Vejledning om

Filialer af udenlandske kapitalselskaber

  • Version 2.0.
  • Seneste opdatering 1. juli 2022

1
Kapitel
Indledning

Reglerne for filialer af udenlandske selskaber findes i selskabslovens kapitel 19.

Udenlandske selskaber kan vælge at drive virksomhed i Danmark enten ved at stifte et datterselskab eller ved direkte at udøve virksomhed gennem en filial, jf. selskabslovens § 345. 

Alle udenlandske aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber og selskaber med en tilsvarende selskabsform har en umiddelbar adgang til at etablere en filial i Danmark, jf. selskabslovens § 345. 

Bemærk, at reglerne i selskabsloven ikke dækker andre virksomhedstypers etablering i Danmark, fx udenlandske virksomheder, der er sammenlignelige med virksomheder med begrænset ansvar, som er registreret efter af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Disse virksomheder skal bruge reglerne i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvis de vil oprette en filial i Danmark, og kan derfor ikke følge denne vejledning.

2
Kapitel
Anmeldelsespligt

2.1. Hvilke selskaber

Som udgangspunkt er det kun udenlandske aktieselskaber, anpartsselskaber og partnerselskaber, og selskaber med en tilsvarende retsform, der kan benytte adgangen i selskabsloven til at drive virksomhed i Danmark gennem en filial. Det vil sige udenlandske selskaber, der i hjemlandet er organiseret i en form, der er direkte sammenlignelig med de nævnte danske selskabsformer.

Et udenlandsk selskab har pligt til at registrere eller anmelde en filial til Erhvervsstyrelsen, hvis det udenlandske selskab vil drive erhvervsvirksomhed direkte i Danmark, jf. selskabslovens § 349, stk. 1. Filialen må ikke starte med at drive erhvervsvirksomhed, før registrering eller anmeldelse er sket, jf. selskabslovens § 349, stk. 2, 1. pkt. Hvis registrering nægtes, eller hvis en bestående filial slettes, må filialens virksomhed her i landet ikke fortsættes, jf. selskabslovens § 349, stk. 2, 2. pkt.

2.2. Hvilke aktiviteter

Det er ikke alle aktiviteter, som anses for at være omfattet af pligten til at etablere en registreret filial.

Eksempler på aktiviteter, der ikke er omfattet heraf, er:

  • Ren ordreoptagelse, hvor fakturering m.v. sker i og fra hjemlandet.
  • Enkeltstående entrepriser eller anden enkeltstående virksomhed af begrænset varighed i forhold til en bestemt kontraktspart.
  • Opkøb af danske produkter gennem en herboende mellemmand.
  • Arbejde af ren administrativ karakter som f.eks. markedsbearbejdelse.

Det er det udenlandske selskab, der har ansvaret for at vurdere, om der i det konkrete tilfælde skal ske en filialregistrering.

Der er altid tale om en konkret vurdering, men formodningen taler for, at der er tale om en filialetablering, som er omfattet af selskabslovens regler om filialregistrering, hvor:

  • aktiviteten er af et vist omfang,
  • aktiviteten drives fra lokaler i Danmark,
  • fakturering foregår fra en dansk adresse,
  • og eventuel reklamation kan rettes til en adresse i Danmark. 
     

2.3. Hvilke lande

Alle udenlandske aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber og selskaber med en tilsvarende selskabsform kan drive virksomhed gennem en filial i Danmark, jf. selskabslovens § 345. 


Selskaber fra EU- og EØS-lande, og selskaber fra tredjelande har således den samme umiddelbare adgang til at etablere en filial i Danmark, og sel-skaber fra tredjelande skal derfor ikke indsende en såkaldt gensidigheds-erklæring til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelse af en filial, hvilket disse selskaber tidligere har været forpligtede til. 
 

3
Kapitel
Filialens navn

Filialens navn skal indeholde hovedselskabets navn med tilføjelse af ordet filial og med tydelig angivelse af hovedselskabets nationalitet, jf. selskabslovens § 347, stk. 1. Fx Company, filial af Company Ltd., England. En filial kan ikke i sit navn udskifte den danske betegnelse ”filial” med fx den engelske betegnelse ”branch”.

Filialens navn må ikke indeholde en betegnelse, der kan medføre, at filialen bliver forvekslet med et dansk selskab. F.eks. må betegnelsen ”aktieselskab” ikke indgå i navnet. 

