagende selskaber svarende til deres ejerandel i det indskydende selskab. Hvis dette imidlertid ikke er tilfældet kræver beslutningen om gennemførslen af spaltningen et særligt majoritetskrav i medfør af selskabslovens § 107, stk. 2, nr. 5.

2.2.6. Tidspunktet for eventuelle kapitalandeles ret til udbytte

Kapitalandeles tidspunkt for ret til udbytte skal oplyses (Jf. SEL § 255, stk. 3, nr. 6.). Kravet kan opfyldes ved angivelse af en dato eller en objektiv konstaterbar begivenhed, såsom beslutningen om at gennemføre spaltningen eller fra datoen for spaltningens registrering i Erhvervsstyrelsen.

2.2.7. Rettigheder i et modtagende selskab, der tillægges eventuelle indehavere af kapitalandele og gældsbreve med særlige rettigheder

Hvis der er kapitalandele i det indskydende selskab, der giver særlige rettigheder til indehaverne, skal det oplyses, hvilke rettigheder, der eventuelt tillægges disse indehavere i et modtagende selskab (Jf. SEL § 255, stk. 3, nr. 7.). Eksempelvis kan der i et indskydende selskab være kapitalandele, der giver fortrinsret til udbytte, hvor disse rettigheder videreføres i et modtagende selskab.

Hvis der er udstedt konvertible gældsbreve i det indskydende selskab, skal det oplyses, hvilke rettigheder, der tillægges indehaverne af disse kapitalandele, i et modtagende selskab.

Hvis der ikke er udstedt kapitalandele eller gældsbreve med særlige rettigheder, er der ingen oplysningspligt

2.2.8. Andre foranstaltninger til fordel for indehavere af kapitalandele og gældsbreve med særlige rettigheder

Foranstaltninger til fordel for indehavere af kapitalandele og gældsbreve med særlige rettigheder skal oplyses (Jf. SEL § 255, stk. 3, nr. 8.). Som eksempel på andre foranstaltninger kan nævnes, at en kreditors stilling skal angives, hvis det indskydende selskab har udstedt et gældsbrev, der ifølge sit indhold forfalder ved en spaltning.

Hvis der ikke er udstedt kapitalandele eller gældsbreve med særlige rettigheder, er der ingen oplysningspligt.

2.2.9. Notering af kapitalandele, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af ejerbeviser

Der skal gives oplysning om notering af eventuelle kapitalandele, der ydes som vederlag (9 Jf. SEL § 255, stk. 3, nr. 9.). Oplysningen kan opfyldes ved angivelse af en dato eller et tidsrum efter en objektiv konstaterbar begivenhed, såsom senest 2 uger efter beslutningen om at gennemføre spaltningen eller senest 2 uger efter spaltningens registrering i Erhvervsstyrelsen.

Ligeledes kan oplysningen om udlevering af eventuelle ejerbeviser, opfyldes ved angivelse af en dato eller et tidsrum efter en objektiv konstaterbar begivenhed. Dette kan f.eks. være senest 2 uger efter beslutningen om at gennemføre spaltningen eller alternativt senest 2 uger efter spaltningens registrering i Erhvervsstyrelsen.

2.2.10. Spaltningens regnskabsmæssige virkning

Tidspunktet, fra hvilket et indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået skal angives (Jf. SEL § 255, stk. 3, nr. 10.). Tidspunktet for den regnskabsmæssige overgang afgør regnskabsaflæggelsen for de i spaltningen involverede selskaber.

Tidspunktet skal være en dato i virksomhedernes igangværende regnskabsår eller en senere specifik dato, hvis der udarbejdes en spaltningsplan (Jf. SEL § 255, stk. 4.). Dette skyldes, at en spaltningsplan skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår. Overskrides fristen, kan modtagelsen af spaltningsplanen ikke offentliggøres og spaltningen dermed ikke vedtages. Erhvervsstyrelsen kan således ikke dispensere herfra.

Dette betyder, at 

  1. en spaltningsproces, der indledes i 2014, der omfatter selskaber, der alle har kalenderåret som regnskabsår, kan datoen være en dato  i perioden fra 1. januar 2014 og senere. En spaltningsplan skal dog dermed være underskrevet senest den 31. december 2014.
  2. en spaltningsproces, der indledes i 2014, som omfatter selskaber, der alle har et regnskabsår, der løber fra f.eks. 1. maj – 30. april, kan datoen angives til at være en dato i perioden 1. maj 2013 til 30. april 2014. En spaltningsplan skal dog dermed være underskrevet senest den 30. april 2014.
  3. i en spaltning i 2014, der omfatter selskaber, som har regnskabsår, der løber fra fx 1. maj – 30. april og 1. januar til 31. december, kan datoen angives til at være en dato i perioden 1. januar 2014 til 30. april 2014. En spaltningsplan skal dog dermed være underskrevet senest den 30. april 2014.

Datoen kan tidligst fastsættes til datoen for start af et selskabs første regnskabsår. Ved spaltninger, hvor det indskydende selskab endnu ikke har afsluttet sit første regnskabsår, kan den regnskabsmæssige virkning derfor tidligst fastsættes til datoen for start af dette selskabs første regnskabsår.  

Dette betyder, at en spaltningsplan i 2014, som omfatter et selskab, der har kalenderåret som regnskabsår, men hvor første regnskabsår starter 1. april 2014, kan datoen for den regnskabsmæssige virkning tidligst fastsættes til 1. april 2014.  

Hvis datoen for den regnskabsmæssige virkning er en dato, der ligger efter afslutningen af et igangværende regnskabsår, f.eks. 1. januar 2015 for en spaltningsplan, der udarbejdes i 2014, kan spaltningens gennemførsel for et ophørende selskab tidligst besluttes, når årsrapporten for dette regnskabsår er udarbejdet og er klar til godkendelse på det pågældende selskabs ordinære generalforsamling.

2.2.11. Enhver særlig fordel til medlemmerne af selskabets ledelse 

Spaltningsplanen skal angive enhver særlig fordel, der gives medlemmerne af selskabets ledelse (Jf. SEL § 255, stk. 3, nr. 11.). Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at rækkevidden af bestemmelsen ikke skal fortolkes snævert.

Et eksempel er, hvor bestyrelsesmedlemmer, der forlader deres poster efter spaltningens gennemførsel, tildeles et honorar som led i spaltningens gennemførsel.

2.2.12. Udkast til vedtægter, jf. SEL §§ 28 og 29, hvis der ved spaltningen dannes et nyt kapitalselskab 

Hvis der ved spaltningen dannes et eller flere nye selskaber, skal spaltningsplanen indeholde udkast til vedtægter for disse selskaber (Jf. SEL § 255, stk. 3, nr. 12.).

Vedtægter for et nyt selskab skal som minimum indeholde oplysning om: (Jf. SEL §§ 28 og 29.)

  1. selskabets navn og eventuelle binavne,
  2. selskabets formål,
  3. selskabskapitalens størrelse og antallet af kapitalandele eller kapitalandelenes pålydende værdi,
  4. kapitalandelenes rettigheder,
  5. selskabets ledelsesorganer,
  6. indkaldelse til generalforsamling og
  7. kapitalselskabets regnskabsår.

Vedtægterne for et nyt selskab skal eventuelt indeholde yderligere oplysninger, såfremt der er truffet yderligere beslutning, der efter selskabsloven skal optages i vedtægterne.

I relation til selskabets regnskabsår, kan selskabets første regnskabsår angives. Hvis første regnskabsår angives, starter første regnskabsår ved tidspunktet fra hvilket det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til det modtagende selskab.

I modsætning til stiftelser af kapitalselskaber, skal og må der ikke udarbejdes et stiftelsesdokument for selskaber, der etableres ved spaltninger. Vedtægterne må heller ikke underskrives af stiftere, idet der ikke er nogen stiftere for selskaber etableret ved en spaltning. Vedtægterne skal ved beslutningen om at gennemføre spaltningen alene dateres med datoen for vedtægternes vedtagelse.

