Vejledning om Aktiviteter omfattet af investeringsscreeningsloven

Danmark er som en lille åben økonomi afhængig af udenlandske markeder og global samhandel. Det gælder bl.a. inden for virksomhedsinvesteringer, hvor muligheden for at modtage investeringer fra udenlandske investeringer samt foretage investeringer i udlandet er afgørende for Danmarks vækst, produktivitet og konkurrenceevne.

Udenlandske investeringer i Danmark er grundlæggende gode for erhvervslivet og til gavn for det danske samfund som helhed. Udover at bringe nødvendig kapital med sig giver udenlandske investeringer ofte adgang til værdifuld viden, som understøtter innovation.

I de senere år er der dog set en tendens til, at udenlandske investeringer i EU i stigende grad rettes mod nye markeder og strategiske aktiver, hvor investoren opererer under statslig indflydelse. I nogle tilfælde endda ud fra en egentlig erklæret strategi fra den pågældende regerings side, hvor investeringer i udlandet anvendes af fremmede magter til at styrke deres sikkerhedspolitiske stilling på den globale scene. Visse udenlandske investeringer i danske virksomheder eller kritisk infrastruktur kan dermed have bagvedliggende ikke-kommercielle, strategiske hensigter.

Der er opstået et behov for at kunne beskytte nationale sikkerhedsinteresser i forbindelse med visse udenlandske investeringer og andre økonomiske aktiviteter.

En række af Danmarks partnere og allierede i EU- og NATO har indført lignende screeningsordninger de senere år. Investeringsscreeningsloven skal også ses på baggrund af den EU-forordning om koordinering af de nationale investeringsscreeningsordninger, som trådte i kraft i oktober 2020.

Investeringsscreeningsloven og dens bekendtgørelser trådte i kraft den 1. juli 2021. 
Loven finder dog ikke anvendelse på investeringer og aftaler, der er gennemført før den 1. september 2021. Det betyder, at du som udenlandsk investor kun skal søge om tilladelse eller anmelde investeringer og aftaler, der planlægges gennemført eller gennemføres efter den 1. september 2021.  

Hvornår en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale kan betragtes som gennemført afhænger af investeringens og aftalens karakter:

• Hvis der er tale om erhvervelse af ejerandele i en dansk virksomhed vil det som udgangspunkt være tidspunktet for anmeldelse og registrering af ejerforholdet i Erhvervsstyrelsens selskabs- og ejerregistre, som vil være afgørende. 
• Hvis der er tale om en aftalebaseret kontrol eller indflydelse på en dansk virksomhed vil det afgørende være tidspunktet for indgåelse af den pågældende aftale. 
• Det samme gælder i forhold til særlige økonomiske aftaler. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at der har været forhandlet om en aftale mellem parterne, eller der foreligger endelige udkast til en aftale, aftalen skal være endeligt indgået.
• Hvis en eksisterende udenlandsk investering udgør en mindre ejerandel end 10 pct., men efter lovens ikrafttræden forøges til over 10 pct., vil investeringen i form af den forøgede andel blive omfattet og derfor kræve tilladelse, hvis investeringen foregår i en af de særlige følsomme sektorer. Der vil dog ikke kunne gribes ind over for den bestående investering på mindre end 10 pct., ligesom der i øvrigt ikke kan gribes ind over for investeringer og aftaler, der er gennemført inden lovens ikrafttræden. 
• Forøgelse af en bestående investering på en ejerandel over 10 pct., der foretages efter lovens ikrafttræden, vil være omfattet, hvis investeringen foregår i en af de særlige følsomme sektorer, og hvis der derfor sker en forøgelse til en af de anførte grænseværdier, skal der ansøges om tilladelse hertil.

Formålet med investeringsscreeningsloven er at forhindre, at udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.

Erhvervsstyrelsen kan kun gribe ind overfor investeringer og aftaler, der kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering om en investering eller aftale kan påvirke den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Screeningsordningen er udformet som en kombination af et lovpligtig tilladelseskrav for særligt følsomme sektorer (forsvar, dual-use, it-sikkerhed, kritisk infrastruktur og kritisk teknologi) og en frivillig anmeldelsesmulighed for de øvrige sektorer.

Det er den udenlandske investor, dvs. en udenlandsk statsborger, udenlandsk virksomhed eller anden enhed, der har pligt til at søge om tilladelse til at gennemføre en investering eller indgå en særlig økonomisk aftale. Det er også den udenlandske investor, der kan benytte sig af den frivillige anmeldelsesmulighed.

Det er forskelligt, hvilke udenlandske statsborgere og udenlandske virksomheder, der er omfattet afhængig af, om der er tale om en udenlandsk investering eller særlig økonomisk aftale, og i forhold til hvilken sektor investeringen eller aftalen vedrører.

For investeringer eller særlige økonomiske aftaler, der er omfattet af den frivillige anmeldelsesmulighed, men som ikke er anmeldt, kan Erhvervsstyrelsen gå 5 år tilbage og undersøge og eventuelt gribe ind overfor investeringen.

Der er alene mulighed for at gribe ind over for investeringer eller aftaler, hvis investeringen eller aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den mulige trussel kan afbødes ved nærmere vilkår for gennemførelse af investeringen eller aftalen, kan Erhvervsstyrelsen tage kontakt til den udenlandske investor for at forhandle om det nærmere indhold af sådanne vilkår. 

Hvis den udenlandske investor accepterer at gennemføre sin påtænkte investering eller aftale under overholdelse af sådanne vilkår og afgiver forpligtende tilsagn herom over for Erhvervsstyrelsen, kan styrelsen tillade eller godkende investeringen eller aftalen.

I nogle sager træffes beslutningen af Erhvervsministeren efter forhandling med en række andre ministre. Erhvervsministeren har mulighed for ensidigt at fastsætte vilkår som en betingelse for en tilladelse eller godkendelse. I det tilfælde må den udenlandske investor derfor vælge mellem at gennemføre investeringen eller aftalen på de fastsatte vilkår eller opgive denne.

Vilkår skal overholdes så længe den pågældende udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske aftale opretholdes. Den udenlandske investor skal årligt indsende en redegørelse for, hvorledes det er sikret, at de aftalte vilkår overholdt i årets løb. 

Hvis det ikke er muligt at afbøde en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden ved at aftale eller fastsætte nærmere vilkår for investeringen eller aftalen, kan erhvervsministeren give afslag på investeringen eller aftalen.  Investeringen eller aftalen kan dermed ikke lovligt gennemføres.

Hvis der er tale om en investering eller aftale, der allerede er gennemført - enten fordi den er gennemført inden anmeldelsen er blevet godkendt eller fordi den ikke har været anmeldt –   kan ministeren give påbud om, at investeringen eller aftalen afvikles.

Et påbud om afvikling vil indeholde en frist for, hvornår afviklingen skal være gennemført, og et krav om at indsende dokumentation for, at afviklingen faktisk er gennemført.

Investeringsscreeningsloven indeholder er række muligheder for indførelse af sanktioner, hvis loven ikke overholdes, herunder følgende:

1. Hvis aftalte eller fastsatte vilkår ikke overholdes:
   1. Erhvervsstyrelsen kan påtale en overtrædelse.
   2. Erhvervsstyrelsen kan påbyde, at en overtrædelse skal bringes til ophør.
2. Hvis påbud om afvikling ikke efterleves:
   1. Erhvervsstyrelsen kan ophæve stemmeretten på den udenlandske investors ejerandele. Har Erhvervsstyrelsen ophævet stemmeretten, kan ejerandelene ikke indgå ved opgørelse af de stemmeberettigede ejerandele. 
   2. Erhvervsministeren kan iværksætte ekspropriation af privat ejendom i det omfang det er nødvendigt for gennemførelse af foranstaltninger efter investeringsscreeningsloven. 
   3. Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre den manglende overholdelse af et påbud om afvikling.

Erhvervsstyrelsen skal endelig gøre opmærksom på, at styrelsen kan gribe ind overfor forsøg på omgåelse af reglerne i investeringsscreeningsloven og regler udstedt i medfør heraf.

Investeringsscreeningsloven finder ikke anvendelse, hvis der i anden lovgivning er fastsat regler om screening af og eventuelt indgreb over for udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler af hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Det betyder, at udenlandske investeringer, der foretages i virksomheder, der er omfattet af lov om krigsmateriel, ikke er omfattet af loven. Vær opmærksom på, at undtagelsen i disse tilfælde ikke gælder de særlige økonomiske aftaler.

• Krigsmaterielloven under Justitsministeriet. Loven finder bl.a. anvendelse på materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder civil anvendelse samt ammunition, som kan anvendes til militære formål. Virksomheder, som staten ejer, er ikke omfattet af loven.
• Kontinentalsokkelloven under Klima, Energi og Forsyningsministeriet. Loven finder anvendelse på danske eller udenlandske virksomheder, som ønsker at nedlægge elkabler eller rørledninger til transport af udenlandsk produceret kulbrinter på dansk søterritorium

Investeringsscreeningsloven har til formål at forhindre, at udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.