Filialen må ikke benytte et navn, der allerede anvendes af et dansk selskab.
En filial kan have binavne, jf. selskabslovens § 347, stk. 1. De skal i så fald registreres under iagttagelse af de samme regler, som gælder for filialens navn.

Selskabslovens § 2, stk. 1-3, og § 3, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på filialers navne og eventuelle binavne. 
 

4
Kapitel
Filialens ledelse

Filialen skal drives fra en adresse i Danmark og skal ledes af en eller flere filialbestyrere, som er ansat af hovedselskabet, jf. selskabslovens § 346, stk. 1.  

Selskabslovens bestemmelser om medlemmer af ledelsen finder, med de fornødne afvigelser, tilsvarende anvendelse på filialbestyrere, jf. selskabslovens § 346, stk. 2, 2. pkt. 

Filialen tegnes af filialbestyrerne hver for sig eller flere i forening, jf. selskabslovens § 346, stk. 3. Filialbestyreren, eller flere filialbestyrere i forening, skal kunne tegne filialen fuldt ud, dvs. have ubegrænset fuldmagt til at handle på filialens vegne og derved forpligte hovedselskabet.

Filialbestyreren/filialbestyrerne skal være myndige efter de danske regler om myndighed og må ikke være under værgemål, jf. selskabslovens § 346, stk. 2. 

Filialbestyreren/filialbestyrerne kan godt samtidig være tegningsberettigede og/eller direktører i hovedselskabet. Der stilles ikke noget krav om, at filialbestyreren/filialbestyrerne skal have bopæl her i landet.

5
Kapitel
Filialens og hovedselskabets retsstilling

Filialbestyreren, eller filialbestyrerne i forening, forpligter filialen og derved hovedselskabet fuldt ud. Filialbestyreren eller filialbestyrerne skal sørge for de offentlige forpligtelser, der påhviler filialen efter dansk lovgivning. Det drejer sig blandt andet om overholdelse af selskabsloven, indsendelse af det udenlandske hovedselskabs årsrapport, indgivelse af selvangivelse, indbetaling af kildeskat og overholdelse af toldlove m.v.

Filialen og filialbestyreren eller filialbestyrerne er omfattet af årsregnskabslovens regler om frister og adfærdsregulerende afgifter.

Det udenlandske hovedselskab hæfter for de forpligtelser, filialbestyreren eller filialbestyrerne indgår. Hovedselskabet er i alle retsforhold, der udspringer af dets virksomhed her i landet, underkastet dansk ret og danske domstolens afgørelser, jf. selskabslovens § 348.

En filial kan således ikke have aktie- eller anpartskapital, da den er en integreret del af det udenlandske hovedselskab (en afdeling af det udenlandske selskab).

6
Kapitel
Registrering af en filial

Etablering af en registreringspligtig filial skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system eller anmeldes til registrering, jf. selskabslovens § 349, stk. 1. Selskabslovens kapitel 2 finder tilsvarende anvendelse på filialregistreringer. Til brug for registreringen er følgende oplysninger nødvendige:

  • Det udenlandske hovedselskabs navn, retlige form og hjemsted samt eventuelt register og registreringsnummer for hovedselskabet i hjemlandet.
  • Det udenlandske hovedselskabs stiftelsesdato, formål, tegningsregel, dets tegnede kapital og regnskabsår.
  • Den eller de personer, som er tegningsberettigede for hovedselskabet.
  • Filialens navn, eventuelle binavne, adresse, branche, eventuelle bibrancher, tegningsregel og formål.
  • Fulde navn, og adresse for filialbestyrere(-n). Der skal oplyses CPR-nr. for danske personer og kopi af pas/identitetskort for personer uden dansk CPR-nr.

Det er desuden en betingelse for registrering, at filialens formål falder ind under hovedselskabets formål. Filialens formål kan anmeldes som udgørende en del af hovedselskabets formål.
Der skal indsendes følgende dokumentation:

  • Officielt bevis for selskabets lovlige beståen i hjemlandet. (må højst være 3 måneder gammelt)
  • Stiftelsesoverenskomst og vedtægter for hovedselskabet, hvis selskabet har hjemsted uden for EU- og EØS-landene. (For britiske selskaber kan dette blive et krav pr. 1. januar 2021 som følge af Brexit)
  • Fuldmagt, uden begrænsning, for filialbestyrere(-n) underskrevet af de tegningsberettigede i hovedselskabet.

