Vejledning om Medarbejderes medbestemmelse i forbindelse med grænseoverskridende fusioner og spaltninger

Ved lov nr. 573 af 6. juni 2007 om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om  erhvervsdrivende fonde (Grænseoverskridende fusion og grænseoverskridende spaltning) er der indført mulighed for grænseoverskridende fusion og spaltning for virksomheder, der kan fusionere og spalte nationalt.

Loven gennemfører Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar. I loven tages der desuden højde for EF-Domstolens dom af 13. december 2005 i sagen C-411/03 Sevic Systems.

Sevic-dommen slog fast, at der er en traktatbaseret ret for virksomheder i EU til at fusionere grænseoverskridende, hvis de har ret til at gennemføre en  tilsvarende fusion nationalt. De nødvendige lovgivningsmæssige og praktiske foranstaltninger for grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar er etableret med direktivet om grænseoverskridende fusioner, som ved ovennævnte lovændring er gennemført i dansk ret.

Direktivet om grænseoverskridende fusioner stiller specifikke krav til EU/EØS-landenes lovgivning for så vidt angår selskaber med begrænset ansvars mulighed for at fusionere grænseoverskridende indenfor EU/EØS. Direktivet omfatter dermed kun visse selskabstyper, mens Sevic-dommen vurderes at gælde for alle erhvervsdrivende virksomheder, der kan fusionere nationalt. Sevic-dommen går derfor videre end direktivet.

Direktivet omfatter desuden kun grænseoverskridende fusioner, men det vurderes, at Sevic-dommen også gælder for grænseoverskridende spaltning. På denne baggrund indeholder loven også regler om grænseoverskridende spaltning. Direktivets regler er i vid udstrækning anvendt til at regulere grænseoverskridende spaltninger såvel som grænseoverskridende fusioner.

Som udgangspunkt finder de regler, som skal anvendes ved nationale fusioner og spaltninger, også anvendelse på grænseoverskridende fusioner og spaltninger. Dog er der på baggrund af direktivet indført nogle særregler, der skal iagttages ved denne type transaktioner. Disse særregler er indført for at imødekomme de særlige forhold, der følger af transaktionens grænseoverskridende element. En væsentlig del af disse særregler vedrører således medarbejderes medbestemmelse i selskaber, der er resultat af en grænseoverskridende fusion eller spaltning. De særlige regler om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger henviser til en række bestemmelser i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.

Grunden til dette er, at direktivet om grænseoverskridende fusioner henviser til direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber. Dette direktiv er gennemført i dansk ret ved lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.

Denne vejledning har til formål at redegøre nærmere for indholdet af reglerne om medarbejdernes medbestemmelse i forbindelse med grænseoverskridende fusioner og spaltninger indenfor EU/EØS. Derfor indeholder vejledningen ikke en beskrivelse af andre selskabsretlige regler vedrørende en grænseoverskridende fusion eller spaltning.

Vejledningen er opbygget således, at der tages udgangspunkt i reglerne om grænseoverskridende fusioner, hvor det fortsættende selskab er et aktieselskab der hører under dansk lovgivning.

For så vidt angår medbestemmelsesreglerne ved grænseoverskridende spaltninger for aktieselskaber, og grænseoverskridende fusioner og spaltninger for anpartsselskaber, samt  fonde bygger disse regler i høj grad på reglerne om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner for aktieselskaber. Derfor henvises der i de respektive love og regler til reglerne om grænseoverskridende fusioner i aktieselskabsloven. 

Vejledningen følger denne opbygning. Derfor findes vejledningens indholdsmæssige tyngde i afsnittet om grænseoverskridende fusioner. I denne del beskrives både situationen,  hvor det fortsættende selskab skal have hjemsted i Danmark, og situationen, hvor det fortsættende selskab skal have hjemsted i et andet EU/EØS-land.

I de selvstændige afsnit om spaltninger af aktieselskaber, og grænseoverskridende fusioner og spaltninger af anpartsselskaber, samt fonde beskrives kun de særlige regler, der vedrører disse transaktioner. Derudover henvises i disse afsnit til beskrivelserne i afsnittet om grænseoverskridende fusioner af aktieselskaber.

Virksomheder omfattet af LEV kan også fusionere og spalte, men er ikke omfattet af medbestemmelsesreglerne, hvorfor de kun er berørt ganske kort i denne vejledning.

EU-harmoniseringen af selskabsretten går tilbage til 1968, hvor det første selskabs-direktiv om offentliggørelse, om gyldigheden af indgåede forpligtelser samt om  kapitalselskabers ugyldighed blev vedtaget.

Siden har EU-reguleringen af selskabsretten taget form med flere direktiver, der traditionelt har været baseret på en harmonisering af de nationale lovgivninger frem for en  ugentlig EU-regulering.

Harmoniseringen af selskabsretten på mere strukturelle områder stødte imidlertid tidligt på vanskeligheder. Dette skyldtes i høj grad medlemslandenes forskellige traditioner for
regulering af medarbejderindflydelse i selskaber. Således blev forslaget til 5. selskabsdirektiv om samordning af medlemsstaternes lovgivninger om aktieselskabers struktur og deres organers beføjelser og pligter trukket tilbage af Kommissionen i 2001 på grund af en politisk blokering. Det samme skete i første omgang for det tidlige forslag til 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner.

Imidlertid lykkedes det i 2001 at få gennemført en egentlig EU-regulering ved vedtagelsen af reglerne om SE-selskaber. Reguleringen af SE-selskaber blev indført ved  henholdsvis en forordning, for så vidt angår SE-statutten, og ved et direktiv, for så vidt angår medarbejderindflydelse i SE-selskaber. Denne regulering gav selskaber, der er stiftet i forskellige medlemslande, adgang til at fusionere, oprette et holdingselskab eller et fælles datterselskab og samtidigt undgå de juridiske og praktiske begrænsninger, der er en følge af de forskellige nationale retsordener. Stiftelse af et SE-selskab kan desuden ske ved omdannelse af et eksisterende selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor indenfor EU. Tilsvarende indførtes derefter regler om det europæiske andelsselskab (SCE) (indført i juli 2003).

SE-selskabet er en europæisk selskabsform, og da man fastsatte reglerne for SE-selskaber, var det derfor naturligt at udvikle fælles EU-regler om medarbejderindflydelse. Det  førte til vedtagelsen af direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, der er gennemført i dansk ret ved lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber. Efterfølgende blev der vedtaget et direktiv om medarbejderindflydelsen i SCE-selskaber, der er gennemført i dansk ret ved lov om medarbejderindflydelse i SCE-selskaber.

Da reglerne om medarbejderindflydelse i disse europæiske selskabstyper var vedtaget, var vejen banet for en genforhandling af direktivet om grænseoverskridende fusioner. Dette direktiv blev således endeligt vedtaget i oktober 2005.

Direktivet om grænseoverskridende fusioner vedrører ikke europæiske selskabsformer men regulerer derimod fusioner mellem nationale selskaber underlagt forskellige nationale
regelsæt. Derfor var det i denne forbindelse naturligt at tage udgangspunkt i nationale regler om medbestemmelse. Det følger således af direktivet, at det selskab, der er resultat af en grænseoverskridende fusion, som udgangspunkt er underlagt de regler vedrørende medbestemmelse, der gælder i det medlemsland, hvor dette selskab har sit  vedtægtsmæssige hjemsted.

Samtidig har man imidlertid lagt stor vægt på, at en grænseoverskridende fusion ikke må føre til, at medarbejderne mister adgangen til medbestemmelse eller får  medbestemmelse på et lavere niveau end før fusionen.

Udgangspunktet om at anvende national ret, men samtidig undgå tab af rettigheder for medarbejderne, medførte en særlig udfordring, fordi de nationale regler  om  medbestemmelse er meget forskellige i EU/EØS. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de danske regler anlægger et højt niveau for medbestemmelse sammenlignet med de fleste andre EU/EØS-lande.

Denne udfordring blev i direktivet løst ved at bestemme, at nationale regler om medbestemmelse som udgangspunkt finder anvendelse, men kun hvis disse medfører en opretholdelse af mindst samme niveau af medbestemmelse, som eksisterede i de deltagende selskaber forud for fusionen. Desuden forudsætter anvendelsen af nationale regler om medbestemmelse, at medarbejdere i bedrifter i andre medlemslande får den samme ret til medbestemmelse, som medarbejdere i det medlemsland, hvor det fortsættende selskab har hjemsted. Er dette ikke tilfældet, skal man i stedet bruge de fælles europæiske regler om medbestemmelse, som kendes fra SE-selskabet. Dette indebærer, at der som udgangspunkt skal indledes forhandlinger om en ordning for medbestemmelse i det fortsættende selskab mellem ledelsen og medarbejderne, der repræsenteres i et særligt forhandlingsorgan (SFO).

1.4.1 Hvornår er der tale om en grænseoverskridende fusion?

Ved en grænseoverskridende fusion forstås en fusion, hvor de deltagende selskaber hører under mindst to forskellige EU/EØS-landes lovgivninger.

Der kan både være tale om en egentlig fusion, hvor de selskaber, der deltager i fusionen, fusionerer til et nyt selskab, og en uegentlig fusion, hvor det ene af de deltagende selskaber er det fortsættende selskab.

Et aktieselskab, der hører under dansk lovgivning, kan deltage i en grænseoverskridende fusion med selskaber der hører under et eller flere EU/EØS-landes lovgivninger, når disse
selskaber svarer til ”danske” aktieselskaber og anpartsselskaber.

1.4.2 Hvornår er der tale om en grænseoverskridende spaltning?

Ved en grænseoverskridende spaltning forstås en spaltning, hvor de deltagende selskaber hører under mindst to forskellige EU/EØS-landes lovgivninger.

En grænseoverskridende spaltning kan foretages både som en ophørsspaltning, dvs. hvor det indskydende selskab opløses som led i spaltningen, og som en grenspaltning, hvor  det kun er en del af det indskydende selskab, der udspaltes, og hvor det indskydende selskab derfor også vil eksistere efter spaltningens gennemførelse. Der kan desuden spaltes til både nye selskaber, der opstår som led i spaltningens gennemførelse, og til eksisterende selskaber.

Som følge heraf skal der inden en grænseoverskridende spaltning kan gennemføres indsendes en erklæring fra den kompetente myndighed i de relevante lande, dvs. de lande,
hvis lovgivning, de deltagende selskaber hører under, om at landets selskabslovgivning tillader grænseoverskridende spaltning, jf. ASL § 138, stk. 3. Se nærmere om spaltning
under del III.

Et aktieselskab der hører under dansk lovgivning kan deltage i en grænseoverskridende spaltning med selskaber, der hører under et eller flere EU/EØS-landes lovgivninger, når
disse selskaber svarer til ”danske” aktie- eller anpartsselskaber.

1.4.3 Hvad forstås ved begrebet ”medbestemmelse”?

Hvis der i et deltagende selskab er indført en ordning om medbestemmelse, så er denne ordning beskyttet i medfør af reglerne om medbestemmelse ved grænseoverskridende
fusioner og spaltninger, hvis den har en karakter, der er omfattet af medbestemmelsesbegrebet, som det er defineret i lov om medarbejderindflydelse i SEselskaber § 2, stk. 11:

I et dansk aktie- eller anpartsselskab vil selskabets tilsyns- eller administrationsorgan være bestyrelsen. I anpartsselskaber er det som udgangspunkt valgfrit om selskabet har en
bestyrelse. Selskabet skal dog have en bestyrelse, hvis der i selskabet er etableret en ordning om medbestemmelse, hvorfor det også for anpartsselskabernes vedkommende er
bestyrelsen, der er selskabets tilsyns- eller administrationsorgan.

Aktieselskaber og anpartsselskaber, der hører under dansk ret, kan jf. de ”almindelige regler” om medbestemmelse have medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen  (”selskabsrepræsentation”). Det vil sige, at medarbejderne blandt sine egne vælger et antal repræsentanter, der skal sidde i selskabets bestyrelse på lige fod med de  øvrige bestyrelsesmedlemmer. Medbestemmelsen efter de ”almindelige regler” er således omfattet af ovennævnte definition.

Man skal være opmærksom på, at medbestemmelse kan have forskellige former i forskellige lande. I Danmark kan medarbejderne i henhold til loven have ret til  medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, mens der i andre lande i stedet for medarbejderrepræsentation i ledelsen f.eks. kan være regler om, at medarbejderne har en vetoret og dermed kan modsætte sig udnævnelsen af et antal bestyrelsesmedlemmer. Reglerne om medarbejdernes medbestemmelse er således ikke harmoniseret på europæisk plan. En gennemgang af reglerne om medarbejdernes medbestemmelse i EU-landene viser, at der er tre overordnede typer af regelsæt vedrørende medbestemmelse:

1. Ingen ret til medbestemmelse.
2. Ret til repræsentation i ledelsesorganet eller i tilsynsorgan.
3. Indstillings- og/eller vetoret mod kandidater til ledelsesorganet.

I bilag 2 til denne vejledning findes en gennemgang af disse 3 oftest forekommende reguleringer af medbestemmelse i EU/EØS.

1.4.4 Hvad forstås ved begreberne ”ledelsen” og ”de deltagende selskabers kompetente organer”?

Medbestemmelsesreglerne anvender jævnligt begrebet: ”de deltagende selskabers kompetente organer”.

Det kan være forskelligt, hvilket eller hvilke organer i et deltagende selskab, der er ”det kompetente organ”. I danske aktieselskaber vil det være bestyrelsen.

Det kompetente organ i selskabet har blandt andet kompetencen til at forhandle med det såkaldte særlige forhandlingsorgan (SFO), når SE-reglerne om medbestemmelse  anvendes. Se mere om SFO’et under II.A.4.3.

I denne vejledning vil begrebet ”ledelsen” blive anvendt i stedet for begrebet det eller de kompetente organer.

1.4.5 De to regelsæt om medbestemmelse: de ”almindelige regler” og SE-reglerne om medbestemmelse

Der er to forskellige regelsæt vedrørende medbestemmelse, der kan finde anvendelse, hvis det fortsættende selskab er registreret i Danmark – henholdsvis de ”almindelige  regler” og SE-reglerne om medbestemmelse.

De ”almindelige regler” om medarbejdernes medbestemmelse går i hovedtræk ud på, at medarbejderne kan beslutte, at de ønsker medarbejderrepræsentanter i selskabets bestyrelse, når selskabet har beskæftiget mindst 35 medarbejdere i gennemsnit i 3 år. Hvis medarbejderne beslutter sig for, at de ønsker medarbejderrepræsentanter  (”selskabsrepræsentation”), har medarbejderne ret til at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse medlemmer.
Se nærmere om antallet og proceduren under 2.1.3

SE-reglerne om medbestemmelse gælder normalt ikke for aktie- og anpartsselskaber, der hører under dansk lovgivning, men kan finde anvendelse i forbindelse med en grænseoverskridende fusion/spaltning. Reglerne betegnes SE-reglerne om medbestemmelse, fordi det er de regler om medbestemmelse, som også anvendes ved stiftelse af et SE-selskab. Reglerne er dog suppleret med nogle enkelte særregler, der kun gælder ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger.

