Vejledning om

Spaltning af aktie- og anpartsselskaber

En spaltning er en kompliceret transaktion. De fleste spaltninger bør derfor gennemføres ved hjælp af rådgivere, der har en grundlæggende viden herom. Vejledningen er i sin udformning og sprog udarbejdet med disse rådgivere som målgruppe

  • Version 2.0
  • Seneste opdatering 1. august 2019

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch.

1
Kapitel
Indledning og brug af denne vejledning

En spaltning er en kompliceret transaktion. De fleste spaltninger bør derfor gennemføres ved hjælp af rådgivere, der har en grundlæggende viden herom. Vejledningen er i sin udformning og sit sprog udarbejdet med disse rådgivere som målgruppe.

Vejledningen omhandler spaltning af kapitalselskaber. Vejledningen beskriver derfor primært spaltning af aktieselskaber og anpartsselskaber. Et partnerselskab kan også deltage i en spaltning med et andet partnerselskab i henhold til selskabslovens (SL) regler, jf. § 358 med de fornødne tilpasninger. I henhold til LOV nr. 445 af 13/04/2019 kan der ikke længere stiftes nye iværksætterselskaber, ligesom iværksætterselskaber ikke kan opstå i forbindelse med en fusion eller spaltning. Iværksætterselskaber, der er stiftet før lovens ikrafttræden, kan dog i indtil 2 år efter lovens ikrafttræden deltage i en spaltning efter selskabslovens regler.

Vejledningen er omfattende, hvilket er en konsekvens af, at vejledningen forsøger at omtale de fleste problemstillinger, der opstår i forbindelse med gennemførelsen af en spaltningsproces.

Vejledningen er ikke tiltænkt at skulle læses fra ende til anden, men i stedet til at skulle bruges i relation til det konkrete tidspunkt i spaltningsprocessen, som du befinder dig i, i spaltningsprocessen.

Vejledningen er derfor bygget sådan op, at den belyser de enkelte dele i spaltningsprocessen i den rækkefølge, som de optræder.

Nederst i vejledningen er der:

  • illustrationer, hvis du har brug for et visuelt overblik.
  • paradigmer for de dokumenter, der udarbejdes af selskaberne i forbindelse med en spaltning.

2
Kapitel
Indledende selskabsretlige overvejelser

Inden spaltningen igangsættes, skal det vurderes, hvorvidt spaltningen skal registreres som en spaltning, hvor der først foretages en offentliggørelse af hensigten om at spalte, herunder evt. en spaltningsplan og/eller kreditorerklæring, og gennemførelsen af spaltningen herefter anmeldes, eller om spaltningsplanen og evt. offentliggørelsen af hensigten om spaltningen kan fravælges.

Ved en almindelig spaltning sker der først en offentliggørelse af en hensigt om spaltning. I forbindelse med offentliggørelsen vil der ofte være udarbejdet en spaltningsplan.

Kun i spaltninger, hvor der alene indgår anpartsselskaber, kan spaltningsplanen og evt. offentliggørelsen fravælges. I det tilfælde, at både spaltningsplan og offentliggørelse er fravalgt, er der krav om en positiv kreditorerklæring. Til gengæld kan der i disse tilfælde ske en direkte anmeldelse af gennemførelsen af spaltningen. Denne fremgangsmåde kaldes en straksspaltning, idet man undgår den fire uger lange proklamaperiode, hvor kreditorerne kan anmelde deres krav.

Erhvervsstyrelsens vejledende sagsbehandlingstider fremgår af Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

3
Kapitel
Spaltningsplan

Spaltningsplanen skal indeholde en række informationer om den påtænkte spaltning, jf. SL § 255, stk. 3. Det drejer sig blandt andet om navn og hjemsted for de deltagende selskaber, oplysning om det vederlag, som skal ydes til kapitalejerne i det indskydende selskab samt fordelingen af de aktiver og forpligtelser, som skal overføres til de modtagende selskaber. En gennemgang af kravene til oplysningerne i spaltningsplanen fremgår af vejledningens afsnit 3.1 – 3.14. Planen kan endvidere anvendes som et kommunikationsmiddel i forhold til omverdenen, herunder særligt kreditorerne.

Spaltningsplanen skal være underskrevet af de centrale ledelsesorganer i de deltagende selskaber, jf. SL § 255, stk. 1. Hvad der forstås ved det centrale ledelsesorgan fremgår af SL § 5, nr. 4. Det er vigtigt at bemærke, at alle medlemmer af det centrale ledelsesorgan skal underskrive for det pågældende selskab. I det tilfælde, at et medlem af det centrale ledelsesorgan er medlem af det centrale ledelsesorgan i flere af selskaberne, skal ledelsesmedlemmet således skrive under flere gange. Såfremt spaltningsplanen ikke er underskrevet korrekt, kan gennemførelsen af spaltningen ikke ske på baggrund af spaltningsplanen. Erhvervsstyrelsen skal senest 4 uger efter en spaltningsplans underskrivelse have modtaget en kopi af spaltningsplanen.

Spaltningsplanen skal være dateret. Der er flere tidsmæssige krav i SL, som skal overholdes i forhold til spaltningsplanen, herunder blandt andet SL   §§ 255, stk. 4, og 262, stk. 1. Dateringen er nødvendig for at sikre, at de tidsmæssige krav i SL er overholdt. I det tilfælde, at spaltningsplanen ikke er dateret, kan gennemførelsen af spaltningen derfor ikke ske på baggrund af spaltningsplanen.

I spaltninger, hvor der alene indgår anpartsselskaber, har anpartshaverne mulighed for at gennemføre en spaltning ved en forenklet procedure ved i enighed at fravælge spaltningsplanen. Hvis en spaltningsplan alligevel udarbejdes, er der ingen indholdsmæssige krav til denne. Såfremt gennemførelsen skal ske på baggrund af en spaltningsplan, jf. SL § 255, stk. 1, skal den dog også her være underskrevet af de centrale ledelsesorganer i de deltagende selskaber.

For anpartshavere, der har fravalgt spaltningsplanen eller nogle af oplysningerne heri, skal oplysningerne i SL § 266, stk. 3, i stedet fremgå af beslutningen om at gennemføre spaltningen, jf. afsnit 4.

Begrundelsen for de lempeligere regler for anpartsselskaber er blandt andet, at anpartsselskaber ofte er mindre virksomheder med én eller få anpartshavere. Derfor kan anpartshaverne selv bestemme, hvilke dokumenter der er nødvendige for, at en beslutning om spaltning kan træffes på et oplyst grundlag.

3.1. Spaltningsplanens oplysninger

For spaltninger, hvor der indgår aktieselskaber, skal spaltningsplanen indeholde bestemte oplysninger, som gennemgås nedenfor. Det er væsentligt at være opmærksom på, at der ikke efterfølgende kan rettes i spaltningsplanen. I det tilfælde, at de påkrævede oplysninger ikke fremgår af spaltningsplanen, vil spaltningen ikke kunne gennemføres på baggrund af spaltningsplanen. Forkert angivne oplysninger vil heller ikke kunne rettes. Oplysningerne i spaltningsplanen er bindende, og der opfordres derfor til at udvise omhu ved udarbejdelsen af denne.

Spaltningsplanen skal være på dansk, norsk, svensk eller engelsk, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2 og 3.

3.2. Selskabernes navne og eventuelle binavne

Selskabernes navne og eventuelle binavne skal angives i spaltningsplanen, jf. SL § 255, stk. 3, nr. 1 Planen skal også angive, om det indskydende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for et modtagende selskab.  Det modtagende selskab kan også erstatte dets eksisterende navn med navnet eller binavnet på det indskydende selskab.  Dette vil imidlertid have den konsekvens i et bestående modtagende selskab, at generalforsamlingen skal træffe beslutningen om spaltningens gennemførelse, jf. SL § 265, stk. 1, 1. pkt. I forbindelse med navneændringer skal vedtægterne i det modtagende selskab ændres.

For at minimere risikoen for, at der tages fejl af, hvilke selskaber der deltager i spaltningen, anbefales det, at de deltagende selskabers CVR-numre også angives i spaltningsplanen.

3.3. Selskabernes hjemsted

Selskabernes hjemsted skal fremgå af spaltningsplanen, jf. SL § 255, stk. 3, nr. 2. Det accepteres i den forbindelse, at kun selskabernes hjemstedskommune er angivet.

3.4. En nøjagtig beskrivelse og fordeling af aktiver og forpligtelser

En spaltningsplan skal indeholde en nøjagtig beskrivelse og fordeling af de dele af aktiver og forpligtelser, som skal overføres eller forbliver i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen, jf. SL § 255, stk. 3, nr. 3. Formålet med den nøjagtige beskrivelse af aktiver og forpligtelser er, at der ikke efterfølgende skal være tvivl om, hvilke aktiver og forpligtelser, der skal henføres til de enkelte selskaber, der deltager i spaltningen.

Det er en konkret vurdering af aktiverne og forpligtelserne i det indskydende selskab, der afgør, hvor konkret beskrivelsen skal være.