2.3. Udarbejdelse af en kreditorerklæring eller fravalg

En kreditorerklæring (vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling) er en erklæring, der er udarbejdet af en eller flere sagkyndige vurderingsmænd. Erklæringen skal i konklusionen oplyse, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab, der deltager i en spaltning, må antages at være tilstrækkeligt sikrede eller ej efter en spaltning i forhold til selskabets nuværende situation ( Jf. SEL § 260.).

Kreditorerklæringen udspringer bl.a. af, at kreditorers samtykke ikke kræves, selvom at kreditorerne i det indskydende selskab som led i en spaltning eventuelt får et andet selskab som debitor (skyldner). 

Kreditorerklæringen skal give kreditorerne beskyttelse derved at visse kreditorer har mulighed for at anmelde sine krav, hvis

  1. det i erklæringen antages, at kreditorerne ikke vil være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen (negativ kreditorerklæring), eller
  2. kapitalejerne i enighed har fravalgt udarbejdelsen af en kreditorerklæring (Jf. SEL § 261.).

Hvis det i kreditorerklæringen antages, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen (positiv kreditorerklæring), har kreditorer omvendt ikke mulighed for at anmelde krav. 

Kreditorernes eventuelle anmeldelsesret har som konsekvens, at spaltningen ikke besluttes gennemført før 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af oplysningen om den negative eller fravalgte kreditorerklæring. 

Når der skal tages stilling til, om en kreditorerklæring skal udarbejdes eller ej, skal det derfor bl.a. vurderes, om det er nødvendigt at spaltningen gennemføres hurtigst muligt, hvilket en positiv kreditorerklæring muliggør, eller om omkostningerne forbundet med en kreditorerklæring vejer tungere. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der ikke er formkrav til, hvordan beslutningen om fravalget sker. Der er dermed ikke krav om, at fravalget sker ved en generalforsamlingsbeslutning.

2.3.1. Kreditorerklæringens udformning

Kreditorerklæringen skal omfatte samtlige selskaber, der er omfattet af spaltningen, dvs. både det indskydende som det eller de eksisterende eller nye modtagende selskaber.

Konklusionen i erklæringen skal være ubetinget og uden forbehold. Erklæringens konklusion skal altså være, at kreditorerne antages at være tilstrækkeligt sikrede, eller at det antages, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen i forhold til selskabets nuværende situation. 

Kreditorerklæringen skal være på dansk, norsk eller svensk.

Erklæringen er en erklæring med høj grad af sikkerhed omfattet af erklæringsoffentliggørelsen (Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer, jf. bekendgørelse nr. 385 af 17. april 2013.).

Hvis der er udarbejdet en spaltningsplan, forudsættes det af Erhvervsstyrelsen, at spaltningsplanen er inddraget ved udarbejdelsen af kreditorerklæringen. Derfor må kreditorerklæringen tidligst være dateret med samme dato som datoen for underskrivelsen af spaltningsplanen. 

2.3.2. Kreditorernes anmeldelsesret 

Kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af erklæringen eller fravalget af kreditorerklæringen, kan senest 4 uger efter offentliggørelsen af erklæringen anmelde deres fordringer. Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, kan dog ikke anmeldes (Jf. SEL § 261, stk. 1, 1. pkt.).

Det er her væsentligt, at være opmærksom på, at kreditorers krav ikke fortabes, hvis anmeldelsen ikke sker indenfor den anmeldte frist, men kravene kan ikke forlanges indfriet eller stillet sikkerhed for som følge af spaltningen.  

Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan der forlanges betryggende sikkerhed (Jf. SEL§ 261, stk. 2.). Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til lov (Jf. SEL § 261, stk. 3).

Er der mellem selskabet og anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på anpartsselskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet ( Jf. SEL § 261, stk. 4.).

En kreditor kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, frasige sig retten til at forlange sikkerhed ( Jf. SEL § 261, stk. 5.).

2.4. Krydsspaltninger

En krydsspaltning er en spaltning, hvor et eller flere af de modtagende kapitalselskaber i en spaltning opstår som led i en anden spaltning eller fusion, der ikke er gennemført. Oplysningerne herom skal dette fremgå af spaltningsplanen eller såfremt spaltningsplanen er fravalgt, af beslutningen om vedtagelsen af spaltningen( Jf. SEL § 254, stk. 3.).

En spaltning til nye modtagende kapitalselskaber, der opstår som led i en anden spaltning eller fusion skal gennemføres i umiddelbar tidsmæssig forlængelse af den spaltning eller fusion, som de nye kapitalselskaber opstår som led i. Hvis et selskab C etableres ved en spaltning af selskab A og en spaltning af selskab B, skal gennemførslen af spaltningen af selskab B til selskab C gennemføres i umiddelbar tidsmæssig forlængelse af spaltningen af selskab A til selskab C. 

Hvis selskab C etableres efter en egentlig fusion af selskab A og selskab B og en grenspaltning af selskab D til selskab C, skal grenspaltningen af selskab D til selskab C gennemføres i umiddelbar forlængelse af gennemførslen af den egentlige fusion af selskab A og selskab B til selskab C. 

Krydsspaltningerne er illustreret kapitel 9. 

2.5. Indsendelse til Erhvervsstyrelsen til offentliggørelse

En spaltningsplan skal indsendes til offentliggørelse og være offentliggjort af Erhvervsstyrelsen inden der kan træffes beslutning om gennemførsel af spaltningen (Jf. SEL § 263, stk. 1.).

Hvis spaltningsplanen er fravalgt, skal oplysningen herom som udgangspunkt indsendes til offentliggørelse. En undtagelse hertil findes ved spaltninger, hvor alene anpartsselskaber indgår. 

Hvis der er udarbejdet en kreditorerklæring, hvor vurderingsmanden konkluderer, at kreditorerne i det enkelte anpartsselskab er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, en positiv kreditorerklæring, kan anpartshaverne vælge straksspaltningsprocessen (Jf. SEL § 263, stk. 1 og 3).

I straksspaltningsproccen besluttes gennemført gennemført og anmeldes herefter til Erhvervstyrelsen uden at Erhvervsstyrelsen har offentliggjort oplysningen om, at spaltningsplanen er fravalgt og kreditorerklæringens konklusion U(Jf. SEL § 263, stk. 3.).

Hvis kreditorerklæringen er fravalgt, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og cvr-numre på de selskaber, som deltager i spaltningen (Jf. SEL § 262, stk. 4.).

Hvis vurderingsmanden konkluderer, at kreditorerne i det enkelte anpartsselskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, skal denne indsendes til offentliggørelse hos Erhvervsstyrelsen (Jf. SEL § 262, stk. 3.). Dette skyldes, at visse kreditorer har ret til, at anmelde deres krav, hvis der ikke foreligger en positiv kreditorerklæring. De pågældende kreditorer kan op til 4 uger efter at spaltningen er besluttet i alle de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, anmelde deres krav. Spaltningen kan som følge af anmeldelsesretten først besluttes gennemført 4 uger efter offentliggørelsen af kreditorerklæringen eller fravalget heraf og spaltningsplanen eller fravalget heraf (Jf. SEL § 261, stk. 1.).

Oversigter over, hvornår der kan træffes beslutning om gennemførsel af en spaltning, finder du sidst i vejledningen i kapitlet med tidslinjer og procesbeskrivelser.   

Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger om en påtænkt spaltning og eventuel kreditorerklæring offentliggøres af Erhvervsstyrelsens i registreringstidende på cvr.dk. (Jf. SEL § 262, stk. 5.). I gennemsnit sker denne offentliggørelse i løbet af et par dage, såfremt dokumenterne opfylder kravene for at kunne offentliggøres. 