Ved anvendelsen af SE-reglerne skal der som udgangspunkt nedsættes et SFO med henblik på forhandling med ledelsen om medbestemmelse i det fortsættende selskab.  SFO’et kan dog ensidigt beslutte ikke at indlede eller at afbryde forhandlingerne og anvende de ”almindelige regler” om medbestemmelse. Ledelsen har ikke en tilsvarende mulighed for ensidigt at vælge de ”almindelige regler”. Ledelsen har derimod ret til ensidigt at vælge referencebestemmelserne om medbestemmelse jf. SE-reglerne. Denne mulighed har ledelsen dog kun indtil det tidspunkt, hvor SFO’et nedsættes. I det øjeblik, hvor der tages initiativ til nedsættelse af et SFO med henblik på forhandling, er det ikke længere muligt for ledelsen at undlade forhandling ved ensidigt at anvende referencebestemmelserne om medbestemmelse. Se nærmere om proceduren under 2.1.4

2.1.1 Hvornår skal der indføres en medbestemmelsesordning?

Spørgsmålet om, hvorvidt der skal indføres en medbestemmelsesordning i det fortsættende selskab efter en grænseoverskridende fusion, afhænger i første omgang af, om der var en medbestemmelsesordning i mindst et af de deltagende selskaber inden fusionen. Se om begrebet medbestemmelse under afsnit 1.4.3

For at en grænseoverskridende fusion kan registreres, skal reglerne om medbestemmelse være iagttaget.

Det er derfor vigtigt, at man tidligt gør sig overvejelser om medbestemmelsen i det fortsættende selskab i forbindelse med en grænseoverskridende fusion.

Se i øvrigt om registreringsbetingelsen under afsnit 2.1.6

2.1.1.1 Der er medbestemmelse i mindst ét af de deltagende selskaber før fusionen

Er der medarbejdere i de deltagende selskaber, der før den grænseoverskridende fusion var omfattet af en medbestemmelsesordning, skal der også indføres en medbestemmelsesordning i det fortsættende selskab.

Det betyder, at enten de ”almindelige regler” eller SE-reglerne om medbestemmelse skal anvendes. Der er  ikke valgfrihed mellem disse regelsæt. Hvilket regelsæt, der skal anvendes, fremgår af loven og afhænger af omstændighederne ved den enkelte fusion, jf. nærmere herom under afsnit 2.1.2

2.1.1.2 Der er ikke medbestemmelse i de deltagende selskaber før fusionen

Hvis der ikke er medarbejdere i de deltagende selskaber, eller hvis ingen medarbejdere inden fusionen var omfattet af en medbestemmelsesordning, skal der ikke indføres medbestemmelse i det fortsættende selskab.

Det skal bemærkes, at et fortsættende selskab efter en grænseoverskridende fusion, bliver et nationalt  selskab. Skal selskabet have hjemsted i Danmark, vil der derfor efter den grænseoverskridende fusion være tale om et dansk selskab, der er omfattet af de samme regler som andre danske selskaber. Dermed vil selskabet også være omfattet af de ”almindelige regler” om medbestemmelse efter fusionen, medmindre der er fastsat en ordning om medbestemmelse i overensstemmelse med SE-reglerne om medbestemmelse i
forbindelse med fusionen.

At de ”almindelige regler” vil finde anvendelse på det fortsættende selskab efter fusionen indebærer ikke i sig selv, at der bliver indført en medbestemmelsesordning i selskabet. Det betyder alene, at medarbejderne efter 3 år med et gennemsnit på mindst 35 medarbejdere har ret til at kræve en afstemning om  selskabsrepræsentation. Se nærmere herom under 2.1.3

2.1.2 Hvornår anvendes de ”almindelige regler” og hvornår anvendes SE-reglerne om medbestemmelse?

Når et selskab efter en grænseoverskridende fusion skal være aktieselskab, der hører under dansk  lovgivning, er det enten de ”almindelige regler” eller SE-reglerne om medbestemmelse, der finder  anvendelse. Dette er naturligvis kun relevant, hvis der er medarbejdere i de selskaber, der deltager i fusionen.

Der skal kun indføres medbestemmelse i det fortsættende selskab, hvis der forud for fusionen var en medbestemmelsesordning i mindst ét af de deltagende selskaber.

Udgangspunktet er, at de ”almindelige regler” finder anvendelse i forbindelse med grænseoverskridende fusioner. I visse situationer finder SE-reglerne om medbestemmelse imidlertid anvendelse i stedet for de ”almindelige regler”. Der er 3 situationer, der hver især medfører, at SE-reglerne om medbestemmelse finder anvendelse. Se nærmere om disse situationer nedenfor under 2.1.4.1

Foreligger der én eller flere af disse situationer, finder SE-reglerne om medbestemmelse anvendelse og dermed kan de ”almindelige regler” ikke anvendes.

2.1.3 De ”almindelige regler” om medbestemmelse

Når der i denne vejledning tales om de ”almindelige regler” om medbestemmelse, henvises der til reglerne i ASL § 49. stk. 2, 3. og 4. pkt. Disse kaldes i denne vejledning de ”almindelige regler”, fordi de som udgangspunkt gælder for alle aktieselskaber – herunder også for aktieselskaber, der opstår som følge af eller fortsætter efter en grænseoverskridende fusion.

Ved en grænseoverskridende fusion er udgangspunktet således, at de ”almindelige regler” om medbestemmelse finder anvendelse.

Det fremgår af de ”almindelige regler” at medarbejdere i selskaber, der hører under dansk lovgivning, har ret til blandt sine egne at vælge medlemmer til selskabets bestyrelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Valg af medarbejderrepræsentanter til selskabets bestyrelse kaldes ”selskabsrepræsentation”. De nærmere regler om og procedurerne vedrørende selskabsrepræsentation i danske aktie- og anpartsselskaber er fastsat i bkg. om selskabsrepræsentation.

2.1.3.1 Etablering af en ordning om selskabsrepræsentation efter de ”almindelige regler”

De ”almindelige regler” om medarbejdernes medbestemmelse går i hovedtræk ud på, at medarbejderne kan beslutte, at de ønsker medarbejderrepræsentanter i selskabets bestyrelse (”selskabsrepræsentation”), når selskabet har beskæftiget mindst 35 medarbejdere i gennemsnit i de sidste 3 år.

Hvis medarbejderne beslutter sig for, at de ønsker medarbejderrepræsentanter  (”selskabsrepræsentation”), har medarbejderne ret til at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse medlemmer. Antallet af bestyrelsesmedlemmer, som medarbejderne kan vælge, svarer til halvdelen af de  bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af generalforsamlingen og/eller offentlige myndigheder eller andre i henhold til vedtægterne. Lidt forenklet kan man således sige, at medarbejderne har ret til at vælge 1/3 af den samlede bestyrelses medlemmer. Afhængigt af hvor mange medlemmer, der er i bestyrelsen, kan det reelt blive mere end 1/3, da der altid rundes op. Endvidere skal medarbejderne mindst have 2 medlemmer. Endelig skal man være opmærksom på, at der i de ”almindelige regler” er et krav om, at mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal vælges af generalforsamlingen. Se nærmere herom i afsnit 1.4.5

Det bemærkes, at denne ret til at beslutte, at der skal være medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, alene tilkommer medarbejderne. Ledelsen kan ikke beslutte, at der skal indføres en ordning om medbestemmelse for medarbejderne i selskabet, uanset at betingelserne for at afholde en afstemning om selskabsrepræsentation er opfyldt.

Man skal endvidere være opmærksom på, at de almindelige regler om medbestemmelse kun omfatter medarbejdere, der ikke har permanent arbejdssted uden for dansk højhedsområde.

Valget af selskabsrepræsentanter foregår ved direkte valg. Selskabsrepræsentanterne udpeges for 4 år ad gangen.

Ordningen om selskabsrepræsentation ophører ved valgperiodens udløb, hvis selskabet på dette  tidspunkt ikke længere opfylder betingelserne for selskabsrepræsentation.

De nærmere regler om iværksættelse samt ophør af en selskabsrepræsentationsordning findes i bek. om selskabsrepræsentation.

2.1.3.2 Koncernrepræsentation

Hvis de ”almindelige regler” om medbestemmelse for medarbejderne i det fortsættende selskab (”selskabsrepræsentation”) finder anvendelse, vil reglerne i ASL § 49, stk. 3, om  medbestemmelse i selskabet for medarbejdere i selskabets datterselskaber  (”koncernrepræsentation”) ligeledes finde anvendelse.

Reglerne om koncernrepræsentation går i hovedtræk ud på, at medarbejderne i  moderselskabets datterselskaber sammen med medarbejderne i moderselskabet har ret til at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet, når moderselskabet og
datterselskaberne har beskæftiget mindst 35 medarbejdere i gennemsnit i de sidste 3 år.
Valget af disse repræsentanter sker ved indirekte valg, idet der nedsættes et  valgmandskollegium bestående af repræsentanter for henholdsvis medarbejdere og
ledelsen, og dette valgmandskollegium står for valget af koncernrepræsentanterne.

Medarbejderne i koncernen har således ret til at vælge et antal koncernrepræsentanter og
suppleanter for disse svarende til halvdelen af antallet af de medlemmer, der er valgt af
generalforsamlingen samt eventuelt af de i henhold til vedtægterne af offentlige myndigheder eller andre udpegede bestyrelsesmedlemmer - dog mindst 3 repræsentanter. Udgør antallet af repræsentanter, der skal vælges, ikke et helt tal, afrundes der opad.

Man skal være opmærksom på, at reglerne om koncernrepræsentation kun omfatter  medarbejdere, der ikke har permanent arbejdssted uden for dansk højhedsområde. Der er
således kun ret til koncernrepræsentation for medarbejdere i datterselskaber, der hører
under dansk ret i henhold til de almindelige regler om koncernrepræsentation.

Såfremt moderselskabets medarbejdere har udnyttet deres ret til at vælge  selskabsrepræsentanter (”selskabsrepræsentation”), nedsættes antallet af repræsentanter,  der skal vælges af medarbejderne i koncernen (koncernrepræsentanterne) med det antal, der er valgt i moderselskabet (selskabsrepræsentanterne). Moderselskabets medarbejdere har i sådanne tilfælde ret til at vælge 2 repræsentanter til bestyrelsen samt suppleanter for disse.

Hvis medarbejderne i moderselskabet har ret til selskabsrepræsentation, jf. ovenfor under 2.1.3.1, så vælger medarbejderne således først deres selskabsrepræsentanter samt suppleanter for disse. Derudover har moderselskabet og datterselskabernes medarbejdere ret til at vælge resten af den andel der tilkommer selskaberne i koncernen, således at der i alt vælges et antal, der svarer til 1/3 af den samlede bestyrelse

De nærmere regler om iværksættelse samt ophør af en selskabsrepræsentationsordning
findes i bkg. om koncernrepræsentation.

2.1.4 SE-reglerne om medbestemmelse

Når man taler om ”SE-reglerne om medbestemmelse” i forbindelse med grænseoverskridende fusioner, er der tale om et særligt regelsæt, der er baseret på reglerne om medbestemmelse i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber. Det er således et væsentligt sammenfald mellem de regler, der gælder for SE-selskaber og de regler, der gælder for  grænseoverskridende fusioner, når de almindelige regler om medbestemmelse ikke kan anvendes, jf. under 2.1.2

Systemet er bygget op således, at reglerne om grænseoverskridende fusioner henviser til en
del af de regler om medbestemmelse, der gælder ved stiftelse af SE-selskaber og som findes i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber. De regler, der således er henvist til, skal  anvendes i forbindelse med grænseoverskridende fusioner, når de ”almindelige regler” om medbestemmelse ikke kan anvendes. Desuden er disse henvisninger til lov om  medarbejderindflydelse i SE-selskaber suppleret af en række særregler om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner, der gælder hvis SE-reglerne om medbestemmelse finder anvendelse.

Indholdet i SE-reglerne om medbestemmelse går i hovedtræk ud på, at der skal nedsættes et
særligt forhandlingsorgan (”SFO”), der skal bestå af repræsentanter for medarbejderne fra de deltagende selskaber, berørte datterselskaber og bedrifter. SFO’et skal forhandle med  ledelserne i de deltagende selskaber om en ordning om medbestemmelse i det fortsættende
selskab. I ASL § 139 a, stk. 1, er der henvist til en række bestemmelser i lov om  medarbejderindflydelse i SE-selskaber, der har betydning for denne forhandling.

2.1.4.1 Kriterier for anvendelse af SE-reglerne om medbestemmelse

Udgangspunktet er, at de ”almindelige regler” om medbestemmelse, finder anvendelse i  forbindelse med grænseoverskridende fusioner, se nærmere under 2.1.2

Hvis SE-reglerne om medbestemmelse finder anvendelse, træder disse regler i stedet for de
”almindelige regler” om medbestemmelse.

I det følgende gennemgås de tre situationer, der indebærer at de ”almindelige regler” ikke
kan finde anvendelse, og at SE-reglerne om medbestemmelse i stedet skal anvendes:

1. De ”almindelige regler” kan således ikke anvendes, hvis:
   
   ”anvendelsen ikke medfører mindst samme niveau for medbestemmelse som det, der gælder i de relevante fusionerende selskaber, målt i forhold til andelen af medarbejderrepræsentanter blandt medlemmerne i de administrations- eller tilsynsorganer, udvalg eller ledelsesgrupper, herunder i selskabets profitcentre, der er omfattet af medbestemmelse.”(jf. ASL § 139, stk. 1, nr. 1)
   
   Ved vurderingen af, hvorvidt medbestemmelsen kan anses for at blive forringet, skal der lægges vægt på andelen af medbestemmelsen i de deltagende selskaber forud for fusionen. Denne andel kan ifølge bestemmelsen vedrøre medarbejderrepræsentanter i de administrations- eller tilsynsorganer, udvalg eller ledelsesgrupper, herunder i selskabets profitcentre, der er omfattet af medbestemmelse. Dette vil for aktieselskaber, der hører under dansk lovgivning, være bestyrelsen.
   
   Bestemmelsen er en afskrift af direktivets tekst. Når der i bestemmelsen står ”medarbejderrepræsentanter” forstås i denne forbindelse: ”pladser, som medarbejderne kan råde over”. Dette skal ses i lyset af, at reglerne vedrører medbestemmelse og ikke kun medarbejderrepræsentation i bestyrelsen. Se mere om begrebet ”medbestemmelse” under afsnit 1.4.3
   
   Bestemmelsen skal forstås således, at det alene er den procentvise andel af medbestemmelsen, der er afgørende for vurderingen af niveauet for medbestemmelse.
   