Oplysninger om den nationale sikkerhed og offentlige orden er sensitive, og det er nødvendigt at hemmeligholde dem. Der kan derfor ikke søges om aktindsigt eller egenaccess i sager, der behandles efter investeringsscreeningsloven.

Derudover er der fastsat særlige regler om fortrolig domstolsprøvelse af påbud, forbud eller vilkår efter investeringsscreeningsloven.

Erhvervsstyrelsen varetager kommunikation og samarbejde med andre EU-medlemsstater og EU-Kommissionen om de opgaver relateret til investeringsscreening, der følger af EU-forordning 2019/452 af 19. marts 2019 (EU's forordning om FDI-screening). Vi er ansvarlig for at fremsende meddelelser til andre EU-medlemsstater og EU-Kommissionen vedrørende investeringer, som er omfattet af EU's forordning om FDI-screening, og som undergår formel screening i Danmark. Dette gøres med henblik på at afklare, om den pågældende investering ved sin gennemførsel kan have negative konsekvenser for den nationale sikkerhed eller offentlige orden i de andre EU-medlemsstater. Medlemsstaterne har mulighed for at fremsende bemærkninger til investeringen. Det er dog fortsat Danmarks egen beslutning, hvorvidt man ønsker at godkende eller afvise investeringen.

Erhvervsstyrelsen modtager også meddelelser fra andre EU-medlemsstater om investeringer, der undergår screening i disse lande. I samarbejde med danske myndigheder vurderer vi, om gennemførelsen af disse investeringer i andre europæiske lande vil kunne påvirke dansk national sikkerhed eller offentlig orden. I så fald fremsender vi bemærkninger til det screenende EU-medlemsland. 

Erhvervsstyrelsen deltager i EU-Kommissionens ekspertgruppe for investeringsscreening.  Her arbejder vi for at sikre, at det internationale samarbejde på området bidrager til et velfungerende dansk investeringsklima uden at gå på kompromis med potentielle trusler mod Danmarks sikkerhed og offentlige orden.  

Udenlandske investeringer i kritisk teknologi og infrastruktur samt andre følsomme sektorer skal screenes af Erhvervsstyrelsen.

Investeringer og aftaler ved stiftelse af nye virksomheder inden for særligt følsomme sektorer screenes for sikkerhedstrusler på linje med andre investeringer.

Du skal være opmærksom på, at investeringsscreeningsloven ikke alene omfatter udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler med bestående danske virksomheder og andre enheder, men også ved stiftelse af nye virksomheder (såkaldte Greenfield-investeringer).

Hvis du er omfattet af loven som udenlandsk investor, og du påtænker at investere i stiftelsen af en ny virksomhed eller indgår en særlig økonomisk aftale med en sådan virksomhed, kræver det som udgangspunkt en tilladelse, hvis der er tale om en virksomhed inden for en særligt følsom sektor eller aktivitet, og kravene til erhvervelse af kontrol eller betydelig indflydelse er opfyldt.

Hvis virksomheden derimod ikke er inden for en særligt følsom sektor eller aktivitet, så er investeringen eller aftalen ikke omfattet af loven og dermed heller ikke af lovens anvendelsesområde. Greenfield-investeringer uden for særligt følsomme sektorer og aktiviteter falder således helt uden for investeringsscreeningsloven.

En udenlandsk direkte investering i en nystiftet virksomhed omfatter både tegning af selskabskapital, aftale om tilførsel af egenkapital til virksomheden og langfristede lån til virksomheden.

Der er dog fastsat en undtagelse i form af en bagatelgrænse, som beskrives nærmere nedenfor.

Undtagelse fra krav om tilladelse til investering eller aftale ved nystiftet virksomhed

Selvom en investering eller aftale ved stiftelse af en ny virksomhed inden for en særligt følsom sektor eller aktivitet som udgangspunkt kræver tilladelse, så kan en sådan investering eller aftale være undtaget fra krav om tilladelse efter den såkaldte bagatel-regel.

Hvis den udenlandske investors kapitaltilførsel til den nye virksomhed ikke samlet overstiger 75 mio. DKK i op til tre regnskabsår fra stiftelsen, og hvis den nystiftede virksomhed ikke er et dattervirksomhed af en udenlandsk investor, kræver investeringen ikke tilladelse. Efter samme betingelser kræver særlige økonomiske aftaler med den nystiftede virksomhed heller ikke tilladelse, dvs. hvis aftalens økonomiske værdi ikke overstiger 75 mio. DKK. Ved kapitaltilførsel forstås tilførsel af såvel egenkapital som langfristet uopsigelig lånefinansiering.

Undtagelsen gælder ikke alene på stiftelsestidspunktet, men i op til tre regnskabsår fra stiftelsen, forudsat at den samlede kapitaltilførsel ikke overstiger 75 mio. DKK. Derfor kan du investere fx 10 mio.kr. ved stiftelsen, 20 mio.kr. efter det første regnskabsår, og 45 mio.kr. i det tredje regnskabsår uden at skulle ansøge om tilladelse til nogle af disse investeringer. Tilsvarende kan du indgå flere særlige økonomiske aftaler med virksomheden i de første tre regnskabsår efter stiftelsen, så længe den samlede værdi af aftalerne ikke overstiger 75 mio. DKK. Hvis du både investerer i en nystiftet virksomhed og indgår aftaler med virksomheden skal den samlede værdi af investering og aftale ligge under 75 mio. DKK for at undtagelsen gælder.

Undtagelsen gælder dog ikke, hvis den nystiftede virksomhed er et datterselskab af en udenlandsk investor. Eksisterende udenlandske virksomheder kan således ikke anvende undtagelsen til at etablere en dattervirksomhed i Danmark uden at skulle ansøge om tilladelse hertil, uanset om kapitaltilførslen ikke overstiger 75 mio.kr.

Investeringer omfattet af undtagelsen

Undtagelsen omfatter udenlandske direkte investeringer i form af kapitaltilførsel, dvs. hvis den udenlandske investor tegner en andel af selskabskapitalen eller ved aftale herom tilfører den nystiftede virksomhed egenkapital. Langfristede og uopsigelige lån er også omfattet af undtagelsen. Hvis den udenlandske investor samtidig tegner selskabskapital, tilfører egenkapital og yder et langfristet lån til den nystiftede virksomhed vil dette også være omfattet af undtagelsen, hvis det samlede beløb af disse dispositioner ligger under 75 mio.kr.

Undtagelsen ved flere udenlandske investorer

Hvis flere udenlandske investorer medvirker ved stiftelsen af en ny virksomhed, så gælder bagatelgrænsen for den samlede udenlandske investering. Hvis to udenlandske investorer fx begge investerer i den nystiftede virksomhed kan de begge gøre det uden tilladelse, hvis deres respektive investering samlet ikke overstiger bagatelgrænsen. Hvis en udenlandsk investor investerer 75 mio.kr., og en anden udenlandsk investor derefter investerer yderligere 75 mio.kr., skal den anden investor søge om tilladelse hertil, forudsat at den danske virksomhed er inden for de særligt følsomme sektorer og aktiviteter. Det påhviler den udenlandske investor at indhente oplysning fra den danske virksomhed, hvorvidt omfanget af udenlandske investeringer overstiger 75 mio.kr.

Sådan defineres regnskabsåret

Hvis den danske virksomhed er regnskabspligtig, kan første regnskabsår efter stiftelsen vare op til 18 måneder.  Det beregnes dog stadig i forhold til undtagelsen som ét regnskabsår, hvortil så kommer to efter følgende regnskabsår af 12 måneders varigheder. Kalendermæssigt kan undtagelsesperioden således strække sig op til 42 måneder fra stiftelsen. Såfremt den danske virksomhed ikke er regnskabspligtig, regnes de tre år som de tre kalenderår efter stiftelsesåret.

Kontrol og reaktioner

Bliver Erhvervsstyrelsen bekendt med, at en udenlandsk investor har stiftet en ny virksomhed uden tilladelse efter investeringsscreeningsloven kan styrelsen kræve oplysninger om, hvorvidt betingelserne for at anvende undtagelsesbestemmelsen for investeringer og aftaler ved stiftelse af nye virksomheder er opfyldt. Hvis styrelsen ikke modtager de krævede oplysninger, eller modtager oplysninger som ikke dokumenterer at betingelserne er opfyldt, kan styrelsen give påbud om at der inden en nærmere angivet frist skal indsendes ansøgning om tilladelse til investeringen eller aftalen, eller påbud om at investeringen eller aftalen skal afvikles. 

Under reglerne om det sektorspecifikke tilladelseskrav skal du som udenlandsk investor indhente en forudgående tilladelse hos Erhvervsstyrelsen, hvis investeringen er inden for særligt følsomme sektorer og du opnår mindst 10 % af ejerandele og stemmerettigheder eller tilsvarende kontrol ved andre midler.

