Vejledning om Indfasningsmuligheder og de europæiske standarder for bæredygtighed

Bemærk

Denne vejledning er udarbejdet for at hjælpe virksomheder med at navigere i CSRD. Bemærk, at regler og krav har ændret sig som følge af Forenklingsdirektivet, som sigter mod at reducere og forenkle visse rapporteringskrav til virksomheder. Det har betydning for, om din virksomhed bliver omfattet af CSRD.

Med reglerne om virksomheders bæredygtighedsrapportering forpligtes store virksomheder og alle børsnoterede virksomheder (undtagen børsnoterede mikrovirksomheder) omfattet af årsregnskabsloven til at rapportere om og offentliggøre deres arbejde med bæredygtighed efter obligatoriske standarder (ESRS), som fastsættes af EU. Visse tredjelandsvirksomheder med væsentlig aktivitet i EU omfattes også. Reglerne er implementeret i årsregnskabsloven.

Visse finansielle virksomheder er også omfattet af kravene om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Det reguleres af lovgivning på det finansielle område.

Efter reglerne skal bæredygtighedsrapporteringen ske efter særlige, obligatoriske europæiske standarder for bæredygtighed. Det er både ikke-sektorspecifikke standarder, der gælder for alle de omfattede virksomheder, standarder for børsnoterede SMV’er, sektorspecifikke standarder samt standarder for visse virksomheder uden for EU, som har aktiviteter inden for EU: 

• Standarder for alle virksomheder – ikke-sektorspecifikke standarder (vedtaget af Kommissionen den 31. juli 2023)
• Standarder for børsnoterede SMV’er (foreslået fjernet med Omnibus I)
• Sektorspecifikke standarder (foreslået fjernet med Omnibus I)
• Standarder for visse tredjelandsvirksomheder uden for EU med aktiviteter inden for EU (under udarbejdelse)
• Reglerne i årsregnskabsloven angiver rammen for, hvad virksomhederne skal rapportere om inden for bæredygtighedsforhold, mens de konkrete oplysningskrav fremgår af de obligatoriske europæiske standarder om bæredygtighed.

Ud over de oplysningskrav, der er fastsat i de ikke-sektorspecifikke ESRS og i de sektorspecifikke ESRS, skal der gives yderligere enhedsspecifikke oplysninger, når oplysningskravene i ESRS ikke er tilstrækkelige for at forstå virksomhedens indvirkninger, risici og muligheder.

Vær dog opmærksom på, at det i øjeblikket forhandles i EU, hvorvidt de sektorspecifikke standarder og standarder for børsnoterede SMV’er skal udgå. 

Standarderne er delegerede EU-forordninger, som er vedtaget af Kommissionen, og de gælder derfor direkte i alle EU-medlemslandene. Med standarderne skal virksomheder levere detaljerede oplysninger om ledelsesmæssige forhold, herunder ledelsens engagement i bæredygtighed, virksomhedsetik samt risikostyring i relation til bæredygtighedsforhold. Desuden skal virksomheder i overensstemmelse med standarderne bl.a. rapportere om deres forretningsmodel og strategi vedrørende bæredygtighed. I standarderne er de emner, som er relevante for virksomhederne at forholde sig til, inddelt i kategorierne; miljø, sociale forhold og virksomhedernes adfærd. For alle emner skal der følges en konsekvent struktur inden for følgende rapporteringsområder:

• Ledelse (GOV)
• Strategi (SBM)
• Indvirkning, risiko- og mulighedsstyring (IRO)
• Indikatorer og mål (MT)

Der skelnes mellem tværgående standarder, som er obligatoriske for alle virksomheder, og emnespecifikke standarder, der skal rapporteres efter, hvis en virksomhed har vurderet emnet væsentligt igennem en dobbelt væsentlighedsvurdering. En dobbelt væsentlighedsvurdering er processen med at evaluere og identificere væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, også kaldt IRO (impact, risks and opportunities) i standarderne. Det er både de faktiske og potentielle indvirkninger, risici og muligheder inden for bæredygtighedsforhold, der skal findes i første del af processen med dobbelt væsentlighedsvurdering. Resultatet af vurderingen anvendes derefter til at afgøre, hvilke data inden for bæredygtighedsforhold, som er væsentlige for virksomheden og dens interessenter, og hvilke emnespecifikke standarder der derfor skal indgå i bæredygtighedsrapporteringen.

De tværgående standarder er ESRS 1 – Generelle krav og ESRS 2 – Generelle oplysninger. ESRS 1 beskriver standardernes arkitektur, forklarer udarbejdelsen af konventioner og grundlæggende begreber og fastsætter generelle krav til udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsrelaterede oplysninger. ESRS 2 beskriver generelle oplysninger, der skal rapporteres om i forhold til forretningsmodel, strategi, styring af indvirkninger, risici og muligheder samt indikatorer og mål i forhold til bæredygtighed.

