Vejledning om Aktivsikring med offentligt tilsyn (A.M.B.A, F.M.B.A og S.M.B.A.)

Reglerne trådte i kraft 1. juli 2024 og blev indført ved lov nr. 639 af 11. juni 2024 om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven), selskabsloven, lov om finansielle virksomhed og forskellige andre love, der bl.a. har til formål at skabe bedre vilkår for demokratiske virksomheder.  

Aktivsikring med offentligt tilsyn følger af erhvervsvirksomhedsloven kap. 5 b og kan anvendes af alle virksomheder med begrænset ansvar (A.M.B.A., F.M.B.A. og S.M.B.A.), som ikke er omfattet af reglerne om tilsyn med tidligere omdannede finansielle virksomheder. 

Erhvervsstyrelsen er tilsynsmyndighed. 

Formålet med reglerne om aktivsikring med offentligt tilsyn er at give virksomheder med begrænset ansvar mulighed for at fremtidssikre virksomhedens aktiver.  

Aktivsikringen består i, at virksomheden henlægger en bestemt del af virksomhedens formue eller overskud til en bunden reserve, som alene kan anvendes i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, herunder til investerings- og driftsformål. Den bundne reserve kan derimod ikke udbetales til deltagerne, hverken løbende eller i tilfælde af virksomhedens opløsning.

Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, at virksomheder med aktivsikring overholder deres vedtægtsbestemmelser om den bundne reserve og opløsning af virksomheden. Styrelsen skal desuden godkende eventuelle ændringer af disse vedtægtsbestemmelser. 

Herved kan det sikres, at virksomhedens formue anvendes i overensstemmelse med virksomhedens formål, og at nuværende eller fremtidige virksomhedsdeltagere ikke spekulerer i at indkassere den formue, der er opbygget i virksomheden. Det vil give mulighed for, at virksomheder kan anvende den opbyggede formue til fx et højere investeringsniveau eller til lokalområdet. 

Erhvervsvirksomhedslovens § 19 h indeholder de nærmere regler for beslutningen om aktivsikring.

Beslutningen om aktivsikring skal træffes enstemmigt på virksomhedens generalforsamling eller tilsvarende forsamling. Det betyder, at alle repræsenterede deltagere på generalforsamlingen skal stemme for forslaget om aktivsikring. Afgives der blanke stemmer, er der ikke tale om enstemmighed.

En beslutning om aktivsikring kan ikke efterfølgende ophæves.

Beslutningen om aktiviskring skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen, som skal godkende vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring, inden aktivsikringen registreres og træder i kraft.

For virksomheder med begrænset ansvar, der stiftes efter 1. juli 2024 og som ønsker at have aktivsikring fra stiftelsestidspunktet, skal stiftelsen af virksomheden registreres efter de sædvanlige regler om registrering af et A.M.B.A. eller F.M.B.A. Det vil sige, at registreringen skal ske via Virk.

For eksisterende virksomheder med begrænset ansvar, som har truffet beslutning om aktivsikring, skal virksomheden anmelde beslutningen og de dertilhørende vedtægtsændringer ved at indsende en udfyldt selskabsblanket vedlagt en kopi af nye daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse og dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse (protokoludskrift) jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 43, stk. 2, nr. 11.

Aktivsikringen træder i kraft, når Erhvervsstyrelsen har godkendt og registreret vedtægtsbestemmelserne om aktivsikringen i Erhvervsstyrelsens IT-system.

Erhvervsvirksomhedslovens § 19 h indeholder de nærmere regler om vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring.

Det er en betingelse for at blive omfattet af reglerne om aktivsikring med offentligt tilsyn, at der i virksomhedens vedtægter optages bestemmelser om aktivsikring, om henlæggelse til den bundne reserve og om virksomhedens opløsning.

Det skal fremgå af vedtægterne, hvilke betingelser der gælder for aktivsikringen, fx hvor meget og hvornår der henlægges til den bundne reserve. Det er en betingelse, at der er tale om en bestemt del af virksomhedens formue eller overskud, der henlægges. Det indebærer, at der skal være tale om en målbar angivelse af hvad der henlægges og det skal fremgå af vedtægtsbestemmelsen, fx et bestemt beløb, en bestemt mindsteprocentsats af det årlige overskud eller lign. Det er dermed en forudsætning, at det af vedtægtsbestemmelser er muligt at fastslå hvad der som minimum stilles krav til, at der henlægges, og at bestemmelsen ikke overlader et fuldstændigt skøn til ledelsen.

Erhvervsvirksomhedslovens § 19 i indeholder de nærmere regler om ændring af vedtægtsbestemmelsen om bunden reserve og opløsning.