 

3
Kapitel
De øvrige spaltningsdokumenter

3.1. Spaltningsredegørelse

Spaltningsredegørelsen er en skriftlig redegørelse fra det centrale ledelsesorgan i de bestående selskaber i hvilken den påtænkte spaltning, herunder en eventuel spaltningsplan, forklares og begrundes (Jf. SEL § 259, stk. 1.). Redegørelsen indeholder oplysninger om fastsættelsen af vederlaget for kapitalandelene i det indskydende selskab, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.  

Det skal understreges, at spaltningsredegørelsen skal udarbejdes selv, hvis spaltningsplanen er fravalgt (Jf. SEL § § 259, stk. 1, 2. 2. pkt.). Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en spaltningsredegørelse (Jf. SEL § 259, stk. 1, sidste pkt.).

Efter Erhvervsstyrelsens praksis accepteres, at spaltningsredegørelsen udarbejdes som en fælles redegørelse, hvis der i spaltningen er flere bestående selskaber, såsom ved en grenspaltning til bestående selskaber, men den kan også udarbejdes af ledelserne hver for sig. 

Det accepteres endvidere, at en spaltningsredegørelse og en spaltningsplan udarbejdes som et fælles dokument. I så fald skal det på dokumentets forside angives, at dokumentet er både en spaltningsplan og en spaltningsredegørelse. 

Der skal ikke udarbejdes en spaltningsredegørelse, hvis der er tale om en lodret spaltning (Jf. SEL § 270, stk. 1 modsætningsvist.). Baggrunden herfor er, at der ikke må ydes vederlag i forbindelse med en lodret spaltning (Jf. SEL § 268, stk. 4.).

3.2. Mellembalancen

En mellembalance skal sikre, at en beslutning om gennemførsel af en spaltning træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. En mellembalance er en balance med en opgørelse over det enkelte selskabs aktiver og passiver. Balancen viser, hvorledes selskabets økonomiske status har udvikles sig siden den seneste periode, som selskabets ledelse har aflagt årsrapport for.

Hvis en spaltningsplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som et indskydende eller bestående modtagende selskabs seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende selskab udarbejdes en mellembalance (Jf. SEL § 257, stk. 1).

Hvis spaltningens regnskabsmæssige virkning er indeholdt i selskabets nye regnskabsår, stiller Erhvervsstyrelsen efter praksis imidlertid ikke krav om udarbejdelse af en mellembalance, hvis årsrapporten for den mellemliggende periode godkendes af kapitalejerne senest samme dag som beslutningen om spaltningens gennemførsel. I denne situation er oplysningerne om udviklingen af selskabets økonomiske status indeholdt i årsrapporten på generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om spaltningens gennemførsel.   

I en spaltning, hvor udarbejdelse af en spaltningsplan er fravalgt, skal der for det pågældende selskab udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om fravalg af spaltningsplan er truffet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører (Jf. SEL § 257, stk. 2.).
Tilsvarende som ved spaltningsplaner, vil Erhvervsstyrelsen ikke stille krav om en mellembalance, hvis spaltningens planlagte regnskabsmæssige virkning er indeholdt i selskabets nye regnskabsår. 

Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance (Jf. SEL § 257, stk. 4.).

Mellembalancer skal ikke udarbejdes i aktieselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som har offentliggjort en halvårsrapport i henhold til årsregnskabsloven, hvis halvårsrapporten indeholder et revideret halvårsregnskab for selskabet, og halvårsrapporten gøres tilgængelig for selskabets kapitalejere (Jf. SEL § 257, stk. 5.).

3.2.1. Mellembalancens udformning 

En mellembalance udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som selskabet udarbejder årsrapport efter, må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af eller beslutningen om fravalg af spaltningsplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt ( Hvis selskabets årsrapporter revideres selvom, at selskabet kunne have fravalgt revision efter årsregnskabslovens § 135, foreligger der ikke revisionspligt.) efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning ( Jf. SEL § 257, stk. 3.).

En mellembalance skal indeholde:

  • en balance
  • en beskrivelse af principper for indregning og måling (anvendt regnskabspraksis) eller henvisning til anvendt regnskabspraksis i den seneste årsrapport,
  • en ledelsespåtegning,
  • en revisorpåtegning, hvis selskabet er omfattet af revisionspligten og
  • de noter, der er nødvendige af hensyn til et retvisende billede.

Et frivilligt spaltningsregnskab kan i visse tilfælde erstatte en mellembalance og skal i medfør af årsregnskabsloven § 129, bestå af:

  • åbningsbalancer for den eller de modtagende virksomheder suppleret med
  • ultimobalancer for den spaltende virksomhed og opgørelser over de bevægelser, der er nødvendiggjort af spaltningen eller de dispositioner, der skal foretages som følge af spaltningsaftalen.

Åbningsbalancen suppleres af de noter, der er nødvendige for at give et retvisende billede af den fortsættende eller den ved spaltningen dannede virksomhed, samt de supplerende beretninger, der måtte være besluttet i en spaltningsaftale.

Hvis mellembalancen skulle have været revideret, skal spaltningsregnskabet ligeledes være revideret.

3.3. Vurderingsmandsudtalelse (vederlagsudtalelsen)

Vurderingsmandsudtalelsen (vederlagsudtalelsen) er en skriftlig udtalelse om spaltningsplanen eller den påtænkte spaltning, herunder vederlaget (Jf. SEL § 259, stk. 1.). Udtalelsen skal indeholde en erklæring om, hvorvidt vederlaget for kapitalandele i et indskydende selskab er rimeligt og sagligt begrundet eller ej.

Vurderingsmandsudtalelsen (vederlagsudtalelsen) udarbejdes for hvert af de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd.

Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en vederlagsudtalelse (Jf. SEL § 259, stk. 1.). Der skal ikke udarbejdes en vederlagsudtalelse, hvis der er tale om en lodret spaltning (Jf. SEL § 270, stk. 1 modsætningsvist.). Dette skyldes, at der ikke må ydes vederlag i forbindelse med en lodret spaltning (Jf. SEL § 268, stk. 4.).

3.3.1. Kapitalejeres krav om godtgørelse

Hvis vederlagsudtalelsen fravælges, eller det i erklæringen konkluderes, at vederlaget for kapitalandelene i det indskydende selskab ikke er rimeligt og sagligt begrundet, kan kapitalejerne i det indskydende selskab kræve godtgørelse af det indskydende selskab. 

Krav om godtgørelse kræver, at:

  1. kapitalejerne har taget forbehold om vederlaget på generalforsamlingen, hvor der blev truffet beslutning om spaltningens gennemførelse
  2. sag om godtgørelse skal anlægges, senest 2 uger efter at spaltningen er besluttet i alle de i spaltningen deltagende bestående selskaber.

Er der taget forbehold om vederlaget, kan den vedtagne spaltning først registreres efter udløbet af 2-ugersfristen, medmindre vurderingsmændene i deres udtalelse om planen, herunder vederlaget, finder, at kapitalandelene i det indskydende selskab er rimeligt og sagligt begrundet.

2.3.2. Vurderingsmandsudtalelsens udformning (vederlagsudtalelsen) 

Udtalelsen skal indeholde en erklæring om, hvorvidt vederlaget for kapitalandele i et indskydende selskab er rimeligt og sagligt begrundet eller ej. 

Vurderingsmandsudtalelsen (vederlagsudtalelsen) udarbejdes for hvert af de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Vurderingsmanden udpeges af de centrale ledelsesorganer, og skal være en godkendt revisor, da det centrale ledelsesorgan er at sidestille med henvisningen til stifterne i selskabslovens § 37, stk. 1. Selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige selskaber, der indgår i spaltningen (Jf. SEL § 259, stk. 1-3.).

Udover erklæringen om, hvorvidt vederlaget for anparterne i et f.eks. ophørende selskab er rimeligt og sagligt begrundet, skal erklæringen angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, og vurdere hensigtsmæssigheden heraf.  Erklæringen skal endvidere angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører til, og den betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved værdiansættelsen. Har der været særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen (Jf. SEL § 259, stk. 4.).