Derimod er det under reglerne om anmeldelse frivilligt for dig at anmelde investeringer, hvor du opnår mindst 25 % af ejerandelene eller stemmerettigheder eller tilsvarende kontrol ved andre midler, og investeringen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Udenlandske direkte investeringer

Investeringsscreeningsloven omfatter udenlandske investeringer i Danmark. Ved udenlandske investeringer forstås erhvervelse af kontrol eller betydelig indflydelse i en virksomhed eller enhed hjemmehørende i Danmark, ved direkte eller indirekte besiddelse af eller kontrol over ejerandele eller stemmerettigheder i virksomheden eller tilsvarende kontrol ved andre midler, herunder køb af aktiver og langfristede uopsigelige lån. Udenlandske investeringer omfatter også investeringer ved stiftelse af ny virksomhed i Danmark (såkaldte greenfield-investeringer) i en særligt følsom sektor, hvor der opnås tilsvarende kontrol eller betydelig indflydelse.

Den kontrol eller indflydelse, der opnås med investeringen, kan være både direkte og indirekte, dvs. kontrollen kan udøves gennem andre virksomheder og gennem flere lande, såkaldte ejerkæder.

Ved beregning af en kvalificeret andel efter investeringsscreeningsloven medregnes ejerandele eller stemmerettigheder, som direkte eller indirekte tilhører den udenlandske investor, og ejerandele som den udenlandske investor har indflydelse på gennem en nærtbeslægtet person. Ved nærtbeslægtede personer forstås nærtstående parter i overensstemmelse med definitionen i den internationale regnskabsstandard IAS 24 med senere ændringer.

Hvis ejerandelene eller stemmerettighederne i en investering under tilladelsesordningen er under 10 % har du som hovedregel ikke en kvalificeret andel. Dog kan der foreligge tilsvarende kontrol ved andre midler svarende til erhvervelse af mindst 10 %t. Derfor er det vigtigt, at du undersøger, om du opnår en kvalificeret ejerandel, eller om du opnår tilsvarende kontrol ved andre midler, da begge forhold kan have en betydning for, om du skal ansøge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen.

Den kontrol eller betydelige indflydelse som opnås ved erhvervelse af ejerandele eller stemmerettigheder eller tilsvarende kontrol ved andre midler kan være både direkte og indirekte. Indirekte kontrol eller indflydelse kan betyde, at en investering der foretages fx i et andet EU-land, kan udløse et tilladelseskrav efter investeringsscreeningsloven, hvis den virksomhed, der investeres i har et datterselskabet i Danmark. 

Beregningen af indirekte kontrol eller betydelig indflydelse

Beregningen af indirekte kontrol eller betydelig indflydelse efter investeringsscreeningsloven følger de samme principper som ved beregning af en virksomheds reelle ejere.

For at vurdere om der foreligger indirekte kontrol eller betydelig indflydelse svarende til mindst 10 % af ejerandelene, ganger man den ultimative udenlandske investors og de mellemliggende investorers procentandele for at beregne den enkelte investors andel i den danske virksomhed eller enhed. 

I eksemplet i 'Figur 1' skal den udenlandske virksomhed CARBON, identificere om de skal søge om tilladelse efter investeringsscreeningloven i Danmark, idet de gerne vil investere 20% i den udenlandske virksomhed HYDROGEN, som i forvejen ejer 60 % af den danske virksomhed OXYGEN.

Virksomhed CARBON ejer virksomhed OXYGEN indirekte med (0,20 x 0,60) x 100 = 12 %.

CARBON’s investering kan således være omfattet af investeringsscreeningslovens krav om forhåndstilladelse såfremt virksomheden OXYGEN er aktiv indenfor en af de særligt følsomme sektorer. 

Tilsvarende kontrol ved andre midler

Loven omfatter ikke alene erhvervelse af ejerandele eller stemmerettigheder i en virksomhed eller enhed, men også hvis der opnås tilsvarende kontrol ved andre midler. Dvs. hvis der på anden måde end ved erhvervelse af stemmerettigheder opnås tilsvarende kontrol eller betydelig indflydelse, fx ved aftalebaseret kontrol og indflydelse, ved køb af aktiver i den danske virksomhed eller ved langfristede uopsigelige lån.

Der vil være tale om tilsvarende kontrol ved andre midler, hvis den udenlandske investor får kontrol eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed eller enhed ved enten:

• Råderet over stemmerettigheder i kraft af aftaler med andre investorer, svarende til mindst 10 % af ejerandelene eller stemmerettighederne ved investeringer inden for de særligt følsomme sektorer.
• Beføjelse til at træffe beslutninger om væsentlige ledelsesmæssige eller finansielle forhold eller væsentlige udviklings- eller driftsmæssige forhold i den danske virksomhed/enhed eller på forretningskritiske områder efter en vedtægt eller aftale, eller ved lange og uopsigelige låneaftaler.
• Ret til at udpege eller afsætte et eller flere bestyrelsesmedlemmer.
• Erhvervelse af alle eller en væsentlig del af aktiverne i den danske virksomhed/enhed.
• Kontrol over alle eller en væsentlig del af aktiverne som følge af lange og uopsigelige lejeaftaler.
• Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres skal tages i betragtning. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan opstå en situation, hvor tegningsretter og købsoptioner af kapitalandele som endnu ikke kan konverteres, medføre tilsvarende kontrol ved andre midler og derfor skal medregnes. 

Tilladelse til udenlandske direkte investeringer i Danmark inden for særligt følsomme sektorer

Du skal som udenlandsk investor søge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen, hvis du påtænker direkte eller indirekte at erhverve mindst 10 % af ejerandelene eller stemmerettighederne i en virksomhed eller enhed hjemmehørende i Danmark, og den danske virksomhed eller enhed hører under de særligt følsomme sektorer i forhold til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Der gælder også krav om tilladelse, hvis du i stedet for erhvervelse af ejerandelene eller stemmerettigheder erhverver kontrol i den danske virksomhed ved andre midler, der svarer til mindst 10 %. af ejerandelene eller stemmerettigheder. Du kan læse nærmere om kontrol ved andre midler i afsnittet Udenlandske direkte investeringen ovenfor. 

Krav om tilladelse gælder også hvis du som udenlandsk investor investerer i etablering af en ny dansk virksomhed, dvs. såkaldte Greenfield investeringer. Kravet gælder, hvis den danske virksomheds forretningsområde hører under de særligt følsomme sektorer, og hvis du som udenlandske investor ved stiftelsen erhverver mindst 10 % af stemmerettighederne eller kapitalandelene eller opnår tilsvarende kontrol ved andre midler. Der gælder dog særlige undtagelser ved nystiftede virksomheder.

Hvis du allerede besidder en kvalificeret andel på 10 % eller derudover i en dansk virksomhed, skal du også ansøge om tilladelse, hvis efterfølgende erhvervelser i virksomheden medfører, at din ejerandel eller stemmerettighederne i virksomheden vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 %, 1/3, 50 pct., 2/3 eller 100 % efter den nye erhvervelse.  

Særligt følsomme områder

Kravet om tilladelse til udenlandske direkte investeringer gælder kun, hvis den danske virksomhed, du investerer i, befinder sig inden for de sektorer og aktiviteter, der er særligt følsomme i forhold til at kunne true den nationale sikkerhed eller offentlig orden. Hvis ikke dette er tilfældet, må du overveje, om investeringen i stedet skal anmeldes hos Erhvervsstyrelsen efter reglerne om den frivillige anmeldelsesmulighed.

De særligt følsomme sektorer og aktiviteter er overordnet afgrænset til følgende:

1. Virksomheder inden for forsvarssektoren
2. Virksomheder inden for it-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger
3. Virksomheder, der producerer dual-use produkter
4. Virksomheder inden for anden kritisk teknologi end nævnt i 1-3
5. Virksomheder og offentlige myndigheder og institutioner indenfor kritisk infrastruktur

Danske virksomheder og enheder omfattet af tilladelseskravet til udenlandske direkte investeringer

Tilladelseskravet inden for de særligt følsomme områder omfatter udenlandske direkte investeringer i følgende virksomheder og enheder i Danmark:

Alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark uanset organisationsform
Offentlige myndigheder og institutioner inden for kritisk infrastruktur, som udgør en af de særligt følsomme sektorer. 

Undtagelser for tilladelseskravet

Udenlandske direkte investeringer, der vedrører interne transaktioner inden for en koncern, er i visse situationer undtaget fra tilladelseskravet, selvom disse i øvrigt opfylder betingelserne for tilladelse. Det samme gælder kreditorforfølgning.

Koncernforbundne transaktioner

En modervirksomhed udgør sammen med en eller flere dattervirksomheder en koncern. Ændringer i kontrollen over ejerandele eller stemmerettigheder eller tilsvarende kontrol ved andre midler inden for koncernen er kun omfattet af investeringsscreeningslovens krav om tilladelse, hvis der med ændringerne sker en forøgelse af den udenlandske investors kontrol eller betydelige indflydelse i den danske virksomhed eller enhed, der overstiger de fastsatte grænseværdier for erhvervelser på hhv. 10, 20 pct., 1/3, 50 pct. 2/3 eller 100 pct. efter erhvervelsen.

