Vejledning om Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., A.M.B.A. og F.M.B.A.

Selskabslovens kapitel 14 indeholder regler om de måder, hvorpå et kapitalselskab kan ophøre med at eksistere.

Kapitel 6 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV) omhandler opløsning af virksomheder med begrænset ansvar. Loven henviser til reglerne i selskabslovens kapitel 14. Da opløsningsreglerne i selskabsloven således i praksis omfatter både kapitalselskaber og virksomheder med begrænset ansvar omfattet af LEV, vil betegnelsen ”virksomhed” i denne vejledning omfatte både kapitalselskaber og virksomheder med begrænset ansvar (V.M.B.A.).

Det skal indledningsvist bemærkes, at selskabslovens kapitel 14 alene omhandler situationer, hvor virksomhederne er solvente. For så vidt angår insolvente virksomheder skal disse opløses efter reglerne herom i konkursloven. I forlængelse af selskabslovens regler om opløsning findes der desuden regler om fusioner og spaltninger i lovens kapitel 15 og kapitel i 6 a i LEV, hvorefter en virksomhed kan ophøre som led i en fusion eller spaltning. Der vil dog i denne vejledning alene blive redegjort for reglerne om opløsning i selskabslovens kapitel 14. 

Selskabslovens kapitel 14 anfører tre forskellige måder, hvorpå en virksomhed kan ophøre: 

• Opløsning ved betalingserklæring, § 216
• Likvidation, §§ 217-224
• Tvangsopløsning, §§ 225-230

Der er ikke andre opløsningsmuligheder (bortset fra ovennævnte mulighed for at indgå i en fusion eller spaltning som ophørende virksomhed).

Det er vigtigt at være opmærksom på, at virksomheden i forbindelse med ophør desuden skal afmeldes for moms og A-skat. Afmeldelse sker på Virk.

Kapitalejerne/virksomhedsdeltagerne kan afgive en erklæring overfor Erhvervsstyrelsen om, at al gæld – forfalden som uforfalden – er betalt, og at virksomheden er opløst (betalingserklæring). Erklæringen skal underskrives af samtlige kapitalejere/virksomhedsdeltagere. Erklæringen skal desuden indeholde oplysning om samtlige kapitalejeres/virksomhedsdeltageres navne og adresser. Sammen med denne erklæring skal der indsendes en erklæring fra SKAT om, at der ikke foreligger eksisterende skatte- og afgiftskrav vedrørende virksomheden. Styrelsen skal i den forbindelse understrege, at det er vigtigt at sikre, at det er den korrekte erklæring, der indhentes fra SKAT, idet det i modsat fald kan føre til en længere sagsbehandlingstid i styrelsen.

Betalingserklæring skal indsendes til og være modtaget i styrelsen senest 2 uger fra underskrivelsen af erklæringen sammen med den ovenfor nævnte erklæring fra SKAT. Styrelsen skal understrege, at indsendelsesfristen ikke kan overskrides på grund af længere sagsbehandling hos SKAT. I sådanne tilfælde må betalingserklæringen indsendes til styrelsen inden for 2 ugers-fristen med oplysning om, at erklæringen fra SKAT eftersendes. Erklæringen fra SKAT skal dog fremsendes til styrelsen inden for rimelig tid, som efter styrelsens opfattelse er inden for 4 uger.

Virksomheden anses for opløst, når styrelsen har registreret virksomhedens opløsning i styrelsens it-system. 

Hvis det på et senere tidspunkt viser sig, at der på tidspunktet for afgivelsen af erklæringen fra virksomhedsdeltagerne var en gæld, der ikke var kendt på opløsningstidspunktet, hæfter kapitalejerne/virksomhedsdeltagerne personligt, solidarisk og ubegrænset for denne gæld.

Du kan finde betalingserklæring på Virk.

Selskabslovens §§ 217-224 indeholder de nærmere regler for frivillig og solvent likvidation.

Det følger af disse regler, at kapitalejerne/virksomhedsdeltagerne skal træffe beslutning om likvidation af virksomheden på en generalforsamling. 
Kapitalejerne/virksomhedsdeltagerne skal på generalforsamlingen vælge en eller flere likvidatorer, som skal forestå likvidationen, dvs. afhænde virksomhedens aktiver og passiver og opløse virksomheden.

Likvidator tegner – efter anmeldelse til og registrering i Erhvervsstyrelsen – virksomheden, indtil likvidationen er gennemført. Det vil sige, at det er likvidator, der kan indgå retshandler på virksomhedens vegne. Ledelsen kan således ikke længere tegne virksomheden og indgå retshandler på vegne af virksomheden. Ledelsen vil blive registreret som fratrådt samtidig med, at Erhvervsstyrelsen registrerer, at virksomheden er trådt i likvidation.