En vederlagsudtalelse skal være en erklæring med høj grad af sikkerhed omfattet af erklæringsoffentliggørelsen. Erklæringens konklusion må derfor indeholde oplysning om, at vurderingsmanden ikke har fundet noget, der taler imod eller afkræfter erklæringens indhold. Konklusionen i erklæringen skal med andre ord være ubetinget og uden forbehold.

3.4. Vurderingsberetning om apportindskud

En vurderingsberetning om apportindskud er en beskrivelse af de indskudte aktiver med angivelse af det fastsatte vederlag for aktiverne og en erklæring om, at den ansatte værdi af aktiverne mindst svarer til vederlaget (Jf. SEL § 258, stk. 3).

Vurderingsberetningen skal udarbejdes:

  1. hvis der i forbindelse med en spaltning sker en kapitalforhøjelse i et modtagende aktieselskab.
  2. hvis der opstår et eller flere nye aktieselskaber som led i spaltningen (Jf. SEL § 258, stk. 1.).

Vurderingsberetningen kan undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen (vederlagserklæring) eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling (kreditorerklæring).(Jf. SEL § 258, stk. 2.).

Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en vurderingsmand (Jf. SEL § 258, stk. 1.). Vurderingsmanden udpeges af de centrale ledelsesorganer, og skal være en godkendt revisor, da det centrale ledelsesorgan er at sidestille med stifterne. Selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige bestående selskaber, der deltager i spaltningen (Jf. SEL § 258, stk. 1 og 2.).

Vurderingsberetningen må ikke være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for spaltningens eventuelle vedtagelse. Overskrides fristen, kan spaltningen ikke gyldigt vedtages (Jf. SEL § 258, stk. 4.).

En vurderingsberetning som led i en spaltning er en erklæring med høj grad af sikkerhed omfattet af erklæringsbekendtgørelsen.

Vurderingsberetningen skal indeholde:

  1. en beskrivelse af hvert indskud,
  2. oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,
  3. angivelse af det fastsatte vederlag og
  4. erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs ( Jf. SEL § 258, stk. 3.).
 

4
Kapitel
Inden beslutningerne om spaltningens gennemførsel

4.1. Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af en påtænkt spaltning og eventuel kreditorerklæring

En spaltningsplan skal indsendes til offentliggørelse og være offentliggjort af Erhvervsstyrelsen inden der kan træffes beslutning om gennemførsel af en spaltning (Jf. SEL § 263, stk. 1.).

Hvis spaltningsplanen er fravalgt, skal oplysningen som udgangspunkt være offentliggjort hos Erhvervsstyrelsen inden der kan træffes beslutning om gennemførsel af en spaltning (Jf. SEL § 262, stk. 2.). En undtagelsen hertil findes ved spaltninger, hvor alene anpartsselskaber indgår. Undtagelsen kræver, at der er udarbejdet en kreditorerklæring, hvor vurderingsmanden konkluderer, at kreditorerne i det enkelte anpartsselskab er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, en positiv kreditorerklæring (Jf. SEL § 263, stk. 1 og 3.). Her kan anpartshaverne vælge straksspaltningsprocessen (Jf. SEL § 244, stk. 3.). I straksfusionsprocessen besluttes fusionen gennemført og herefter anmeldes til Erhvervsstyrelsen uden at Erhvervsstyrelsen forudgående har offentliggjort oplysningen om, at fusionsplanen er fravalgt og kreditorerklæringens positive konklusion (Jf. SEL § 263, stk. 3.).

Hvis kreditorerklæringen er fravalgt, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og cvr-numre på de kapitalselskaber, som deltager i spaltningen, medmindre oplysningerne fremgår af en spaltningsplan (Jf. SEL § 262, stk. 4.).

Hvis vurderingsmanden konkluderer, at kreditorerne i det enkelte anpartsselskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen (en negativ kreditorerklæring), skal denne indsendes til offentliggørelse hos Erhvervsstyrelsen inden beslutningen om gennemførselen af spaltningen, selv hvis spaltningsplanen er fravalgt ( Jf. SEL § 263, stk. 3 modætningsvist.). Dette skyldes, at visse kreditorer har ret til at anmelde deres krav ( Jf. SEL § 261, stk. 1.).

Oversigter over, hvornår der kan træffes beslutning om gennemførsel af en spaltning, finder du sidst i vejledningen i kapitlet med tidslinjer og procesbeskrivelser.  

Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger om en påtænkt spaltning og eventuel kreditorerklæring offentliggøres af Erhvervsstyrelsens i registreringstidende på cvr.dk. ( Jf. SEL § 262, stk. 5.). I gennemsnit sker denne offentliggørelse i løbet af et par dage fra modtagelsen, såfremt dokumenterne opfylder kravene for at kunne offentliggøres. 

4.2. 4 ugers ventetid, medmindre fristen kan fraviges (kun for anpartsselskaber)

Beslutningen om at gennemføre en spaltning må tidligst træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har offentliggjort en spaltningsplan og kreditorerklæringen eller fravalget af kreditorerklæringen.

Hvis offentliggørelserne af spaltningsplanen og kreditorerklæringen eller oplysning om fravalg af kreditorerklæringen har fundet sted hver for sig, regnes 4-ugersfristen fra det seneste offentliggørelsestidspunkt (Jf. SEL § 263, stk. 1).

Hvis alene anpartsselskaber er indskydende og modtagende selskaber i spaltningen, og vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling finder, at kreditorerne i det enkelte anpartsselskab er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, kan anpartshaverne i enighed beslutte at fravige fristen (Jf. SEL § 263, stk. 2.).

Hvis der er tale om en spaltning, hvor kreditorerne har anmeldelsesret, kan 4-ugersfristen mellem Erhvervsstyrelsen bekendtgørelse og beslutningen om spaltningens gennemførsel ikke fraviges.

Hvis et anpartsselskab spalter, og der i forbindelse med spaltningen opstår et aktieselskab, kan fristen heller ikke fraviges.

4.3. Fremlæggelse af spaltningsdokumenter før beslutning om gennemførelse

For at sikre, at kapitalejerne træffer deres beslutning om eventuel gennemførelse af en spaltning på et oplyst grundlag, skal en række dokumenter, hvis de er udarbejdet, stilles til rådighed for kapitalejerne på selskabets hjemsted eller hjemmeside.

Dokumenterne skal være til rådighed senest 4 uger før der skal træffes beslutning om gennemførsel af spaltningen. Kapitalejerne kan dog ved enighed beslutte, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges forud for generalforsamlingen (f. SEL § 263, stk. 7.).
Dokumenterne er:

  1. Spaltningsplanen.
  2. Hvert af de bestående deltagende selskabers godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, selskabet måtte have bestået.
  3. Spaltningsredegørelse.
  4. Mellembalance.
  5. Vurderingsmændenes udtalelser om spaltningsplanen, herunder vederlaget.
  6. Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.
  7. Vurderingsberetning om apportindskud.

Kapitalejerne, der anmoder herom, skal vederlagsfrit have adgang til dokumenterne (Jf. SEL § 263, stk. 8.).

 

5
Kapitel
Beslutningerne om spaltningens gennemførsel

Ved beslutningen om gennemførsel af spaltningen i de enkelte selskaber er det væsentligt at være opmærksom på en række ting:

  1. At gennemførselsbeslutningen i relation til nye selskaber træffes af det indskydende selskab. Alene bestående selskaber træffer således beslutning om gennemførslen.
  2. Hvilket organ i det enkelte selskab, der er det kompetente organ.
  3. Med hvilken majoritet beslutningen skal træffes.
  4. At Erhvervsstyrelsen ikke accepterer fælles beslutningsreferater.
  5. At anmeldelse om gennemførelse af spaltningen skal senest være modtaget ved udløbet af fristen for indberetning for den årsrapport, hvori tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår, dog senest 1 år efter styrelsens offentliggørelse af modtagelsen af en eventuel spaltningsplan.