Der opkræves et gebyr på kr. 670 for at registreringen. 

6.1. Sprogkrav

Dokumentationen for de registrerede forhold skal foreligge på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Hovedselskabets formål og tegningsregel skal registreres på dansk. Erhvervsstyrelsen kan dog kræve en autoriseret oversættelse af indsendte dokumenter.

7
Kapitel
Hvornår må man påbegynde erhvervsvirksomhed

Filialen må påbegynde erhvervsvirksomhed fra det tidspunkt, hvor registrering eller anmeldelse til Erhvervsstyrelsen er sket, jf. selskabslovens § 349, stk. 2. Nægtes registrering, må filialens erhvervsvirksomhed her i landet ikke fortsættes, og slettes en bestående filial, må filialen ikke fortsætte med at drive erhvervsvirksomhed her i landet, jf. selskabslovens § 349, stk. 2.

8
Kapitel
Sletning af filialen

Det følger af selskabslovens § 350, stk. 1, nr. 1-4, at en registreret filial slettes, hvis:

  • Selskabet sletter filialen eller anmelder, at det ønsker filialen slettet.
  • Filialen ikke har nogen filialbestyrer og dette ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist fastsat af Erhvervsstyrelsen.
  • Filialbestyreren ikke til Erhvervsstyrelsen har indsendt eventuelt revideret årsrapport for det udenlandske selskab i overensstemmelse med årsregnskabslovens §§ 143 og 144, og dette forhold ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist fastsat af styrelsen.
  • En fordringshaver i en filial af et selskab, der ikke er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, godtgør ikke at kunne opnå fyldestgørelse for sit krav i selskabets aktiver her i landet.

9
Kapitel
Genregistrering af filial efter sletning

Viser det sig efter sletningen, at de forhold, der har ført til sletningen, ikke længere foreligger, kan Erhvervsstyrelsen genregistrere filialen, efter at det pågældende udenlandske selskab har anmodet herom, jf. selskabslovens § 350, stk. 2, 1. pkt. 

Filialen vil blive genregistreret under samme CVR-nr., som filialen havde før sletningen.

10
Kapitel
Anmeldelse af en ny filial efter sletning af en tidligere filial

Der er ikke noget til hinder for at registrere eller anmelde en ny filial efter, at en tidligere filial er blevet slettet. I så fald skal de almindelige regler om anmeldelse af nye filialer følges. 

Dette gælder dog ikke, hvis filialen er slettet på grund af, at fordringshaver i en filial af et selskab, der ikke er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, har godtgjort ikke at kunne opnå fyldestgørelse for sit krav i selskabets aktiver her i landet. I dette tilfælde må det pågældende udenlandske selskab ikke oprette en ny filial, og filialen må ikke genregistreres, før fordringshaveren enten er fyldestgjort eller samtykker i oprettelsen, jf. selskabslovens § 350, stk. 3.

11
Kapitel
Filialens tegningsregel

Der kan kun registreres følgende tegningsregel i en filial, hvor der er anmeldt én filialbestyrer: "Filialen tegnes af filialbestyreren." 

Hvis der er flere end én filialbestyrer, kan der som udgangspunkt kun registreres følgende tegningsregel: "Filialen tegnes af filialbestyrerne hver for sig eller i forening." 

Derudover er det kun muligt at begrænse en filials tegningsregel således, at et bestemt antal af filialbestyrerne tegner filialen i forening.

Der kan ikke registreres eventuelle tilføjelser, hvor tegningsberettigede for hovedselskabet kan tegne filialen. Tegningsberettigede i hovedselskabet kan tegne filialen i henhold til tegningsreglen for hovedselskabet. 

Der kan ikke registreres indskrænkninger i en enkelt filialbestyrers ret til at tegne filialen, f.eks. i forhold til ikke at kunne tegne ved køb og salg af ejendom eller pantsætning.

Fra den 1. april 2011 opkræves der gebyrer for visse selskabsretlige registreringer.

Hvis 'Start vækst' på Virk anvendes, er gebyret lavere, end hvis der foretages en anmeldelse til Erhvervsstyrelsen med henblik på registrering.

Du kan læse mere om 'Gebyrer for selskabsregistrering' på Erhvervsstyrelsen hjemmeside.