   Det er dermed ikke relevant ved vurderingen af  medbestemmelsesniveauet, om der før en fusion var medbestemmelse i form af ret til at vælge eller udpege nogle af medlemmerne af selskabets tilsyns- eller administrationsorgan, eller om der var ret til at anbefale eller modsætte sig udnævnelsen af nogle eller alle medlemmer af selskabets tilsyns- eller administrationsorgan.
   
   Afgørende er alene, at formen er omfattet af definitionen på medbestemmelse.
   
   Ved vurderingen af  medbestemmelsesniveauet må der således lægges vægt på den procentvise andel af medbestemmelsen i de deltagende selskabers ledelsesorganer. Der skal i den forbindelse tages højde for eventuel medbestemmelse i udvalg eller ledelsesgrupper, herunder i selskabets profitcentre.
   
   Det bemærkes, at de sidstnævnte organer er medtaget i bestemmelsen på opfordring af visse EU/EØS-lande - herunder Finland -, der opererer med sådanne organer.
    
2. De ”almindelige regler” kan heller ikke anvendes, hvis:
   
   ”anvendelsen ikke giver  medarbejderne i de i andre medlemsstater beliggende bedrifter i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, den samme ret til at udøve medbestemmelse, som den giver de medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark.” (jf. ASL § 139, stk. 1, nr. 2)
   
   Denne undtagelse medfører, at de ”almindelige regler” om medbestemmelse kun finder anvendelse ved en grænseoverskridende fusion, hvis anvendelsen giver medarbejderne i udenlandske bedrifter af det fortsættende selskab samme ret til at udøve medbestemmelse, som den giver de medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark.
   
   Hvis der efter en  grænseoverskridende fusion hvor det fortsættende selskab har hjemsted i Danmark, er medarbejdere i selskabets bedrifter i andre EU/EØS-lande, kan de ”almindelige regler” om medbestemmelse derfor ikke finde anvendelse, da disse regler alene omfatter  medarbejdere, der har arbejdssted i Danmark.
    
3. Endelig kan de ”almindelige regler” heller ikke anvendes, hvis:
   
   ”mindst ét af de fusionerende selskaber i de seks måneder, der går forud for offentliggørelsen af planen om den grænseoverskridende fusion, jf. § 137, stk. 1, har et gennemsnitligt antal medarbejdere på over 500, der er omfattet af en medbestemmelsesordning.” (jf. ASL § 139, stk. 1, nr. 3)
   
   Denne fravigelse indebærer, at SE-reglerne om medbestemmelse altid skal anvendes, hvis der i fusionen deltager blot ét selskab, der i 6 måneder forud for offentliggørelsen af fusionsplanen gennemsnitligt havde mere end 500 medarbejdere, og disse medarbejdere før fusionen var omfattet af en medbestemmelsesordning.
   
   Det skal bemærkes, at dette også gælder, hvis der f. eks. kun er medarbejdere i et deltagende selskab, der hører under dansk lovgivning. Hvis dette selskab før fusionen gennemsnitligt havde mere end 500   medarbejdere i de 6 måneder, er går forud for offentliggørelsen af fusionsplanen og medarbejderne var omfattet af en medbestemmelsesordning, så skal SE-reglerne om medbestemmelse altså  anvendes.
   
   Hvis medarbejderne i et sådant selskab (uanset nationalitet) ikke var omfattet af  en medbestemmelsesordning før den grænseoverskridende fusion, har størrelsen imidlertid ingen betydning.
   
   Det bemærkes, at hvis ingen af de deltagende selskaber havde en medbestemmelsesordning forud for den  grænseoverskridende fusion, så er der  intet krav om at indføre en sådan ordning i forbindelse med fusionen.

2.1.4.2 Procedure ved anvendelse af SE-reglerne om medbestemmelse

Anvendes SE-reglerne om medbestemmelse gælder følgende procedure:

1. Inden der tages initiativ til nedsættelse af et SFO kan ledelsen i de deltagende selskaber vælge at anvende referencebestemmelserne om medbestemmelse frem for at indlede forhandlinger med medarbejderne om medbestemmelsen i det fortsættende selskab. Ledelsen skal i så fald vælge dette, inden der tages initiativ til nedsættelse af et SFO – dvs. inden der afgives oplysninger om navnene på de deltagende selskaber mv. samt antallet af medarbejdere, jf. under 2.1.4.3. Vælger ledelsen ikke at gøre brug af denne mulighed, følges proceduren nedenfor under pkt. 2- 7.
2. Når fusionsplanen er offentliggjort, skal ledelsen hurtigst muligt træffe de nødvendige foranstaltninger til at indlede forhandlinger med medarbejderne om en  medbestemmelsesordning. Ledelsen skal i den forbindelse oplyse medarbejderne om navnene på de deltagende selskaber, berørte datterselskaber og bedrifter samt antallet af medarbejdere i de forskellige medlemslande og selskaber.
3. Derpå skal SFO´et nedsættes bestående af repræsentanter for medarbejderne i  de  deltagende selskaber, berørte datterselskaber og bedrifter. SFO’et anses for nedsat 10 uger efter ledelsen har givet de fornødne oplysninger, jf. under 2). Dette skal ses i forhold til forhandlingsfristen på 6 måneder, jf. under 5).
4. Ledelsen skal informere SFO’et om planen for og forløbet af fusionen, indtil denne registreres.
5. Så snart SFO’et er nedsat, skal der indledes forhandlinger mellem dette og ledelsen om en skriftlig aftale, der fastsætter en medbestemmelsesordning i det fortsættende selskab. Der kan forhandles i op til 6 måneder. SFO´et og ledelsen kan i fællesskab beslutte at fortsætte forhandlingerne i indtil ét år, fra tidspunktet for nedsættelsen af SFO´et. Er der ikke indgået aftale indenfor forhandlingsfristen, anvendes referencebestemmelserne om medbestemmelse, se nærmere under 2.1.5.3.1.
6. Aftalen skal indeholde bestemmelser om aftalens anvendelsesområde, det nærmere  indhold af medbestemmelsesordningen samt aftalens ikrafttrædelsesdato, varighed, tilfælde hvor aftalen bør genforhandles samt genforhandlingsproceduren.
7. SFO’et har ret til at anmode om bistand til sit arbejde fra sagkyndige. De deltagende  selskaber afholder udgifterne i forbindelse med forhandlingerne og herunder også udgifter til mindst 1 sagkyndig, hvis SFO har anmodet om bistand.
8. Bemærk at SFO´et efter sin nedsættelse ensidigt kan beslutte ikke at indlede eller at  afbryde forhandlinger med ledelsen for i stedet at anvende de ”almindelige regler” om medbestemmelse, se om dette under 2.1.4.3.6. Det bemærkes at ledelsen ikke har samme mulighed, dvs. at ledelsen ikke ensidigt kan beslutte at anvende de ”almindelige regler” om medbestemmelse.

2.1.4.3 Det særlige forhandlingsorgan (SFO)

Det særlige forhandlingsorgan (SFO) består af repræsentanter for medarbejderne i de deltagende selskaber, berørte datterselskaber og bedrifter.

Ledelsen i de deltagende selskaber skal hurtigst muligt efter offentliggørelsen af fusionsplanen træffe de nødvendige foranstaltninger til at indlede forhandlinger med repræsentanter for selskabernes medarbejdere om en ordning om medbestemmelse.

En del af disse nødvendige foranstaltninger går ud på at oplyse medarbejderne i de deltagende selskaber, berørte datterselskaber og bedrifter om:

• navne på de deltagende selskaber, berørte datterselskaber og bedrifter, og
• antallet af medarbejdere i de forskellige medlemslande og selskaber.

Disse oplysninger er nødvendige for at sikre, at proceduren med henblik på at få nedsat et SFO kan indledes. Det er ledelsen, der på denne vis skal tage initiativ til at få SFO’et nedsat, men det er medarbejderne, der reelt skal nedsætte organet ved at vælge repræsentanter mv. Se nærmere om nedsættelsen nedenfor under 2.1.4.3.1.

et bemærkes, at ledelsen ikke har pligt til at tage initiativ til nedsættelsen af samt indlede  forhandlinger med et SFO, hvis ledelsen på egen hånd beslutter at anvende  referencebestemmelserne om medbestemmelse, jf. under 2.5.1.1.

2.1.4.3.1 Nedsættelse af SFO

Nedsættelsen af SFO’et skal følge nogle nærmere bestemte regler, der sikrer, at SFO’et bliver så repræsentativt som muligt i forhold til medarbejderne i de deltagende selskaber, berørte datterselskaber og bedrifter. Indholdet af disse regler gennemgås i det følgende.

Pladserne i SFO’et tildeles i første omgang i forhold til det antal medarbejdere i de deltagende selskaber, berørte datterselskaber og bedrifter, der er i hvert medlemsland.

Det er derfor vigtigt, at ledelsen hurtigst muligt efter offentliggørelsen af fusionsplanen  videregiver de nødvendige oplysninger om deltagende selskaber, berørte datterselskaber og
bedrifter samt antal medarbejdere i de forskellige medlemslande og selskaber, jf. ovenfor under 2.1.4.3.

På baggrund af disse oplysninger tildeles én repræsentant for hver andel medarbejdere på 10 % eller derunder i de relevante medlemslande.

Er der fx således 2 % af det samlede antal medarbejdere i Danmark, får disse medarbejdere tilsammen én repræsentant i SFO’et. Medarbejderne i Danmark får også kun én repræsentant i SFO’et, hvis de udgør præcis 10 % af det samlede antal medarbejdere. Er der imidlertid f.eks. 11 % af det samlede antal medarbejdere i Danmark, får disse tilsammen 2 repræsentanter i  SFO’et.

Disse pladser i SFO’et kaldes ordinære pladser.

Herudover kan der tildeles et antal yderligere pladser, dog højst svarende til 20 % af de  ordinære pladser.

Disse yderligere pladser tildeles, hvis det er nødvendigt for at sikre, at alle ophørende  selskaber får tildelt en plads.

Hvis der fx er 2 % af det samlede antal medarbejdere i Danmark får disse medarbejdere som nævnt 1 repræsentant i SFO’et. Det kan dog tænkes, at disse 2 % er fordelt på 2 danske
selskaber, der begge ophører som led i fusionen. I denne situation er der altså mulighed for  at medarbejderne i Danmark kan blive tildelt en yderligere plads i SFO’et for at sikre, at  begge ophørende selskaber bliver repræsenteret.

Da der er en øvre grænse for hvor mange yderligere pladser, der kan tildeles - nemlig 20 %  af de ordinære pladser - vil der kunne opstå situationer, hvor ikke alle ophørende selskaber
kan tilgodeses med en plads.

Hvis der er flere ophørende selskaber end der er pladser, tildeles de yderligere pladser til de
selskaber, der har flest medarbejdere, som ikke er tildelt en ordinær plads.

Det bemærkes, at der ikke er noget loft for hvor mange repræsentanter, der kan være i  SFO’et. Hvis et stort antal lande f.eks. hver især har 1 % af det samlede antal medarbejdere,
vil alle disse således have ret til 1 plads i SFO’et.

Hvis der f. eks. derimod skulle være 10 lande, der hver især har præcis 10 % af det samlede
antal medarbejdere, vil der være præcis 10 repræsentanter. Dette antal kan dog evt. stige op
til 12, hvis der skulle være lande med flere ophørende selskaber (dvs. 10 ordinære pladser +
2 yderligere pladser, som udgør 20 % af de ordinære pladser).

Når ledelsen har tilvejebragt de nødvendige oplysninger, er det medarbejderne, der skal  sikre, at der bliver valgt det relevante antal repræsentanter, se nærmere om valget nedenfor
under 2.1.4.3.2.

Når der er gået 10 uger fra det tidspunkt, hvor medarbejderne fra ledelsen har modtaget de
nødvendige oplysninger om navne på deltagende selskaber mv., anses SFO som nedsat,
uanset om dette reelt er tilfældet eller ej. Reglen om at SFO´et anses for nedsat efter 10
uger, hvorefter forhandlingsperioden begynder at løbe, sikrer at registreringen af en fusion
ikke forhales unødigt.

Dette skal ses i sammenhæng med de frister, der er for forhandlinger mellem SFO’et og
ledelse om en aftale om medbestemmelse, jf. § 12 i lov om medarbejderindflydelse i SEselskaber.

Forhandlingsperioden er fastsat til 6 måneder. Denne periode kan, hvis der er enighed  mellem ledelsen og SFO’et herom, forlænges i op til 1 år. Udgangspunktet er dog som følge af ovenstående, at proceduren med henblik på at opnå en aftale om medbestemmelse i forbindelse med en grænseoverskridende fusion højst vil vare 6 måneder plus 10 uger.

Det er de deltagende selskaber, der afholder udgifterne i forbindelse med forhandlingerne og SFO´ets virksomhed. Det må i den forbindelse forudsættes, at ledelsen tillader, at de valgte medarbejderrepræsentanter friholdes i nødvendigt omfang med henblik på at kunne  varetage opgaven.

2.1.4.3.2 Valg af SFO medlemmer

SFO-medlemmer, der skal vælges af medarbejdere i Danmark, vælges som udgangspunkt  blandt de ansatte af medarbejderrepræsentanterne i samarbejdsudvalgene i de deltagende
selskaber, berørte datterselskaber og bedrifter.

Er der ikke oprettet samarbejdsudvalg, vælges medlemmerne i stedet af  tillidsrepræsentanterne. Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentanter, vælges medlemmerne til SFO’et af samtlige medarbejdere. Det kan dog også aftales, at samtlige medarbejdere skal vælge medlemmerne uanset, om der er samarbejdsudvalg eller tillidsmænd.

Såfremt der inden valget stilles krav herom, kan samarbejdsudvalget eller gruppen af  tillidsrepræsentanter suppleres med repræsentanter for grupper, der ikke er repræsenteret
gennem de ordinære samarbejdsudvalgsmedlemmer eller tillidsrepræsentanter.

2.1.4.3.3 SFO’s opgaver

Hovedopgaven for SFO´et er at forhandle en aftale om medbestemmelse i det fortsættende
selskab på plads med ledelsen.

Udgangspunktet er aftalefrihed mellem SFO’et og ledelsen. Dog er der nogle indholdsmæssige krav til aftalen, jf. om disse under 2.1.4.3.5. Desuden gælder nogle særlige afstemningsregler, som SFO’et skal overholde ved indgåelse af en aftale, jf. om disse under 2.1.4.3.4.

Der er imidlertid ikke forhandlingspligt for SFO’et. Hvis SFO’et ikke ønsker at forhandle, kan det på ethvert tidspunkt - før eller under forhandlingerne - ensidigt beslutte at de ”almindelige regler” om medbestemmelse skal anvendes.

Hvis der ikke føres forhandlinger efter nedsættelsen af SFO’et, eller hvis disse forhandlinger ikke fører til en aftale inden forhandlingsfristen på 6 måneder (evt. forlænget i enighed i op til ét år) vil udgangspunktet være, at referencebestemmelserne om medbestemmelse vil finde anvendelse, jf. nærmere om disse under 2.1.5. SFO’et har ved anvendelse af referencebestemmelserne en særlig opgave vedrørende iværksættelsen af medbestemmelsen, se om dette under 2.1.5.3.