Hvis det indskydende selskab er et holdingselskab, der ikke har nogen forpligtelser, og som aktiver alene besidder kapitalandele i et andet selskab, og to selskaber modtager hver 50 % af kapitalandelene, vil en oplysning herom være tilstrækkelig.

Hvis det indskydende selskab f.eks. er et driftsselskab med flere aktiviteter, vil en fordeling af aktiver og forpligtelser nødvendigvis være mere detaljeret og kompliceret.

Vær opmærksom på, at en utilstrækkelig beskrivelse og fordeling af de dele af aktiver og forpligtelser, der skal overføres eller forbliver i hvert af de selskaber, der deltager i spaltningen kan medføre, at spaltningen ikke kan registreres.

Hvis en del af aktiverne ikke er fordelt ved spaltningsplanen, og fortolkningen af spaltningsplanen ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, fordeles denne del eller værdien deraf mellem hvert af de deltagende selskaber proportionalt med de nettoaktiver, som er tilført eller resterer i det enkelte selskab i medfør af spaltningsplanen, jf. SL § 255, stk. 5.

Tilsvarende gælder i relation til forpligtelserne. Hvis forpligtelser ikke er fordelt ved spaltningsplanen, og fortolkningen af spaltningsplanen ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, er hvert af de deltagende selskaber solidarisk ansvarlige, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab. I det indbyrdes forhold mellem de deltagende selskaber fordeles sådanne forpligtelser proportionalt med de nettoaktiver, som er tilført eller resterer i de enkelte selskaber i medfør af spaltningsplanen, jf. SL § 255, stk. 5.

3.5. Vederlag

Kapitalejere i et indskydende selskab skal som udgangspunkt have et vederlag for deres kapitalandele i det indskydende selskab, jf. SL § 254. Spaltningsplanen skal angive vederlaget, jf. SL § 255, stk. 3, nr. 4. Undtagelsen hertil fremgår af SL § 268, stk. 4, 1. pkt., hvorefter der ikke kan ydes noget vederlag for kapitalandele i det indskydende selskab, som ejes af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen.

En vederlæggelse kan bestå af kapitalandele i det eller de modtagende selskaber, kontanter eller i en kombination af kapitalandele og kontanter. Kapitalandele kan ikke udstedes til underkurs, jf. SL § 268, stk. 4, 2. pkt. Dette betyder, at hvis der som led i en spaltning skal foretages en kapitalforhøjelse i et modtagende selskab på eksempelvis 100.000 kr., er der krav om, at de nettoaktiver, der overføres til det modtagende selskab fra et indskydende selskab, har en økonomisk værdi på mindst 100.000 kr.

Det skal i den forbindelse nævnes, at der ikke er noget selskabsretligt til hinder for, at vederlaget fastsættes til kr.0, hvis dette skønnes rimeligt og sagligt begrundet . Selskabsretligt er dette også et vederlag. Det er herved muligt at opfylde kravet om vederlag, uanset at det indskydende selskab ingen værdi har eller har en negativ egenkapital.

Såfremt der skal ydes et vederlag, men det fremgår af spaltningsplanen, at der ikke ydes et vederlag, vil gennemførelsen af spaltningen ikke kunne foretages på baggrund af spaltningsplanen.

3.6. Kapitalforhøjelse og kapitalnedsættelse i forbindelse med spaltning

En særlig problemstilling opstår, hvis der i tidsrummet mellem udarbejdelsen af spaltningsplanen og beslutningen om at gennemføre spaltningen sker en kapitalforhøjelse i et af de deltagende selskaber. Fastsættelsen af vederlaget i spaltningsplanen vil således bygge på den kapital, der var i de deltagende selskaber på tidspunktet for spaltningsplanens udarbejdelse. En efterfølgende kapitalforhøjelse vil således kunne betyde, at vederlaget ikke længere er rimeligt og sagligt begrundet, medmindre der er taget højde for den efterfølgende kapitalforhøjelse ved udarbejdelsen af planen.

Hvis det ikke fremgår udtrykkeligt af planen, at der er taget højde for en sådan efterfølgende kapitalforhøjelse, er det Erhvervsstyrelsens praksis at anmode anmelderen om at bekræfte, at der er taget højde for kapitalforhøjelsen i vederlagsfastsættelsen. Hvis det ikke kan bekræftes, at der er taget højde for kapitalforhøjelsen i vederlagsfastsættelsen, kan der være tale om en udvanding af vederlaget til kapitalejerne i det indskydende selskab, og spaltningen kan derfor ikke gennemføres på baggrund af spaltningsplanen.

Det fremgår udtrykkeligt af SL § 268, stk. 5, at de almindelige regler om stiftelse, kapitalforhøjelse og -nedsættelse i lovens kapitel 3, 10 og 11 ikke finder anvendelse, hvis et selskab opstår som led i en spaltning, eller hvis der sker en kapitalforhøjelse eller -nedsættelse i et bestående selskab som led heri. Dvs. at en kapitalforhøjelse kan foretages som led i en spaltning, uden at de almindelige krav til kapitalforhøjelser i lovens kapitel 10 overholdes. Begrundelsen herfor er, at det må antages, at spaltningsreglerne, herunder de særlige dokumenter, der skal udarbejdes som led i en spaltning, opfylder det hensyn, som lovens kapitel 10 ellers skulle have varetaget.

Dette gælder dog kun, hvis et nyt selskab opstår som led i selve spaltningen, eller hvis kapitalforhøjelsen eller -nedsættelsen sker som led i vederlæggelsen af kapitalejerne i det indskydende selskab. Hvis der eksempelvis på den generalforsamling, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af spaltningen, tillige besluttes en fondsforhøjelse, hvorved de eksisterende kapitalejere tildeles yderligere kapitalandele, skal denne kapitalforhøjelse opfylde de almindelige regler om kapitalforhøjelse i SL kapitel 10.

Hvis der undtagelsesvis, som led i en spaltning, sker en kapitalforhøjelse i det indskydende selskab, er det de almindelige regler om kapitalforhøjelser i SL kapitel 10, der finder anvendelse, da kapitalforhøjelsen således ikke sker ”som led” i spaltningen.

Hvis der undtagelsesvis, som led i en spaltning, sker en kapitalnedsættelse i et af de modtagende selskaber, er det de almindelige regler om kapitalnedsættelser, der finder anvendelse, da denne situation ikke er omfattet af SL § 268, stk. 5.

Læs mere om kapitalforhøjelse og -nedsættelse i forbindelse med fusion og spaltning i Erhvervsstyrelsens vejledning: 
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-kapitalforhojelse-og-nedsaettelse-i-forbindelse-med-fusion-og-spaltning

3.7. Fordelingen af vederlag

Fordelingen af vederlaget til kapitalejerne i det indskydende selskab samt kriteriet for fordelingen skal fremgå af spaltningsplanen, jf. SL § 255, stk. 3, nr. 5. Beskrivelsen skal være så udførlig, at den enkelte kapitalejer kan se, hvad den pågældende modtager som vederlag for sine kapitalandele i det indskydende selskab.

Det er ikke et krav, at kapitalejerne i det indskydende selskab skal have en forholdsmæssig andel af kapitalandelene i de modtagende selskaber. Opmærksomheden skal dog i den forbindelse henledes på, at der i så fald stilles krav om et særligt kvalificeret majoritetskrav, jf. SL § 107, stk. 2, nr. 5.

Der er endvidere intet til hinder for, at nogle af kapitalejerne i det indskydende selskab vederlægges med kapitalandele i det ene modtagende selskab, mens andre kapitalejere i det indskydende selskab modtager kapitalandele i andre af de modtagende selskaber eller kontanter.

3.8. Tidspunktet for eventuelle kapitalandeles ret til udbytte

Det skal oplyses i spaltningsplanen, fra hvilket tidspunkt de kapitalandele, der ydes som vederlag, giver ret til udbytte, jf. SL § 255, stk. 3, nr. 6. Kravet kan opfyldes ved angivelse af en dato eller en objektiv konstaterbar begivenhed, såsom beslutningen om at gennemføre spaltningen eller datoen for spaltningens registrering i Erhvervsstyrelsen.

3.9. Rettigheder i et modtagende selskab, der tillægges eventuelle indehavere af kapitalandele og gældsbreve med særlige rettigheder i det indskydende selskab

Hvis der er kapitalandele i det indskydende selskab, der giver særlige rettigheder til indehaverne, skal det oplyses i spaltningsplanen, hvilke rettigheder, der eventuelt tillægges disse indehavere i et modtagende selskab, jf. SL § 255, stk. 3, nr. 7. Eksempelvis kan der i et indskydende selskab være kapitalandele, der giver fortrinsret til udbytte, hvor disse rettigheder videreføres i et modtagende selskab.

Hvis der er udstedt konvertible gældsbreve i det indskydende selskab, skal det oplyses, hvilke rettigheder, der tillægges indehaverne af disse kapitalandele i et modtagende selskab.

Hvis der ikke er udstedt kapitalandele eller gældsbreve med særlige rettigheder, er der ingen oplysningspligt.