Kreditorforfølgning

Etablering af pant eller anden sikkerhedsstillelse for lån eller andre forpligtelser i den danske virksomhed eller enhed i form af ejerandele, stemmerettigheder eller aktiver udgør ikke en udenlandsk direkte investering og er dermed undtaget af investeringsscreeningsloven. Dette er kun tilfældet, hvis pantsætningen/sikkerhedsstillelsen ikke er ledsaget af særlige vilkår om kontrol eller betydelig indflydelse på virksomheden ledelse.

Erhvervelse der sker som led i kreditorforfølgning, dvs. hvor den udenlandske långiver overtager pantsatte ejerandele, stemmerettigheder eller aktiver, anses heller ikke for en udenlandsk direkte investering og er derfor også undtaget af investeringsscreeningsloven, men når den udenlandske långiver afhænder de pantsatte ejerandele eller aktiver til tredjepart, vil dette anses for en udenlandsk direkte investering, der falder ind under lovens anvendelsesområde.

Frivillig anmeldelse af udenlandske direkte investeringer

Hvis den udenlandske direkte investering ikke er omfattet af tilladelseskrav, der alene gælder inden for de særligt følsomme sektorer og aktiviteter, bør du overveje, om det i stedet er relevant at anmelde investeringen.

Du kan anmelde en påtænkt eller allerede gennemført udenlandsk investering til Erhvervsstyrelsen, hvis investeringen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og du med investeringen direkte eller indirekte opnår besiddelse af eller kontrol over mindst 25 % af ejerandelene eller stemmerettighederne i en virksomhed hjemmehørende i Danmark, eller hvis du opnår kontrol ved andre midler.

Anmeldelsesmuligheden gælder ikke ved stiftelse af ny virksomhed, da investeringer forbundet med stiftelse af virksomheder alene vedrører virksomheder inden for de særligt følsomme områder.

Anmeldelsesmuligheden finder anvendelse både ved en samlet investering på mindst 25 %, og hvis en eksisterende ejerandel eller andel af stemmerettigheder forøges, så den samlede andel kommer til at udgøre mindst 25 % ved erhvervelsen. 

Interne omstruktureringer inden for en koncern er som udgangspunkt omfattet af tilladelseskrav, hvis der sker ændringer af kontrol eller indflydelse på en dansk virksomhed indenfor særligt følsomme sektorer.

Ændringer i besiddelse af eller kontrol over ejerandele, stemmerettigheder eller aktiver eller tilsvarende kontrol ved andre midler inden for den samme koncern kræver som udgangspunkt også tilladelse efter investeringsscreeningslovens § 5, stk. 1., hvis lovens bestemmelser om tilladelseskrav i øvrigt er opfyldte.  

Der er tale om en koncern, hvis denne opfylder koncerndefinitionen i den internationale regnskabsstandard IFRS 10 med senere ændringer.

Som udenlandsk investor forstås ved koncerninterne omstruktureringer de enkelte virksomheder i ejerkæden, som ved omstruktureringen direkte eller indirekte forøger deres ejerandele, stemmerettigheder eller opnår tilsvarende kontrol ved andre midler i den danske målvirksomhed, og hvor forøgelsen af ejerandelene m.v. i den danske målvirksomhed dermed vil overstige grænseværdierne på hhv. 10 pct., 20 pct., 1/3, 50 pct., 2/3 eller 100 pct.

Procedurebekendtgørelsens § 10, stk. 4, indeholder en undtagelse for tilladelseskrav til koncerninterne omstruktureringer. Undtagelsen kan dog i praksis kun anvendes i meget begrænsede tilfælde, nemlig hvis omstruktureringen/ændringen ikke medfører en forøgelse af den udenlandske investors ejerandele m.v. i den danske målvirksomhed, der overstiger de ovennævnte grænseværdier.

Nedenfor gives nogle eksempler på koncerninterne omstruktureringer, der udløser tilladelseskrav, samt et eksempel hvor omstruktureringen ikke udløser et tilladelseskrav. 

I eksempel 1 ejer virksomhed A to datterselskaber hhv. virksomhed B og C med 100 pct. hver. Den danske virksomhed D er indenfor de særligt følsomme sektorer og ejes 100 pct. af virksomhed B. Med omstruktureringen overdrager virksomhed B 50 pct. af sine ejerandele i den danske virksomhed D til virksomhed C. Virksomhed C vil skulle ansøge om tilladelse til erhvervelsen, hvis investeringsscreeningslovens øvrige bestemmelser for tilladelse er opfyldte, da virksomhed C erhverver 50 pct. af den danske virksomhed og dermed forøger sine ejerandele, der overstiger grænserne i investeringsscreeningslovens § 5, stk. 4.

I eksempel 2 etableres en ny virksomhed D, der er 100 pct. ejet af A. Der kræves tilladelse til erhvervelsen, hvis investeringsscreeningslovens øvrige bestemmelser for tilladelse er opfyldte, da den nye virksomhed D indirekte vil erhverve 100 pct. af den danske virksomhed C og dermed forøge sine ejerandele, der overstiger grænserne i investeringsscreeningslovens § 5, stk. 4.

Eksempel 3 nedenfor illustrerer en koncernintern omstrukturering, der ikke udløser tilladelseskrav. Datterselskabet B, der har 80 pct. af andelene i den danske virksomhed D, får overdraget 10 pct. af andelene fra søsterselskabet C. Da virksomhed B’s andele i den danske virksomhed D ikke kommer til at overstige grænseværdierne for tilladelse efter lovens § 5, stk. 4, er der ikke krav om tilladelse til omstruktureringen

Erhvervsstyrelsen screener aftaler om joint ventures og visse kommercielle aftaler, der indgås med udenlandske investorer. Brug vores trin-for-trin-guide til at vurdere om en konkret økonomisk aftale er omfattet af kravet om screening.

Joint ventures, leverandøraftaler og drifts- eller serviceaftaler

Erhvervsstyrelsen screener såkaldte ”særlige økonomiske aftaler” på linje med udenlandske investeringer. Det er aftaler om joint ventures og en række kommercielle aftaler.

Investeringsscreeningsloven omfatter ikke aftaler, der er gennemført inden den 1. september 2021. Herved forstås, at der inden dette tidspunkt er indgået en bindende aftale mellem parterne. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at der har været forhandlet om en aftale mellem parterne, at der foreligger en erklæring om at parterne er indstillet på at indgå en aftale (letter of intent), et endeligt udkast til en aftale eller en betinget aftale. Hvis en aftale der er bindende indgået inden den 1. september 2021 senere ændres eller forlænges vil Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt betragte dette som en ny aftale, der kan kræve tilladelse. Erhvervsstyrelsen vil i den forbindelse blandt andet lægge vægt på, om der er tale om væsentlige ændringer eller en langvarig forlængelse.

Hvis du som udenlandsk investor skal indgå en særlig økonomisk aftale med en dansk virksomhed eller enhed, skal du være opmærksom på, at aftalen kan være omfattet af kravene i investeringsscreeningsloven. Vær opmærksom på, at en udenlandsk investor også kan være en virksomhed hjemmehørende i Danmark, som er ejet af personer eller virksomheder fra andre lande.

Se hvilke udenlandske investorer og danske enheder, der er omfattet af kravet om tilladelse eller anmeldelse af en særlig økonomisk aftale nedenfor i afsnittet ” Tilladelse eller anmeldelse af en særlig økonomisk aftale”.

Som hovedregel finder de almindelige regler i loven og anvendelsesbekendtgørelsen om, hvem der omfattes som udenlandsk investor, og hvem der omfattes som investeringsobjekt, også anvendelse på særlige økonomiske aftaler. Der gælder dog en særregel efter anvendelsesbekendtgørelsen for forskningsinstitutioner i forhold til aftaler om joint ventures vedrørende forskning og udvikling. Aftaler mellem en udenlandsk investor og offentlige og private ikke-erhvervsdrivende forskningsinstitutioner er således omfattet af loven og kræver tilladelse, når der er tale om joint ventures vedrørende forskning og udvikling som vedrører forsvarssektoren, it- sikkerhed, kritisk teknologi eller kritisk infrastruktur.

Det er den udenlandske investor/aftalepart, der er forpligtet til at undersøge om en konkret aftale vil være omfattet af loven. Dog kan en dansk myndighed, der efter anvendelsesbekendtgørelsen er omfattet af loven, også have en forvaltningsretlig undersøgelsespligt inden den indgår en sådan aftale med en udenlandsk investor. 

Der vil være tale om en særlig økonomisk aftale, hvis følgende to forhold begge er opfyldt:

1. Aftalen skal omhandle en af følgende tre aftalegrupper 
   1. Et joint ventures om forskning og udvikling,
   2. En leverandøraftale dvs. en aftale om levering af råvarer, produkter, anlæg eller halvfabrikata og komponenter, herunder software 
   3. En drifts- eller  serviceaftale dvs. en aftale om drift eller vedligeholdelse af bygninger, anlæg, installationer eller systemer.
2. Hvis du som investor gennem aftalen opnår kontrol med eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed eller enhed (fx en offentlig myndighed) eller på forretningskritiske områder i virksomheden eller enheden (fx udviklingsaktiviteter). 