SFO’et kan anmode om bistand af en sagkyndig til udførelse af sine opgaver. De deltagende selskaber skal afholde udgifterne i forbindelse med forhandlingerne og herunder til mindst 1 sagkyndig, hvis SFO’et anmoder om bistand.

2.1.4.3.4 Afstemning i SFO’et

Simpelt flertal / kvalificeret flertal
Der er særlige afstemningsregler, der skal overholdes, når SFO’et træffer beslutninger.  SFO’et træffer som udgangspunkt sine beslutninger med simpelt flertal af medlemmer, som
dog endvidere skal repræsentere et flertal af medarbejderne. Hvert medlem af SFO’et har én stemme.

Der er dog en række beslutninger, som SFO’et kun kan træffe ved et såkaldt kvalificeret  flertal.

Et kvalificeret flertal indebærer, at mindst 2/3 af SFO-medlemmerne, der repræsenterer  mindst 2/3 af medarbejderne, som er beskæftiget i mindst to lande, stemmer for en
beslutning.

Indskrænkning af medbestemmelsen
Aftales en indskrænkning af den medbestemmelse, der eksisterede i mindst et af de  deltagende selskaber inden den grænseoverskridende fusion, kræver det, at et kvalificeret
flertal i SFO’et stemmer for en sådan indskrænkning.

Dette gælder dog kun hvis mindst 25 % af medarbejderne i de deltagende selskaber forud  for fusionen var omfattet af en medbestemmelsesordning. Hvis mindre end 25 % var
omfattet af en medbestemmelsesordning før fusionen, vil et simpelt flertal være nok.

Medbestemmelsen er indskrænket, hvis den andel af medlemmerne af det fortsættende
selskabs ledelse, som medarbejderne kan råde over, bliver mindre end den største andel,  som medarbejderne har haft adgang til at råde over i mindst et af de deltagende selskaber.

Med andre ord er målestokken for, om medbestemmelsen er indskrænket, den hidtidige
ordning i det af de deltagende selskaber, der har givet medarbejderne den kvantitativt  største indflydelse på beslutningerne i ledelsen – dvs. rådighed over det største antal  pladser i bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan. Se mere om begrebet  medbestemmelse under afsnit 1.4.3.

Der kan være forskellige former for medbestemmelse i de deltagende selskaber. SE-reglerne
skelner ikke kvalitativt mellem de forskellige former for medbestemmelse, der er omfattet af begrebet ”medbestemmelse”. Når man skal finde den højeste andel medbestemmelse, ser man således på, hvor mange pladser i ledelsen medarbejderne kunne råde over inden  fusionen. At medarbejderne kunne råde over pladser i ledelsen, kan altså i nogle tilfælde handle om, at medarbejderne havde ret til at modsætte sig udnævnelsen af et vist antal bestyrelsesmedlemmer. Alle former for medbestemmelse ligestilles, således at det alene er den kvantitative medbestemmelse – ikke den kvalitative – der er væsentlig.

Det bemærkes, at en aftale, om medbestemmelse mellem SFO’et og ledelsen, også kan gå  ud på, at der ikke skal være medbestemmelse i det fortsættende selskab. Dette kræver
naturligvis, at SFO´et har stemt for dette med et kvalificeret flertal (da der er tale om en
indskrænkning af medbestemmelsen). En aftale mellem SFO´et og ledelsen kan desuden gå
ud på, at de ”almindelige regler” om medbestemmelse skal anvendes i det fortsættende  selskab (hvis dette konkret betyder, at der sker en indskrænkning af medbestemmelsen,
kræver det naturligvis også et kvalificeret flertal i SFO’et). I begge disse tilfælde skal man  være opmærksom på, at de indholdsmæssige krav til aftaler om medbestemmelse, herunder
fastlæggelse af aftalens varighed, også finder anvendelse. Se mere om krav til aftalens  indhold under 2.1.4.3.5.

Kan ledelsen og SFO’et ikke blive enige om en aftale inden for forhandlingsfristen, vil de
såkaldte referencebestemmelser om medbestemmelse som udgangspunkt finde anvendelse. Se mere om disse under 2.1.5.

Referencebestemmelserne om medbestemmelse indeholder nogle standardbestemmelser,  der er nødvendige for tilvejebringelsen af en medbestemmelsesordning uden at der er  indgået en aftale mellem SFO´et og ledelsen.

2.1.4.3.5. Krav til indholdet af en aftale om medbestemmelse

Udgangspunktet er, at der er aftalefrihed i forbindelse med forhandlingerne om en aftale om en medbestemmelsesordning.

Dog fastsætter SE-reglerne visse mindstekrav til den aftale, der skal indgås. Mindstekravene har til formål at sikre, at aftalen om medbestemmelse bliver operativ.

Aftalen skal således mindst fastsætte følgende:

1. Anvendelsesområdet for aftalen,
2. indholdet af ordninger om medbestemmelse, hvis parterne under forhandlingerne beslutter at indføre sådanne, herunder
   a) det antal medlemmer i selskabets bestyrelse, som medarbejderne har ret til at vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig,
   b) de nærmere regler for, hvorledes medarbejderne kan vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig udpegning af disse medlemmer, samt
   c) disse medlemmers rettigheder, samt
3. aftalens ikrafttrædelsesdato, varighed, tilfælde, hvor aftalen bør genforhandles og genforhandlingsproceduren.

Aftalen – som skal være skriftlig - skal altså fastsætte det antal af medlemmer i selskabets
bestyrelse, som medarbejderne kan vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig. Desuden skal aftalen fastslå, hvordan denne proces skal foregå, og desuden angive hvilke rettigheder disse medlemmer har. Denne del af aftalen vil udgøre grundlaget for en vurdering af, om  medbestemmelsesretten er indskrænket.

Se mere om afstemningsreglerne for SFO’et under 2.1.4.3.4.

2.1.4.3.6. SFO vælger at anvende de ”almindelige regler” om medbestemmelse

SFO kan beslutte ikke at indlede eller at afbryde forhandlingerne med ledelsen og i stedet  anvende de ”almindelige regler” om medbestemmelse.

Dette kræver imidlertid et kvalificeret flertal blandt medlemmerne af SFO’et. Dette krav om et kvalificeret flertal indebærer, at mindst 2/3 af medlemmerne i SFO’et, der skal repræsentere mindst 2/3 af medarbejderne fra mindst 2 lande, stemmer for.

2.1.5. Referencebestemmelserne om medbestemmelse og deres anvendelse

Referencebestemmelserne om medbestemmelse er en slags udfyldende  standardbestemmelser, som under nogle nærmere bestemte forudsætninger kan finde
anvendelse ved en grænseoverskridende fusion.

Referencebestemmelserne om medbestemmelse indebærer, at medarbejderne i det
fortsættende selskab får ret til at råde over en andel af pladser i ledelsen, som svarer til den
andel af pladser, som medarbejderne kunne råde over forud for fusionen i det deltagende
selskab, hvor medarbejderne kunne råde over den største andel af pladserne.

Referencebestemmelserne finder kun anvendelse, hvis der forud for fusionen var en ordning
om medbestemmelse i mindst ét af de deltagende selskaber. Se mere om
medbestemmelsesbegrebet ved grænseoverskridende fusioner under afsnit 1.4.3.

Hvis der ikke fandtes en ordning om medbestemmelse i nogen af de deltagende selskaber
inden fusionen, er det fortsættende selskab ikke forpligtet at indføre en ordning om
medbestemmelse.

Referencebestemmelserne om medbestemmelse findes i lov om medarbejderindflydelse i
SE-selskaber, jf. ASL § 139 a, stk. 2. Det er således en række af denne lovs bestemmelser,  der skal anvendes.

Referencebestemmelserne om medbestemmelse vedrører først og fremmest fastlæggelsen
af den andel af medbestemmelse, der skal være i det fortsættende selskab, som ovenfor
nævnt.

Derudover indeholder referencebestemmelserne om medbestemmelse nogle regler, der
vedrører iværksættelsen af medbestemmelsen, herunder en regel, der giver SFO’et
mulighed for at tage stilling til formen for medbestemmelse, hvis der før fusionen var flere
former i de deltagende selskaber. Se mere om dette under 2.1.5.2.

Desuden er det SFO’ets opgave at beslutte hvordan iværksættelsen af den fastlagte form for
medbestemmelse, skal finde sted. Se mere om dette under 2.1.5.3.

Endelig er der særlige regler om valg af repræsentanter til bestyrelsen i det fortsættende
selskab, se mere om dette under2.1. 5.3.1. Disse regler om valg af repræsentanter skal altså
anvendes, når referencebestemmelserne anvendes og der indføres  medarbejderepræsentation i ledelsen af det fortsættende selskab.

2.1.5.1 Hvornår anvendes referencebestemmelserne om medbestemmelse?

Hvis der forud for fusionen var en ordning om medbestemmelse i mindst ét af de deltagende selskaber, finder referencebestemmelserne anvendelse i følgende situationer:

1. Når ledelsen vælger at anvende referencebestemmelserne uden forhandling med SFO’et, jf. om dette under 5.1.1.,
2. når ledelsen og SFO’et aftaler at anvende referencebestemmelserne, jf. om dette under  2.1.5.1.2., eller
3. når ledelsen og SFO’et ikke indgår en aftale om en ordning om medbestemmelse indenfor forhandlingsfristen på 6 måneder (der eventuelt i enighed kan forlænges i op til 1 år), og ledelsen beslutter at fortsætte proceduren med henblik på at få fusionen registreret, jf. om dette under 2.1.5.1.3.

2.1.5.1.1. Ledelsens ret til at vælge referencebestemmelserne uden forhandlinger

Ledelsen har ret til at vælge referencebestemmelserne uden forudgående forhandling med  SFO’et.

Baggrunden for dette er, at det skal være muligt at undgå potentielt lange og omkostningstunge forhandlinger om medbestemmelse i forbindelse med en grænseoverskridende fusion.

I modsætning til situationen, hvor parterne ikke når til enighed om en aftale, forudsætter  anvendelsen af referencebestemmelserne i denne situation ikke, at en bestemt andel af medarbejderne var omfattet af en medbestemmelsesordning forud for den  grænseoverskridende fusion.

Vælger ledelsen at anvende referencebestemmelserne i stedet for at forhandle, skal  der heller ikke tages initiativ til, at der nedsættes et SFO med henblik på forhandling, da der jo ikke skal forhandles.

Det bemærkes dog, at der alligevel også i denne situation skal nedsættes et SFO, men først  efter at ledelsen har valgt at anvende referencebestemmelserne. I sådanne tilfælde er SFO’ets primære opgave at beslutte hvordan den konkrete medbestemmelse skal iværksættes i det fortsættende selskab – dvs. enten hvordan pladserne i bestyrelsen fordeles, eller hvordan medarbejderne i selskabet kan anbefale eller modsætte sig udpegelsen af  bestyrelsesmedlemmer.

Vælger ledelsen at anvende referencebestemmelserne uden forudgående forhandlinger,
tildeles medarbejderne medbestemmelse på samme niveau som der var i det selskab,  hvor medarbejderne havde den højeste andel af medbestemmelse før fusionen. Se mere om
fastlæggelsen af medbestemmelsesniveauet under 2.1.5.2.

Ledelsen kan ikke vælge at anvende de ”almindelige regler” om medbestemmelse uden  forhandling med SFO’et. Dette gælder uanset hvor få medarbejdere, der inden fusionen var
omfattet af en medbestemmelsesordning.

Dette skal ses i sammenhæng med SFO’ets ret til straks efter dets nedsættelse at beslutte ikke at indlede forhandlinger eller at afslutte allerede indledte forhandlinger og i stedet anvende de ”almindelige regler” om medbestemmelse.

Se mere om ledelsens initiativ til nedsættelse af SFO’et under 2.1.4.3.

2.1.5.1.2. Aftale mellem ledelsen og SFOet

Ledelsen og SFO’et kan aftale at anvende referencebestemmelserne om medbestemmelse.
Aftaler ledelsen og SFO’et at anvende referencebestemmelserne, undgår de således at  skulle forhandle om de områder, der er dækket af disse standardbestemmelser.

Hvis ledelsen og SFO’et aftaler at anvende referencebestemmelserne, skal denne aftale -
som andre aftaler, der indgås mellem SFO’et og ledelsen - mindst fastsætte følgende:

1. Aftalens anvendelsesområde.
2. Indholdet af ordningen om medbestemmelse, herunder
   a) det antal medlemmer i selskabets tilsyns- eller administrationsorgan,  som medarbejderne har ret til at vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig,
   b) de nærmere regler for, hvorledes medarbejderne kan vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig udpegning af disse medlemmer, samt
   c) disse medlemmers rettigheder.
3. Aftalens ikrafttrædelsesdato, varighed, tilfælde hvor aftalen bør genforhandles og genforhandlingsproceduren.

Anvendelsen af referencebestemmelserne indebærer en regulering af andelen af og formen
på medbestemmelsen i det fortsættende selskab. Desuden er der særlige regler om valg af
repræsentanter til ledelsen, hvis denne form indføres i det fortsættende selskab. For at være
operativ skal en aftale om anvendelse af referencebestemmelserne om medbestemmelse
imidlertid udmøntes i en fastlæggelse af, hvad anvendelsen af referencebestemmelserne
konkret medfører for medbestemmelsen i det fortsættende selskab. I den forbindelse skal
ovennævnte mindstekrav til aftalen iagttages.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er SFO’et, der skal tage stilling til  iværksættelsen af medbestemmelsen, når referencebestemmelserne finder anvendelse. Se nærmere om dette under 2.1.5.3.

2.1.5.1.3 Forhandlingssammenbrud

Referencebestemmelserne kan ligeledes finde anvendelse, når parterne ikke kan nå til enighed om en aftale om en ordning om medbestemmelse inden for en bestemt periode.

Forhandlingerne skal indledes, så snart SFO’et er nedsat, se nærmere under  2.1.4.3. Forhandlingerne kan som udgangspunkt vare i op til 6 måneder. Ledelsen og SFO’et kan dog i fællesskab beslutte at fortsætte forhandlingerne i indtil 1 år fra tidspunktet for
nedsættelsen af SFO’et.

Er forhandlingerne indledt, kan den grænseoverskridende fusion ikke registreres, medmindre

1. der er indgået en aftale om en ordning for medbestemmelse eller om at anvende  referencebestemmelserne,
2. SFO’et afbryder forhandlingerne for i stedet at anvende de ”almindelige regler” for medbestemmelse, eller
3. den ovennævnte frist er udløbet, uden at der er indgået en aftale, og  ledelsen beslutter sig for at anvende referencebestemmelserne og således  fortsætte registreringen.