Der er ikke nogen formelle krav til, hvem der kan være likvidator. Der stilles de samme krav til likvidator, som der stilles til ledelsesmedlemmer. Dette betyder, at likvidator skal være myndig, ligesom han/hun ikke må være under nogen form for værgemål. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den, der har valgt den pågældende.

En virksomhed, der er under likvidation, skal – indtil likvidationen er afsluttet – bruge betegnelsen ”i likvidation” i forlængelse af sit virksomhedsnavn.

Beslutning om at træde i likvidation skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen på Virk senest 2 uger efter, at beslutningen er træffet. Med anmeldelsen skal indsendes et referat fra den generalforsamling, hvor likvidationen blev besluttet. Likvidator skal samtidig sende en meddelelse til alle kendte kreditorer om, at virksomheden er trådt i likvidation.

Når styrelsen har modtaget anmeldelse om beslutning om at træde i likvidation, registrerer styrelsen dette i sit it-system og opfordrer dermed kreditorerne til at anmelde eventuelle krav til likvidatoren. Kreditorerne har 3 måneder til at anmelde krav.

Når det er registreret, at en virksomhed er trådt i likvidation, bevirker dette, at der er en række begrænsninger i, hvilke ændringer af de registrerede oplysninger vedrørende virksomheden, der kan besluttes. Der kan således alene besluttes og registreres ændring af revisor- og likvidator samt kapitalforhøjelser for den pågældende virksomhed samt i visse tilfælde adresseændringer. 

Likvidator kan tidligst optage boet (virksomheden) til endelig likvidation efter udløbet af fristen på 3-måneder. I den forbindelse skal det bemærkes, at hvis en anmeldt fordring ikke kan anerkendes, skal likvidator underrette kreditor herom ved anbefalet brav med samtidig oplysning om, at sagen senest 4 uger efter brevets afsendelse kan indbringes for retten.

En virksomhed under likvidation kan udbetale udbytte, herunder ekstraordinært udbytte, efter den relevante lovgivnings almindelige regler om udlodning af udbytte.

I den forbindelse skal styrelsen henvise til sin vejledning om udlodning af udbytte i kapitalselskaber, som også er tilgængelig via styrelsens hjemmeside.

Udbetalingen af likvidationsprovenuet kan tidligst ske efter udløbet af 3-måneders fristen for kreditorernes anmeldelse af krav, og først når gælden til kendte kreditorer er betalt.

Efter selskabsloven er der dog mulighed for at foretage a conto-udbetalinger af Likvidationsprovenuet, mod at stille betryggende sikkerhed. På denne måde kan kapitalejerne få midler ud af selskabet, inden den likvidationsprocessen er endelig afsluttet. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at uretmæssige a conto-udbetalinger kan kræves tilbagebetalt efter lovens almindelige bestemmelse herom. 

Når likvidationsprovenuet er udloddet, afsluttes likvidationsprocessen ved, at der afholdes en generalforsamling, hvor kapitalejerne/virksomhedsdeltagerne træffer endelig beslutning om at likvidere virksomheden, og hvor det af likvidator udarbejdede likvidationsregnskab godkendes af kapitalejerne/virksomhedsdeltagerne. 

Som nævnt ovenfor skal der som led i en likvidation udarbejdes et afsluttende likvidationsregnskab. Det afsluttende likvidationsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler og skal dække perioden fra den sidste dato fra hvilken, der er aflagt årsrapport og frem til virksomhedens opløsning.

Generalforsamlingen kan først træffe endelig beslutning om likvidationen af virksomheden og virksomhedens opløsning, når samtlige årsrapporter for afsluttede regnskabsår og likvidationsregnskabet dækkende perioden fra stiftelse og indtil opløsning er indsendt til styrelsen.

I tilfælde af at en virksomhed ophører efter udløbet af et regnskabsår, men inden udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for det tidligere afsluttede regnskabsår, er der ikke krav om, at virksomheden skal aflægge både et afsluttende likvidationsregnskab og en årsrapport for det afsluttede regnskabsår, idet der i stedet kan udarbejdes et "kombinationsregnskab”, dvs. et regnskab, der omfatter såvel årsrapporten for det afsluttede regnskabsår som det afsluttende likvidationsregnskab. Et sådant regnskab skal omfatte perioden fra den sidst aflagte årsrapport og til tidspunktet umiddelbart inden beslutning om endelig opløsning.

Erhvervsstyrelsen accepterer ikke anvendelsen af et ”kombinationsregnskab”,der modtages efter udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for det seneste afsluttede regnskabsår. 