Man kan sige at de tværgående og de emnespecifikke standarder ”snakker” sammen: De emnespecifikke standarder uddyber de generelle oplysningskrav i ESRS 2 i det omfang, de er direkte knyttet til oplysningskravene i ESRS 2. For de emner, som virksomhedens ledelse har vurderet til at være væsentlige som resultat af deres dobbelt væsentlighedsvurdering, skal oplysningskravene i de emnespecifikke standarder også følges. De tværgående oplysningskrav i ESRS 2 skal medtages uafhængigt af væsentlighedsvurderingen.

Hvor ESRS 2 indeholder krav vedrørende generelle oplysninger, er de emnespecifikke standarder og de dertilhørende oplysningskrav opdelt i E-standarderne, der omhandler miljø og klima, S-standarderne, der omhandler sociale forhold, og G-standarden, der omhandler virksomhedens adfærd.

Standarderne følger en hierarkisk struktur, hvor informationer er organiseret som en tragt (altså en struktur, der bliver smallere og mere detaljeret jo længere man kommer ned). Øverst findes “standarder”, som er det overordnede niveau. Hver standard består af flere “oplysningskrav,” som er det næste, mere detaljerede niveau. Under hvert oplysningskrav findes der “datapunkter,” som er de mest detaljerede og specifikke elementer i strukturen. Sagt på en anden måde:

1. Standard: bredt, det overordnede tema
2. Oplysningskrav: lidt mere specifikt og detaljeret, på emne-niveau
3. Datapunkt: helt konkret og detaljeret information

Den delegerede forordning har følgende bilag:

Bilag I

Tværgående standarder:

• ESRS 1 Generelle krav
• ESRS 2 Generelle oplysninger

Standarder for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold:

• ESRS E1 Klimaændringer
• ESRS E2 Forurening
• ESRS E3 Vand- og havressourcer
• ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer
• ESRS E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
• ESRS S1 Egen arbejdsstyrke
• ESRS S2 Arbejdstagere i værdikæden
• ESRS S3 Berørte samfund
• ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere
• ESRS G1 Virksomhedernes adfærd

Bilag II

En liste over forkortelser og ordliste med de definitioner, der skal anvendes i forbindelse med bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med standarderne.

De europæiske rapporteringsstandarder for bæredygtighed (ESRS) indeholder en række indfasningsmuligheder, hvor flere datapunkter i standarderne helt eller delvist kan udelades i rapporteringen for regnskabsårene 2024, 2025 og 2026. Det skal dog stadig oplyses, om de bæredygtighedsforhold en virksomhed har valgt at indfase, er vurderet væsentlige. Langt de fleste indfasningsmuligheder, kan benyttes af alle omfattede virksomheder under CSRD. Der findes dog to indfasningsmuligheder, som kun kan benyttes af virksomheder, med maks. 750 ansatte:

• scope 3-emissioner og de samlede drivhusgasemissioner under E1, og  
• S1 om egen arbejdsstyrke

Nedenfor findes et generelt overblik over, hvilken information der kan indfases i regnskabsårene 2024, 2025 og 2026. 

Indfasning giver virksomhederne mulighed for en gradvis implementering af rapporteringskravene i standarderne på følgende fem måder, afhængig af hvilke standarder og rapporteringskrav, der konkret er tale om:

1. Mulighed for at undlade at rapportere på udvalgte oplysningskrav
2. Mulighed for at nøjes med kvalitative informationer og udelade kvantitative
3. Mulighed for at begrænse sin information til at være baseret på data, der er internt eller offentligt tilgængeligt
4. Mulighed for at videreføre tidligere anvendt praksis, under visse betingelser
5. Mulighed for at udskyde enkelte rapporteringskrav til de sektor-specifikke standarder træder i kraft

Virksomheder, der vælger at udelade at rapportere på: E4 om biodiversitet og økosystemer, S1 Egen arbejdsstyrke, S2 Arbejdere i værdikæden, S3 Berørte samfund og/eller S4 Forbrugere og slutbrugere, skal være opmærksomme på, at disse emner stadig skal indgå i den dobbelte væsentlighedsvurdering. Hvis ét eller flere af disse emner er vurderet væsentlige, skal virksomheden for hver af disse emner oplyse:

Hvilke emner det drejer sig om jf. ESRS 1, Appendix A, AR16 og hvordan virksomhedens strategi- og forretningsmodel tager højde for indvirkninger relateret til disse emner

1. Kort beskrivelse af tidsfæstede mål
2. Kort beskrivelse af virksomhedens politikker på området
3. Kort beskrivelse af virksomhedens tiltag i relation til disse emner
4. Rapportere hvilke målepunkter, der er relevante i relation til disse emner

Ovenstående er uddybet i ESRS 2, Disclosure Requirement 17.

Når emner, der indfases fortsat indgår i virksomhedens væsentlighedsvurdering, kan interessenter afgøre, om et emne er udeladt fra bæredygtighedsrapporteringen på grund af virksomhedens vurdering af manglende væsentlighed, eller som følge af bevidst valg om at benytte indfasningsmuligheder.