Vejledning om Indfasningsmuligheder og de europæiske standarder for bæredygtighed

Med reglerne om virksomheders bæredygtighedsrapportering forpligtes store virksomheder og alle børsnoterede virksomheder (undtagen børsnoterede mikrovirksomheder) omfattet af årsregnskabsloven til at rapportere om og offentliggøre deres arbejde med bæredygtighed efter obligatoriske standarder (ESRS), som fastsættes af EU. Visse tredjelandsvirksomheder med væsentlig aktivitet i EU omfattes også. Reglerne er implementeret i årsregnskabsloven.

Visse finansielle virksomheder er også omfattet af kravene om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Det reguleres af lovgivning på det finansielle område.

Efter reglerne skal bæredygtighedsrapporteringen ske efter særlige, obligatoriske europæiske standarder for bæredygtighed. Det er både ikke-sektorspecifikke standarder, der gælder for alle de omfattede virksomheder, standarder for børsnoterede SMV’er, sektorspecifikke standarder samt standarder for visse virksomheder uden for EU, som har aktiviteter inden for EU: 

• Standarder for alle virksomheder – ikke-sektorspecifikke standarder (vedtaget af Kommissionen den 31. juli 2023) 
• Standarder for børsnoterede SMV’er (under udarbejdelse) 
• Sektorspecifikke standarder (under udarbejdelse) 
• Standarder for visse tredjelandsvirksomheder uden for EU med aktiviteter inden for EU (under udarbejdelse)
• Reglerne i årsregnskabsloven angiver rammen for, hvad virksomhederne skal rapportere om inden for bæredygtighedsforhold, mens de konkrete oplysningskrav fremgår af de obligatoriske europæiske standarder om bæredygtighed.

Ud over de oplysningskrav, der er fastsat i de ikke-sektorspecifikke ESRS og i de sektorspecifikke ESRS, skal der gives yderligere enhedsspecifikke oplysninger, når oplysningskravene i ESRS ikke er tilstrækkelige for at forstå virksomhedens virkninger, risici og muligheder.

Standarderne er delegerede EU-forordninger, som er vedtaget af Kommissionen, og de gælder derfor direkte i alle EU-medlemslandene. Med standarderne skal virksomheder levere detaljerede oplysninger om ledelsesmæssige forhold, herunder ledelsens engagement i bæredygtighed, virksomhedsetik samt risikostyring i relation til bæredygtighedsforhold. Desuden skal virksomheder i overensstemmelse med standarderne bl.a. rapportere om deres forretningsmodel og strategi vedrørende bæredygtighed. I standarderne er de emner, som er relevante for virksomhederne at forholde sig til, inddelt i kategorierne; miljø, sociale forhold og virksomhedernes adfærd. For alle emner skal der følges en konsekvent struktur inden for følgende rapporteringsområder:

• Forvaltning (GOV)
• Strategi (SBM)
• Virkning, risiko- og mulighedsstyring (IRO)
• Indikatorer og mål (MT)

Der skelnes mellem tværgående standarder, som er obligatoriske for alle virksomheder, og emnespecifikke standarder, der skal rapporteres efter, hvis en virksomhed har vurderet emnet væsentligt igennem en dobbelt væsentlighedsvurdering. En væsentlighedsvurdering er processen med at evaluere og identificere væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, også kaldt IRO (impacts, risks and opportunities) i standarderne. Det er altså de faktiske og potentielle indvirkninger, risici og muligheder indenfor bæredygtighedsforhold, der skal findes i første del af processen. Resultatet af denne analyse anvendes derefter til at afgøre, hvilke data indenfor bæredygtighedsforhold, som er mest betydningsfulde eller væsentlige for virksomheden og dens interessenter, og hvilke emnespecifikke standarder der derfor skal indgå i bæredygtighedsrapporteringen.

De tværgående standarder er ESRS 1 og ESRS 2. ESRS 1 beskriver standardernes arkitektur, forklarer udarbejdelsen af konventioner og grundlæggende begreber og fastsætter generelle krav til udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsrelaterede oplysninger. ESRS 2 beskriver generelle oplysninger, der skal rapporteres om i forhold til forretningsmodel, strategi, styring af påvirkninger, risici og muligheder samt indikatorer og mål i forhold til bæredygtighed.