Ændring af vedtægtsbestemmelser om bunden reserve og opløsning kan kun ændres med Erhvervsstyrelsens godkendelse.

Det skyldes, at der er tale om en varig aktivsikring og at deltagerne skal kunne indrette sig i tiltro til, at aktivsikringen ikke efterfølgende bliver ændret af fremtidige deltagere i strid med hensigten bag aktivsikringen.

En virksomhed med begrænset ansvar, som på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling ønsker at foretage en afstemning om ændring af vedtægtsbestemmelserne om bunden reserve eller opløsningsbestemmelse, må derfor vedtage ændringerne med forbehold for Erhvervsstyrelsens efterfølgende godkendelse. Vedtægtsændringerne skal besluttes med det flertal, der ifølge vedtægterne for den pågældende virksomhed kræves.

En ændring af bestemmelsen om bunden reserve eller opløsning kan alene ske, hvis det ikke længere er muligt at efterleve bestemmelsen, eller hvis den er blevet uhensigtsmæssig. En opløsningsbestemmelse vil fx ikke længere kunne efterleves, hvis bestemmelsen alene tilgodeser konkrete modtagere, og disse konkrete modtagere i mellemtiden er ophørt med at eksistere. I det tilfælde vil der kunne ansøges om tilladelse til at ændre vedtægterne, så der indsættes en anden modtager i opløsningsbestemmelsen.  

En vedtægtsbestemmelse om opløsning vil desuden efter omstændighederne kunne ændres, hvis den er blevet uhensigtsmæssig. Det kan fx være tilfældet, hvis der i opløsningsbestemmelsen er fastsat, at den bundne reserve skal tilfalde en bestemt organisation, der arbejder for lokalmiljøet, men som sidenhen skifter formål, så den ikke længere arbejder til gavn for lokalmiljøet.

Anmodningen om vedtægtsændring skal være velbegrundet og behovet for vedtægtsændring vil skulle dokumenteres, fx ved en redegørelse fra ledelsen eller en udtalelse eller erklæring fra en sagkyndig rådgiver, fx fra en revisor. I forbindelse med godkendelse af en vedtægtsændring, vil Erhvervsstyrelsen desuden påse, at ændringen ikke strider mod den oprindelige hensigt med bestemmelsen.

Det vil bero på Erhvervsstyrelsens konkrete vurdering om ændringen kan godkendes. Styrelsen vil desuden påse, at vedtægtsændringen ligger så tæt op ad det oprindelige indhold og/eller formål som muligt. Der vil med andre ord blive lagt vægt på, hvad der oprindeligt var et ønske om at tilgodese med ordlyden af de gældende vedtægtsbestemmelser. 

En anmodning om at få godkendt ændringer af vedtægtsændringer om aktivsikring skal sendes til Erhvervsstyrelsen ved at udfylde selskabsblanketten og vedlægge generalforsamlingsprotokollat og opdaterede vedtægter.

Til anmodningen skal vedlægges:

• Nye daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd af den nye affattelse.
• Dokumentation for behovet for vedtægtsændring.
• Dokumentation for lovlig vedtagelse af vedtægtsændringer.

Erhvervsvirksomhedslovens § 19 h indeholder de nærmere regler om, hvad den bundne reserve må anvendes til.

I dette kapitel beskrives det, hvad den bundne reserve kan anvendes til samt hvad der sker med den bundne reserve ved henholdsvis opløsning, fusion eller spaltning af virksomheden.

Henlæggelsen til en bunden reserve skal være til gavn for virksomhedens formål. Det betyder, at den bundne reserve må anvendes til investerings- og driftsformål, der understøtter virksomhedens formål. Virksomhedens formål fremgår af virksomhedens vedtægter. Det er op til ledelsen at vurdere, om en forretningsmæssig disposition er til gavn for virksomhedens formål. Men det kan fx være erhvervelsen af maskiner, inventar mv. investeringer med henblik på udvikling og drift af virksomheden. 

Erhvervsstyrelsen fører ikke tilsyn med forretningsmæssige dispositioner.

Den bundne reserve kan desuden anvendes til dækning af underskud, der ikke kan dækkes af midler, der kan udloddes til deltagerne. Beslutningen om at anvende den bundne reserve til dækning af underskud træffes af virksomhedsdeltagerne på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling. Beslutningen kan træffes ved almindeligt flertal, medmindre andet fremgår af vedtægterne.

Den bundne reserve kan ikke anvendes til udlodning til virksomhedsdeltagerne, hverken under virksomhedens levetid eller ved virksomhedens opløsning eller ved fusion eller spaltning.