5.1. Det kompetente organ i det indskydende selskab

Det kompetente organ i det indskydende selskab er generalforsamlingen.

Undtagelse hertil er ved lodrette spaltninger. I disse situationer kan beslutning om spaltning i det indskydende kapitalselskab træffes af det centrale ledelsesorgan (Jf. SEL § 270, stk. 1.).

5.2. Det kompetente organ i et bestående modtagende selskab

Alene bestående modtagende selskaber skal træffe beslutning om gennemførsel af en spaltning (Jf. SEL § 268, stk. 1, nr. 1). Hvis det modtagende selskab er et nyt selskab dannes dette på tidspunktet for beslutningen i det indskydende selskab, og derfor træffes alene beslutning i det indskydende selskab.

Selskabsloven forudsætter som udgangspunkt, at beslutningen om gennemførsel af en spaltning træffes af det centrale ledelsesorgan i bestående modtagende selskaber. Dette er tilfældet, medmindre der skal foretages vedtægtsændringer.  Optagelse af et ophørende selskabs navn eller binavn som binavn for et bestående modtagende selskab, kan dog vedtages af det centrale ledelsesorgan (Jf. SEL § 265, stk. 1.).

En eller flere kapitalejere, der sammen ejer 5 pct. af selskabskapitalen, eller kapitalejere, der ifølge vedtægterne kan forlange generalforsamlingen indkaldt, kan dog kræve, at beslutningen træffes af generalforsamlingen. Det centrale ledelsesorgan skal, senest 2 uger efter at der er fremsat anmodning herom, indkalde til en generalforsamling. Hvis det er generalforsamlingen, der skal træffe beslutningen i et bestående modtagende kapitalselskab, træffes beslutningen med det flertal, der kræves efter selskabslovens § 106 (Jf. SEL § 265, stk. 2-4.).

5.3. Det kompetente organ ved nye selskaber

Etablering af nye selskaber ved spaltning sker ved beslutningen i det indskydende selskab (Jf. SEL § 268, stk. 1, nr. 1.). Det nye selskab skal kun afholde generalforsamling, hvis der ikke foretages valg til det øverste ledelsesorgan og valg af eventuel revisor samtidig med beslutningen om gennemførslen i det indskydende selskab (Jf. SEL § 268, stk. 6.).

5.4. Vedtagelseskrav

Det centrale ledelsesorgan træffer beslutningen om gennemførsel med sædvanlig majoritet for organets beslutninger, medmindre vedtægterne stiller strengere krav. 

Hvis det er generalforsamlingen, der skal træffe beslutningen i det modtagende selskab, træffes beslutningen som udgangspunkt med et flertal bestående af mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af selskabskapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen. 

Hvis selskabslovens § 107 eller vedtægterne stiller strengere vedtagelseskrav eller opstiller yderligere krav, skal dette overholdes (Jf. SEL § 265, stk. 2-4., jf. SEL § 106.).

5.5. Spaltningens gennemførelse skal være i overensstemmelse med en eventuelt udarbejdet spaltningsplan

Spaltningens gennemførelse skal være i overensstemmelse med spaltningsplanen, hvis der er udarbejdet en spaltningsplan. Vedtages spaltningen ikke i overensstemmelse med en eventuel offentliggjort spaltningsplan og eventuelle bilag, eksempelvis en regnskabsopstilling, der indeholder den nøjagtige fordeling over aktiver og forpligtelser, som spaltningsplanen måtte have henvist til, anses forslaget som bortfaldet (Jf. SEL § 263, stk. 6.).

5.6. (Kun anpartsselskaber) Spaltninger, hvor spaltningsplanen er fravalgt eller ikke opfylder kravene i SEL § 266, stk. 3

Ved spaltninger, hvor alene anpartsselskaber indgår og, hvor spaltningsplanen er fravalgt eller de nedenfor nævnte oplysninger ikke fremgår af spaltningsplanen, skal der i forbindelse med vedtagelsen af spaltningens gennemførelse tages stilling til følgende forhold:

  1. anpartsselskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om det ophørende anpartsselskabs navn eller binavn skal indgå som navn eller binavn for et modtagende selskab (se kap. 2.2.1.)
  2. en nøjagtig beskrivelse og fordeling af de dele af aktiver og forpligtelser, som skal overføres eller forbliver i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen (se kap. 2.2.3.)
  3. vederlaget for anparterne i det indskydende selskab, herunder fordelingen heraf (se kap. 2.2.4.)
  4. tidspunktet, fra hvilket de anparter, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte (se kap. 2.2.6.)
  5. tidspunktet, fra hvilket det indskydende anpartsselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået – spaltningens regnskabsmæssige virkning (se kap. 2.2.10.)
  6. udkast til vedtægter, jf. §§ 28 og 29, hvis der ved spaltningen dannes et nyt anpartsselskab (Jf. SEL § 266, stk. 3.) (se kap. 2.2.12.)

Hvis du har vejledningen i en elektronisk udgave, kan du, for uddybning af punkterne, klikke på den enkelte sætning. Uddybning af punkterne findes i afsnittet vedrørende spaltningsplanens oplysninger. Medmindre andet angives, finder det i uddybningerne beskrevne både også anvendelse i situationer, hvor spaltningsplanen er fravalgt. 

5.6.1. Identiske beslutninger ved spaltninger, hvor der ikke udarbejdes en spaltningsplan 

Hvis der er tale om en spaltning, hvor anpartshaverne i enighed har besluttet, at der ikke skal udarbejdes en spaltningsplan, skal der være truffet identiske beslutninger i samtlige de deltagende bestående anpartsselskaber med hensyn til forholdene, der er nævnt ovenfor. Hvis dette ikke er tilfældet, anses beslutningen om gennemførelse af en spaltning for bortfaldet (Jf. SEL § 266, stk. 4.).

5.7. Valg af øverste ledelsesorgan og fravalg af revision eller valg af revisor for nye selskaber

Dannes der ved spaltningen et nyt selskab, og foretages  ikke valg af det øverste ledelsesorgan umiddelbart efter vedtagelsen af spaltningen, skal der senest 2 uger derefter afholdes generalforsamling i det nye kapitalselskab til valg af ledelse (Jf. SEL § 268, stk. 6.).

Hvis et nyt selskabs årsrapporter ikke forventes at være underlagt revisionspligt i medfør af årsregnskabslovens § 135, og det ønskes, at det nye selskabs årsrapporter ikke skal revideres, kan der på tidspunktet for beslutningen om spaltningens gennemførsel i det indskydende selskabs træffes beslutning herom.  

Hvis revision ikke fravælges, og der ikke vælges en revisor, skal der senest 2 uger efter beslutningen om spaltningens gennemførsel afholdes generalforsamling i det nye selskab til beslutning om fravalg af revision eller valg af revisor (Jf. SEL § 268, stk. 6.).

5.8. Kreditorer, der anmoder derom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om spaltningens eventuelle gennemførelse

Kreditorer, der anmoder derom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om spaltningens eventuelle gennemførelse (Jf. SEL § 263, stk. 5.).

 

6
Kapitel
Efter beslutningerne om spaltningens gennemførsel

6.1. Retsvirkningerne af beslutningerne om gennemførsel af en spaltning og deres indtræden

En spaltning anses for gennemført, når:

  1. Spaltningen er besluttet i alle de bestående selskaber, der deltager i spaltningen.
  2. Kreditorernes eventuelle krav anmeldt efter § 261 er afgjort.
  3. Kapitalejernes eventuelle krav om godtgørelse efter § 267 er afgjort, eller der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om planen, herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.
  4. Valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt.
  5. Der er ansat en direktion, hvis der ved spaltningens gennemførelse dannes et eller flere nye kapitalselskaber, der skal have en ledelsesmodel, hvor det øverste ledelsesorgan enten er en bestyrelse eller et tilsynsråd.