3.10. Andre foranstaltninger til fordel for indehavere af kapitalandele og gældsbreve med særlige rettigheder i det indskydende selskab

Andre foranstaltninger til fordel for indehavere af kapitalandele og gældsbreve med særlige rettigheder skal oplyses i spaltningsplanen, jf. SL § 255, stk. 3, nr. 8. Som eksempel på andre foranstaltninger kan nævnes, at en kreditors stilling skal angives, hvis det indskydende selskab har udstedt et gældsbrev, der ifølge sit indhold forfalder ved en spaltning.

Hvis der ikke er andre foranstaltninger til fordel for indehavere af kapitalandele eller gældsbreve med særlige rettigheder, er der ingen oplysningspligt.

3.11. Notering af eventuelle kapitalandele, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af ejerbeviser

Der skal i spaltningsplanen gives oplysning om notering af eventuelle kapitalandele, der ydes som vederlag, jf. SL § 255, stk. 3, nr. 9. Kravet kan opfyldes ved angivelse af en dato eller et tidsrum efter en objektiv konstaterbar begivenhed, såsom senest 2 uger efter beslutningen om at gennemføre spaltningen eller senest 2 uger efter spaltningens registrering i Erhvervsstyrelsen.

Ligeledes kan kravet om oplysning om udlevering af eventuelle ejerbeviser opfyldes ved angivelse af en dato eller et tidsrum efter en objektiv konstaterbar begivenhed. Dette kan f.eks. være senest 2 uger efter beslutningen om at gennemføre spaltningen eller alternativt senest 2 uger efter spaltningens registrering i Erhvervsstyrelsen.

3.12. Spaltningens regnskabsmæssige virkning

Tidspunktet, fra hvilket et indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til de modtagende selskaber, skal angives i spaltningsplanen, jf. SL § 255, stk. 3, nr. 10. Tidspunktet for den regnskabsmæssige overgang afgør regnskabsaflæggelsen for de i spaltningen deltagende selskaber.

Tidspunktet skal være en dato i selskabernes igangværende regnskabsår, hvis der udarbejdes en spaltningsplan. Dette skyldes, at en spaltningsplan skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår, jf. SL § 255, stk. 4. Overskrides fristen, kan modtagelsen af spaltningsplanen ikke offentliggøres af Erhvervsstyrelsen og spaltningen dermed ikke vedtages. Erhvervsstyrelsen kan ikke dispensere herfra.

Dette betyder, at

  1. I en spaltningsproces, der indledes i 2019, der omfatter selskaber, der alle har kalenderåret som regnskabsår, kan den regnskabsmæssige virkningsdato være en dato i perioden fra 1. januar 2019 og frem. En spaltningsplan skal dog i dette tilfælde være underskrevet senest den 31. december 2019.
  2. I en spaltningsproces, der indledes i 2019, som omfatter selskaber, der alle har et regnskabsår, der løber fra f.eks. 1. maj til 30. april, kan den regnskabsmæssige virkningsdato angives til en dato i perioden 1. maj 2018 til 30. april 2019. En spaltningsplan skal dog i dette tilfælde være underskrevet senest den 30. april 2019.
  3. I en spaltning i 2019, der omfatter selskaber, som har regnskabsår, der løber fra fx 1. maj til 30. april og 1. januar til 31. december, kan den regnskabsmæssige virkningsdato angives til en dato i perioden 1. januar 2019 til 30. april 2019. En spaltningsplan skal i dette tilfælde være underskrevet senest den 30. april 2019.
  4. I en spaltningsproces der indledes i juni 2019, hvor det indskydende selskab har et regnskabsår, der løber fra 1. maj til 30. april, og det modtagende selskab har et regnskabsår, der løber 1. januar til 31. december, kan den regnskabsmæssige virkningsdato være i perioden fra 1. maj 2019 til 31. december 2019. Spaltningsplanen skal her være underskrevet senest den 31. december 2019.

Datoen kan tidligst fastsættes til datoen for start af et selskabs første regnskabsår. Ved spaltninger, hvor det indskydende selskab endnu ikke har afsluttet sit første regnskabsår, kan den regnskabsmæssige virkning derfor tidligst fastsættes til datoen for start af dette selskabs første regnskabsår.  Dette betyder, at i en spaltning, der indledes i 2019, der omfatter et selskab, der har kalenderåret som regnskabsår, men hvor første regnskabsår begynder 1. april 2019, kan datoen for den regnskabsmæssige virkning tidligst fastsættes til 1. april 2019.

Hvis et indskydende, ophørende selskab har afsluttet et regnskabsår inden datoen for den regnskabsmæssige virkning, f.eks. 1. januar 2019, for et selskab med kalenderåret som regnskabsår, kan spaltningens gennemførelse i det indskydende, ophørende selskab tidligst besluttes, når årsrapporten for 2018 er udarbejdet og godkendt på det pågældende selskabs ordinære generalforsamling.

Tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning kan ikke være senere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre spaltningen, og ikke senere end tidspunktet for spaltningens registrering eller anmeldelse til registrering, jf. SL § 268, stk. 2, 2. pkt. 

Vejledningens afsnit 22 indeholder tidslinjer til beskrivelse af grænserne for valg af tidspunktet for den regnskabsmæssige virkning.

3.13. Udkast til vedtægter, jf. SL §§ 28 og 29, hvis der ved spaltningen dannes et nyt kapitalselskab

Hvis der ved spaltningen dannes et eller flere nye selskaber, skal spaltningsplanen indeholde udkast til vedtægter for disse selskaber, jf. SL § 255, stk. 3, nr. 12. Udkastet til vedtægterne udarbejdes i overensstemmelse med SL §§ 28 og 29.

I relation til selskabets regnskabsår, kan selskabets første regnskabsår angives. Hvis første regnskabsår angives, starter første regnskabsår ved tidspunktet, fra hvilket det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til det nye modtagende selskab.

I modsætning til stiftelser af kapitalselskaber, skal og må der ikke udarbejdes et stiftelsesdokument for selskaber, der dannes ved spaltninger. Vedtægterne må heller ikke underskrives af stiftere, idet der ikke er nogen stiftere for selskaber dannet ved en spaltning.

Vedtægterne skal dateres på tidspunktet for beslutningen om at gennemføre spaltningen.

4
Kapitel
Spaltninger hvor spaltningsplanen er fravalgt

Forudsætningen for at fravælge spaltningsplanen er, at alene anpartsselskaber deltager i spaltningen, dvs. at både det indskydende og de modtagende selskaber er anpartsselskaber.

Der er ikke formkrav til, hvordan anpartshaverne skal træffe beslutningen om fravalget af spaltningsplanen. Der er dermed ikke krav om, at fravalget sker ved en generalforsamlingsbeslutning.

Fravalget åbner op for to scenarier:

  • Der foretages en anmeldelse af en offentliggørelse af en hensigt om spaltning i Erhvervsstyrelsens IT-system. Af anmeldelsen skal fremgå oplysninger om de deltagende selskaber, samt at spaltningsplanen er fravalgt.
  • Anpartshaverne kan, ved en såkaldt straksspaltning, vente med at foretage anmeldelsen i Erhvervsstyrelsens IT-system, til efter spaltningen er besluttet gennemført. En straksspaltning forudsætter imidlertid, at der i en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling (kreditorerklæring) er konkluderet, at kreditorerne i de deltagende selskaber må antages at være tilstrækkeligt sikrede, jf. SL § 260.

Den, der indsender anmeldelsen, indestår ligesom ved almindelige henvendelser til Erhvervsstyrelsen for, at der foreligger behørig fuldmagt hertil, og at der foreligger enstemmighed blandt anpartshaverne, jf. SL § 15, stk. 2. 

Fravalg af en spaltningsplan medfører, at datoen for spaltningens regnskabsmæssige virkning, der er nærmere beskrevet nedenfor, kan fastsættes til en dato i en regnskabsperiode, der tidsmæssigt er afsluttet, men hvor årsrapporten for denne periode endnu ikke er godkendt. Gennemførelsen af den påtænkte spaltning skal blot kunne besluttes og anmeldes inden udløbet af fristen for indberetning af den pågældende årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Dermed kan anpartsselskaber, der eksempelvis har kalenderåret som regnskabsår, og som derfor i de fleste tilfælde skal indberette årsrapporten inden udgangen af maj måned, indtil udgangen af maj 2020 spalte med regnskabsmæssig virkning tilbage til 1. januar 2019, forudsat at der ikke er aflagt regnskab for 2019.

I spaltninger, hvor spaltningsplanen er fravalgt, skal der i forbindelse med beslutningen om at gennemføre spaltningen tages stilling til en række forhold, som fremgår af SL § 266, stk. 3.

Det drejer sig om:

  • Selskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om det indskydende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for et modtagende selskab.
  • En nøjagtig beskrivelse og fordeling af de dele af aktiver og forpligtelser, som skal overføres eller forbliver i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen.
  • Vederlaget til kapitalejerne i det indskydende selskab.
  • Tidspunktet, fra hvilket de anparter, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte.
  • Tidspunktet, fra hvilket det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået (spaltningens regnskabsmæssige virkning).
  • Daterede vedtægter, jf. §§ 28 og 29, hvis der ved spaltningen dannes et eller flere nye kapitalselskaber.