I tilfælde af virksomhedens opløsning, skal den bundne reserve udbetales i overensstemmelse med vedtægternes opløsningsbestemmelse.

Fusionerer virksomheden med en anden virksomhed, vil den bundne reserve skulle videreføres på uændrede vilkår i den fortsættende virksomhed. Det betyder, at der i den fortsættende virksomheds vedtægter skal være bestemmelser, der svarer til de oprindelige bestemmelser om aktivsikring. Den fortsættende virksomhed overtager i forbindelse med fusionen de rettigheder og pligter, der følger af aktivsikringen og bliver underlagt tilsyn fra Erhvervsstyrelsen. 

Da der er tale om en videreførelse af en eksisterende aktivsikring, stilles der ikke krav om, at samtlige deltagere i den fortsættende virksomhed tilslutter sig aktivsikringen i forbindelse med fusionen. Beslutningen om fusion træffes således med det flertal, der kræves til vedtægtsændringer.

Det er ikke muligt i forbindelse med en fusion at fravælge aktivsikringen.

Ved spaltning af en virksomhed med aktivsikring vil den bundne reserve skulle udbetales i henhold til opløsningsbestemmelsen i vedtægten. Det er ikke muligt at beslutte, at den bundne reserve skal fortsætte efter spaltningen. Ønskes der fortsat aktivsikring efter en spaltning, må der på ny træffes beslutning om aktivsikringen.

Erhvervsstyrelsen vil som tilsynsmyndighed påse, at reglerne om den bundne reserve ved opløsning, fusion og spaltning overholdes.

Ved fusion og spaltning skal virksomheden anmelde beslutningen og de dertilhørende vedtægtsændringer ved at indsende en udfyldt selskabsblanket vedlagt en kopi af generalforsamlingsprotokollat og opdaterede vedtægter. Derudover skal anmeldelsen vedlægges de dokumenter, som udarbejdes i forbindelse med enten fusionen eller spaltningen. Da det varierer, hvilke dokumenter, der skal vedlægges, henvises der til vejledningerne om henholdsvis fusion og spaltning.

Erhvervsvirksomhedslovens § 19 j indeholder de nærmere regler om Erhvervsstyrelsens tilsyn med aktivsikring.

Som tilsynsmyndighed fører Erhvervsstyrelsen tilsyn med virksomhedernes vedtægtsbestemmelser om den bundne reserve og om opløsning af virksomheden. Tilsynet indebærer, at styrelsen skal godkende eventuelle ændringer af vedtægtsbestemmelser om den bundne reserve og opløsning.

Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger af ledelsen og revisor, der er nødvendige for at kunne varetage tilsynsopgaven. Det kan fx være protokoludskrifter fra generalforsamlinger, regnskaber, erklæringer fra revisor mv. Det kan også være en anmodning om at få en redegørelse fra virksomhedens ledelse.

Erhvervsstyrelsens adgang til at forlange oplysninger er ikke begrænset til nogen særlige oplysninger. Det er dermed op til Erhvervsstyrelsen at vurdere, hvilke oplysninger, der er nødvendige for at kunne løse tilsynsopgaverne.

Erhvervsstyrelsen fastsætter en frist for fremsendelsen af de efterspurgte oplysninger.

Hvis Erhvervsstyrelsen finder, at der er sket en overtrædelse af lovens bestemmelser om aktivsikring eller vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring, fx ved, at der ikke er sket henlæggelse til den bundne reserve i henhold til vedtægtsbestemmelsen, kan styrelsen meddele virksomhedens ledelse påbud om at bringe forholdene i orden inden for en nærmere angiven frist. Fristen vil efter styrelsens sædvanlige praksis normalt fastsættes til 4 uger.

Hvis forholdet ikke er berigtiget inden fristens udløb, eller hvis virksomheden ikke fremsender de efterspurgte oplysninger eller fremsender ufuldstændige oplysninger, kan Erhvervsstyrelsen udstede tvangsbøder.

Tvangsbøder kan fastsættes som enten daglige eller ugentlige bøder og udstedes løbende til medlemmerne af virksomhedens ledelse, indtil forholdet er berigtiget.

Virksomhedens ledelse vil desuden kunne ifalde bødestraf, hvis ledelsen ikke efterkommer et påbud fra Erhvervsstyrelsen. Styrelsen vil altid foretage en konkret vurdering af, om der er grundlag for at politianmelde ledelsen.

Forskellen på tvangsbøder og bødestraf er, at tvangsbøder er et tvangsmiddel, der har til formål at få ledelsen til at udlevere oplysninger eller berigtige ulovlige forhold. Bødestraf er derimod en strafferetlig sanktion, der udstedes af politiet efter anmeldelse fra Erhvervsstyrelsen.