Hvis parterne ikke når til enighed inden for den ovennævnte frist, og SFO’et ikke har afbrudt forhandlingerne med henblik på at anvende de ”almindelige regler” om medbestemmelse, skal referencebestemmelserne anvendes for at komme videre i processen. Dette forudsætter dog, at mere end 1/3 af de deltagende selskabers medarbejdere forud for fusionen var omfattet af en eller flere former for medbestemmelse.

Var mindre end 1/3 af de deltagende selskabers medarbejdere forud for fusionen omfattet af
en eller flere former for medbestemmelse, skal SFO’et tiltræde ledelsens beslutning om
anvendelse af referencebestemmelserne. Det bemærkes, at denne regel også gælder ved
stiftelse af SE-selskaber ved fusion, hvor grænsen imidlertid er ¼ af medarbejderne i stedet
for 1/3 af medarbejderne, før SFO’et skal tiltræde ledelsens beslutning om anvendelse af
referencebestemmelserne.

Beslutter SFO’et ligeledes, at referencebestemmelserne skal anvendes, finder disse
anvendelse. Beslutter SFO’et til gengæld, at referencebestemmelserne ikke skal finde
anvendelse, indføres der ingen ordning om medbestemmelse.

Det bemærkes dog i denne sammenhæng, at der efter fusionen er tale om et dansk selskab,
hvorfor de ”almindelige regler” om medbestemmelse finder anvendelse, hvis der ikke er  indført en ordning om medbestemmelse i forbindelse med den grænseoverskridende fusion.

Dette indebærer, at medarbejderne har ret til at forlange en afstemning om  selskabsrepræsentation, senest når selskabet i 3 år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere. Se mere om de ”almindelige regler” om medbestemmelse under 2.1.3.

2.1.5.2 Hvilken andel og hvilken form for medbestemmelse?

Referencebestemmelserne indebærer, at medarbejderne har ret til medbestemmelse på det
højeste niveau, der eksisterede blandt de deltagende selskaber før fusionen.

Antallet af pladser, som medarbejderne kan råde over i det fortsættende selskabs bestyrelse,
skal svare til den andel af pladser, som medarbejderne kunne råde over forud for fusionen i det deltagende selskab, hvor medarbejderne havde den største andel af medbestemmelse.

Den største andel af medbestemmelse afgøres udelukkende kvantitativt, dvs. de forskellige
andele af medbestemmelse i de deltagende selskaber skal sammenlignes uden at formen for
medbestemmelse tages i betragtning.

Referencebestemmelserne sikrer altså, at medarbejderne får medbestemmelse på et niveau,  der svarer til den største andel af medbestemmelse, der fandtes i de deltagende selskaber  inden fusionen.

Var der flere former for medbestemmelse i de deltagende selskaber, kan SFO’et beslutte,
hvilken form der skal være i det fortsættende selskab blandt de former, der eksisterede før
fusionen. Hvis SFO’et ikke træffer beslutning om formen, vil den form for medbestemmelse, der før fusionen omfattede flest medarbejdere i samtlige deltagende selskaber og berørte datterselskaber og bedrifter, blive indført i det fortsættende selskab.

SFO’et skal underrette ledelsen i de deltagende selskaber om beslutningen om  medbestemmelsesformen. Det kan være forskelligt, hvilket organ eller hvilke organer i et
deltagende selskab der skal underrettes. I danske aktieselskaber vil det være bestyrelsen.

Vælger ledelsen i de deltagende selskaber at anvende referencebestemmelserne uden
forhandling med SFO’et, nedsættes et SFO efter at ledelsen har valgt at anvende
referencebestemmelserne med henblik på at SFO’et kan tage stilling til formen og
iværksættelsen af medbestemmelsen i denne situation. Se mere om iværksættelsen af
medbestemmelsen nedenfor under 2.1.5.3.

Hvis der ikke fandtes bestemmelser om medbestemmelse i de deltagende selskaber inden
fusionen, er det fortsættende selskab ikke forpligtet at indføre en ordning om  medbestemmelse.

2.1.5.3. Iværksættelse af medbestemmelsen ved anvendelse af referencebestemmelserne

Når referencereglerne om medbestemmelse finder anvendelse i forbindelse med en  grænseoverskridende fusion, skal SFO’et beslutte:

1. hvordan pladser i bestyrelsen fordeles mellem medlemmer, der repræsenterer  medarbejderne i de respektive lande, eller
2. hvordan medarbejderne i det fortsættende selskab kan anbefale eller modsætte sig udpegelsen af medlemmerne i bestyrelsen i forhold til den del af medarbejderne, der er beskæftiget i hvert medlemsland.

SFO’et skal med andre ord beslutte, hvordan den konkrete form for medbestemmelse i det
fortsættende selskab skal iværksættes.

SFO’et skal ved denne beslutning tilstræbe, at fordelingen sker under hensyn til den del af
medarbejderne, der er beskæftiget i hvert medlemsland. Det bør dog samtidigt sikres, at
medarbejdere i samtlige lande, der er berørt af fusionen, får del i udøvelsen af
medbestemmelsen.

Af denne grund skal SFO’et også nedsættes, selvom der ikke skal forhandles med ledelsen,  når ledelsen vælger at anvende referencebestemmelserne om medbestemmelse uden  forhandling. Se mere om dette under 2.1.5.1.1.

2.1.5.3.1 Der indføres selskabsrepræsentation i det fortsættende selskab

Indføres der selskabsrepræsentation som medbestemmelsesform i det fortsættende selskab
ved anvendelse af referencebestemmelserne, skal der nedsættes et valgudvalg, der skal stå
for valget af medarbejderrepræsentanterne.

Skal det fortsættende selskab høre under dansk lovgivning, vil fordelingen af pladser i
bestyrelsen til medarbejderrepræsentanter i de forskellige medlemslande foretages af  SFO’et, jf. om dette ovenfor under 2.1.5.3.

Det bemærkes, at reglerne om valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen - eller et tilsvarende organ i udenlandske selskaber - blandt medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark finder anvendelse både når det fortsættende selskab skal høre under dansk lovgivning og når det skal høre under anden EU/EØSlovgivning.

Reglerne om nedsættelse af valgudvalg omfatter alle berørte medarbejdere, der er  beskæftiget i Danmark – dvs. både medarbejdere i selskaber med hjemsted i Danmark og
medarbejdere i filialer beliggende i Danmark af udenlandske selskaber. Der er således tale
om en geografisk afgrænsning, hvilket betyder, at medarbejdere i udenlandske filialer af
danske selskaber ikke er omfattet af de danske regler om valgudvalgsproceduren. Disse vil
derimod være omfattet af de gældende regler i det EU/EØS-land, hvor filialen er beliggende.

I selskaber, der hører under dansk lovgivning, og som beskæftiger medarbejdere, der er  tildelt pladser i det fortsættende selskabs bestyrelse, er det ledelsen, der sørger for
nedsættelsen af valgudvalget.

Ved ”selskaber, der hører under dansk lovgivning” skal både forstås det fortsættende selskab og eventuelle danske datterselskaber af det fortsættende selskab.

Er alle medarbejderne i Danmark ansat i bedrifter, der hører under selskaber fra andre
EU/EØS-lande – dvs. i tilfælde, hvor der ikke er selskaber med hjemsted i Danmark, der er
berørt af fusionen - drager ledelsen af disse bedrifter omsorg for, at der nedsættes et  valgudvalg.

Valgudvalget sammensættes af repræsentanter for medarbejdere, der er beskæftiget i
Danmark, og for ledelsen. Flertallet af valgudvalgets medlemmer skal bestå af repræsentanter for medarbejderne, og mindst ét af medlemmerne skal være medlem af  det kompetente organ i et af de deltagende selskaber eller af ledelsen af en af bedrifterne.

Medarbejdernes repræsentanter i valgudvalget vælges blandt medarbejderne af  selskabernes repræsentationsorgan eller samarbejdsudvalg. Det skal så vidt muligt sikres, at interesserne for samtlige medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark, er repræsenteret i valgudvalget. De øvrige medlemmer vælges af selskabernes ledelse eller bedrifternes ledelse.

Hvis der ikke findes repræsentationsorganer eller samarbejdsudvalg i de deltagende  selskaber, udpeger ledelsen medarbejdernes repræsentanter i valgudvalget blandt  selskabets medarbejdere. Er alle medarbejderne ansat i en bedrift under et selskab med hjemsted uden for Danmark, udpeger bedriftens ledelse medarbejdernes repræsentanter i valgudvalget blandt bedriftens medarbejdere. Er der i selskabet eller bedriften valgt tillidsrepræsentanter, skal disse så vidt muligt være repræsenteret.

Valgudvalget fastsætter efter forhandling med ledelsen eller bedrifternes ledelse, datoen for
valget og drager omsorg for, at alle medarbejderne får rimelig adgang til at gøre sig bekendt
med datoen.

Valgudvalget bekendtgør valgdatoen for medarbejderne mindst 6 uger og højst 10 uger før
den fastsatte valgdato. Hvis der blandt medarbejderne er beskæftigede på skibe i
udenrigsfart, bekendtgøres valgdatoen for medarbejderne med en frist på mindst 9 uger og
højst 20 uger.

Bekendtgørelsen om valgdatoen skal indeholde:

• oplysning om antallet af medlemmer, medarbejderne skal vælge, og
• indkaldelse af forslag fra medarbejderne til personer, der skal opstilles til valget som medlemmer af bestyrelsen eller som suppleanter, samt datoen, hvor indlevering af forslag senest kan ske. Denne dato skal ligge mindst 4 uger før valgdatoen.

Valgudvalget undersøger, om de foreslåede kandidater er medarbejdere i Danmark og villige til at modtage valg. Valgudvalget lader fremstille stemmesedler, på hvilke kandidaternes navne er anført i alfabetisk orden for henholdsvis medlemmer af det forsættende selskabs bestyrelse og suppleanter.

Valgudvalget drager omsorg for valgets afholdelse og optælling af stemmerne. Valgresultat  og de valgtes navn og bopæl meddeles straks til det forsættende selskabs bestyrelse og de
valgte, ligesom det bekendtgøres for alle medarbejder.

Medlemmer af det fortsættende selskabs bestyrelse, der er valgt, udpeget eller anbefalet af
medarbejderne, har samme rettigheder, pligter og ansvar som de øvrige medlemmer.

2.1.5.3.2 Der indføres en anden form end selskabsrepræsentation i det fortsættende selskab

Indføres en anden form for medbestemmelse end selskabsrepræsentation i det fortsættende
selskab efter anvendelse af referencebestemmelserne, beslutter SFO’et hvordan  medarbejderne i det fortsættende selskab kan anbefale eller modsætte sig udpegelsen af
medlemmerne i bestyrelsen i forhold til den del af medarbejderne, der er beskæftiget i hvert
medlemsland. Se mere om dette under 5.3.

2.1.5.3.3 Loft på andelen af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

Man skal være opmærksom på, at hvis der i forbindelse med anvendelsen af  referencebestemmelserne om medbestemmelse indføres en ordning, hvorefter medarbejderne har ret til at vælge medlemmer til bestyrelsen i et fortsættende selskab, der skal høre under dansk lovgivning, så kan andelen af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke overstige den andel, medarbejderne har ret til at udpege efter de ”almindelige regler” – det vil som udgangspunkt sige 1/3 af pladserne i den samlede bestyrelse.

Dette gælder også, hvis der ikke indgås en aftale indenfor forhandlingsfristen, og referencebestemmelserne om medbestemmelse derfor finder anvendelse.

SFO’et og ledelserne i de deltagende selskaber kan naturligvis frit aftale en højere andel
selskabsrepræsentanter, hvis de ikke aftaler at anvende referencebestemmelserne.

Årsagen til dette loft på medarbejderrepræsentation i selskaber, der hører under dansk
lovgivning, skal ses i lyset af den danske ledelsesstruktur.

Det fortsættende selskab i en grænseoverskridende fusion, der har hjemsted i Danmark, vil
efter fusionen have den samme ledelsesmæssige struktur som andre selskaber i henhold til
dansk ret. Det betyder, at et aktieselskab, der er resultatet af en grænseoverskridende fusion
- uanset hvilken ledelsesstruktur der var i de deltagende selskaber inden fusionen - vil have
en bestyrelse og en direktion.

I nogle tilfælde kan fx op mod halvdelen af medlemmerne i et deltagende udenlandsk
selskabs tilsynsorgan være medarbejdervalgte. I modsætning til en dansk bestyrelse vil et
sådan tilsynsorgan i et to-strenget system netop have til opgave at føre tilsyn og ikke have
generelle ledelsesmæssige beføjelser.

I dansk ret har en bestyrelse dog afgørende generelle ledelsesmæssige beføjelser og
bestyrelsen skal derfor have en sammensætning, der afspejler dens forpligtelser i forhold til
selskabets forretningsmæssige drift, aktionærernes og medarbejdernes interesser.

Hvis en begrænsning ikke var mulig, ville dette for eksempel kunne medføre, at
medarbejderne ville have krav på fx halvdelen af pladserne i bestyrelsen i et selskab, der
hører under dansk lovgivning.

I denne sammenhæng skal det dog bemærkes, at anvendelsen af referencebestemmelserne
også kan føre til en mindre andel af medbestemmelse end den andel, der følger af
anvendelsen af de ”almindelige regler” om medbestemmelse – dvs. som udgangspunkt 1/3  af pladserne i den samlede bestyrelse. Se nærmere om de ”almindelige regler” om
medbestemmelse under 2.1.3. Dette kan blive udfaldet, hvis den største andel af
medbestemmelsen i de deltagende selskaber før fusionen udgjorde mindre end en råderet over 1/3 af pladserne i bestyrelsen.

Det vil fx kunne være tilfældet, når et deltagende danske selskab ikke havde
medarbejderrepræsentation før den grænseoverskridende fusion og et eller flere deltagende
selskaber fra andre medlemslande før fusionen havde en ordning om medbestemmelse for
medarbejderne, ifølge hvilken medarbejderne kunne råde over mindre end 1/3 af pladserne
i ledelsesorganet.

2.1.6. Registreringsbetingelse

For at en grænseoverskridende fusion kan registreres, skal der som udgangspunkt være  fastlagt en ordning om medbestemmelse i selskabet.

I forbindelse med registreringen skal der derfor indsendes en erklæring fra ledelsen i det
fortsættende selskab, hvis dette skal have hjemsted i Danmark, om, at medbestemmelsen i det fortsættende selskab opfylder lovens krav.

Hvis det fortsættende selskab skal have hjemsted i et andet EU/EØS land end Danmark, skal den tegningsberettigede ledelse i det fortsættende udenlandske selskab erklære, at  medbestemmelsen i det fortsættende selskab er i overensstemmelse med principperne i
direktivet om grænseoverskridende fusioner.

Hvis der enten ikke er medarbejdere i de deltagende selskaber eller der ikke var en medbestemmelsesordning i nogen af de deltagende selskaber før fusionen, er der ikke pligt til at indføre en medbestemmelsesordning i det fortsættende selskab.