Et fravalg af spaltningsplanen stiller således øgede krav til vedtagelsen af gennemførelsen af spaltningen, idet der skal tages stilling til ovennævnte forhold, som skal fremgå af beslutningsreferaterne.

4.1. Valg af tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning

Ved en spaltning skal tidspunktet for den regnskabsmæssige overgang af rettigheder og forpligtelser (spaltningens regnskabsmæssige virkning) fastlægges. Tidspunktet for den regnskabsmæssige overgang afgør, hvilket regnskab de fordelte rettigheder og forpligtelser skal indregnes i efter spaltningen.

Hvis der i forbindelse med spaltningen opstår nye selskaber, afgør tidspunktet for den regnskabsmæssige virkning, hvornår det første regnskabsår i de nye modtagende selskaber begynder.

  • Hvis datoen for den regnskabsmæssige virkning af spaltningen, for selskaber med kalenderåret som regnskabsår, er fastlagt til 1. januar 2019, skal og kan der for det indskydende selskab, hvis dette ophører som led i spaltningen, alene godkendes årsrapport for 2018. Rettighederne og forpligtelserne fra det indskydende selskab indregnes i stedet i de modtagende selskabers årsrapport, der omfatter det indskydende selskab fra den 1. januar 2019. Hvis der i det indskydende, ophørende selskab godkendes en årsrapport for 2019, kan spaltningen ikke gennemføres.
  • Hvis datoen for den regnskabsmæssige virkning af spaltningen, for selskaber med kalenderåret som regnskabsår, er fastlagt til 1. januar 2019, kan beslutningen om spaltningens gennemførelse i det indskydende selskab, hvis dette ophører som led i spaltningen, tidligst træffes den 1. januar 2019. Baggrunden herfor er, at generalforsamlingen i et ophørende selskab skal godkende årsrapporten for afsluttede regnskabsperioder senest samtidig med, at der træffes beslutning om at gennemføre spaltningen, jf. SL § 263, stk. 4.
  • I en spaltning, hvor et eller flere deltagende selskaber endnu ikke har afsluttet deres første regnskabsår, kan den regnskabsmæssige virkning tidligst fastsættes til datoen for start af selskabernes første regnskabsår.

Tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning kan ikke være senere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre spaltningen og ikke senere end tidspunktet for spaltningens registrering eller anmeldelse til registrering, jf. SL § 268, stk. 2, 2. pkt.

Vejledningens afsnit 22 indeholder tidslinjer til beskrivelse af grænserne for valg af datoen for den regnskabsmæssige virkning.

5
Kapitel
Udarbejdelse af en kreditorerklæring eller fravalg heraf

En vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling (kreditorerklæring) er en erklæring, der er udarbejdet af en eller flere sagkyndige vurderingsmænd. Erklæringen skal i konklusionen oplyse, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab, der deltager i en spaltning, må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen i forhold til selskabets nuværende situation, jf. SL § 260.

Kravet om en kreditorerklæring udspringer blandt andet af, at kreditorernes samtykke ikke kræves, selvom kreditorerne i det indskydende selskab som led i en spaltning får et andet selskab som debitor (skyldner).

Kreditorerklæringen skal give kreditorerne beskyttelse derved, at visse kreditorer har mulighed for at anmelde deres krav, hvis

  1. det i erklæringen antages, at kreditorerne ikke vil være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen (negativ kreditorerklæring) i forhold til selskabets nuværende situation, eller
  2. kapitalejerne i enighed har fravalgt udarbejdelsen af en kreditorerklæring.

Hvis det i kreditorerklæringen antages, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen (positiv kreditorerklæring), har kreditorerne omvendt ikke mulighed for at anmelde deres krav.

Kreditorernes eventuelle anmeldelsesret har som konsekvens, at spaltningen ikke kan besluttes gennemført før 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af oplysningen om den negative eller fravalgte kreditorerklæring.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der ikke er formkrav til, hvordan beslutningen om fravalget af kreditorerklæringen sker. Der er dermed ikke krav om, at fravalget sker ved en generalforsamlingsbeslutning.

Den, der indsender anmeldelsen, indestår ligesom ved almindelige henvendelser til Erhvervsstyrelsen for, at der foreligger behørig fuldmagt hertil, og at der foreligger enstemmighed blandt anpartshaverne, jf. SL § 15, stk. 2.

5.1. Kreditorerklæringens udformning

Kreditorerklæringen skal omfatte samtlige selskaber, der deltager i spaltningen, dvs. både det indskydende og det eller de modtagende selskaber. Dette gælder uanset om de modtagende selskaber opstår som følge af spaltningen.

Det anbefales, at både selskabernes navn og CVR-nummer oplyses.

Konklusionen i erklæringen skal være ubetinget og uden forbehold. Erklæringens konklusion skal derfor enten lyde, at kreditorerne må antages at være tilstrækkeligt sikrede, eller at kreditorerne ikke antages at være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, i forhold til selskabets nuværende situation.

Erklæringen skal være på dansk, norsk, svensk eller engelsk, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2 og 3.

Erklæringen er en erklæring med høj grad af sikkerhed omfattet af erklæringsbekendtgørelsen.

Hvis der er udarbejdet en spaltningsplan, forudsættes det af Erhvervsstyrelsen, at spaltningsplanen er inddraget ved udarbejdelsen af kreditorerklæringen. Derfor må kreditorerklæringen tidligst være dateret med samme dato som datoen for underskrivelsen af spaltningsplanen. Kreditorerklæringen skal foreligge på tidspunktet for beslutningen om at gennemføre spaltningen. Kreditorerklæringen kan derfor ikke have en datering, der er senere end tidspunktet for beslutningen om at gennemføre spaltningen.

Hvis spaltningen gennemføres som en straksspaltning, må kreditorerklæringen i henhold til Erhvervsstyrelsens praksis ikke være udarbejdet tidligere end 3 måneder før det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om at gennemføre spaltningen.

Kreditorerklæringen skal både være dateret og underskrevet.

5.2. Kreditorernes anmeldelsesret

Kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af erklæringen eller fravalget af kreditorerklæringen, kan senest 4 uger efter offentliggørelsen af erklæringen anmelde deres fordringer, jf. SL § 261, stk. 1. Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, kan dog ikke anmeldes.

Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan der forlanges betryggende sikkerhed, jf. SL § 261, stk. 2. Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til lov, jf. SL § 261, stk. 3.

Er der mellem selskabet og anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet, jf. SL § 261, stk. 4. En kreditor kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, frasige sig retten til at forlange sikkerhed, jf. SL § 261, stk. 5.

6
Kapitel
Spaltningsredegørelsen

Spaltningsredegørelsen er en skriftlig redegørelse fra det centrale ledelsesorgan i de bestående selskaber, i hvilken den påtænkte spaltning, herunder en eventuel spaltningsplan, forklares og begrundes, jf. SL § 259, stk. 1. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om fastsættelsen af vederlaget for kapitalandelene i det indskydende selskab, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

Det skal understreges, at spaltningsredegørelsen skal udarbejdes, selv hvis spaltningsplanen er fravalgt. Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en spaltningsredegørelse.

Efter Erhvervsstyrelsens praksis accepteres det, at spaltningsredegørelsen udarbejdes som en fælles redegørelse for de eksisterende deltagende selskaber, men den kan også udarbejdes af de centrale ledelsesorganer hver for sig.

Det accepteres endvidere, at en spaltningsredegørelse og en spaltningsplan udarbejdes som et fælles dokument. I så fald skal det på dokumentets forside angives, at dokumentet er både en spaltningsplan og en spaltningsredegørelse.

Der skal ikke udarbejdes en spaltningsredegørelse, hvis der er tale om en lodret spaltning, jf.  SL § 270, stk. 1, modsætningsvis. Baggrunden herfor er, at der ikke må ydes vederlag i forbindelse med en lodret spaltning.

7
Kapitel
Mellembalancen

En mellembalance skal sikre, at en beslutning om gennemførelse af en spaltning træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. En mellembalance er en balance med en opgørelse over det enkelte selskabs aktiver og passiver. Balancen viser, hvorledes selskabets økonomiske status har udvikles sig siden den seneste aflagte årsrapport.

Hvis en spaltningsplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som et indskydende eller bestående modtagende selskabs seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende selskab udarbejdes en mellembalance, jf. SL § 257, stk. 1.

I en spaltning, hvor udarbejdelse af en spaltningsplan er fravalgt, skal der for det pågældende selskab udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om fravalget af spaltningsplanen er truffet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører.

Mellembalancer skal ikke udarbejdes i aktieselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som har offentliggjort en halvårsrapport i henhold til årsregnskabsloven, hvis halvårsrapporten indeholder et revideret halvårsregnskab for selskabet, og halvårsrapporten gøres tilgængelig for selskabets kapitalejere.

Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance.

Den, der indsender anmeldelsen, indestår ligesom ved almindelige henvendelser til Erhvervsstyrelsen for, at der foreligger behørig fuldmagt hertil, og at der foreligger enstemmighed blandt anpartshaverne, jf. SL § 15, stk. 2.

