Vejledning om

Dobbelt væsentlighedsvurdering

En dobbelt væsentlighedsvurdering er et centralt lovkrav i Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der kræver, at virksomheder vurderer deres indvirkninger, risici og muligheder inden for bæredygtighed.

OBS! Klik på klokke-ikonet øverst til højre for at tilmelde dig notifikationer, og du vil få besked i din indbakke, når der er nyt i vejledningen.

Lovgrundlag

L 107 gennemfører EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering – CSRD – i dansk lovgivning.

En dobbelt væsentlighedsvurdering (DVV) er et krav i CSRD, og er processen med at identificere og prioritere en virksomheds mest væsentlige indvirkninger, risici og muligheder indenfor bæredygtighed (på engelsk: ’impacts, risks and opportunities’, eller ’IRO’).

En DVV skal udføres fra både et ’indefra-og-ud’ perspektiv, hvor væsentligheden af virksomhedens positive og negative indvirkninger på en række bæredygtighedsaspekter vurderes, og ud fra et ’udefra-og-ind’ perspektiv, hvor den finansielle væsentlighed virkningen af bæredygtighedsmæssige risici og muligheder for virksomheden vurderes. Da bæredygtighedsrelateret IRO’er derfor både kan være væsentlige fra enten et indvirkningsperspektiv eller et finansielt perspektiv, eller begge, kaldes vurderingen ’dobbelt’. En DVV skal tage højde for både aktuelle og potentielle indvirkninger, risici og muligheder hen over en række bæredygtighedsaspekter for virksomheden på kort, mellem, og lang sigt.

DVV: Et centralt lovkrav i CSRD

En DVV er udgangspunktet for bæredygtighedsrapporteringen under de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS). For de IRO’er, der vurderes væsentlige, skal virksomheden derfor udarbejde sin rapportering i overensstemmelse med den pågældende rapporteringsstandard under CSRD.

DVV-processen omfatter følgende trin, som er beskrevet som lovkrav i ESRS:

  1. Identificering af væsentlige IRO'er relateret til virksomhedens aktiviteter og værdikæde.
  2. Vurdering og prioritering af disse IRO'er med henblik på at fastslå deres væsentlighed.
  3. Fastlæggelse af passende tærskler og kriterier for væsentlighed.
  4. Rapportering af resultatet og beskrivelse af den anvendte proces.

Du kan læse mere uddybende materiale om hvert trin i denne vejledning. 

1
Kapitel
Trin 1: Lovkrav til værdikædekortlægning og interessenter

For at opfylde rapporteringskravene, der følger af CSRD, skal virksomheder identificere deres indvirkninger, risici og muligheder på tværs af hele værdikæden. Kortlægning af interessenter i værdikæden, fra leverandører (opstrøms) til aftagere (nedstrøms), foruden egne aktiviteter, så man ikke udelader f.eks. væsentlige negative indvirkninger fordi de ikke er under virksomhedens direkte kontrol, er derfor et lovkrav. Det er dog vigtigt at påpege at værdikæden (eller værdikæderne), der skal tages i betragtning, begrænser sig til det, der har relation til virksomhedens egne aktiviteter, samt aktiviteter i opstrøms – og nedstrøms værdikæderne. Dvs. at en virksomhed f.eks. ikke skal tage stilling til leverandørforhold, der ikke har indflydelse på disse værdikæder.

ESRS beskriver ingen specifikke krav til inddragelse af interessenter, når virksomheden udarbejder sin dobbelt væsentlighedsvurdering. Ikke desto mindre omtales dette som et centralt princip i processen med DVV'en og den løbende due diligence-proces. Interessentinddragelse er altså ikke et lovkrav, men fremgår som en stærk anbefaling i standarderne. 

Eksempel på interessenter i værdikæden

  1. Leverandører, inkl. leverandørens medarbejdere 
  2. Alle virksomhedens egne medarbejdere i hele virksomheden 
  3. Alle tredjeparter, der leverer arbejdskraft til virksomheden
  4. Kunder og slutbrugere af virksomhedens produkter og ydelser hen over deres levetid
  5. Lokalsamfund omkring virksomhedens værdikæde, som påvirkes af aktiviteter i værdikæden relateret til virksomhedens virke
  6. Andre interessent-grupper relevante for virksomheden
Illustration der viser de positive og negative påvirkninger i værdikæden

Hvordan en virksomhed vælger at kortlægge sin værdikæde, og i hvilken rækkefølge en given virksomhed vælger at arbejde med delelementerne af væsentlighedsvurderingen, findes der ikke lovkrav til.