2.1.7 Efterfølgende nationale fusioner eller spaltninger

Et fortsættende selskab, der hører under dansk lovgivning efter en grænseoverskridende fusion, er som udgangspunkt underlagt de samme regler som andre selskaber, der hører under dansk lovgivning.

Denne bestemmelse har til formål at sikre, at et fortsættende selskab efter en grænseoverskridende fusion ikke indenfor 3 år ”fusionerer eller spalter sig” ud af den
beskyttelse, der er tildelt medarbejderne i reglerne om grænseoverskridende fusioner.

Deltager selskabet indenfor 3 år efter den grænseoverskridende fusion i fusioner eller
spaltninger med eller til andre selskaber, der hører under dansk ret, skal proceduren for
medbestemmelse i forbindelse med grænseoverskridende fusioner anvendes.

Det er som udgangspunkt reglerne i det medlemsland, som det fortsættende selskab skal  høre under, der regulerer medbestemmelsen i selskabet.

Imidlertid er der visse af de danske regler, der også skal anvendes, når det fortsættende
selskab skal høre under et andet medlemslands lovgivning.

Det drejer sig blandt andet om reglerne for valg af SFO repræsentanter blandt  medarbejdere, der er ansat i deltagende selskaber eller berørte datterselskaber, der hører
under dansk ret, samt medarbejdere i bedrifter af deltagende selskaber eller berørte
datterselskaber, når de pågældende bedrifter er beliggende i Danmark.

Der er således tale om en geografisk afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde. 
Dette fremgår også indholdsmæssigt af den pågældende bestemmelse.

Samme geografiske afgrænsning findes i reglerne om valg af medarbejderrepræsentanter til
ledelsen i det fortsættende selskab, når referencebestemmelserne finder anvendelse.

Anvendes referencebestemmelserne om medbestemmelse til at fastlægge
medbestemmelsen i det fortsættende selskab og bliver resultatet, at medarbejderne skal
vælge repræsentanter til det fortsættende selskabs ledelse, så skal de danske regler
anvendes for ovennævnte gruppe medarbejdere - uanset hvor det fortsættende selskab skal
høre hjemme.

Årsagen til at disse bestemmelser skal anvendes, uanset om det fortsættende selskab skal
høre under dansk ret eller under et andet EU/EØS-lands lovgivning, findes i det  bagvedliggende direktiv, direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.

Direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber overlader det således til
medlemslandene at fastsætte regler vedrørende disse spørgsmål for medlemslandenes
respektive områder.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at direktivet om grænseoverskridende fusioner
henviser til flere bestemmelser i direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber,
hvorfor disse bestemmelser også får relevans i forbindelse med denne type transaktioner.

Det er vigtigt at bemærke, at en grænseoverskridende spaltning er betinget af, at den  lovgivning, som de øvrige deltagende selskaber hører under, tillader grænseoverskridende
spaltning.

Der findes i modsætning til grænseoverskridende fusioner ikke et EU direktiv om
grænseoverskridende spaltninger.

Sevic-dommen slog fast, at det er i strid med EF-traktatens artikel 43 om etableringsfrihed
generelt at forbyde fusioner mellem selskaber beliggende i mindst to forskellige  medlemslande, når tilsvarende fusioner er tilladte i national ret. Det må derfor antages, at der også er en traktatbaseret ret til grænseoverskridende spaltninger i tilsvarende situationer, hvis national ret tillader national spaltning. Dette skyldes, at spaltning ud fra en selskabsretlig betragtning har meget store ligheder med fusion.

Blandt andet derfor er der indført regler om grænseoverskridende spaltning i den danske
selskabslovgivning.

Da der imidlertid ikke er udstedt et direktiv om grænseoverskridende spaltninger, må det
forventes, at det ikke er alle EU/EØS-landes selskabslovgivning, der har regler om
grænseoverskridende spaltninger.

Når et selskab fra et andet EU/EØS-land spalter til Danmark, så vil dette selskabs
medarbejderes medbestemmelse være beskyttet på samme måde, som det er tilfældet ved
grænseoverskridende fusioner.

Er medarbejderne i det selskab, der spaltes til Danmark, omfattet af en ordning om
medbestemmelse inden spaltningen, så skal proceduren, der gælder ved  grænseoverskridende fusioner, anvendes tilsvarende.

Der er ingen minimumsgrænse for, hvor mange medarbejdere der skal have været omfattet
af en medbestemmelsesordning, før medbestemmelsesreglerne skal anvendes ved en
grænseoverskridende spaltning.

Hvis der sker en grenspaltning, således at det udenlandske indskydende selskab, efter
spaltningen fortsat vil eksistere, så vil dette selskabs medarbejdere, der bliver ”tilbage” i det
indskydende selskab, ikke være omfattet af reglerne om medbestemmelse ved
grænseoverskridende spaltning.

Reglerne om medbestemmelse ved grænseoverskridende spaltninger vedrører således
medarbejderne i det selskab, der udspaltes til Danmark. Desuden vil disse regler også
kunne omfatte eventuelle medarbejdere, der måtte være i et eksisterende dansk selskab,
hvis der spaltes til et sådant.

Det bemærkes, at ovenstående opregning indeholder dokumenter, der både vedrører de rent
selskabsretlige regler og medbestemmelsesreglerne. Yderligere bemærkes, at opregningen
kun omfatter hvad der kræves særligt ved en grænseoverskridende spaltning. Disse krav  gælder altså udover de dokumentkrav, der i øvrigt gælder ved nationale spaltninger og som
også skal iagttages ved grænseoverskridende spaltninger.

Når det udspaltede selskab skal have hjemsted i et andet EU/EØS-land, er der flere  betingelser, der skal opfyldes for at en spaltning kan gennemføres.

For det første skal den lovgivning, som de øvrige deltagende selskaber hører under, tillade
grænseoverskridende spaltning. Da grænseoverskridende spaltning ikke er omfattet af
direktivet om grænseoverskridende fusion, er det ikke sikkert, at alle EU/EØS lande tillader
grænseoverskridende spaltning.

Er der etableret en ordning om medbestemmelse i et indskydende selskab, der hører under  dansk lovgivning, er en grænseoverskridende spaltning desuden betinget af, at der er en
beskyttelse af et dansk indskydende selskabs medarbejderes medbestemmelse i den
lovgivning, som det eller de modtagende selskaber efter spaltningen hører under. Denne
beskyttelse skal svare til det beskyttelsesniveau, der følger af principperne i direktivet om
grænseoverskridende fusioner.

Hvis der inden den grænseoverskridende spaltning, var en medbestemmelsesordning i det
indskydende selskab, skal der endvidere indsendes:

Det bemærkes, at opregningen kun omfatter hvad der kræves særligt ved en  grænseoverskridende spaltning. Disse krav gælder altså udover de dokumentkrav, der i øvrigt gælder ved nationale spaltninger og som også skal iagttages ved grænseoverskridende spaltninger.

I dansk ret kan anpartsselskaber, udover at spalte og fusionere med andre anpartsselskaber, også spalte og fusionere med aktieselskaber. Dette gælder også grænseoverskridende fusioner og spaltninger.

Anpartsselskaber er omfattet af direktivet om grænseoverskridende fusioner. Endvidere finder reglerne om grænseoverskridende spaltning også anvendelse på anpartsselskaber. Derfor anvendes aktieselskabslovens regler med de nødvendige tilpasninger, da der er visse forskelle mellem aktieselskaber og anpartsselskaber. Ledelsessystemet er i anpartsselskaber mere fleksibel, hvor der i modsætning til aktieselskaber ikke er krav om både en bestyrelse og en direktion. Det bemærkes dog, at skal der som led i en grænseoverskridende fusion eller spaltning indføres medbestemmelse i et dansk anpartsselskab, så er det en forudsætning, at selskabsstrukturen tillader dette. I reglerne om nationale fusioner og spaltninger er dette kommet til udtryk ved kravet i ApSL § 19, stk. 2, der foreskriver, at et anpartsselskab skal have en bestyrelse, når selskabet er omfattet af reglerne om selskabsrepræsentation i ApSL § 22, stk. 1, eller 2.

Reglerne om medbestemmelse finder ikke anvendelse for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af LEV, da LEV ikke indeholder nationale regler om medbestemmelse.

Erhvervsdrivende fonde kan efter LEF fusionere med andre erhvervsdrivende fonde samt 100 % ejede datterselskaber, der er organiseret som aktieselskaber eller anpartsselskaber. Fonde, der hører under dansk lovgivning, kan derimod ikke spalte.

Som følge af, at erhvervsdrivende fonde kan fusionere nationalt, er der i LEF indført hjemmel til, at Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler, hvorefter aktieselskabslovens regler om grænseoverskridende fusioner med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på:

• grænseoverskridende fusion af erhvervsdrivende fonde, og
• grænseoverskridende fusion, hvorved en moderfond overtager en dattervirksomhed, der er et aktie- eller anpartsselskab.

Bemyndigelsen vil blive udnyttet, hvis der viser sig et behov for, at erhvervsdrivende fonde skal kunne fusionere grænseoverskridende.

En grænseoverskridende fusion mellem erhvervsdrivende fonde vil kun være mulig hvis den udenlandske enhed svarer til en dansk erhvervsdrivende fond. Der vil være tale om en konkret vurdering.

Hvis en grænseoverskridende fusion mellem erhvervsdrivende fonde skal kunne gennemføres, er det en forudsætning, at lovgivningen, som de øvrige deltagende fonde hører under, ligeledes tillader grænseoverskridende fusioner mellem erhvervsdrivende fonde.

Også i denne forbindelse må det anses for afgørende, at de danske medarbejderes  medbestemmelse ikke forringes ved en grænseoverskridende fusion. Dette hensyn vil der også blive taget nærmere stilling til, hvis bemyndigelsen udnyttes.

I bilag 1 er der optrykt et forslag til en erklæring fra ledelsen i det fortsættende selskab, som kan anvendes, hvis selskabet skal have hjemsted i Danmark. I dette erklæringsforslag kan det relevante udfald vedrørende medbestemmelsen i det fortsættende selskab afkrydses.

1) Ingen ret til medbestemmelse

En række lande har i dag ingen regler om medbestemmelse i nationale selskaber. Det drejer
sig bl.a. om følgende lande:

• Italien
• Storbritannien

(Listen er ikke udtømmende og er med forbehold for eventuelle ændringer)

2) Ret til repræsentation i ledelsesorganet eller tilsynsorgan

I en række lande er der regler om medbestemmelse, der indebærer, at medarbejderne har et til repræsentation, dvs. ret til at vælge en andel af ledelsesmedlemmerne. Retten til  medarbejderrepræsentation kan enten være i administrationsorganet (ledelsesorganet) eller i
tilsynsorganet. I nogle landes selskabsstruktur er der kun ét organ, der både har tilsyns- og
administrationsopgaverne – dette er et såkaldt enstreget ledelsessystem. I andre landes
selskabsstruktur er der derimod både et administrationsorgan og et organ, der alene har
tilsynsopgaver – dette er såkaldt tostrenget ledelsessystem.

I denne relation anses det danske ledelsessystem for at være en modificeret enstrenget  model.

En gennemgang af reglerne i de lande, der har regler om, at medarbejderne har ret til
repræsentation i et ledelsesorgan viser, at reglerne typisk stiller krav om et minimumsantal af
medarbejdere evt. kombineret med et krav om, at dette minimumsantal af medarbejdere skal
have været til stede i selskabet i en bestemt periode. De danske regler er et eksempel på  dette, da der i dansk selskabsret er ret til selskabsrepræsentation, hvis et selskab i de sidste 3 år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere.

Hertil kommer, at der i nogle lande sondres mellem, hvorvidt der er tale om et selskab  svarende til et aktieselskab eller et selskab svarende til de danske anpartsselskaber.

Endelig viser gennemgangen, at det i visse lande er sådan, at det kun er i visse typer af
selskaber, der er ret til medbestemmelse. Reglerne kan eksempelvis være begrænset til
selskaber, hvor staten har eller har haft en ejerandel evt. af en vis størrelse.

I følgende lande er der regler om repræsentation i administrationsorganet:

• Danmark
• Finland
• Norge
• Sverige

(Listen er ikke udtømmende og er med forbehold for eventuelle ændringer)

I følgende lande er der regler om repræsentation i tilsynsorganet:

• Polen
• Slovakiet
• Tjekkiet
• Tyskland
• Ungarn
• Østrig

(Listen er ikke udtømmende og er med forbehold for eventuelle ændringer)

3) Indstillings- og/eller vetoret mod kandidater til ledelsesorganet

I visse lande har medarbejderne ikke en egentlig repræsentationsret i ledelsesorganerne. Til
gengæld har medarbejderne ret til at indstille eller modsætte sig udpegelsen af
ledelsesmedlemmer.

I følgende lande er der regler om indstillings- og/eller vetoret:

• Holland.

(Listen er ikke udtømmende og med forbehold for eventuelle ændringer)

Regler om denne type medbestemmelse kan - som ved regler om repræsentationsret – være betinget af opfyldelse af krav om et minimumsantal af medarbejdere evt. kombineret med et krav om, at det minimumsantal af medarbejdere skal have været til stede i selskabet i en bestemt periode. Der kan endvidere sondres mellem, hvorvidt der er tale om et selskab svarende til et aktieselskab eller et selskab svarende til de danske anpartsselskaber. I Holland er størrelsen af selskabets kapital endvidere et kriterium.

Følgende er uddrag af relevante love og bestemmelser, der er omtalt vejledningen:

Relevante regler i aktieselskabsloven:

§ 49. Et aktieselskab skal have en bestyrelse bestående af mindst 3 medlemmer.

Stk. 2. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen, medmindre valget efter § 59, stk. 3, skal
foretages af repræsentantskabet. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege 1 eller flere medlemmer af bestyrelsen. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til herudover blandt disse og i overensstemmelse med § 177 at vælge et antal medlemmer af
bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af det antal  bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter 1. og 2. pkt., dog mindst 2 medlemmer. Såfremt det
antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke udgør et helt tal, skal der ved anvendelsen af 3. pkt. afrundes opad.

Stk. 3. Medarbejderne i et moderselskab og dets her i landet registrerede datterselskaber har ret til blandt medarbejderne og i overensstemmelse med § 177 at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet og suppleanter herfor (koncernrepræsentation), hvis de nævnte datterselskaber er aktie- eller anpartsselskaber, hvori moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne, jf. § 2, stk. 4 og 5, og moderselskabet og de  nævnte datterselskaber i de tre sidste år tilsammen gennemsnitligt har beskæftiget ialt mindst 35 medarbejdere. Omfattes moderselskabet af stk. 2, 3. pkt., har medarbejderne i moderselskabet efter denne bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det samlede antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets bestyrelse skal svare til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter stk. 2, 1. og 2. pkt., dog mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i stk. 2, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I koncerner, hvor der i moderselskabet er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer,
afholdes valg af koncernrepræsentanter i henhold til stk. 3 første gang i forbindelse med
udløbet af de af moderselskabets medarbejdere valgte bestyrelsesmedlemmers og
suppleanters valgperiode.