7.1. Mellembalancens udformning

En mellembalance udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som selskabet udarbejder årsrapport efter. Balancen må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af eller beslutningen om fravalg af spaltningsplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, jf. SL § 257, stk. 3.

En mellembalance skal indeholde:

  • en balance,
  • en beskrivelse af principper for indregning og måling (anvendt regnskabspraksis) eller henvisning til anvendt regnskabspraksis i den seneste årsrapport,
  • en ledelsespåtegning,
  • en revisorpåtegning, hvis selskabet er omfattet af revisionspligten, og
  • de noter, der er nødvendige af hensyn til et retvisende billede.

Et frivilligt spaltningsregnskab kan i visse tilfælde erstatte en mellembalance og skal i medfør af årsregnskabsloven § 129, bestå af:

  • åbningsbalancer for den eller de modtagende virksomheder suppleret med
  • ultimobalancer for den spaltende virksomhed og opgørelser over de bevægelser, der er nødvendiggjort af spaltningen eller de dispositioner, der skal foretages som følge af spaltningsaftalen.

Åbningsbalancen suppleres af de noter, der er nødvendige for at give et retvisende billede af det eller de modtagende selskaber, samt de supplerende beretninger, der måtte være besluttet i en spaltningsaftale. Hvis mellembalancen skulle have været revideret, skal spaltningsregnskabet ligeledes være revideret.

8
Kapitel
Vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen

En vurderingsmandsudtalelse er en skriftlig udtalelse om spaltningsplanen eller den påtænkte spaltning, herunder vederlaget, jf. SL § 259, stk. 1. Udtalelsen skal indeholde en erklæring om, hvorvidt vederlaget for kapitalandelene i det indskydende selskab er rimeligt og sagligt begrundet.

Vurderingsmandsudtalelsen udarbejdes for hvert af de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd.

Der skal ikke udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse, hvis der er tale om en lodret spaltning, jf. SL § 270, stk. 1, modsætningsvis. Dette skyldes, at der ikke må ydes vederlag i forbindelse med en lodret spaltning.

Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse.

Den, der indsender anmeldelsen, indestår ligesom ved almindelige henvendelser til Erhvervsstyrelsen for, at der foreligger behørig fuldmagt hertil, og at der foreligger enstemmighed blandt anpartshaverne, jf. SL § 15, stk. 2.

8.1. Kapitalejeres krav om godtgørelse

Hvis vurderingsmandsudtalelsen fravælges, eller det i erklæringen konkluderes, at vederlaget for kapitalandelene i det indskydende selskab ikke er rimeligt og sagligt begrundet, kan kapitalejerne i det indskydende selskab kræve godtgørelse af det indskydende selskab.

Krav om godtgørelse kræver, at:

  • kapitalejerne har taget forbehold herom på generalforsamlingen, hvor der blev truffet beslutning om at gennemføre spaltningen
  • sag om godtgørelse anlægges senest 2 uger efter at spaltningen er besluttet i alle de i spaltningen deltagende bestående selskaber.

Er der taget forbehold for vederlaget, kan den vedtagne spaltning først registreres efter udløbet af 2-ugersfristen, medmindre vurderingsmændene i deres udtalelse om planen, herunder vederlaget, finder, at vederlaget for kapitalandelene i det indskydende selskab er rimeligt og sagligt begrundet.

9
Kapitel
Vurderingsberetning om apportindskud

En vurderingsberetning om apportindskud er en beskrivelse af de indskudte aktiver med angivelse af det fastsatte vederlag for aktiverne og en erklæring om, at den ansatte værdi af aktiverne mindst svarer til vederlaget.

Vurderingsberetningen skal udarbejdes:

  1. hvis der i forbindelse med en spaltning sker en kapitalforhøjelse i et modtagende aktieselskab, eller
  2. hvis der opstår et eller flere nye aktieselskaber som led i spaltningen.

Vurderingsberetningen kan undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling (kreditorerklæring).

Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en vurderingsmand. Vurderingsmanden udpeges af de centrale ledelsesorganer, og skal være en godkendt revisor, da det centrale ledelsesorgan er at sidestille med henvisningen til stifterne i SL § 37, stk. 1. SL § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige bestående selskaber, der deltager i spaltningen.

Vurderingsberetningen må ikke være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for spaltningens eventuelle vedtagelse. Overskrides fristen, kan spaltningen ikke gyldigt vedtages.

En vurderingsberetning som led i en spaltning er en erklæring med høj grad af sikkerhed omfattet af erklæringsbekendtgørelsen.

Vurderingsberetningen skal indeholde:

  1. en beskrivelse af hvert indskud,
  2. oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,
  3. angivelse af det fastsatte vederlag og
  4. erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.

10
Kapitel
Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af en spaltningsplan og eventuel kreditorerklæring

En spaltningsplan skal indsendes til offentliggørelse og være offentliggjort af Erhvervsstyrelsen, inden der kan træffes beslutning om gennemførelse af spaltningen, jf. SL § 263, stk. 1.

Hvis spaltningsplanen er fravalgt, skal oplysningen herom som udgangspunkt være offentliggjort i Erhvervsstyrelsen, inden der kan træffes beslutning om gennemførelse af spaltningen. En undtagelse hertil findes ved spaltninger, hvor samtlige deltagende selskaber er anpartsselskaber. I de tilfælde kan anpartshaverne vælge straksspaltningsprocessen. Det er en forudsætning herfor, at der er udarbejdet en kreditorerklæring, hvori vurderingsmanden har konkluderet, at kreditorerne i de enkelte anpartsselskaber er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen (en positiv kreditorerklæring). I straksspaltningsprocessen træffes der beslutning om at gennemføre spaltningen, hvorefter spaltningen anmeldes til Erhvervsstyrelsen, uden at der er sket forudgående offentliggørelse af hensigten om spaltningen.

Hvis kreditorerklæringen er fravalgt, angives dette i anmeldelsen.

Hvis vurderingsmanden konkluderer, at kreditorerne i det enkelte anpartsselskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen (en negativ kreditorerklæring), skal hensigten om spaltningen offentliggøres hos Erhvervsstyrelsen, inden der kan træffes beslutning om gennemførelse af spaltningen, også selvom spaltningsplanen er fravalgt. Dette skyldes, at visse kreditorer har ret til at anmelde deres krav, hvis kreditorerklæringen er negativ eller fravalgt.

Oversigter over, hvornår der kan træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, finder du sidst i vejledningen i kapitlerne med tidslinjer og procesbeskrivelser.

Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger om en påtænkt spaltning og eventuel kreditorerklæring offentliggøres af Erhvervsstyrelsen i Det Centrale Virksomhedsregister på www.datacvr.virk.dk. Offentliggørelsen sker som udgangspunkt automatisk, og dokumenterne er derfor ikke gennemgået af Erhvervsstyrelsen forinden offentliggørelsen. Sagen behandles derfor først, når gennemførelsen af spaltningen er anmeldt.

10.1. 4 ugers offentliggørelsesperiode

Beslutningen om at gennemføre en spaltning må tidligst træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har offentliggjort spaltningsplanen og kreditorerklæringen eller fravalget af disse.

Hvis offentliggørelserne af spaltningsplanen og kreditorerklæringen eller oplysning om fravalg af disse har fundet sted hver for sig, regnes 4-ugersfristen fra det seneste offentliggørelsestidspunkt, jf. SL § 263, stk. 1.

Hvis alene anpartsselskaber er indskydende og modtagende selskaber i spaltningen, og vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling finder, at kreditorerne i det enkelte anpartsselskab er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, kan anpartshaverne i enighed beslutte at fravige 4-ugersfristen.

11
Kapitel
Beslutningen om spaltningens gennemførelse

I forbindelse med beslutningen om at gennemføre spaltningen i de enkelte selskaber er det væsentligt at være opmærksom på en række ting:

  1. Beslutningen om at gennemføre spaltningen i relation til eventuelle nye selskaber, der opstår som led i spaltningen, træffes af det indskydende selskab. Alene bestående selskaber træffer således beslutning om spaltningens gennemførelse.
  2. Hvilket organ i det enkelte selskab, der har kompetence til at træffe beslutningen.
  3. Med hvilken majoritet beslutningen skal træffes.
  4. Erhvervsstyrelsen accepterer ikke fælles beslutningsreferater.
  5. Anmeldelse om gennemførelse af spaltningen skal senest være modtaget ved udløbet af fristen for indberetning af den årsrapport, hvori tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af en eventuel spaltningsplan.

11.1. Fremlæggelse af spaltningsdokumenter før beslutning om gennemførelse af spaltningen, medmindre dette fravælges

For at sikre, at kapitalejerne træffer deres beslutning om eventuel gennemførelse af en spaltning på et oplyst grundlag, skal en række dokumenter, hvis de er udarbejdet, stilles til rådighed for kapitalejerne på selskabets hjemsted eller hjemmeside, jf. SL § 263, stk. 7.

Dokumenterne skal være til rådighed for kapitalejerne senest 4 uger før, der skal træffes beslutning om gennemførelse af spaltningen. Kapitalejerne kan dog ved enighed beslutte, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges forud for generalforsamlingen.