Joint ventures om forskning og udvikling

Joint ventures giver kontrol eller betydelig indflydelse når:

• Den udenlandske investor får ret til at træffe beslutning om gennemførelse af de omfattede forsknings- og udviklingsaktiviteter
• Den udenlandske investor tillægges en vetoret i forhold til beslutninger om gennemførelse af de omfattede forsknings- og udviklingsaktiviteter
• Den udenlandske investor er sikret samme indflydelse som den danske virksomhed i forhold til beslutninger om forsknings- og udviklingsaktiviteter
• Den udenlandske investor kan beslutte at udvide et joint venture til andre områder end oprindelig aftalt
• Den udenlandske investor er på forhånd sikret rettighederne til udnyttelse af resultaterne af forsknings- og udviklingsaktiviteterne

En leverandøraftale

Leverandøraftaler giver kontrol eller betydelig indflydelse, når der ikke er tale om en enkeltstående levering dog undtaget levering af anlæg og:

• Leverandøraftalen indeholder bestemmelser eller vilkår om, at den er indgået for en længere periode end 24 måneder, eller er uopsigelig i en længere periode end 12 måneder, herunder hvis aftaler uden tidsbegrænsning er uopsigelige i en længere periode end 12 måneder. 
• Aftalen indeholder bestemmelser eller vilkår, som giver den udenlandske investor ret til at træffe beslutninger om anvendelsen af de omfattede råvarer, produkter, anlæg eller halvfabrikata og komponenter, herunder software, eller uovervåget adgang til de omfattede bygninger, anlæg, installationer eller systemer i en virksomhed eller enhed
• Den udenlandske leverandør kun med betydelig risiko for virksomhedens fortsatte drift eller for gennemførelse af forretningskritiske udviklingsprojekter kan erstattes med en anden leverandør. 

En drifts- eller serviceaftale

Drifts- eller serviceaftaler giver kontrol eller betydelig indflydelse, når der ikke er tale om en enkeltstående ydelse og:

• Drifts- eller  serviceaftalen indeholder bestemmelser eller vilkår om, at den er indgået for en længere periode end 24 måneder, eller er uopsigelig i en længere periode end 12 måneder, herunder hvis aftaler uden tidsbegrænsning er uopsigelige i en længere periode end 12 måneder. 
• Aftalen indeholder bestemmelser eller vilkår som giver den udenlandske investor kontrol over anvendelsen af eller uovervåget adgang til de omfattede bygninger, anlæg, installationer eller systemer i en virksomhed eller enhed. 
• Den udenlandske leverandør kun med betydelig risiko for virksomhedens fortsatte drift eller for gennemførelse af forretningskritiske udviklingsprojekter kan erstattes med en anden leverandør. 

Tilladelse eller anmeldelse af en særlig økonomisk aftale

En særlig økonomisk aftale kan være omfattet af både reglerne om tilladelse eller reglerne om anmeldelse. Det er altid dig som udenlandsk investor/aftalepart, der kan ansøge eller anmelde.

Hvis den aftale du påtænker at indgå er omfattet af den pligtmæssige tilladelsesordning, er det her vigtigt at være opmærksom på, at det er dig som udenlandsk investor/aftalepart (dvs. ikke den danske virksomhed eller enhed), der er forpligtet til at søge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen. Det kan have alvorlige konsekvenser hvis du ikke får ansøgt om tilladelse til en aftale, der er omfattet af krav om tilladelse. 

Hvis den aftale du påtænker at indgå eller har indgået ikke er omfattet af den pligtmæssige tilladelsesordning kan du indgive en anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, hvis aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Hvis du som investor indgår en særlig økonomisk aftale med en dansk virksomhed eller enhed indenfor sektorer, der vurderes som særligt følsomme i forhold til national sikkerhed eller offentlig orden (forsvar, dual-use, it-sikkerhed, kritisk infrastruktur og kritisk teknologi), skal du søge om tilladelse, før aftalen indgås.

Hvis du som investor indgår en særlig økonomisk aftale med en dansk virksomhed eller enhed indenfor alle andre sektorer end de særligt følsomme, kan du benytte anmeldelsesordningen, hvis aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Du har mulighed for at anmelde såvel påtænkte aftaler som allerede indgåede aftaler. Du bør være opmærksom på, at hvis du vælger ikke at anmelde aftalen og dermed får den godkendt af Erhvervsstyrelsen, kan styrelsen i op til fem år fra aftalen er indgået iværksætte en nærmere undersøgelse af aftalen og eventuelt give påbud om afvikling af aftalen.

Aftaler omfattet af investeringsscreeningsloven

Når du skal vurdere, om en særlig økonomiske aftale som du påtænker at indgå, er omfattet af investeringsscreeningsloven, og om den kræver tilladelse eller du kan nøjes med en anmeldelse og aftalen ikke er omfattet af undtagelserne beskrevet under Joint ventures, leverandøraftaler og drifts- eller serviceaftalerne kan det anbefales at du opdeler vurderingen i nogle få enkle trin. Det giver dig sikkerhed for, at du ikke kommer til at overse forhold, som kan være vigtige for, at du overholder alle krav i investeringsscreeningsloven.

1. trin: Er der tale om et joint venture, en leverandøraftaler eller en drifts- eller serviceaftale som defineret i loven eller bekendtgørelsen?

Joint Venture

En aftale om samarbejde vedrørende forsknings- og udviklingsaktiviteter. Joint ventures (samarbejdsaftaler) om andre forhold end forskning og udvikling er ikke omfattet af loven. Forskning omfatter både grundforskning og mere anvendelsesorienteret forskning, og udvikling omfatter både produktudvikling og andre former for udviklingsaktiviteter som udvikling af ny teknologi, af nye produktionsmetoder og af nye former for processtyring.

Leverandøraftale

En aftale om at levere råvarer, produkter, anlæg eller halvfabrikata og komponenter, herunder software. Aftaler om levering af andre ydelser som fx produkter til forbrugere eller til videresalg til forbrugere, herunder legetøj og forbrugerprodukter til brug i hjemmet, er ikke omfattet af loven.

Drifts- eller serviceaftale

En aftale om at varetage drift eller vedligeholdelse af bygninger, anlæg, installationer eller systemer eller aftale om at stille sådanne bygninger, anlæg, installationer eller systemer til rådighed. Anlæg kan fx være produktionsanlæg som maskiner, industrirobotter, fryseanlæg m.v., installationer kan fx være enheder til strøm- og energiforsyning, og systemer kan fx være lokalnet og andre kommunikationsløsninger i en virksomhed.

Uanset om der er tale om en leverandøraftale, service- eller driftsaftale, skal begrebet ”anlæg” forstås bredt. Anlæg kan således også vedrøre faste installationer til fx strøm eller energiforsyning samt anlæg i form af opførelse af store vindmølleparker, havne m.v.

2. trin: Vil aftalen blive indgået mellem parter som er omfattet af loven eller bekendtgørelsen?

Loven omfatter kun aftaler mellem nærmere angivne udenlandske investorer og danske investeringsmål. I forhold til særlige økonomiske aftaler skal du navnlig være opmærksom på:

• At aftaler med virksomheder fra et andet EU-land er undtaget fra krav om tilladelse forudsat at virksomheden ikke er kontrolleret af virksomheder eller personer fra et tredjeland.
• At også aftaler med en dansk virksomhed kan være omfattet af krav om tilladelse hvis virksomheder eller personer udenfor Danmark har kontrol med eller betydelig indflydelse i den danske virksomhed.
• At aftaler med offentlige myndigheder og organer samt forskningsinstitutioner også kan være omfattet af loven.

3. trin: Vil aftalen være omfattet af en af de tre generelle undtagelser (koncerninterne aftaler, standardaftale, aftaler med nystiftede virksomheder)?

De nærmere regler om særlige økonomiske aftaler i anvendelsesbekendtgørelsen indeholder tre generelle undtagelser. Hvis den aftale du påtænker at indgå er omfattet af en af disse undtagelser er den undtaget fra loven, dvs. såvel krav om tilladelse som mulighed for anmeldelse. Der vil heller ikke være mulighed for at myndighederne efterfølgende kan undersøge eller gribe ind overfor en sådan aftale.

De tre undtagelser er:

1. Aftaler mellem koncernforbundne virksomheder
2. Aftaler som i al væsentlighed følger godkendte standardaftaler
3. Aftaler med nystiftede virksomheder som er omfattet af bagatelgrænsen.

Aftaler mellem koncernforbundne virksomheder

Aftaler som er indgået mellem koncernforbundne virksomheder, jf. definitionen i den internationale regnskabsstandard IFRS 10 med senere ændringer. er ikke omfattet af loven. IFRS 10 svarer i vidt omfang til § 7, stk. 2 og 3, i den danske selskabslov, men omfatter også andre virksomhedstyper end kapitalselskaber. Undtagelsen gælder også ved eventuelle efterfølgende ændringer i sådanne aftaler.