Stk. 5. I selskaber, der ikke omfattes af stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, kan vedtægterne tillægge
selskabets henholdsvis koncernens medarbejdere ret til at vælge 2 eller flere
bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges af generalforsamlingen, jf. dog
§ 59, stk. 3, 3. pkt. Forud for valg af bestyrelsens medlemmer på generalforsamlingen skal
der gives oplysning om de opstillede personers ledelseshverv i andre danske aktieselskaber,
bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.

Stk. 7. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne i medfør af stk. 2, 3. pkt.,
og stk. 3, udpeges for 4 år ad gangen blandt de medarbejdere, der i hele sidste år før valget
har været ansat i selskabet eller, for koncerners vedkommende, inden for samme koncern. De øvrige bestyrelsesmedlemmers hverv gælder for den tid, der er fastsat i vedtægterne.
Valgperioden skal ophøre ved afslutningen af en ordinær generalforsamling, senest 4 år efter
valget.

Stk. 8. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på
suppleanter for disse.

Kapitel 15 a Grænseoverskridende fusion og spaltning

Grænseoverskridende fusion:

§ 137. Ved en grænseoverskridende fusion forstås en fusion, hvor de deltagende selskaber
hører under mindst to forskellige EU/EØS-landes lovgivninger. Stk. 2. §§ 134-134 j finder med de tilpasninger, der følger af §§ 137 a- 137 g, tilsvarende anvendelse på en grænseoverskridende fusion.

§ 137 a. En fusionsplan, jf. § 134 a, for en grænseoverskridende fusion skal indeholde
oplysninger om den grænseoverskridende fusions sandsynlige følger for beskæftigelsen i de
deltagende selskaber.

§ 137 b. Bestyrelsens redegørelse, jf. § 134 b, stk. 1, skal for en grænseoverskridende  fusion tillige indeholde en redegørelse for følgerne af den grænseoverskridende fusion for
aktionærerne, kreditorerne og medarbejderne.

§ 137 c. Hvis samtlige aktionærer i de deltagende selskaber samtykker hertil, stilles der ikke
krav om udarbejdelse af en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, herunder
fusionsvederlaget, jf. § 134 c, stk. 1-3.

§ 137 d. Bestemmelsen i § 134 j, stk. 2, finder ikke anvendelse ved en grænseoverskridende
fusion.

§ 137 e. Ved en grænseoverskridende fusion kan aktionærer i de ophørende selskaber, der  på generalforsamlingen har modsat sig fusionen, kræve, at selskabet indløser deres aktier,
hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.
Aktieselskabslovens § 81 a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Den attest, der skal udstedes i henhold til § 137 g, kan først udstedes, når der i medfør af stk. 1 er stillet betryggende sikkerhed for aktiernes værdi. Skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.

§ 137 f. Generalforsamlingen kan gøre en grænseoverskridende fusion betinget af, at den
efterfølgende godkender de fastlagte retningslinjer for arbejdstagernes medbestemmelse.

§ 137 g. Når alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, jf. også § 139 e, stk. 1, er afsluttet, udsteder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks en attest herom til det eller de deltagende selskaber, som hører under dansk ret. Stk. 2. Hvis det fortsættende selskab i en grænseoverskridende fusion, jf. § 137, stk. 1, skal høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering af fusionen indsendes en attest til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra de udenlandske selskabers registreringsmyndigheder for hvert af de deltagende selskaber. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for fusionen, er afsluttet, og at  den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere fusionen i forhold til det ophørende
selskab efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. stk. 3.
Efter modtagelsen af attester for samtlige de selskaber, der deltager i fusionen, registrerer
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion for det
fortsættende selskab og underretter hurtigst muligt de registre, hvor de øvrige deltagende
selskaber er registreret. Stk. 3. En grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende selskab skal høre under dansk ret, har virkning fra den dag, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer fusionen. Stk. 4. Hvis det fortsættende selskab i en grænseoverskridende fusion, jf. § 137, stk. 1, ikke skal høre under dansk ret, registrerer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion for de ophørende selskaber, der hører under dansk ret, når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget en underretning svarende til den i stk. 2 nævnte fra den kompetente registreringsmyndighed for det fortsættende selskab.

Grænseoverskridende spaltning

§ 138. Ved en grænseoverskridende spaltning forstås en spaltning, hvor de deltagende
selskaber hører under mindst to forskellige EU/EØS-landes lovgivninger. Stk. 2. §§ 136-136 j finder med de tilpasninger, der følger af stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse på en grænseoverskridende spaltning. Stk. 3. En grænseoverskridende spaltning er betinget af, at lovgivningen, som de øvrige deltagende selskaber hører under, tillader grænseoverskridende spaltninger. Det er endvidere et krav, at der er en beskyttelse af et dansk indskydende selskabs medarbejderes eventuelle ret til medbestemmelse i den lovgivning, som det eller de modtagende selskaber hører under efter spaltningen. Stk. 4. §§ 137 a- 137 g finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på en grænseoverskridende spaltning.

Medarbejderindflydelse ved grænseoverskridende fusion

§ 139. Ved en grænseoverskridende fusion, jf. § 137, hvor det fortsættende selskab skal  høre under dansk ret, finder § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., anvendelse, medmindre 1) anvendelsen ikke medfører mindst samme niveau for medbestemmelse som det, der gælder
i de relevante fusionerende selskaber, målt i forhold til andelen af  medarbejderrepræsentanter blandt medlemmerne i de administrations- eller tilsynsorganer, udvalg eller ledelsesgrupper, herunder i selskabets profitcentre, der er omfattet af medbestemmelse, 2) anvendelsen ikke giver medarbejderne i de i andre medlemsstater beliggende bedrifter i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, den samme ret til at udøve medbestemmelse, som den giver de medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark, eller 3) mindst ét af de fusionerende selskaber i de 6 måneder, der går forud for offentliggørelsen af planen om den grænseoverskridende fusion, jf. § 137, stk. 1, har et gennemsnitligt antal medarbejdere på over 500, der er omfattet af en medbestemmelsesordning. Stk. 2. Hvis § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., finder anvendelse, finder §§ 139 a-139 e ikke anvendelse.

§ 139 a. Hvis § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., ikke finder anvendelse, jf. § 139, stk. 1, anvendes § 2, stk. 4-6 og 11, §§ 3-14, § 15, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, samt stk. 3-5, § 17, nr. 1, 7 og 8, og §§ 41-43 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber samt denne lovs §§ 139 b-139 e. Stk. 2. I medfør af denne lovs § 139 b, stk. 1, kan § 33, stk. 2, § 34 og §§ 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber desuden finde anvendelse. Stk. 3. Hvis bestemmelserne i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse, finder § 49, stk. 3-5, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 1. pkt., ikke anvendelse.

§ 139 b. Bestemmelserne i § 33, stk. 2, § 34 og §§ 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i
SE-selskaber finder kun anvendelse, når der forud for fusionen var en ordning om
medbestemmelse i et eller flere af de deltagende selskaber, og når 1) de deltagende  selskabers kompetente organer og det særlige forhandlingsorgan aftaler at anvende de nævnte bestemmelser, 2) der ikke inden for den i § 12 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber fastsatte frist er indgået en aftale, og de deltagende selskabers kompetente organer beslutter sig for at anvende de nævnte bestemmelser og således fortsætte registreringen, jf. dog stk. 2, eller 3) de deltagende selskabers kompetente organer beslutter sig for at anvende de nævnte bestemmelser uden forudgående forhandling med det særlige forhandlingsorgan. Stk. 2. I det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, er det endvidere en forudsætning for anvendelse af § 33, stk. 2, § 34 og §§ 36-40 i lov om  medarbejderindflydelse i SE-selskaber, at det særlige forhandlingsorgan træffer beslutning herom, hvis mindre end 1/3 af det samlede antal medarbejdere i alle de deltagende selskaber inden fusionen var omfattet af en eller flere former for medbestemmelse. Stk. 3. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, kan andelen af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke overstige antallet i henhold til lovens § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt.

§ 139 c. Når lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber § 33, stk. 2, § 34 og §§ 36-40, jf.  § 139 b, stk. 1, finder anvendelse, beslutter det særlige forhandlingsorgan, 1) hvordan pladser i bestyrelsen fordeles mellem de medlemmer, der repræsenterer medarbejderne i de stater, hvor Rådets direktiv om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE), for så vidt angår medarbejderindflydelse, er gældende, eller 2) hvordan medarbejderne i det fortsættende selskab kan anbefale eller modsætte sig  udpegelsen af medlemmerne i bestyrelsen i forhold til den del af medarbejderne, der er
beskæftiget i hver stat.

§ 139 d. Det særlige forhandlingsorgan kan med mindst 2/3 af stemmerne fra medlemmer,  der repræsenterer mindst 2/3 af medarbejderne, som er beskæftiget i mindst to lande, beslutte ikke at indlede forhandlinger eller at afbryde forhandlingerne og i stedet anvende de i § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., fastsatte regler om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer.

§ 139 e. Hvis § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., ikke finder anvendelse, jf. § 139, stk. 1, kan en
grænseoverskridende fusion, jf. § 137, stk. 1, ikke registreres, medmindre der er indgået en
aftale om ordninger for medbestemmelse i henhold til § 17, nr. 1, 7 og 8, i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. § 139 a, stk. 1, eller der er truffet beslutning i
henhold til denne lovs § 139 b, stk. 1, nr. 3, eller § 139 d eller fristen i § 12 i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. denne lovs § 139 b, stk. 1, nr. 2, er udløbet, uden at der er indgået nogen aftale.

§ 139 f. Bestemmelserne i §§ 139-139 e finder tilsvarende anvendelse, hvis det fortsættende
selskab i en grænseoverskridende fusion inden for de første 3 år efter fusionen deltager i en
national fusion, jf. § 134, eller spaltning, jf. § 136.

Medarbejderindflydelse ved grænseoverskridende spaltning

§ 139 g. Bestemmelserne i §§ 139- 139 f finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende
anvendelse på grænseoverskridende spaltning, jf. § 138.

§ 161 a. Overtrædelse af §§ 139 a og 139 b, jf. § 3, § 36, stk. 4, § 37, § 38, 2. pkt., og § 39 i
lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, straffes med bøde. Stk. 2. Den, der videregiver oplysninger, der i medfør af § 139 a, jf. § 41, stk. 1, i lov om  medarbejderindflydelse i SE-selskaber, er givet som fortrolige, straffes med bøde,  medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Stk. 3. Den, der forud for eller  efter en grænseoverskridende fusion eller spaltning, jf. kapitel 15 a, med forsæt eller groft uagtsomt giver medarbejderne eller disses repræsentanter urigtige oplysninger, der er af væsentlig betydning for medbestemmelsen i det fortsættende selskab, straffes med bøde.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel for overtrædelser af §§ 139- 139 g.

Relevante regler i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber:

Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde samt definitioner

§ 1. Loven gælder ved stiftelse af SE-selskaber, som skal have vedtægtsmæssigt hjemsted i
Danmark, og for SE-selskaber, der har vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Stk. 2. §§ 1-3 og 9, § 21, stk. 3 og 4, og §§ 36-39 samt kapitel 5 og 6 gælder tillige for selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab, som skal have vedtægtsmæssigt hjemsted uden for Danmark, eller som er datterselskaber til et SE-selskab, og bedrifter beliggende i Danmark, som er bedrifter af et SE-selskab.

§ 2. Ved et SE-selskab forstås et selskab, der er stiftet i overensstemmelse med Rådets
forordning nr. 2157/2001/EF af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE).  Stk. 4. Ved bedrift forstås et arbejdssted, der er en del af et selskab, såsom en filial, en
afdeling eller en tilsvarende enhed. Stk. 5. Ved berørte datterselskaber eller bedrifter forstås datterselskaber eller bedrifter, der er knyttet til et deltagende selskab, og som skal være datterselskab eller bedrift af et SEselskab, når dette stiftes. Stk. 6. Ved særligt  forhandlingsorgan forstås det organ, der nedsættes for at føre forhandlinger med de deltagende selskabers kompetente organer om indførelse af ordninger for medarbejderindflydelse i SE-selskabet. Stk. 11. Ved medbestemmelse forstås den  indflydelse, som medarbejderne direkte eller gennem repræsentanter udøver på et selskabs virksomhed i kraft af retten til 1) at vælge eller udpege nogle af medlemmerne af selskabets tilsyns- eller administrationsorgan eller 2) at anbefale eller modsætte sig udnævnelsen af nogle eller alle medlemmer af selskabets tilsyns- eller administrationsorgan.

Kapitel 2 Det særlige forhandlingsorgan

Fremgangsmåde

§ 3. Efter offentliggørelsen af en plan for stiftelse af et SE-selskab skal ledelses- eller
administrationsorganerne i samtlige de deltagende selskaber så hurtigt som muligt træffe de
nødvendige foranstaltninger til at indlede forhandlinger med repræsentanter for selskabernes
medarbejdere om en ordning for medarbejderindflydelse. Stk. 2. Som en del af de  nødvendige foranstaltninger skal medarbejderne i de deltagende selskaber og i de berørte datterselskaber eller bedrifter gives oplysninger om 1) navne på de deltagende selskaber og berørte datterselskaber og bedrifter og 2) antallet af medarbejdere i de forskellige medlemsstater og selskaber.

Nedsættelse

§ 4. Der skal oprettes et særligt forhandlingsorgan, der repræsenterer medarbejderne i de
deltagende selskaber og berørte datterselskaber og bedrifter.

§ 5. Det særlige forhandlingsorgan skal i forhold til de i §§ 12 og 19 nævnte frister anses
for nedsat 10 uger efter, at medarbejderne i samtlige deltagende selskaber og berørte
datterselskaber og bedrifter har modtaget de i § 3, stk. 2, nævnte oplysninger, medmindre
andet aftales. Antallet af medlemmer i det særlige forhandlingsorgan

§ 6. Pladser i det særlige forhandlingsorgan tildeles i forhold til det antal medarbejdere, som
de deltagende selskaber og berørte datterselskaber eller bedrifter beskæftiger i hver stat, hvor direktiv 2001/86/EF er gældende. Stk. 2. Medarbejderne i hver stat, hvor direktiv 2001/86/EF er gældende, tildeles en ordinær plads i det særlige forhandlingsorgan for hver  10 pct. eller en del heraf, som medarbejderne i et land udgør af det samlede antal medarbejdere i de deltagende selskaber og berørte datterselskaber og bedrifter i samtlige lande.

§ 7. Stiftes et SE-selskab ved fusion, tildeles medarbejderne i hver medlemsstat det antal
yderligere pladser, som er nødvendige for at sikre, at et medlem fra hvert af de ophørende
selskaber, der er registreret i og har medarbejdere i den pågældende medlemsstat, er
repræsenteret. Antallet af yderligere pladser kan dog ikke overstige 20 pct. af de ordinære
pladser. Stk. 2. Overstiger antallet af deltagende selskaber det samlede antal af pladser, skal de yderligere pladser tildeles medarbejderne i de selskaber, der har flest medarbejdere, og som ikke er tildelt en ordinær plads i medfør af § 6.