Dokumenterne, der skal stilles til rådighed, er:

  1. Spaltningsplanen.
  2. Hvert af de bestående deltagende selskabers godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, selskabet måtte have bestået.
  3. Spaltningsredegørelsen.
  4. Mellembalancen.
  5. Vurderingsmændenes udtalelse om spaltningsplanen, herunder vederlaget.
  6. Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.
  7. Vurderingsberetning om apportindskud.

Kapitalejere, der anmoder herom, skal vederlagsfrit have adgang til dokumenterne, jf. SL § 263, stk. 8.

11.2. Det kompetente organ i det indskydende selskab

Det kompetente organ til at træffe beslutning om spaltningens gennemførelse i det indskydende selskab er generalforsamlingen.

Undtagelsen hertil er ved lodrette spaltninger. I disse situationer kan beslutningen om at gennemføre spaltningen i det indskydende selskab træffes af det centrale ledelsesorgan, jf. SL § 270, stk. 1.

11.3. Det kompetente organ i et bestående modtagende selskab

Alene bestående modtagende selskaber skal træffe beslutning om spaltningens gennemførelse, jf. SL § 268, stk. 1, nr. 1. Hvis det modtagende selskab er et nyt selskab, opstår dette på tidspunktet for beslutningen i det indskydende selskab, og der træffes derfor alene beslutning i det indskydende selskab.

Som udgangspunkt kan beslutningen om at gennemføre en spaltning træffes af det centrale ledelsesorgan i bestående modtagende selskaber, medmindre der af generalforsamlingen skal foretages vedtægtsændringer. Optagelse af et ophørende selskabs navn eller binavn som binavn for et bestående modtagende selskab kan dog vedtages af det centrale ledelsesorgan, jf. SL § 265, stk. 1.

En eller flere kapitalejere, der sammen ejer 5 pct. af selskabskapitalen, eller kapitalejere, der ifølge vedtægterne kan forlange generalforsamlingen indkaldt, kan dog kræve, at beslutningen om at gennemføre spaltningen træffes af generalforsamlingen. Det centrale ledelsesorgan skal, senest 2 uger efter at der er fremsat anmodning herom, indkalde til en generalforsamling.

Hvis det er generalforsamlingen, der skal træffe beslutningen i et bestående modtagende selskab, træffes beslutningen med det flertal, der kræves efter SL § 106.

11.4. Det kompetente organ ved dannelse af et nyt selskab

Dannelse af nye selskaber ved spaltning sker ved beslutningen i det indskydende selskab. Det nye selskab skal kun afholde generalforsamling, hvis der ikke foretages valg til det øverste ledelsesorgan og valg af eventuel revisor samtidig med beslutningen om at gennemføre spaltningen i det indskydende selskab, jf. SL § 268, stk. 6.

11.5. Vedtagelseskrav

Det centrale ledelsesorgan træffer beslutningen om gennemførelse af spaltningen med sædvanlig majoritet for organets beslutninger, medmindre vedtægterne stiller strengere krav.

Hvis det er generalforsamlingen, der skal træffe beslutningen, træffes beslutningen som udgangspunkt med et flertal bestående af mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af selskabskapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen, jf. SL § 106.

Hvis SL § 107 eller vedtægterne stiller strengere vedtagelseskrav eller opstiller yderligere krav, skal disse krav overholdes.

11.6. Spaltningens gennemførelse skal være i overensstemmelse med en eventuelt udarbejdet spaltningsplan

Spaltningens gennemførelse skal være i overensstemmelse med spaltningsplanen, hvis der er udarbejdet en spaltningsplan. Vedtages spaltningen ikke i overensstemmelse med en eventuel offentliggjort spaltningsplan og eventuelle bilag, som spaltningsplanen måtte henvise til, anses forslaget som bortfaldet, jf. SL § 263, stk. 6.

11.7. Identiske beslutninger ved spaltninger, hvor der ikke udarbejdes en spaltningsplan

Hvis der er tale om en spaltning, hvor anpartshaverne i enighed har besluttet, at der ikke skal udarbejdes en spaltningsplan, skal der være truffet identiske beslutninger i samtlige de deltagende bestående anpartsselskaber med hensyn til kravene i SL § 266, stk. 3. Se nærmere herom i afsnit 4. Hvis dette ikke er tilfældet, anses beslutningen om gennemførelse af spaltningen for bortfaldet, jf. SL § 266, stk. 4.

11.8. Valg af øverste ledelsesorgan og fravalg af revision eller valg af revisor for nye selskaber

Dannes der ved spaltningen et nyt selskab, og foretages der ikke valg til det øverste ledelsesorgan umiddelbart efter vedtagelsen af spaltningen, skal der senest 2 uger derefter afholdes generalforsamling i det nye selskab til valg af ledelse, jf. SL § 268, stk. 6.

Hvis et nyt selskabs årsrapporter ikke forventes at være underlagt revisionspligt i medfør af årsregnskabslovens § 135, og det ønskes, at det nye selskabs årsrapporter ikke skal revideres, kan der på tidspunktet for beslutningen om spaltningens gennemførelse i det indskydende selskab træffes beslutning herom. Hvis revision ikke fravælges, og der ikke vælges en revisor, skal der senest 2 uger efter beslutningen om spaltningens gennemførelse afholdes generalforsamling i det nye selskab til beslutning om fravalg af revision eller valg af revisor.

11.9. Kreditorer, der anmoder derom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om spaltningens eventuelle gennemførelse

Kreditorer, der anmoder derom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om spaltningens eventuelle gennemførelse, jf. SL § 263, stk. 5.

12
Kapitel
Retsvirkningerne af beslutningen om gennemførelse af en spaltning og deres indtræden

Selskabsloven (SEL)

Lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 159 af 16. februar 2010, § 20 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 720 af 25. juni 2010 og § 1 i lov nr. 1557 af 21. december 2010 og lov nr. 616 af 12. juni 2013.

Anmeldelsesbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 675 af 26. juni 2012 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen.

Årsregnskabsloven

Lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 af årsregnskabsloven.

Erklæringsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 385 af 17. april 2013 om godkendte revisorers erklæringer.

Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af lov om ændring af selskabsloven m.v.

Bekendtgørelse nr. 1385 af 15. november 2013 om delvis ikrafttræden af lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven og lov om Det Centrale Virksomhedsregister (Indførelse af iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital, afskaffelse af muligheden for at stifte nye selskaber med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder m.v.)

Lovforslag

Lovforslag nr. 152 af 27. februar 2013 til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven og lov om Det Centrale Virksomhedsregister

En spaltning anses for gennemført, og det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser anses for overgået til de modtagende selskaber, når betingelserne i SL § 268, stk. 1 og 2 er opfyldt.

Det er endvidere en betingelse for beslutningens gyldighed, at den vedtagne spaltning anmeldes til Erhvervsstyrelsen.

13
Kapitel
Anmeldelse af beslutningen om gennemførelse af en spaltning til Erhvervsstyrelsen

Den vedtagne spaltning skal anmeldes i Erhvervsstyrelsens IT-system på indberet.virk.dk.

Anmeldelse af gennemførelsen af spaltningen skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter, at spaltningen er besluttet i alle de deltagende selskaber, jf. SL § 269, stk. 1.

Anmeldelsen skal endvidere være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest:

  1. Ved udløbet af fristen for indberetning af den årsrapport, hvori tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår.
  2. 1 år efter Erhvervsstyrelsens eventuelle offentliggørelse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte spaltning.

Overskrides en af disse to sidstnævnte frister, mister beslutningen om spaltningens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuel udarbejdet spaltningsplan anses for bortfaldet, jf. SL § 269, stk. 2.

Hvis spaltningens regnskabsmæssige virkning er fastsat til 1. januar 2019, og fristen for indberetning af årsrapporten for denne periode er 31. maj 2020, skal anmeldelsen af gennemførelsen være modtaget senest den 31. maj 2020 for at forhindre, at beslutningen om spaltningens gennemførelse mister sin gyldighed, og en eventuel udarbejdet spaltningsplan bortfalder. Hvis der er offentliggjort en spaltningsplan eller oplysning om en påtænkt spaltning, hvor spaltningsplanen er fravalgt, inden den 31. maj 2019, fx den 1. marts 2019, skal anmeldelsen af spaltningens gennemførelse dog være modtaget senest den 1. marts 2019. 

13.1. Ved systemfejl benyttes Selskabsblanketten

I det tilfælde, at det ikke er muligt at foretage anmeldelsen elektronisk på grund af en fejl i Erhvervsstyrelsens IT-system, skal der tages et skærmbillede af fejlen, som indsendes til Erhvervsstyrelsen pr. e-mail sammen med de øvrige spaltningsdokumenter. Der skal endvidere indsendes en selskabsblanket for hvert af de deltagende selskaber.

Selskabsblanketten findes på Indberet.virk.dk ved at søge efter selskabsblanketten (stiftelser og ændringer).

Anmeldelsen indsendes til indberet@erst.dk.