På dette tidspunkt anses det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser for overgået til et modtagende selskab. 

Erhvervsstyrelsens registrering af beslutningerne om at gennemføre spaltningen er ikke en betingelse for overgang af rettigheder og forpligtelser. Beslutningerne skal dog anmeldes til Erhvervsstyrelsen. 

6.2. Anmeldelse af beslutningerne om gennemførsel af en spaltning til Erhvervsstyrelsen

Hvis spaltningen besluttes, skal den anmeldes for hvert af de i spaltningen deltagende selskaber.

Anmeldelsen om gennemførelse af spaltningen skal være modtaget i styrelsen senest 2 uger efter, at spaltningen er besluttet i alle de deltagende selskaber (Jf. SEL § 269, stk. 1.).

  1.  Anmeldelse om gennemførelse af spaltningen skal dog senest være modtaget ved udløbet af fristen for indberetning for den årsrapport, hvori tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår.
  2. Hvis der er udarbejdet en spaltningsplan skal anmeldelsen være modtaget senest 1 år efter styrelsens offentliggørelse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte spaltning.

Overskrides en af disse to sidstnævnte frister, mister beslutningen om spaltningens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt udarbejdet spaltningsplan anses for bortfaldet (Jf. SEL § 269, stk. 2.).

Hvis den regnskabsmæssige virkning er fastsat til 1. januar 2014 og fristen for indberetning for årsrapporten for denne periode er 31. maj 2015, skal anmeldelsen af gennemførslen være modtaget senest den 31. maj 2015 for at forhindre, at beslutningen om spaltningens gennemførelse mister sin gyldighed, og en eventuelt udarbejdet spaltningsplan bortfalder.  

Hvis der i samme sag er offentligjort en spaltningsplan eller en påtænkt spaltning, hvor spaltningsplanen er fravalgt inden den 31. maj 2015, fx den 1. marts 2014, skal anmeldelsen af gennemførslen være modtaget den 1. marts 2015. 

Ved anmeldelse af beslutningerne om gennemførsel af en spaltning, skal selskabsblanketten anvendes (Jf. Anmeldelsesbekendtgørelsen § 6, stk. 1.).

Selskabsblanketten (Stiftelser og ændringer) finder du på virk.dk. 

6.2.1. Selskabsblanketten og hvordan den udfyldes

For alle involverede selskaber skal der indsendes selskabsblanketter. 
Særligt for spaltninger skal der altid krydses af i feltet Spaltning (gennemførsel).

Ved spaltninger til nye selskaber skal blanketten for de nye selskaber udfyldes som ved en stiftelse af et nyt selskab med den forskel, at der ikke skal og ikke må krydses af i feltet Stiftelse da selskabet er etableret ved spaltning. Der skal ikke og må heller ikke angives stiftere ved indtrædende personer, da der ikke er nogen stiftere ved selskaber, der etableres ved spaltning.

Hvis der eksempelvis er kapitalforhøjelser og dermed også vedtægtsændringer i bestående modtagende selskaber, skal der, udover Spaltning (gennemførsel) også krydses af i felterne Vedtægtsændring og Kapitalforhøjelse

Visualisering af afkrydsning på Selskabsblanket

Under punkt B skal alle felter med en rød stjerne udfyldes. Feltet for e-mailadresse, der er markeret med en sort stjerne, er frivilligt, og medfører, at Erhvervsstyrelsens følgeskrivelser og sammenskrevne resuméer, der sendes som følge af registrering af anmeldelsen, sendes til den angivne e-mailadresse. Ellers vil anmeldelsen kunne blive sendt til anmelders adresse med almindelig post 

Under punkt D skal alle felter med en rød stjerne udfyldes. Under punkt E skal datoen for beslutningens gennemførsel indsættes. 

Hvis der er en kapitalforhøjelse som følge af nye kapitalandele i et modtagende selskab, skal punkt G 5 udfyldes med angivelse af bestemmelsen, der vedrører anpartskapitalen. 

Dernæst skal felterne i punkt H 2 i selskabsblanketten udfyldes. 
Som det er illustreret nedenfor skal både det nominelle beløb ved kapitalforhøjelsen som kursen for anparternes udstedelse angives. Som i andre kapitalforhøjelsessituationer skal denne kurs mindst være 100, og den vil typisk også være over, og er i dette tilfælde 1656. Kursen beregnes altid med udgangspunk i 100 kr. for en kapitalandel. Hvis du er i tvivl om beregning af kursen, kan du åbne kursberegneren.  

Visualiseri ng af brug af Kursberegner

Afslutningsvist skal du huske, at 

  1. krydse af for erklæringen om, at oplysningerne er rigtige, og at ændringer vil blive anmeldt til Erhvervsstyrelsen.
  2. datere og underskrive blanketten. Erhvervsstyrelsen accepterer, at navnet er udfyldt med maskinskrift som illustreret.
Visualisering af afkrydsning for rigtighedserklæring

6.2.2.  Øvrige bilag, der skal indsendes ved anmeldelsen af gennemførslen

Efter beslutningen om gennemførslen af spaltningen skal der udover selskabsblanketter for alle involverede selskaber indsendes følgende dokumenter, hvis de ikke tidligere er indsendt (Jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 2.):

  1. Beviser for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrifter).
  2. Eventuel spaltningsredegørelse
  3. Eventuel mellembalance
  4. Eventuel vurderingsmandudtalelse om spaltningsplanen (vederlagsudtalelse)
  5. Det fortsættende selskabs ajourførte og daterede vedtægter indsendes, hvis disse ændres som led i spaltningen.

6.2.3. Indsendelsesmåder

Selskabsblanketterne og bilagene kan indsendes til Erhvervsstyrelsens e-mailadresse anmeldelse@erst.dk. (Jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2.)

Hvis e-mailadressen benyttes, skal vedhæftede dokumenter være i separate filer. dvs. én fil for selskabsblanketten, én fil for beslutningsreferaterne, én fil for vedtægterne osv.

Selskabsblanketterne og bilagene kan også sendes til Erhvervsstyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø

6.3. 4-ugersperiode, hvis kreditorer har ret til at anmelde krav

Hvis vurderingsmændene i deres erklæring finder, at kreditorerne i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring, har visse kreditorer en ret til at anmelde deres krav til selskabet.

Anmeldelsesretten omfatter fordringer, der er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af en spaltningsplan eller en meddelelse om en påtænkt spaltning.

Disse kreditorer har ret til at anmelde deres fordringer til selskabet indtil 4 uger efter, at spaltningen er besluttet i alle selskaberne.

Dette har den konsekvens, at Erhvervsstyrelsen først kan registrere spaltningens gennemførelse 4 uger efter, at spaltningen er besluttet i alle de bestående selskaber. Erhvervsstyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid medfører, at der typisk vil gå længere tid end 4 uger fra at spaltningen er besluttet og anmeldt til at spaltningen er registreret. 

6.4. Sagsbehandlingstid

I relation til sagsbehandlingstid i Erhvervsstyrelsen efter anmeldelsen af gennemførslen af spaltningen, følger denne sagsbehandlingstiden for andre registreringer af selskaber. Sagsbehandlingstiden er derfor typisk i gennemsnit 8 uger fra modtagelsen.  

Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger om en påtænkt spaltning og eventuel kreditorerklæring offentliggøres i registreringstidende i gennemsnit i løbet af nogle dage, såfremt dokumenterne opfylder kravene for offentliggørelse af modtagelsen heraf  Jf. SEL § 255, stk. 4 og SEL § 262, stk. 1.).

 

7
Kapitel
Særlige forhold

7.1. Særlige forhold at være opmærksom på ved lodrette spaltninger

Ejes samtlige kapitalandele i det indskydende selskab af de modtagende selskaber, dvs. en lodret spaltning, medfører dette, at der ikke kan ydes vederlag for kapitalandele i et indskydende selskab (Jf. SEL § 250, stk. 3.).