§ 8. Enhver medarbejder, der er ansat i deltagende selskaber og berørte datterselskaber og
bedrifter på tidspunktet for meddelelse af informationerne i henhold til § 3, indgår i
opgørelsen af antal beskæftigede. Valg af repræsentanter til det særlige forhandlingsorgan i Danmark

§ 9. Medlemmer af det særlige forhandlingsorgan, der vælges i Danmark, vælges blandt de
ansatte af medarbejderrepræsentanterne i samarbejdsudvalgene i deltagende selskaber og
berørte datterselskaber og bedrifter. Hvor samarbejdsudvalg ikke er oprettet, vælges
medlemmerne af tillidsrepræsentanterne. Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentanter, eller
hvis det aftales mellem ledelsen og de ordinære repræsentanter for lønmodtagerne, vælges
medlemmerne af samtlige lønmodtagere. Stk. 2. Såfremt der inden valget stilles krav herom, kan samarbejdsudvalget eller gruppen af tillidsrepræsentanter suppleres med  repræsentanter for grupper, der ikke er repræsenteret gennem de ordinære  samarbejdsudvalgsmedlemmer eller tillidsrepræsentanter. Det særlige forhandlingsorgans opgaver

§ 10. De kompetente organer i de deltagende selskaber skal informere det særlige
forhandlingsorgan om planen for og forløbet af stiftelsen af SE-selskabet, indtil selskabet
registreres.

§ 11. Det særlige forhandlingsorgan kan forhandle med de deltagende selskaber om en  aftale, der fastsætter ordninger for medarbejderindflydelse i SE-selskabet. Aftalen skal være
skriftlig.

§ 12. Forhandlingerne skal indledes, så snart det særlige forhandlingsorgan er nedsat, og
kan fortsætte i 6 måneder, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Parterne kan i fællesskab beslutte at  fortsætte forhandlingerne ud over den i stk. 1 nævnte periode i indtil 1 år fra tidspunktet for nedsættelsen af det særlige forhandlingsorgan.

§ 13. Det særlige forhandlingsorgan kan i forbindelse med forhandlingerne anmode om
bistand til sit arbejde fra sagkyndige, som det selv udpeger, eksempelvis fra europæiske
faglige organisationer. Hvis det er hensigtsmæssigt for at skabe sammenhæng og konsekvens ud over det nationale niveau, kan disse sagkyndige være til stede som rådgivere ved forhandlingerne med selskabets kompetente organ, når det særlige forhandlingsorgan har anmodet herom. Stk. 2. De deltagende selskaber afholder udgifterne i forbindelse med forhandlingerne og det særlige forhandlingsorgans virksomhed, herunder udgiften til mindst én sagkyndig. Afstemning i det særlige forhandlingsorgan

§ 14. Det særlige forhandlingsorgan træffer sine beslutninger med simpelt flertal af  medlemmer, som endvidere skal repræsentere et flertal af medarbejderne, medmindre andet
følger af §§ 15 og 16. Stk. 2. Hvert medlem af forhandlingsorganet har én stemme.

§ 15. Hvis forhandlingerne fører til en indskrænkning af medbestemmelsesretten, skal mindst to tredjedele af medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan, som repræsenterer mindst to tredjedele af medarbejderne fra mindst to lande, stemme herfor. Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse, når 1) stiftelsen af et SE-selskab sker ved fusion og mindst 25 pct. af det samlede antal medarbejdere i samtlige deltagende selskaber er omfattet af medbestemmelsesordningen … Stk. 3. Medbestemmelsesretten er indskrænket, hvis andelen af medlemmerne af SEselskabets tilsyns- eller administrationsorgan bliver mindre end den største andel, som medarbejderne har haft adgang til at råde over i mindst ét af de deltagende selskaber. Stk. 4. Hvis der er forskellige former for medbestemmelse i de deltagende selskaber, kan det særlige forhandlingsorgan træffe beslutning om, hvilken af disse former der skal indføres i SE-selskabet. Hvis det særlige forhandlingsorgan ikke træffer en sådan beslutning, vil den form for medbestemmelse, der omfatter flest medarbejdere i samtlige deltagende selskaber og berørte datterselskaber og bedrifter, være gældende i SE-selskabet. Stk. 5. Det særlige forhandlingsorgan underretter de kompetente organer i de deltagende selskaber om den beslutning, der træffes i medfør af stk. 4. Indholdet af en aftale om medarbejderindflydelse

§ 17. En aftale om medarbejderindflydelse, jf. § 11, skal mindst fastsætte følgende:

1) Aftalens anvendelsesområde.
. )
7) Indholdet af ordninger om medbestemmelse, hvis parterne under forhandlingerne
beslutter at indføre sådanne, herunder a) det antal medlemmer i SE-selskabets tilsyns- eller administrationsorgan, som medarbejderne har ret til at vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig, b) de nærmere regler for, hvorledes medarbejderne kan vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig udpegning af disse medlemmer, samt c) disse medlemmers rettigheder.
8) Aftalens ikrafttrædelsesdato, varighed, tilfælde, hvor aftalen bør genforhandles, og
genforhandlingsproceduren.

Kapitel 4 Referencebestemmelser om medbestemmelse

§33. Stk. 2. I andre tilfælde af stiftelse af et SE-selskab har medarbejderne i SE-selskabet,
datterselskaber og bedrifter eller repræsentationsorganet ret til at vælge, udpege, anbefale
eller modsætte sig udpegelsen af et antal af medlemmerne af SE-selskabets tilsyns- eller
administrationsorgan, som svarer til den størst mulige andel af pladser, medarbejderne kunne råde over i de deltagende selskabers kompetente organer inden SE-selskabets registrering.

§ 34. Hvis der ikke fandtes bestemmelser om medbestemmelse i de deltagende selskaber
inden SE-selskabets registrering, er SE-selskabet ikke forpligtet til at indføre bestemmelser
om medarbejdermedbestemmelse.

§ 36. Selskaber med hjemsted i Danmark, som beskæftiger medarbejdere, der er tildelt  plads i SE-selskabets tilsyns- eller administrationsorgan, jf. § 35, drager omsorg for, at der
nedsættes et valgudvalg. Er alle medarbejderne ansat i bedrifter under selskaber med
hjemsted uden for Danmark, drager ledelsen af disse bedrifter omsorg for, at der nedsættes et valgudvalg. Stk. 2. Valgudvalget sammensættes af repræsentanter for medarbejderne i Danmark og for ledelsen. Flertallet af valgudvalgets medlemmer skal bestå af  repræsentanter for medarbejderne, og mindst ét af medlemmerne skal være medlem af det kompetente organ i et af selskaberne eller af ledelsen af en af bedrifterne, jf. stk. 1. Stk. 3. Medarbejdernes repræsentanter i valgudvalget vælges blandt medarbejderne af selskabernes repræsentationsorgan eller samarbejdsudvalg. Det skal så vidt muligt sikres, at
interesserne for samtlige medarbejdere i Danmark er repræsenteret i valgudvalget. De øvrige medlemmer vælges af selskabernes kompetente organ eller bedrifternes ledelse, jf.  stk. 1. Stk. 4. Hvis der ikke findes repræsentationsorgan eller samarbejdsudvalg i selskaberne, udpeger selskabernes kompetente organ medarbejdernes repræsentanter i valgudvalget blandt selskabets medarbejdere. Er alle medarbejderne ansat i en bedrift under et selskab med hjemsted uden for Danmark, udpeger bedriftens ledelse medarbejdernes repræsentanter i valgudvalget blandt bedriftens medarbejdere. Er der i selskabet eller bedriften valgt tillidsrepræsentanter, skal disse så vidt muligt være repræsenteret.

§ 37. Valgudvalget fastsætter efter forhandling med selskabernes kompetente organ eller
bedrifternes ledelse, jf. § 36, stk. 1, datoen for valget og drager omsorg for, at alle
medarbejderne får rimelig adgang til at gøre sig bekendt med datoen. Stk. 2. Valgudvalget bekendtgør valgdatoen for medarbejderne mindst 6 uger og højst 10 uger før den fastsatte valgdato. Hvis der blandt medarbejderne er beskæftigede på skibe i udenrigsfart,  bekendtgøres valgdatoen for medarbejderne med en frist på mindst 9 uger og højst 20 uger.
Stk. 3. Bekendtgørelsen om valgdatoen skal indeholde 1) oplysning om antallet af medlemmer, medarbejderne skal vælge, og 2) indkaldelse af forslag fra medarbejderne til personer, der skal opstilles til valget som medlemmer af det kompetente organ eller som suppleanter, samt datoen, hvor indlevering af forslag senest kan ske. Denne dato skal ligge mindst 4 uger før valgdatoen.

§ 38. Valgudvalget undersøger, om de foreslåede kandidater er medarbejdere i Danmark og
villige til at modtage valg. Valgudvalget lader fremstille stemmesedler, på hvilke  kandidaternes navne er anført i alfabetisk orden for henholdsvis medlemmer af SE-selskabets kompetente organ og suppleanter.

§ 39. Valgudvalget drager omsorg for valgets afholdelse og optælling af stemmerne.  Valgresultat og de valgtes navn og bopæl meddeles straks til SE-selskabets kompetente  organ og de valgte, ligesom det bekendtgøres for medarbejderne.

§ 40. Medlemmer af SE-selskabets tilsyns- eller administrationsorgan, der er valgt, udpeget
eller anbefalet af repræsentationsorganet eller af medarbejderne, har samme rettigheder,
pligter og ansvar som de øvrige medlemmer.

Kapitel 5 Fortrolighed og andre bestemmelser

§ 41. Hvor hensynet til interesser i deltagende selskaber og berørte datterselskaber og
bedrifter samt SE-selskabet, datterselskaber og bedrifter tilsiger det, kan deltagende selskaber eller SE-selskabets tilsyns- eller administrationsorgan i konkrete tilfælde pålægge
medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan og repræsentationsorganet samt særlige
sagkyndige, der måtte bistå dem, tavshedspligt. Tavshedspligten gælder også efter udløbet af medlemmernes valgperiode. Stk. 2. SE-selskabets tilsyns- eller administrationsorgan eller det kompetente organ i et deltagende selskab kan undlade at videregive oplysninger til medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan, af repræsentationsorganet eller af forretningsudvalget, hvis det er nødvendigt af hensyn til selskabets interesser, fordi det vil genere eller skade selskabet.

§ 42. § 41 gælder tillige, hvor der er aftalt en informations- og høringsprocedure, jf. § 11.

§ 43. Medarbejderrepræsentanter, herunder medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan
og repræsentationsorganet, er beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af deres
forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende
faglige område. Stk. 2. Beskyttelsen i stk. 1 gælder også for medarbejderrepræsentanter i SE-selskabets tilsyns- og administrationsorgan.

Relevante regler i anmeldelsesbekendtgørelsen:

§ 12. Som bilag til en anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion skal
mindst vedlægges: 1) Bevis for beslutningens lovlighed (protokoludskrift). 2) Erklæring fra ledelsen om, at betingelserne i aktieselskabslovens § 137 e er opfyldt. 3) Eventuelle myndighedsattester, jf. aktieselskabslovens § 137 g. 4) Erklæring fra ledelsen i det fortsættende selskab om, at medbestemmelsen i det fortsættende selskab er i overensstemmelse med reglerne i kapitel 15 a i aktieselskabsloven eller § 67 d i  anpartsselskabsloven. Stk. 2. Hvis generalforsamlingen har gjort deres beslutning om vedtagelsen af den grænseoverskridende fusion betinget af, at generalforsamlingen efterfølgende godkender de fastlagte retningslinier for medarbejdernes medbestemmelse, jf. aktieselskabslovens § 137 f, skal der endvidere vedlægges bevis for, at denne efterfølgende godkendelse har fundet sted.

§ 13. Denne bekendtgørelses §§ 11-12 finder tilsvarende anvendelse ved en  grænseoverskridende spaltning. Ved en grænseoverskridende spaltning skal der dog  endvidere medsendes en erklæring fra den kompetente myndighed i de lande, hvis
selskabslovgivning de øvrige deltagende selskaber hører under, om at det pågældende lands selskabslovgivning tillader grænseoverskridende spaltning. Stk. 2. Hvis det  indskydende selskab i en grænseoverskridende spaltning hører under dansk ret, og der inden den grænseoverskridende spaltning var en medbestemmelsesordning i det
indskydende selskab, skal der endvidere indsendes en erklæring fra den kompetente
myndighed i de lande, hvis selskabslovgivning de modtagende selskaber hører under, om at
det pågældende lands lovgivning indeholder regler om medbestemmelse, der beskytter det
danske selskabs medarbejderes ret til medbestemmelse, og at disse regler følger principperne i direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskabermed begrænset ansvar.

§ 19. Denne bekendtgørelses §§ 11-12 finder tilsvarende anvendelse ved en
grænseoverskridende fusion eller spaltning, hvori der deltager en eller flere virksomheder  med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og en eller
flere tilsvarende virksomheder med begrænset ansvar, der hører under mindst et andet
EU/EØS-lands lovgivning. Ved en grænseoverskridende fusion eller spaltning, hvori der
deltager en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder skal der endvidere medsendes en erklæring fra den kompetente myndighed, i de lande, hvis selskabslovgivning de øvrige deltagende selskaber hører under, om at det
pågældende lands selskabslovgivning tillader grænseoverskridende fusion og/eller spaltning
med den pågældende virksomhedstype.

Relevante regler i anpartsselskabsloven

§ 19. Stk. 2. Anpartsselskaber skal have en bestyrelse, når de er omfattet af § 22, stk. 1 eller 2, om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

§ 22. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35
medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til blandt disse at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af de øvrige  bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 2 medlemmer. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer,
der skal vælges, ikke udgør et helt tal, skal der afrundes opad.

Kapitel 10 A Grænseoverskridende fusion og spaltning

Grænseoverskridende fusion

§ 67 b. Aktieselskabslovens §§ 137- 137 g finder med de nødvendige tilpasninger
tilsvarende anvendelse på en fusion, hvor de deltagende aktie- og anpartsselskaber hører
under mindst to forskellige EU/EØS-landes lovgivninger.

Grænseoverskridende spaltning

§ 67 c. Aktieselskabslovens § 138 finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende
anvendelse på en spaltning, hvor de deltagende aktie- og anpartsselskaber hører under mindst to forskellige EU/EØS-landes lovgivninger. Medbestemmelse ved  grænseoverskridende fusion og spaltning

§ 67 d. Aktieselskabslovens §§ 139- 139 f og 161 a finder med de nødvendige tilpasninger
tilsvarende anvendelse på en grænseoverskridende fusion, jf. § 67 b, eller en
grænseoverskridende spaltning, jf. § 67 c.«