Særligt for spaltninger skal der altid krydses af i feltet Spaltning (gennemførelse). Hvis der eksempelvis er truffet beslutning om en kapitalforhøjelse og dermed også vedtægtsændringer i bestående modtagende selskaber, skal der også krydses af i felterne Vedtægtsændring og Kapitalforhøjelse.

Ved spaltning til nye selskaber skal selskabsblanketten for de nye selskaber udfyldes som ved en stiftelse. Der må dog ikke krydses af i feltet Stiftelse, da selskabet opstår ved spaltning. Der skal således heller ikke angives nogen stiftere.

Under punkt B skal alle felter med en rød stjerne udfyldes. Feltet for e-mailadresse, der er markeret med en sort stjerne medfører, at Erhvervsstyrelsens følgeskrivelser og sammenskrevne resuméer, der sendes som følge af registrering af anmeldelsen, sendes til den angivne e-mailadresse.

Under punkt D skal alle felter med en rød stjerne udfyldes.

Under punkt E skal datoen for beslutningen om spaltningens gennemførelse indsættes.

Hvis der sker en kapitalforhøjelse som følge af spaltningen, skal punkt G 5 udfyldes med angivelse af bestemmelsen i vedtægterne, der ændres som følge af kapitalforhøjelsen.

Dernæst skal felterne i punkt H 2 udfyldes. Som det er illustreret nedenfor, skal både det nominelle beløb for kapitalforhøjelsen og kursen for kapitalandelens udstedelse angives. Da nye kapitalandele ikke kan tegnes til underkurs, skal kursen mindst være 100, og den vil typisk også være over, og er i dette tilfælde 1656. Kursen beregnes altid med udgangspunkt i 100 kr. for en kapitalandel. 

Afslutningsvis skal du huske, at

  1. krydse af ved erklæringen om, at oplysningerne er rigtige, og at ændringer vil blive anmeldt til Erhvervsstyrelsen.
  2. datere og underskrive blanketten. Erhvervsstyrelsen accepterer, at navnet er udfyldt med maskinskrift som illustreret.

13.2. Øvrige bilag, der skal indsendes ved anmeldelse af gennemførelsen ved brug af selskabsblanketten

Efter beslutningen om gennemførelse af spaltningen skal der udover selskabsblanketter for alle deltagende selskaber indsendes følgende dokumenter, hvis de ikke tidligere er indsendt:

  1. Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrifter).
  2. Eventuel spaltningsredegørelse.
  3. Eventuel mellembalance.
  4. Eventuel vurderingsmandudtalelse om spaltningsplanen.
  5. Det modtagende selskabs ajourførte og daterede vedtægter, hvis disse ændres som led i spaltningen.

14
Kapitel
Særlige forhold at være opmærksom på ved lodrette spaltninger

Ejes samtlige kapitalandele i det indskydende selskab af de modtagende selskaber, er der tale om en lodret spaltning. Dette medfører, at der ikke kan ydes vederlag for kapitalandelene i det indskydende selskab, jf. SL § 268, stk. 4. I disse tilfælde er det ikke nødvendigt at oplyse i spaltningsdokumenterne, at der ikke ydes vederlag.

Beslutningen om spaltning i det indskydende selskab kan træffes af det centrale ledelsesorgan, jf. SL § 270, stk. 1,.

Der skal ikke udarbejdes en spaltningsredegørelse eller en vurderingsmandsudtalelse, da disse dokumenter primært omhandler fastsættelsen af vederlaget for kapitalandelene i det indskydende selskab, og der som nævnt ikke ydes vederlag ved lodrette spaltninger.

15
Kapitel
Særlige forhold for selskaber under stiftelse, likvidation, konkurs m.v.

Ledelsen i et selskab under stiftelse, likvidation eller lignende kan underskrive en spaltningsplan.

Der er således ikke noget til hinder for, at ledelsen i et selskab under stiftelse underskriver en spaltningsplan. Dette skyldes, at planen udelukkende har karakter af et forslag til en aftale, der først bliver bindende, når og hvis de deltagende selskabers respektive kompetente organer vedtager at gennemføre transaktionen. Planen kan dog tidligst indsendes til Erhvervsstyrelsen sammen med anmeldelsen om selskabets stiftelse. Hvis der er tale om et selskab, der er stiftet med virkning fremad i tid, jf. SL § 40, stk. 4 og 5, kan ledelsen først underskrive planen, når virkningstidspunktet er indtrådt.

Selskaber under tvangsopløsning vil også kunne deltage i en spaltning. Det kræver dog, at skifteretten eller den af skifteretten udnævnte likvidator godkender planen. Hvis der er tale om en spaltning, hvor udarbejdelsen af en plan er fravalgt, er der krav om, at der i forbindelse med anmeldelsen om gennemførelsen af transaktionen indsendes dokumentation for, at skifteretten eller den skifteretsudnævnte likvidator tiltræder transaktionen. Endvidere skal årsagen til tvangsopløsningen berigtiges. Skyldes tvangsopløsningen manglende indsendelse af årsrapporten, skal denne indsendes sammen med anmeldelsen af spaltningens gennemførelse.

Hvis det modtagende selskab i en spaltning er under tvangsopløsning, er der dog krav om, at der senest samtidigt med anmeldelsen om transaktionens gennemførelse indsendes anmeldelse om selskabets genoptagelse i overensstemmelse med de almindelige regler om genoptagelser.

Det bemærkes også i den forbindelse, at der ved genoptagelser i forbindelse med tvangsopløsninger er et krav om, at anmeldelse om genoptagelse af selskabet skal være modtaget senest 3 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen anmodede skifteretten om at tvangsopløse selskabet. Ved spaltninger er der ikke en tilsvarende tidsbegrænsning, og der er derfor selskabsretligt intet til hinder for, at en spaltningsplan, hvor et af de deltagende selskaber er under tvangsopløsning, modtages eksempelvis 4 eller 5 måneder efter styrelsens anmodning til skifteretten om tvangsopløsning af selskabet. Hvis det er det fortsættende selskab i en spaltning, der er under tvangsopløsning, skal 3 måneders fristen dog naturligvis iagttages, da selskabet som nævnt ovenfor skal genoptages efter de almindelige regler herom senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre spaltningen.

Et selskab under likvidation kan også deltage i en spaltning. Gennemførelsen kan dog kun besluttes i et selskab under likvidation, hvis udlodningen til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt, og hvis kapitalejerne samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen.

Erhvervsstyrelsen accepterer, at et selskab under konkurs kan deltage i en spaltning. Det er dog et krav, at den udmeldte kurator skal give samtykke til spaltningen svarende til, hvad der gælder, hvis et eller flere af de deltagende selskaber er under tvangsopløsning, jf. ovenfor. Hvis det er det fortsættende selskab i en spaltning, der er under konkurs, er der dog endvidere krav om, at der senest samtidig med anmeldelsen om transaktionens gennemførelse indsendes anmeldelse om, at konkursbehandlingen af selskabet er ophævet, og at selskabet derfor atter er normalt, jf. de almindelige regler herfor.

Selskaber under rekonstruktion vil være underlagt de samme krav som selskaber under konkurs.

16
Kapitel
Sagsbehandlingstid

Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger om en påtænkt spaltning og eventuel spaltningsplan og/eller kreditorerklæring offentliggøres som udgangspunkt i CVR uden at der sker manuel behandling af sagen. Det er vigtigt at være opmærksom på den nøjagtige dato for offentliggørelsen af hensyn til beregning af udløbet af den 4-ugers proklamafrist.

Erhvervsstyrelsens vejledende sagsbehandlingstid for en anmeldelse af en spaltnings gennemførelse kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Vær opmærksom på, at såkaldte ”straksspaltninger” alene betyder, at den 4-ugers proklamafrist kan fraviges. Erhvervsstyrelsens sædvanlige sagsbehandlingstider gælder således også for disse anmeldelser.

17
Kapitel
Typiske fejl i forbindelse med beslutning om og anmeldelse af en spaltning

I Erhvervsstyrelsens behandling af anmeldelser af spaltninger er der fejl, der går igen. Fejlene kan i nogle tilfælde berigtiges, men kan også lede til, at spaltningen må nægtes registreret. Da der ofte er tale om selskaber med balancer af en vis størrelse, kan en registreringsnægtelse medføre risiko for større tab, ligesom der ofte må påregnes ekstra omkostninger til rådgivere mv.

Nedenstående er en liste over de typiske fejl.

17.1. Typiske fejl vedrørende anmeldelse om gennemførelse af transaktionen

  • Alle nødvendige dokumenter, herunder dokumenter, der henvises til i spaltningsplanen eller generalforsamlingsprotokollatet, er ikke indberettet i forbindelse med anmeldelse af spaltningen.
  • Der er ikke anmeldt korrekt kurs ved ændring af selskabets kapital.
  • Der er ikke indtastet korrekte binavne.