Aftaler som i al væsentlighed følger af godkendte standarder 

Aftaler som er indgået i overensstemmelse med almindeligt anvendte standardaftaler er ikke omfattet af loven. Erhvervsstyrelsen offentliggør en oversigt over sådanne standardaftaler. 

Anvendelsesbekendtgørelsens § 15 indeholder således en undtagelsesmulighed, således at joint ventures, leverandør-, drifts- og serviceaftaler, som i væsentlighed er indgået i overensstemmelse med almindeligt anvendte standardaftaler, ikke anses for særlige økonomiske aftaler efter §§ 12-14. Særlige økonomiske aftaler i form af standardaftaler er dermed undtaget fra investeringsscreening.

Det er styrelsens opfattelse, at standardaftaler efter § 15 alene vedrører aftaler, der som udgangspunkt opfylder kriterierne for at udgøre en særlig økonomisk aftale, men hvor aftalen samtidig indeholder nødvendige garantier for, at den ikke kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Skabelonen for aftalen vil desuden skulle have et fast, standardiseret indhold, således, at den vil kunne anvendes flere gange eller til flere formål, for at der efter styrelsens vurdering er tale om en standardaftale. Desuden må den enkelte aftale ikke indeholde fravigelser fra standardaftalen, bortset fra de muligheder, der er for at fastsætte særlige vilkår inden for rammerne af standardaftalen.

Myndigheder eller andre aktører, der vurderer, at de i forbindelse med fx udbud gør brug af standardiserede aftaler, kan kontakte Erhvervsstyrelsen med henblik på en vurdering af, om disse kan være omfattet af undtagelsen som standardaftaler.

Aftaler med nystiftede virksomheder

Aftaler med nystiftede virksomheder er ikke omfattet af loven, hvis investeringen i den nystiftede virksomhed ligger under anvendelsesbekendtgørelsens bagatelgrænse på 75 mio.kr. inden for de første tre regnskabsår. Dette indebærer, at så længe investeringen i den pågældende virksomhed ikke overstiger 75 mio.kr. i de første tre regnskabsår efter stiftelsen er påtænkte aftaler med virksomheden ikke omfattet af loven. Hvis derimod investeringen fx allerede efter første regnskabsår efter stiftelsen overstiger 75 mio.kr. vil undtagelsen ikke længere kunne anvendes. Man skal endvidere være opmærksom på, at undtagelsen for nystiftede virksomheder ikke kan anvendes, hvis eksisterende udenlandske virksomheder etablere et datterselskab her i landet. For at være sikker på om en aftale med en nystiftet virksomhed er undtaget eller omfattet af loven vil det derfor være nødvendigt at indhente nærmere oplysninger om omfanget af den udenlandske investering.

4. trin: Omfatter aftalen alle eller en væsentlig del af aktiviteterne i den danske enhed?

Investeringsscreeningsloven omfatter alene særlige økonomiske aftaler, der giver den udenlandske aftalepart (den udenlandske investor) kontrol eller betydelig indflydelse over den danske virksomhed eller enhed. Når du skal vurdere om dette er tilfældet, er første led en vurdering af aftalens omfang. Hvis den påtænkte aftale omfatter alle aktiviteterne i den danske virksomhed eller enhed er betingelsen utvivlsomt opfyldt. Hvis aftalen derimod kun omfatter en del af aktiviteterne, kræves det, at det er en væsentlig del. Der er her tale om en skønsmæssig vurdering, hvori kan indgå både kvantitative og kvalitative elementer. Hvis aftalen omfatter mere end halvdelen af aktiviteterne fx målt i forhold til den samlede omsætning i virksomheden vil der være tale om kontrol eller betydelig indflydelse. Selvom aftalen omfatter mindre end halvdelen af aktiviteterne kan den dog efter en konkret vurdering give kontrol eller betydelig indflydelse, hvis den fx er væsentlig i forhold til virksomhedens fremtidige udvikling, eller væsentlig i forhold til at opretholde driften af virksomheden. 

5. trin: Giver aftalen den udenlandske part mulighed for kontrol eller betydelig indflydelse på en af de måder som fremgår af anvendelsesbekendtgørelsens bestemmelser?

Selvom en påtænkt særlig økonomisk aftale omfatter alle eller en væsentlig del af aktiviteterne i en dansk virksomhed eller enhed anses den dog ikke for at give kontrol eller betydelig indflydelse medmindre der foreligger nogle nærmere angivne konkrete forhold. Disse forhold varierer alt efter om der er tale om et joint venture, en leverandøraftale eller en drifts- eller serviceaftale.

Joint ventures giver kontrol eller betydelig indflydelse når:

• Den udenlandske investor får ret til at træffe beslutning om gennemførelse af de omfattede forsknings- og udviklingsaktiviteter
• Den udenlandske investor tillægges en vetoret i forhold til beslutninger om gennemførelse af de omfattede forsknings- og udviklingsaktiviteter
• Den udenlandske investor er sikret samme indflydelse som den danske virksomhed i forhold til beslutninger om forsknings- og udviklingsaktiviteter
• Den udenlandske investor kan beslutte at udvide et joint venture til andre områder end oprindelig aftalt
• Den udenlandske investor er på forhånd sikret rettighederne til udnyttelse af resultaterne af forsknings- og udviklingsaktiviteterne

Leverandøraftaler giver kontrol eller betydelig indflydelse når der ikke er tale om en enkeltstående levering, levering af anlæg dog undtaget herfra og:

• Leverandøraftalen indeholder bestemmelser eller vilkår om, at den er indgået for en længere periode end 24 måneder, eller er uopsigelig i en længere periode end 12 måneder, herunder hvis aftaler uden tidsbegrænsning er uopsigelige i en længere periode end 12 måneder. 
• Aftalen indeholder bestemmelser eller vilkår, som giver den udenlandske investor ret til at træffe beslutninger om anvendelsen af de omfattede råvarer, produkter, anlæg eller halvfabrikata og komponenter, herunder software, eller uovervåget adgang til de omfattede bygninger, anlæg, installationer eller systemer i en virksomhed eller enhed.
• Den udenlandske leverandør kun med betydelig risiko for virksomhedens fortsatte drift eller gennemførelse af forretningskritiske udviklingsprojekter kan erstattes med en anden leverandør.

Drifts- eller serviceaftaler giver kontrol eller betydelig indflydelse når der ikke er tale om en enkeltstående ydelse og:

• Drifts- og serviceaftalen indeholder bestemmelser eller vilkår om, at den er indgået for en længere periode end 24 måneder, eller er uopsigelig i en længere periode end 12 måneder, herunder hvis aftaler uden tidsbegrænsning er uopsigelige i en længere periode end 12 måneder.
• Aftalen indeholder bestemmelser eller vilkår som giver den udenlandske investor kontrol over anvendelsen af eller uovervåget adgang til de omfattede bygninger, anlæg, installationer eller systemer i en virksomhed eller enhed. 

Den udenlandske leverandør kun med betydelig risiko for virksomhedens fortsatte drift eller for gennemførelse af forretningskritiske udviklingsprojekter kan erstattes med en anden leverandør. 

6. Trin: Vedrører aftalen en særligt følsom sektor eller aktivitet?

Når du har gennemgået trin 1-5 ved du, om den påtænkte aftale vil være omfattet af investeringsscreeningsloven. Du mangler imidlertid at finde ud af, om du skal ansøge om tilladelse, inden du kan indgå aftalen, eller om aftalen alene er omfattet af den frivillige anmeldelsesordning. Du kan læse mere om forskellen mellem krav om tilladelse og mulighed for anmeldelse nedenfor.

Hvis den påtænkte aftale ikke angår en særligt følsom sektor eller aktivitet kan den i stedet være omfattet af den frivillige anmeldelsesordning efter investeringsscreeningsloven. Du kan læse nærmere om denne ordning nedenfor. 

Manglende ansøgning om tilladelse til eller anmeldelse af en aftale som er omfattet af loven

Hvis du ikke ansøger om tilladelse til at indgå en særlig økonomisk aftale som er omfattet af krav om tilladelse er den pågældende aftale ulovlig. Erhvervsstyrelsen kan efter investeringsscreeningsloven gennemføre en nærmere undersøgelse hvis der i strid med loven er indgået en aftale uden tilladelse. Viser det sig at der er tale om en aftale som i strid med loven er indgået uden tilladelse, kan styrelsen enten give påbud om at overtrædelsen skal bringes til ophør, dvs. at der inden for en nærmere angivet frist skal søges om tilladelse, eller give påbud om at aftalen skal afvikles inden for en nærmere angivet frist. Såfremt et påbud om afvikling af aftalen ikke efterleves inden for den angivne frist er aftalen uden gyldighed mellem parterne.

Kontrol med aftaler omfattet af anmeldelsesordningen

Hvis du ikke har pligt til at ansøge om tilladelse, men den påtænkte aftale i stedet er omfattet af lovens anmeldelsesordning, så har du ikke pligt til at anmelde aftalen og opnå en godkendelse af denne. Hvis du vælger ikke at anmelde en sådan aftale, kan Erhvervsstyrelsen i op til 5 år fra aftalens indgåelse iværksætte en nærmere undersøgelse, hvis aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Hvis styrelsen efter en sådan undersøgelse vurderer at aftalen er i strid med loven, så kan styrelsen give påbud om afvikling af aftalen inden for en nærmere angivet frist, og efterleves dette påbud ikke medfører det også her at aftalen er uden gyldighed mellem parterne.

Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre, at den har iværksat en undersøgelse af om en særlige økonomisk aftale er indgået i strid med loven, ligesom styrelsen kan offentliggøre resultatet af kontrollen. Hvis en udenlandsk investor endvidere undlader at efterleve et påbud om at afvikle en aftale, der er indgået i strid med loven, kan Erhvervsstyrelsen endvidere informere EU-Kommissionen og andre EU-medlemslande herom efter EU-samarbejdsmekanismen om screening af udenlandske direkte investeringer.

Vejledning vedrørende påtænkte aftaler og investeringsscreeningslovens omfang

Erhvervsstyrelsen vejleder om den generelle forståelse af investeringsscreeningsloven og de nærmere regler fastsat ved bekendtgørelse. Der er mulighed for at få foretaget en præ-screening. 

Hvis du har behov for nærmere rådgivning om, hvorvidt en påtænkt særlig økonomisk aftale vil være omfattet af lov eller bekendtgørelser, og konsekvenserne heraf såfremt dette er tilfældet, kan Erhvervsstyrelsen anbefale, at du søger ekstern rådgivning.

Som udenlandsk investor skal du søge om tilladelse til din investering eller den særlige økonomiske aftale, du vil indgå, hvis den ligger inden for de særligt følsomme sektorer og aktiviteter, der er listet i investeringsscreeningsloven.

Hvis investeringen eller aftalen ikke vedrører en af de særligt følsomme sektorer og aktiviteter, skal du være opmærksom på, om investeringen eller aftalen i stedet bør anmeldes efter anmeldelsesordningen.

Forsvarssektoren

Virksomheder eller enheder inden for forsvarssektoren omfatter:

• Virksomheder og enheder, der udvikler eller producerer våben, krigsmateriel eller anden teknologi til militær anvendelse, der er opført i EU’s fælles liste over militært udstyr. 
• Virksomheder og enheder, der ikke er omfattet af nr. 1, og som leverer tjenester til Forsvaret, der har særlig betydning for Forsvarets operative virke. 

Investeringsscreeningsloven finder ikke anvendelse på udenlandske direkte investeringer, der er omfattet af lov om krigsmateriel. Her vil der i stedet skulle søges om tilladelse til investeringen hos Justitsministeriet. Undtagelsen gælder alene for investeringer. Investeringsscreeningslovens regler om særlige økonomiske aftaler gælder således også for virksomheder, der er omfattet af lov om krigsmateriel.

I praksis betyder undtagelsen, at hvis målvirksomheden for en udenlandsk investering har en tilladelse til fremstilling af krigsmateriel, vil der i stedet skulle søges om tilladelse til investeringen efter krigsmaterielloven hos Justitsministeriet.

It-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger

Virksomheder og enheder inden for it-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger omfatter følgende:

• Virksomheder og enheder, der enten selv eller som underleverandør udvikler eller producerer it-produkter og komponenter, der anvendes til sikring af klassificerede systemer eller oplysninger
• Virksomheder, der leverer tjenester til behandling af klassificerede oplysninger.

Produkter med dobbelt anvendelse (dual-use)

Produkter med dobbelt anvendelse (dual-use) er produkter med såvel civil som militær anvendelse.

Alle virksomheder, som producerer produkter, der er omfattet af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 med senere ændringer, er omfattet af de særligt følsomme sektorer.

Anden kritisk teknologi

Virksomheder og enheder inden for anden kritisk teknologi omfatter virksomheder og enheder, der udvikler eller fremstiller følgende teknologier:

• Kunstig intelligens og machine learning til autonome fartøjer, efterligning af mennesker, analyse af positioneringsdata og biometrisk identifikation.
• Avanceret industriel robotteknologi, herunder til produktionsrobotter eller til brug i sundhedssektoren samt avanceret droneteknologi. 
• Halvledere til brug i integrerede kredsløb, herunder teknologier der understøtter produktionen heraf.
• Teknologier til beskyttelse af cyber- og informationssikkerhed med henblik på tilgængelighed, integritet eller fortrolighed i it-systemer, samt forsvar mod it-angreb.
• Rumfartsteknologi til opsendelse af satellitter, personer og andet samt kommunikationsteknologi der understøtter dette.Teknologier til industriel energilagring, energikonvertering og energitransport.
• Kvanteteknologi i forbindelse med kvantecomputere, kvantesensorer, kvantekryptografi og kvantekommunikation.
• Nuklearteknologi, dog ikke produkter til anvendelse i sundhedssektoren.
• Nanoteknologi, herunder avancerede materialer med grafen.
• Bioteknologi inden for syntetisk biologi.
• 3D-print til fremstilling af komponenter til industriel anvendelse.

Undtagelser

Virksomheder der udvikler eller fremstiller teknologierne under 1-11 er ikke omfattet, hvis teknologien udvikles eller fremstilles med henblik på at indgå i produkter til forbrugere eller vedrører egentlige forbrugerprodukter og disse produkter er almindeligt tilgængelige. Der kan fx være tale om legetøj og forbrugerprodukter til brug i hjemmet.

Offentlige kontrakter, der sendes i udbud, kan være omfattet af kravet om tilladelse efter investeringsscreeningsloven, hvis ordregiveren er en myndighed eller offentlig institution inden for kritisk infrastruktur og de øvrige betingelser i loven er opfyldt.

Herudover er kontrakter, der vedrører etablering medejerskab og drift af en energiø placeret i den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen og indgås i henhold til lov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen, underlagt specifikke screeningsregler.

Offentlige kontrakter

Hvis en kontraktpart (vinderen af udbuddet) opfylder betingelserne for at være en udenlandsk investor efter investeringsscreeningsloven, skal kontraktparten på forhånd ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå kontrakten, hvis kontrakten udgør en særlig økonomisk aftale i form af fx en leverandøraftale eller, drifts- eller serviceaftale og indgås med myndigheder eller offentlige institutioner inden for kritisk infrastruktur.

En myndighed eller offentlig institution inden for kritisk infrastruktur, der skal påbegynde et offentligt udbud, bør forinden offentliggørelsen afklare om udbuddet vedrører kritisk infrastruktur og i den forbindelse vurdere, om der er behov for at gøre deltagerne i udbuddet opmærksom på, at investeringsscreeningsloven kan finde anvendelse, hvis vinderen af udbuddet er en udenlandsk investor efter investeringsscreeningsloven. Ordregiveren kan benytte sig af følgende standardtekst om investeringsscreeningsloven.

Udenlandske investorer og aftaleparter omfattet af tilladelseskravet 

• Udenlandske statsborgere med undtagelse af statsborgere fra EU- og EFTA-lande
• Virksomheder, der er hjemmehørende udenfor EU- eller EFTA-lande
• Virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark og andre EU- eller EFTA, hvis virksomheden er kontrolleret af personer eller virksomheder fra lande udenfor EU- eller EFTA. Erhvervelse af mindst 25 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne eller tilsvarende kontrol ved andre midler anses i den forbindelse for at medføre kontrol eller betydelig indflydelse på virksomheden. Vurderingen af, om der foreligger kontrol eller betydelig indflydelse skal foretages i forhold til hver enkelt udenlandsk virksomhed, hvis der er flere udenlandske ejere. De udenlandske virksomheders ejerandele i den danske virksomhed skal således ikke lægges sammen. Det er dog en forudsætning, at de udenlandske virksomheder ikke er koncernforbundne eller forbundne gennem nærtbeslægtede personer.
• Nationale myndigheder og statslige organer udenfor EU- og EFTA, herunder offentlige institutioner og statsejede investeringsfonde 
• Ideelle foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde og lignende juridiske personer uden EU og EFTA

Ved virksomheder forstås alle erhvervsdrivende virksomheder uanset organisationsform.

Ved hjemmehørende forstås det sted, hvor virksomheden er registeret eller har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Investeringsscreeningsloven finder ikke anvendelse på Grønland og Færøerne. Dog er særlige økonomiske aftaler, der foretages af virksomheder hjemmehørende i Grønland eller på Færøerne, omfattet, hvis udenlandske statsborgere eller virksomheder [fra tredjelande] har kontrol med eller betydelig indflydelse med virksomheden.

Omfattede aftaler

• Joint ventures om forskning og udvikling
• Leverandøraftaler
• Drifts- eller serviceaftaler

Investeringsscreeningsloven omfatter alene de leverandøraftaler, drifts- eller serviceaftaler, hvor den udenlandske investor får kontrol eller betydelig indflydelse over den danske virksomhed eller enhed (fx myndighed eller offentlig institution inden for kritisk infrastruktur).