2
Kapitel
Trin 2: Lovkrav til vurdering og prioritering af IRO'er med henblik på at fastslå deres væsentlighed

En DVV skal udføres fra både et ’indefra-og-ud’ perspektiv, hvor væsentligheden af virksomhedens positive og negative indvirkninger på en række bæredygtighedsspørgsmål vurderes, og ud fra et ’udefra-og-ind’ perspektiv, hvor den finansielle væsentlighed af bæredygtighedsmæssige risici og muligheder for virksomheden vurderes. 

Indvirkninger

Når der tales om indvirkninger (I’et i IRO), er det både positive og negative indvirkninger på miljø og mennesker, der skal vurderes. Indvirkninger i IRO er heller ikke begrænset til faktiske indvirkninger, men omhandler også de indvirkninger, der potentielt kan forekomme i fremtiden.

Finansiel væsentlighed

Finansiel væsentlighed handler om de risici og muligheder (R og O i IRO), der er forbundet med det pågældende bæredygtighedsspørgsmål for virksomheden.  Et bæredygtighedsspørgsmål er væsentligt ud fra et finansielt perspektiv, hvis det udløser, eller med rimelighed kan forventes at udløse, væsentlige økonomiske konsekvenser for virksomheden. Ligesom indvirkninger vurderes den finansielle væsentlighed ud fra et positivt (muligheder, O’et i IRO) og et negativt (risici, R’et i IRO) perspektiv.

Tidshorisonter

For hver identificeret indvirkning, risiko eller mulighed skal virksomheden overveje inden for hvilken tidshorisont den mest sandsynligt forekommer, samt disses udvikling og relevans hen over en kort, mellem og lang tidshorisont, da en indvirkning af f.eks. klimaet eller den finansielle væsentlighed af klimaændringer kan stige eller falde over de kommende år, alt efter hvordan virksomheden vælger at arbejde med dem igennem deres målsætninger og politikker. ESRS skelner herved mellem:

  • Kortsigtet: Svarer til rapporteringsperioden for det finansielle regnskab 
  • Mellemsigtet: Fra udgangen af rapporteringsperioden og op til 5 år  
  • Langsigtet: Tidshorisont på mere end 5 år

En virksomhed har mulighed for at vælge andre tidshorisonter end ovenstående, i så fald skal det dog beskrives. 
Trin 2 i væsentlighedsvurderingen fokuserer altså primært på at evaluere og rangere de identificerede indvirkninger, risici og muligheder baseret på deres betydning og sandsynlighed for virksomheden. Formålet er at skelne mellem emner, der er kritiske for virksomheden, og dem, der er mindre betydningsfulde.

3
Kapitel
Trin 3: Lovkrav til kriterier for væsentlighed

Virksomheder skal i henhold til ESRS anvende bestemte kategorier for henholdsvis indvirkningers væsentlighed (IRO) og finansiel væsentlighed (IRO). Yderligere skal disse kategorier vurderes ved hjælp af passende kvantitative og/eller kvalitative skalaer og tærskelværdier. Kategorierne IRO’erne skal vurderes efter er et beskrevet lovkrav i ESRS, imens skala og de dertilhørende tærskelværdier de enkelte kategorier skal vurderes efter, er op til den enkelte virksomhed at bestemme. Der er altså ikke krav til, hvilken skala eller tærskelværdi IRO’ernes kategorier skal vurderes efter. Det kan være både kvantitative eller kvalitative skalaer og tærskelværdier.  

3.1. Kategorier for Indvirkninger

Hvad angår indvirkningers væsentlighed, er kategorierne bestemt ud fra, om indvirkningen er positiv eller negativ og faktisk eller potentiel. De negative og positive, faktiske og potentielle indvirkninger, skal ifølge ESRS opdeles og måles efter følgende kategorier:

  • Skala: En indvirknings skala handler om, hvor betydningsfuld en indvirknings konsekvenser er 
  • Omfang: Indvirkningens omfang handler om, hvor udbredt indvirkningen er
  • Uoprettelighed: Uoprettelighed handler om, i hvilken udstrækning det er muligt at genoprette tilstanden før en negativ indvirknings indtruffen. F.eks. hvis en virksomheds produktion har haft en negativ indvirkning på grundvandet, skal man vurdere i hvilken grad det er muligt at genoprette grundvandets kvalitet før forureningen.
  • Sandsynlighed: Benyttes kun ved potentielle indvirkninger. En indvirknings sandsynlighed handler om, hvor stor risiko eller chance, der er for at en indvirkning indtræffer.  

Negative faktiske og potentielle indvirkninger

For faktiske negative indvirkninger er væsentligheden baseret på indvirkningens alvorsgrad, mens den for potentielle negative indvirkninger er baseret på indvirkningens alvorsgrad og sandsynlighed.

Alvorsgraden bestemmes af: 
(a) indvirkningens skala
(b) indvirkningens omfang og 
(c) indvirkningens uoprettelige karakter (kategori kun for negative indvirkninger).