17.2. Typiske fejl vedrørende tidsfrister

  • Beslutningen om at gennemføre spaltningen træffes inden udløbet af den fire-ugers proklamaperiode efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af spaltningsplanen og vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling.
  • Beslutningen om spaltningens gennemførelse anmeldes efter udløbet af fristen for indberetning af årsrapporten for den periode, hvor spaltningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt indgår. Det afgørende tidspunkt er Erhvervsstyrelsens modtagelse af anmeldelsen.
  • Beslutningen om at gennemføre en spaltning til et eller flere nystiftede, modtagende selskaber er truffet, inden de modtagende selskaber er registreret hos Erhvervsstyrelsen. Beslutningen om spaltningens gennemførelse kan i de nystiftede, modtagende selskaber først træffes efter selskaberne er registreret, da selskaberne først herefter kan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, jf. SL § 41, stk. 1.

17.3. Typiske fejl vedrørende spaltningsplanen

  • Spaltningsplanen er ikke underskrevet
  • Spaltningsplanen er ikke dateret
  • Spaltningsplanen indeholder ikke oplysning om den regnskabsmæssige virkningsdato
  • Spaltningsplanen indeholder ikke oplysning om vederlag
  • Spaltningsplanen indeholder ikke en nøjagtig beskrivelse og fordeling af de aktiver og forpligtelser, der overføres til de modtagende selskaber.
  • Spaltningsplanen indeholder forkerte oplysninger om vederlag.
  • Spaltningsplanen indeholder ikke oplysninger om evt. kapitalforhøjelse eller indeholder forkerte oplysninger om kurs eller nominelt beløb.
  • Spaltningsplanen indsendes i udkast

17.4. Typiske fejl vedrørende beslutningsreferater

  • Der er indsendt fælles beslutningsreferater for alle deltagende, eksisterende selskaber, hvilket Erhvervsstyrelsen ikke accepterer
  • Beslutningsreferatet er ikke dateret
  • Der er ikke truffet identiske beslutninger mht. kravene i SL § 266, stk. 3
  • Beslutningen om spaltningens gennemførelse er ikke i overensstemmelse med spaltningsplanen
  • Beslutningsreferatet indeholder ikke oplysning om evt. kapitalforhøjelse eller indeholder forkerte oplysninger om kurs eller nominelt beløb

17.5. Typiske fejl vedrørende vedtægterne

  • Vedtægterne er dateret forkert. Vedtægterne skal være dateret med den dato, hvor spaltningen besluttes gennemført.
  • Ved et nyt modtagende selskab er vedtægterne fejlagtigt en del af et stiftelsesdokument og underskrevet af stiftere. Der må ikke udarbejdes et stiftelsesdokument og vedtægterne må ikke underskrives af stiftere, da SL kap. 3 om stiftelse ikke finder anvendelse i forbindelse med spaltninger.
  • Selskabets første regnskabsår er angivet forkert. Hvis første regnskabsår angives i vedtægterne, begynder dette på tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning.
  • Binavne, der optages som led i spaltningen, angiver forkert selskabsbetegnelse. Et binavn, der optages i et A/S fra et ApS indeholder fejlagtigt betegnelsen ApS, selvom binavnet nu tilhører et A/S og derfor skal indeholde betegnelsen A/S.
  • Vedtægterne indeholder uklare bestemmelser om revision.

17.6. Typiske fejl vedrørende vederlag

  • Der er ydet vederlag for kapitalandele i et indskydende selskab, der ejes af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen, i strid med SL § 268, stk. 4
  • Der er ikke ydet vederlag i tilfælde, hvor der er krav herom.
  • Der er uoverensstemmelse mellem oplysningerne om vederlag i spaltningsplanen og beslutningsreferaterne.
  • Det er uklart, hvorvidt der ydes vederlag eller ej.
  • Der er ikke taget stilling til vederlaget i tilfælde, hvor der er krav om vederlag. 

17.7. Typiske fejl vedrørende straksspaltninger

  • Der er ikke fremlagt en kreditorerklæring ved beslutningen om gennemførelsen af spaltningen, der konkluderer, at kreditorerne i de enkelte selskaber må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen.
  • Der er udarbejdet en spaltningsplan. En straksspaltning forudsætter, at udarbejdelsen af en spaltningsplan er fravalgt.
  • Kreditorerklæringen er udarbejdet efter beslutningstidspunktet.
  • Beslutningsreferaterne indeholder ikke alle de i SL § 266, stk. 3, krævede oplysninger.
  • Der er ikke truffet identiske beslutninger i samtlige de deltagende eksisterende anpartsselskaber med hensyn til kravene i SL § 266, stk. 3

17.8. Typiske fejl vedrørende kreditorerklæringer

  • Kreditorerklæringen er ikke underskrevet
  • Kreditorerklæringen er ikke dateret
  • Kreditorerklæringen omfatter ikke alle deltagende selskaber (både eksisterende og nye)

18
Kapitel
Illustration af ophørsspaltning

Et indskydende selskab overdrager aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nye aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til kapitalejerne i det indskydende kapitalselskab. Det indskydende selskab ophører ved spaltningen.

19
Kapitel
Illustration af grenspaltning

Et indskydende kapitalselskab overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nye kapitalselskaber. Det indskydende selskab fortsætter med at bestå efter spaltningen.

20
Kapitel
Illustration af krydsspaltning

En krydsspaltning er en spaltning, hvor et eller flere af de modtagende selskaber opstår som led i en anden spaltning eller fusion, der ikke er gennemført.

Oplysning herom skal fremgå af spaltningsplanen eller beslutningsreferatet, hvis spaltningsplanen er fravalgt, jf. SL § 254, stk. 3.

En spaltning til nye modtagende selskaber, der opstår som led i en anden spaltning eller fusion, skal gennemføres i umiddelbar tidsmæssig forlængelse af den spaltning eller fusion, som de nye selskaber opstår som led i.

Krydsspaltning, hvor selskab B, C, E og F opstår som led i en samtidig ophørsspaltning af selskab A og selskab D: 
 

Krydsspaltning, hvor selskab C opstår efter en fusion af selskab A og B og en samtidig grenspaltning af selskab D: 

21
Kapitel
Illustration af lodret spaltning

En lodret spaltning er en spaltning, hvor samtlige kapitalandele i det indskydende selskab ejes af de modtagende selskaber; ejerselskaberne A og B:

22
Kapitel
Tidslinjer for valg af regnskabsmæssigt virkningstidspunkt

23
Kapitel
Tidslinjer i relation til valg omkring spaltningsplaner og kreditorerklæringer

24
Kapitel
Procesbeskrivelser

25
Kapitel
Paradigmer

26
Kapitel
Ordliste

Bestående selskaber

De selskaber, der eksisterer før spaltningen er endeligt gennemført.

Det centrale ledelsesorgan

  • Bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse.
  • direktionen i selskaber, der alene har en direktion.
  • direktionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd.

Grenspaltning

Et indskydende kapitalselskab overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nye kapitalselskaber. Det indskydende selskab fortsætter med at bestå efter spaltningen.

Indskydende selskab

Det selskab, der overdrager aktiver og forpligtelser til et modtagende selskab.

Kapitalandele

Aktier i et aktieselskab og anparter i et anpartsselskab.

Kreditorerklæring

Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling (kreditorerklæringen) skal give kreditorerne beskyttelse derved, at visse kreditorer har mulighed for at anmelde deres krav, hvis det i erklæringen antages, at kreditorerne ikke vil være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen (negativ kreditorerklæring).
Hvis det i en kreditorerklæring antages, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen (positiv kreditorerklæring), har kreditorerne omvendt ikke mulighed for at anmelde deres krav.

Krydsspaltninger

En krydsspaltning er en spaltning, hvor et eller flere af de modtagende selskaber opstår som led i en anden spaltning eller fusion, der ikke er gennemført.

Lodret spaltning

En lodret spaltning er en spaltning, hvor samtlige kapitalandele i det indskydende kapitalselskab ejes af de modtagende kapitalselskaber.

Modtagende selskab

Det selskab, der modtager et indskydende selskabs aktiver og forpligtelser.

Nyt selskab

Et selskab, der opstår som led i en spaltning.

Ophørende selskab

Et selskab, der overdrager sine aktiver og forpligtelser til de modtagende selskaber og ophører i forbindelse med spaltningen.

Spaltning

Et indskydende selskab overdrager aktiver og forpligtelser som helhed til et eller flere bestående eller nye kapitalselskaber mod vederlag til kapitalejerne i det indskydende selskab.

Straksspaltning

En spaltning, hvor

  1. Samtlige deltagende selskaber er anpartsselskaber
  2. spaltningsplanen er fravalgt,
  3. der foreligger en positiv kreditorerklæring, og
  4. spaltningen besluttes gennemført og anmeldt til Erhvervsstyrelsen, uden at Erhvervsstyrelsen forudgående har offentliggjort en meddelelse om den påtænkte spaltning.

Vurderingsmænd

I forbindelse med en spaltning skal visse dokumenter udarbejdes af en eller flere vurderingsmænd. Som vurderingsmand kan udpeges en godkendt revisor, der skal være uvildig.

27
Kapitel
Lov- og bekendtgørelseshenvisninger

Selskabsloven (SL)

Lovbekendtgørelse nr. 763 af 23. juli 2019 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven).

Anmeldelsesbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 1466 af 25. november 2016 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen.

Årsregnskabsloven

Lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august 2019 af årsregnskabsloven.

Erklæringsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017 om godkendte revisorers erklæringer.