En eventuel spaltningsplan skal derfor alene indeholde oplysninger om

  1. kapitalselskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om det indskydende kapitalselskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for et modtagende kapitalselskab,
  2. kapitalselskabernes hjemsted,
  3. en nøjagtig beskrivelse og fordeling af de dele af aktiver og forpligtelser, som skal overføres eller forbliver i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen,
  4. de rettigheder i et modtagende kapitalselskab, der tillægges eventuelle indehavere af kapitalandele og gældsbreve med særlige rettigheder i det indskydende kapitalselskab,
  5. eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 7 omhandlede kapitalandele og gældsbreve,
  6. tidspunktet, fra hvilket det indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået, jf. stk. 4,
  7. enhver særlig fordel, der gives medlemmerne af kapitalselskabernes ledelse og
  8. udkast til vedtægter, jf. §§ 28 og 29, hvis der ved spaltningen dannes et eller flere nye kapitalselskaber.

Beslutningen om spaltning i det indskydende selskab kan træffes af det centrale ledelsesorgan (Jf. SEL § 270, 1. pkt.).

Der skal ikke udarbejdes en spaltningsredegørelse eller en vederlagsudtalelse, da disse dokumenters primære område er et vederlag, og der må som bekendt ikke ydes et vederlag ved lodrette spaltninger (Jf. SEL § 270, 2. pkt. og SEL § 268, stk. 4.).

7.2. Særlige forhold for selskaber, der er under stiftelse, i likvidation m.v.

Ledelsen i et selskab under stiftelse, i likvidation eller lignende kan underskrive en spaltningsplan.

Der er således fortsat ikke være noget til hinder for, at ledelsen af et selskab under stiftelse underskriver en spaltningsplan. Dette skyldes, at planen udelukkende har karakter af et forslag til en aftale, der først bliver bindende, når og hvis de deltagende selskabers respektive kompetente organer vedtager at gennemføre transaktionen. Planen kan dog tidligst indsendes til Erhvervsstyrelsen sammen med anmeldelsen om selskabets stiftelse. Hvis der er tale om et selskab, der er stiftet med virkning fremad i tid (Jf. SEL § 40, stk. 4 og 5), kan ledelsen først underskrive planen, når virkningstidspunktet er indtrådt.

Selskaber under tvangsopløsning vil også kunne deltage i en spaltning. Det følger dog af styrelsens praksis, at hvis et selskab er under tvangsopløsning, skal skifteretten eller den af skifteretten udnævnte likvidator godkende planen. Dette fremgår nu udtrykkeligt af bemærkningerne til selskabsloven.

Hvis der er tale om en spaltning, hvor udarbejdelsen af en plan er fravalgt, er der krav om, at der i forbindelse med anmeldelsen om gennemførelsen af transaktionen indsendes dokumentation for, at skifteretten eller den skifteretsudnævnte likvidator tiltræder transaktionen.

Hvis det modtagende selskab i en spaltning er under tvangsopløsning, er der dog krav om, at der senest samtidigt med anmeldelsen om transaktionens gennemførelse indsendes anmeldelse om selskabets genoptagelse i overensstemmelse med de almindelige regler om genoptagelser.

Det bemærkes også i den forbindelse, at der ved genoptagelser i forbindelse med tvangsopløsninger er et krav om, at anmeldelse om genoptagelse af selskabet skal være modtaget senest 3 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen anmodede skifteretten om at tvangsopløse selskabet (Jf. SEL § 232, stk. 2.). Ved spaltninger er der ikke en tilsvarende tidsbegrænsning, og der er derfor selskabsretligt intet til hinder for, at en spaltningsplan, hvor et af de deltagende selskaber er under tvangsopløsning, modtages eksempelvis 4 eller 5 måneder efter styrelsens anmodning til skifteretten om tvangsopløsning af selskabet. Hvis det er det fortsættende selskab i en spaltning, der er under tvangsopløsning, skal 3 måneders fristen dog naturligvis iagttages, da selskabet som nævnt ovenfor skal genoptages efter de almindelige regler herom senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre spaltningen.

Et selskab under likvidation kan også deltage i en spaltning. Gennemførelsen kan dog kun besluttes i et selskab under likvidation, hvis udlodningen til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt, og hvis kapitalejerne samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen ( Jf. SEL § 246, stk. 2, 2. pkt. og § 264, 2. pkt.).

Erhvervsstyrelsen accepterer, at et selskab under konkurs kan deltage i en spaltning. Det er dog et krav, at den udmeldte kurator skal give samtykke til spaltningen svarende til, hvad der gælder, hvis et eller flere af de deltagende selskaber er under tvangsopløsning, jf. ovenfor. Hvis det er det fortsættende selskab i en spaltning, der er under konkurs, er der dog endvidere krav om, at der senest samtidigt med anmeldelsen om transaktionens gennemførelse indsendes anmeldelse om, at konkursbehandlingen af selskabet er ophævet, og at selskabet derfor atter er normalt, jf. de almindelige regler herfor.  

Selskaber under rekonstruktion vil være underlagt de samme krav som selskaber under konkurs. 

 

8
Kapitel
Typiske fejl

I Erhvervsstyrelsens behandling af materiale indsendt i forbindelse med spaltninger er der fejl, der går igen. Her er en oversigt over de typiske fejl.

8.1. Typiske fejl vedrørende anmeldelse om gennemførelse af transaktionen

  • Der er ikke er indsendt selskabsblanketter for alle de deltagende selskaber eller at de indsendte selskabsblanketter er mangelfulde. 
  • Selskabsblanketten for selskaber, hvor der sker kapitalforhøjelser som følge af vederlæggelse i form af nye kapitalandele mangler angivelsen af om den nominelle kapitalforhøjelse og kursen i feltet for spaltning. 
  • Ved et nyt fortsættende selskab udfyldes selskabsblanketten ofte med markering om, at anmeldelsen vedrører en stiftelse og ikke en spaltning (gennemførsel), og det er alene det sidstnævnte, der er det korrekte. 
  • Indtrædende ledelsesmedlemmer eller revisorer i et modtagende selskab angives fejlagtigt indtrådt med den dato, der gælder for spaltningens regnskabsmæssige virkning. Personerne indtræder rettelig på tidspunktet for vedtagelsen af spaltningens gennemførsel. 

8.2. Typiske fejl vedrørende tidsfrister

  • Beslutningen træffes for tidligt i forhold til, at der skal være en fire ugers periode mellem Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af planen og vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling og beslutningen om at gennemføre transaktionen.  
  • Beslutningen anmeldes efter udløb af fristen for indberetning for årsrapporten for den periode, hvor spaltningen eller spaltningen skal have regnskabsmæssig virkning. Det afgørende tidspunkt er Erhvervsstyrelsens modtagelse af anmeldelsen. Uanset at følgebrevet er dateret et par dage før fristens udløb, nytter dette ikke noget, hvis anmeldelsen er modtaget eksempelvis én dag efter fristen for indberetnings udløb. 

8.3. Typiske fejl vedrørende vedtægterne der indsendes

  • Vedtægterne er dateret forkert. Vedtægterne skal være dateret med den dato, hvor transaktionen besluttes gennemført i selskaberne.  
  • Ved et nyt modtagende selskab, er vedtægterne fejlagtigt en del af et stiftelsesdokument og underskrevet af stiftere. Der må ikke udarbejdes et stiftelsesdokument og vedtægterne må ikke underskrives af stiftere da der ikke er stiftere når selskaber spalter. Vedtægterne skal ikke underskrives, men alene dateres. 
  • Selskabets første regnskabsår er angivet forkert. Hvis første regnskabsår angives i vedtægterne, skal dette have samme tidspunkt som det regnskabsmæssige virkningstidspunkt i planen. 
  • Binavne, der optages som led i spaltningen angiver forkert selskasbsbetegnelse. Et binavn, der optages i et A/S fra et ApS indeholder fejlagtigt betegnelsen ApS selvom binavnet nu tilhører et A/S og derfor skal indeholde betegnelsen A/S. 