(d) sandsynlighed (kategori kun for potentielle indvirkninger)

I tilfælde af en potentiel negativ indvirkning på menneskerettigheder vejer alvorsgraden (bestemt af a, b og c) af indvirkningen tungere end indvirkningens sandsynlighed (d). 

Positive faktiske og potentielle indvirkninger

For positive faktiske indvirkninger er alvorsgraden baseret på: 
(a) Indvirkningens skala og
(b) indvirkningens omfang

Er der tale om en positiv potentiel indvirkning, skal den også vurderes på baggrund af (c) indvirkningens sandsynlighed, ud over indvirkningens skala og omfang.

Tabel der illustrerer indvirkningers kriterier
 NegativPositiv
Faktisk
  • Skala
  • Omfang
  • Uoprettelighed 
  • Skala
  • Omfang
Potentiel
  • Skala
  • Omfang
  • Sandsynlighed
  • Uoprettelighed
  • Skala
  • Omfang
  • Sandsynlighed

3.2. Kategorier for finansiel væsentlighed

Et bæredygtighedsspørgsmål er væsentligt ud fra et finansielt perspektiv, hvis det udløser eller med rimelighed kan forventes at udløse væsentlige økonomiske konsekvenser for virksomheden. Kategorierne for væsentligheden af risici og muligheder (=finansiel væsentlighed), er derfor bestemt ud fra:

(a) Omfang (= størrelsen af de økonomiske konsekvenser)
(b) Sandsynligheden for at de opstår

Faktisk positiv og negativ finansiel væsentlighed

Faktisk finansiel væsentlighed vurderes efter kriterie a:

a)    Størrelsen af de økonomiske konsekvenser

Potentiel positiv og negativ finansiel væsentlighed

Potentiel finansiel væsentlighed vurderes efter kriterie a og b:

a)    Omfang (=størrelsen af de økonomiske konsekvenser) 
b)    Sandsynligheden for at de opstår

Tabel der illustrerer finansiel væsentligheds kriterier
 NegativPositiv
Faktisk
  • Omfang
  • Omfang
Potentiel
  • Omfang
  • Sandsynlighed
  • Omfang
  • Sandsynlighed

En kilde til finansielle risici og muligheder er f.eks. virksomhedens afhængighed af ressourcer, hvad enten der er tale om naturressourcer, menneskelige ressourcer eller sociale ressourcer.  

Det skal bemærkes, at vurderingen af væsentligheden af bæredygtighedsspørgsmål ikke er begrænset til forhold, der er under virksomhedens kontrol, men omfatter også indvirkninger, risici og muligheder, der kan opstå i virksomhedens værdikæde. På denne måde går væsentlighedsvurderingen ud over omfanget af den finansielle årsrapport.

3.3. Fastlæggelse af passende tærskler og tærskelværdier

Når virksomhedens indvirkninger, risici og muligheder er identificeret, skal virksomheden fastsætte passende tærskler for væsentlighed. Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til, hvordan tærskelværdierne skal se ud eller opgøres, og tærskelværdierne kan være både kvalitative og kvantitative. Tærskelværdierne skal dog være retvisende.

4
Kapitel
Trin 4: Lovkrav til rapportering af resultatet og beskrivelse af den anvendte proces i dobbelt væsentlighedsvurderingen

Når virksomheden har identificeret de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, og på baggrund heraf identificeret, hvilke emnespecifikke standarder, der skal rapporteres efter, skal resultatet af vurderingen sammen med en beskrivelse af processen, der har fundet sted udarbejdes.

For alle emnespecifikke standarder skal der følges en konsekvent rapporteringsstruktur, som går igen i procesbeskrivelsen af væsentlighedsvurderingen. Strukturen følger disse områder:

  • Ledelse (GOV)
  • Strategi og forretningsmodel (SBM) 
  • Indvirkning, risiko- og mulighedsstyring (IRO) 
  • Indikatorer og mål (MT)

Beskrivelsen af resultatet og processen bag væsentlighedsvurderingen skal derfor indeholde følgende:

  1. En beskrivelse af, hvordan ledelsen har identificeret og vurderet væsentlige indvirkninger, risici og muligheder; 
  2. En forklaring på, hvordan disse væsentlige indvirkninger, risici og muligheder præger virksomhedens strategi og forretningsmodel og oplysninger om, hvordan virksomheden har fastslået væsentlighed, herunder de tærskler og kriterier, indikatorer og mål, der er blevet anvendt til at vurdere de foreliggende oplysninger.

Samlet set vil den dobbelte væsentlighedsvurdering bestemme, hvilke emnespecifikke standarder, der skal rapporteres efter, og hermed danne grundlag for de oplysningskrav og datapunkter, CSRD-omfattede virksomheder skal rapportere på.