Man kan sige at de tværgående og de emnespecifikke standarder ”snakker” sammen: De emnespecifikke standarder uddyber de generelle oplysningskrav i ESRS 2 i det omfang, de er direkte knyttet til oplysningskravene i ESRS 2. For de emner, som virksomhedens ledelse har vurderet til at være væsentlige som resultat af deres dobbelt væsentlighedsvurdering, skal oplysningskravene i de emnespecifikke standarder også følges. De tværgående oplysningskrav i ESRS 2 skal altid medtages.

Hvor ESRS 2 indeholder krav vedrørende generelle oplysninger, er de emnespecifikke standarder og de dertilhørende oplysningskrav opdelt i E-standarderne, der omhandler miljø og klima, S-standarderne, der omhandler sociale forhold, og G-standarden, der omhandler virksomhedens adfærd.

Den delegerede forordning har følgende bilag:

Bilag I

Tværgående standarder:

• ESRS 1 Generelle krav
• ESRS 2 Generelle oplysninger

Standarder for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold:

• ESRS E1 Klimaændringer
• ESRS E2 Forurening
• ESRS E3 Vand- og havressourcer
• ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer
• ESRS E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
• ESRS S1 Egen arbejdsstyrke
• ESRS S2 Arbejdstagere i værdikæden
• ESRS S3 Berørte samfund
• ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere
• ESRS G1 Virksomhedernes adfærd

Bilag II

En liste over forkortelser og ordliste med de definitioner, der skal anvendes i forbindelse med bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med standarderne.

Som indfasningsmulighed kan en række datapunkter i standarderne helt eller delvist udelades de første tre år for alle de omfattede virksomheder. For virksomheder, der har op til 750 medarbejdere eller mindre på balancedagen i gennemsnit, er der mulighed for en højere grad af indfasning end for de øvrige virksomheder. De datapunkter virksomheder med maks. 750 ansatte i tillæg kan indfase, skal dog fortsat indgå i en væsentlighedsvurdering.

Nedenfor findes et generelt overblik over, hvilke standarder, der kan indfases henholdsvis det første år, og de første tre år af alle virksomheder, og hvilke standarder virksomheder med maks. 750 ansatte i tillæg kan indfase det første år og de første to år.

Indfasning giver virksomhederne mulighed for en gradvis implementering af rapporteringskravene i standarderne på følgende fem måder, afhængig af hvilke standarder og rapporteringskrav, der konkret er tale om:

1. Mulighed for at undlade at rapportere på udvalgte oplysningskrav
2. Mulighed for at nøjes med kvalitative informationer og udelade kvantitative
3. Mulighed for at begrænse sin information til at være baseret på data, der er internt eller offentligt tilgængeligt
4. Mulighed for at videreføre tidligere anvendt praksis, under visse betingelser
5. Mulighed for at udskyde enkelte rapporteringskrav til de sektor-specifikke standarder træder i kraft

Virksomheder med maks. 750 ansatte, der vælger at udelade at rapportere på: E4 om biodiversitet og økosystemer, S1 Egen arbejdsstyrke, S2 Arbejdere i værdikæden, S3 Berørte samfund og/eller S4 Forbrugere og slutbrugere, skal være opmærksomme på, at disse emner stadig skal indgå i den dobbelte væsentlighedsanalyse. Hvis ét eller flere af disse emner er vurderet væsentlige, skal virksomheden for hver af disse emner oplyse:

Hvilke emner det drejer sig om jf. ESRS 1, Appendix A, AR16 og hvordan virksomhedens strategi- og forretningsmodel tager højde for indvirkninger relateret til disse emner

1. Kort beskrivelse af tidsfæstede mål
2. Kort beskrivelse af virksomhedens politikker på området
3. Kort beskrivelse af virksomhedens tiltag i relation til disse emner
4. Rapportere hvilke målepunkter, der er relevante i relation til disse emner

Ovenstående er uddybet i ESRS 2, Disclosure Requirement 17.

Når emner, der indfases fortsat indgår i virksomhedens væsentlighedsvurdering, kan interessenter afgøre, om et emne er udeladt fra bæredygtighedsrapporteringen på grund af virksomhedens vurdering af manglende væsentlighed, eller som følge af bevidst valg om at benytte indfasningsmuligheder.