Dette bevirker, at hvis der er tale om en virksomhed med kalenderåret som regnskabsår, kan der ikke udarbejdes et ”kombinationsregnskab”, der f.eks. vedrører perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2013, da afslutningstidspunktet for ”kombinationsregnskabet” gør, at ”kombinationsregnskabet” vil blive indsendt til Erhvervsstyrelsen efter udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for 2012, som udløber den 31. maj 2013. Virksomheden skal dette tilfælde i stedet udarbejde og indsende en årsrapport for 2012 og efterfølgende – i forbindelse med anmeldelse af afslutningen af likvidationen – indsende det afsluttede likvidationsregnskab.

Opmærksomheden skal i øvrigt henledes på, at regnskaber ikke kan indsendes pr. mail eller som PDF-filer. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at der er indført regler om obligatorisk digital indsendelse af årsrapporter, som på nuværende tidspunkt omfatter virksomheder, der aflægger regnskab efter regnskabsklasse B og C.

Likvidator skal foretage anmeldelse om endelig likvidation til styrelsen senest 2 uger efter, at kapitalejerne/virksomhedsdeltagerne har truffet beslutning herom. Likvidationsregnskab og generalforsamlingsprotokollat skal vedlægges anmeldelsen. Styrelsen registrerer herefter virksomheden som opløst ved likvidation. 

Det skal afslutningsvist bemærkes, at der ikke er nogen tidsbegrænsning på, hvor længe en virksomhed kan være under likvidation. 

En virksomhed under likvidation skal derfor udarbejde og indsende årsrapporter for de regnskabsår, som afsluttes under likvidationen. 

Erhvervsstyrelsen kan i en række tilfælde træffe beslutning om at anmode skifteretten om at tvangsopløse en virksomhed. Dette er bl.a. tilfældet, hvis virksomheden ikke har en lovlig ledelse, mangler revisor, hvis virksomheden er underlagt revisionspligt eller frivilligt har tilvalgt revision, eller hvis virksomheden ikke rettidigt indsender årsrapport til styrelsen. Styrelsen bemærker i den forbindelse, at muligheden for at oversende en virksomhed til tvangsopløsning ved skifteretten er en rettighed, som styrelsen er tillagt efter loven. Det er således ikke muligt at kræve, at styrelsen anmoder skifteretten om at tvangsopløse en eller flere virksomheder.

Styrelsens beslutning om at oversende en virksomhed til tvangsopløsning i skifteretten offentliggøres i styrelsens it-system. Virksomheden skal herefter tilføje ”under tvangsopløsning” til sit navn. Når styrelsen har truffet afgørelse om at anmode skifteretten om at tvangsopløse en virksomhed, kan styrelsen ikke efterfølgende registrere ændringer i virksomheden. Der kan alene registreres ændringer affødt af, at skifteretten udpeger en likvidator eller en revisor.

Skifteretten kan udpege en likvidator til at forestå opløsningen af virksomheden. Likvidator indtræder i stedet for virksomhedens ledelse og tegner herefter virksomheden, hvorfor virksomhedens ledelse ikke kan tegne virksomheden. Virksomhedens ledelse vil således blive afregistreret, når styrelsen registrerer, at virksomheden er oversendt til tvangsopløsning i skifteretten. 

I perioden mellem Erhvervsstyrelsens anmodning om tvangsopløsning og indtil skifteretten evt. udpegeren likvidator, er ledelsen alene berettiget til at foretage dispositioner, der er nødvendige, og som kan gennemføres uden skade for virksomheden og kreditorer. Ledelsen er desuden forpligtet til at give likvidator de oplysninger, der er nødvendige til at kunne opgøre virksomhedens aktiver og passiver. 

Skifteretten har desuden mulighed for at udnævne en revisor for virksomheden. Denne revisor kan være afløser eller supplering for en allerede valgt revisor, eller ny revisor i tilfælde af, at virksomheden ikke har en sådan. 

Efter styrelsens anmodning om tvangsopløsning skal kapitalejerne/virksomhedsdeltagerne henvende sig til skifteretten med evt. spørgsmål til den videre proces. Skifteretten vil typisk indkalde virksomhedens ledelse eller seneste registrerede ledelse samt evt. kapitalejere/virksomhedsdeltagere til et møde i skifteretten, hvor skifteretten træffet beslutning om, hvordan opløsningen skal ske. 

Styrelsen skal i den forbindelse anbefale, at virksomhedens nuværende eller seneste registrerede medlemmer af ledelse og/eller virksomhedens ejere deltager i mødet i skifteretten.

Virksomheder, som er under tvangsopløsning, har som udgangspunkt mulighed for at anmode om at genoptage virksomheden. Læs mere og søg om genoptagelse på Virk.

Styrelsen skal dog her gøre opmærksom på, at der gælder en 3 mdr. frist for at anmode styrelsen om at genoptage virksomheden. Hvis virksomheden inden for de sidste 5 år har været under tvangsopløsning, er det ikke muligt at anmode styrelsen om genoptagelse af virksomheden.