8.4. Typiske fejl vedrørende straksspaltninger

  • Der er ikke fremlagt en kreditorerklæring ved beslutningen om gennemførslen af spaltningen, der konkluderer, at kreditorerne i de enkelte selskaber må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen.  
  • Der er udarbejdet en spaltningsplan. En straksspaltning forudsætter, at udarbejdelsen af en spaltningsplan er fravalgt. 
 

9
Kapitel
Illustrationer, tidslinjer og procesbeskrivelser

9.1. Illustrationer af spaltninger, grenspaltninger, krydsspaltninger og lodrette spaltninger

9.1.1. Ophørsspaltning (Fuldstændig spaltning)

Et indskydende selskab overdrager aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det indskydende kapitalselskabs kapitalejere. Det indskydende selskab ophører ved spaltningen. 

Visualisering af ophørsspaltning

9.1.2. Grenspaltning

Et indskydende anpartsselskab overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nystiftede kapitalselskaber. Det indskydende selskab fortsætter med at bestå efter spaltningen. 

Visualisering af grenspaltning

9.1.3. Krydsspaltninger

En krydsspaltning er en spaltning, hvor et eller flere af de modtagende selskaber opstår som led i en anden spaltning eller fusion, der ikke er gennemført.   

Krydsspaltning, hvor selskab B, C, E og selskab F opstår som led i en samtidig ophørsspaltning af selskab A og selskab D.   

Visualisering af krydsspaltning

Krydsspaltning, hvor selskab C opstår efter en fusion af selskab A og B og en samtidig grenspaltning af selskab D. 

Visualisering af kombination af fusion og grenspaltning

9.1.4. Lodret spaltning

En lodret spaltning er en spaltning, hvor samtlige kapitalandele i det indskydende kapitalselskab af de modtagende kapitalselskaber, ejerselskaberne A og B. 

Visualisering af lodret spaltning

9.2. Tidslinje for valg af tidspunkt for regnskabsmæssig virkning, hvor spaltningsplan udarbejdes

Kapitlerne 9.2 til 9.5.4 kan midlertidig kun hentes som samlet pdf:

9.2. Tidslinje for valg af tidspunkt for regnskabsmæssig virkning, hvor spaltningsplan udarbejdes
9.3. (Kun anpartsselskaber) Tidslinje for valg af tidspunkt for regnskabsmæssig virkning, hvor spaltningsplan er fravalgt 
9.4. Tidslinjer i relation til valg omkring spaltningsplaner og kreditorerklæringer
9.4.1. (Kun anpartsselskaber) Spaltningsplan er fravalgt, men positiv kreditorerklæring udarbejdes (straksspaltning)
9.4.2. Spaltningsplan udarbejdes, og kreditorerklæringen er positiv
9.4.3. Spaltningsplanen udarbejdes, og kreditorerklæringen er negativ eller fravalgt
9.4.4. (Kun anpartsselskaber) Spaltningsplanen fravalgt og kreditorerklæringen er negativ eller fravalgt
9.5. Procesbeskrivelser
9.5.1. (Kun anpartsselskaber) Spaltningsplan er fravalgt, men positiv kreditorerklæring udarbejdes – mulighed for straksspaltning
9.5.2. Spaltningsplan udarbejdes, og kreditorerklæringen er positiv
9.5.3. Spaltningsplanen udarbejdes, og kreditorerklæringen er fravalgt eller negativ 
9.5.4. (Kun anpartsselskaber) Spaltningsplanen er fravalgt, og kreditorerklæringen er fravalgt eller negativ 

 

10
Kapitel
Paradigmer

Ved brug af paradigmerne indeholder de runde parenteser forklarende tekst, der skal fjernes, inden underskrivelsen af dokumentet. De kantede parenteser med alternativer, der ikke er brugt, skal også fjernes.

10.1. Paradigme til spaltningsplan

10.2. Paradigme til spaltningsredegørelse

10.3. Paradigme til beslutningsreferat for spaltning, hvor spaltningsplan udarbejdes

10.4. Paradigme til beslutningsreferat for spaltning, hvor spaltningsplanen er fravalgt

10.5. Paradigme til vedtægter ved nyt selskab

 

11
Kapitel
Ordliste

Bestående selskaber

De selskaber, der eksisterer før spaltningen er endeligt gennemført.

Det centrale ledelsesorgan

  • Bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse.
  • direktionen i selskaber, der alene har en direktion.
  • direktionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd.

Grenspaltning

Et indskydende anpartsselskab overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nystiftede kapitalselskaber. Det indskydende selskab fortsætter med at bestå efter spaltningen.

Indskydende selskab

Det selskab, der overdrager aktiver og forpligtelser til et modtagende selskab.

Kapitalandele

Aktier i et aktieselskab og anparter i et anpartsselskab.

Kreditorerklæring

Kreditorerklæringen skal give kreditorerne beskyttelse derved at visse kreditorer har mulighed for at anmelde sine krav, hvis det i erklæringen antages, at kreditorerne ikke vil være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen (negativ kreditorerklæring)

Hvis det i en kreditorerklæring antages, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen (positiv kreditorerklæring) har kreditorer omvendt ikke mulighed for at anmelde krav.

Krydsspaltninger

En krydsspaltning er en spaltning, hvor et eller flere af de modtagende selskaber opstår som led i en anden spaltning eller fusion, der ikke er gennemført.

Lodret spaltning

En lodret spaltning er en spaltning, hvor samtlige kapitalandele i det indskydende kapitalselskab ejes af de modtagende kapitalselskaber.

Modtagende selskab

Det selskab, der modtager et indskydende selskabs aktiver og forpligtelser.

Nyt selskab

Et selskab, der opstår som led i en spaltning.

Ophørende selskab

Et selskab, der overdrager sine aktiver og forpligtelser til de modtagende selskaber og ophører i forbindelse med spaltningen.

Spaltning

Et indskydende selskab overdrager aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det indskydende kapitalselskabs kapitalejere. Det indskydende selskab ophører ved spaltningen.

Straksspaltning

En spaltning, hvor

  1. alene anpartsselskaber er indskydende og modtagende selskaber
  2. spaltningsplanen er fravalgt,
  3. der foreligger en positiv kreditorerklæring, og
  4. spaltningen besluttes gennemført og anmeldt til Erhvervsstyrelsen uden at Erhvervsstyrelsen forudgående har offentligt en meddelelse om den påtænkte spaltning.

Vurderingsmænd

I forbindelse med spaltninger skal visse dokumenter udarbejdes af en eller flere vurderingsmænd. Som vurderingsmand kan udpeges en godkendt revisor, der skal være uvildig.

 

12
Kapitel
Lov- og bekendtgørelsesvejledninger

Selskabsloven (SEL)

Lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 159 af 16. februar 2010, § 20 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 720 af 25. juni 2010 og § 1 i lov nr. 1557 af 21. december 2010 og lov nr. 616 af 12. juni 2013.

Anmeldelsesbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 675 af 26. juni 2012 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen.

Årsregnskabsloven

Lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 af årsregnskabsloven.

Erklæringsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 385 af 17. april 2013 om godkendte revisorers erklæringer.

Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af lov om ændring af selskabsloven m.v.

Bekendtgørelse nr. 1385 af 15. november 2013 om delvis ikrafttræden af lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven og lov om Det Centrale Virksomhedsregister (Indførelse af iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital, afskaffelse af muligheden for at stifte nye selskaber med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder m.v.)

Lovforslag

Lovforslag nr. 152 af 27. februar 2013 til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven og lov om Det Centrale Virksomhedsregister