Kontrol eller betydelig indflydelse vil foreligge, hvis leverandør-, drifts- eller serviceaftalen omfatter alle eller en væsentlig del af aktiviteterne i den danske virksomhed eller offentlige myndighed/enhed. Hvis den særlige økonomiske aftale indgås med en offentlig myndighed/offentlig institution og genstanden for det offentlige udbud er identificeret som eksisterende eller kommende kritisk infrastruktur efter opførelse/etablering, vil dette i sig selv give en formodning om, at aftalen udgør en væsentlig del af den offentlige myndigheds eller institutions aktiviteter. Med indgåelsen af aftalen vil der således opnås kontrol eller betydelig indflydelse, hvis et eller flere af de følgende forhold i øvrigt også foreligger.

For leverandøraftaler vil det være et eller flere af følgende forhold:

• Leverandøraftalen indeholder bestemmelser eller vilkår om, at den er indgået for en længere periode end 24 måneder, eller er uopsigelig i en længere periode end 12 måneder, herunder hvis aftaler uden tidsbegrænsning er uopsigelige i en længere periode end 12 måneder. 
• Aftalen indeholder bestemmelser eller vilkår, som giver den udenlandske investor ret til at træffe beslutninger om anvendelsen af de omfattede råvarer, produkter, anlæg eller halvfabrikata og komponenter, herunder software, eller uovervåget adgang til de omfattede bygninger, anlæg, installationer eller systemer i en virksomhed eller enhed. 
• Den udenlandske leverandør kun med betydelig risiko for virksomhedens fortsatte drift eller gennemførelse af forretningskritiske udviklingsprojekter kan erstattes med en anden leverandør. 

For drifts- eller serviceaftaler vil det være et eller flere af følgende forhold:

• Drifts- og serviceaftalen indeholder bestemmelser eller vilkår om, at den er indgået for en længere periode end 24 måneder, eller er uopsigelig i en længere periode end 12 måneder, herunder hvis aftaler uden tidsbegrænsning er uopsigelige i en længere periode end 12 måneder. 
• Aftalen indeholder bestemmelser eller vilkår som giver den udenlandske investor kontrol over anvendelsen af eller uovervåget adgang til de omfattede bygninger, anlæg, installationer eller systemer i en virksomhed eller enhed. 
• Den udenlandske leverandør kun med betydelig risiko for virksomhedens fortsatte drift eller for gennemførelse af forretningskritiske udviklingsprojekter kan erstattes med en anden leverandør. 

Ansøgningstidspunktet

Kontraktparten vil kunne ansøge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt, hvor ordregiver har udpeget kontaktparten som vinder af udbuddet, men inden kontrakten endeligt indgås mellem kontraktparten og ordregiveren. Dette betyder, at vinderne af udbuddet kan ansøge om tilladelse fra det øjeblik, hvor ordregiveren påbegynder indhentelse af dokumentation fra kontraktparten. Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen skal have givet tilladelse til aftalen, før kontrakten underskrives endeligt af vinderen og myndigheden. Efter reglerne om investeringsscreening er det muligt at vedlægge en betinget aftale eller hensigtserklæring mellem parterne som dokumentation i forbindelse med investors ansøgning om tilladelse til indgåelse af aftalen.

Endelig indgåelse af kontrakten skal her forstås som det tidspunkt, hvor aftalen vil træde i kraft. I selve ansøgningsblanketten skal ikrafttrædelsesdatoen i øvrigt angives. Det vil i den forbindelse være muligt for aftaleparten at oplyse, hvis ikrafttrædelsesdatoen i kontrakten er bestemt af særlige faktorer.

Særligt om rammeaftaler

For rammeaftaler der vedrører kritisk infrastruktur og hvor der er en fast løbende aftale mellem en eller flere ordregivere (myndigheder eller offentlige institutioner) på den ene side og en eller flere faste kontraktparter på den anden side, vil den enkelte kontraktpart i visse tilfælde skulle ansøge om tilladelse til indgåelse af selve rammeaftalen og ikke i forbindelse med genåbning af konkurrencen, dvs. de efterfølgende direkte tildelinger og miniudbud. Dette vil dog bero på en konkret vurdering fra Erhvervsstyrelsen. Dette gælder fx for visse af de rammeaftaler, som Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) indgår på vegne af stat, kommuner og regioner. 

Med ændring af investeringsscreeningsloven (§ 14 e) er der fra 1. juli 2024 indført mulighed for tidligere screening af særlige økonomiske aftaler, som vedrører havvindudbud eller andre større offentlige energiprojekter m.v.

Muligheden for tidligere screening af denne type aftaler ændrer ikke på lovens regler fsva. særlige økonomiske aftaler i øvrigt, herunder hvilke tilbudsgivere der er omfattede. Det vil sige, at det fortsat er tilbudsgivere hjemmehørende eller kontrolleret uden for EU/EFTA, der er omfattede. Selve aftalen skal også være omfattet af loven.

Ændringen af investeringsscreeningsloven betyder, at det fra 1. juli 2024 er muligt for dig som tilbudsgiver at ansøge om tilladelse til at indgå en særlig økonomisk aftale, når du har modtaget underretning om at være blevet prækvalificeret. Hvis ikke udbuddet indeholder mulighed for prækvalificering, kan man søge efter udbuddets tilbudsfrist. Muligheden for tidligere screening forudsætter, at to betingelser er opfyldt:

• Udbuddets ordregiver er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, underliggende myndigheder (f.eks. Energistyrelsen) eller selvstændige offentlige virksomheder (SOV’er) ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (f.eks. Energinet).
• Deltagelsen i udbuddet er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (FSR-forordningen).

Når du ansøger om tilladelse til at indgå den særlige økonomiske aftale, kan det være en fordel at vedlægge dokumentation for, at du er blevet prækvalificeret eller har afgivet et tilbud i et udbud, som er omfattet af FSR-forordningen, hvor Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet, underliggende myndigheder eller SOV’er ejet af ministeriet, er ordregiver.

Ansøgningsskemaet efter den nye bestemmelse er det samme, som når der ansøges om tilladelse til at indgå andre særlige økonomiske aftaler.

Den nye bestemmelse (§ 14e) vedrører ikke energiøen i Nordsøen, som i stedet er reguleret i investeringsscreeningslovens kapitel 2 a. 

Udbud af energiøen i Nordsøen

Med en ændring af investeringsscreeningsloven i juni 2023 er der indført en udvidet screening af kontrakter, der vedrører energiøen i Nordsøen. Den udvidede screening betyder, at enhver kontraktpart uanset hjemsted eller organisationsform skal ansøge om tilladelse til at indgå kontrakter, hvis kontrakten er omfattet af udbuddet vedrørende anlæg, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. Hvis kontraktparten er fra fx Danmark/EU, skal der således også ansøges om tilladelse. Erhvervsministeren kan desuden efter anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren beslutte, at alle deltagerne i udbuddet af kontrakterne vedrørende energiøen, skal screenes. Det vil fremgå at udbudsmaterialet, hvis alle deltagere skal screenes samt tidspunktet for, hvornår ansøgningen om tilladelse i så fald skal sendes til Erhvervsstyrelsen.

Den udvidede screening betyder også, at Erhvervsstyrelsen som led i sagsbehandlingen vil kunne screene underleverandører, der vil skulle anvendes i forbindelse med kontrakterne om etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. Kontraktparten eller deltageren i udbuddet vil således ved indsendelse af ansøgningen blive bedt om at besvare, om der anvendes underleverandører, og hvilke. Det forventes, at oplysningskravet alene vil rette sig mod underleverandører på centrale delleverancer. Erhvervsstyrelsen vil kunne kræve flere oplysninger om underleverandører, hvis det er relevant for den sikkerhedsmæssige vurdering af ansøgningen.

Aktører, der har interesse i at deltage i udbuddet vedr. etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, kan kontakte Team Udenlandske investeringer og sikkerhed i Erhvervsstyrelsen for nærmere vejledning.

Du kan både som udenlandsk investor, dansk nystiftet virksomhed eller som dansk virksomhed, hvis du er genstand for en påtænkt investering eller aftale, få en forhåndsvurdering af, om en konkret investering eller aftale ikke vedrører kritisk teknologi eller kritisk infrastruktur. Erhvervsstyrelsen kan herudover give vejledning om mulighederne for at få en afklaring af, hvordan virksomheden i øvrigt er omfattet af de øvrige følsomme sektorer og aktiviteter.

Erhvervsstyrelsen vil alene kunne bekræfte, at den konkrete investering eller aftalen ud fra de foreliggende oplysninger ikke vedrører kritisk teknologi eller kritisk infrastruktur. Erklæringen vil dermed være med forbehold for, at investeringen eller aftalen kan vedrøre nogle af de øvrige særligt følsomme sektorer (forsvar, it-sikkerhed eller dual-use). 

Ligeledes vil denne forhåndsvurdering være med forbehold for, at investeringen eller aftalen kan være omfattet af anmeldelse, der gælder udenfor de særligt følsomme områder.

Krav for at kunne modtage en præ-screeningsvurdering  

For at modtage en præ-screeningsvurdering skal den udenlandske investor, den danske nystiftede virksomhed eller den danske virksomhed, der er genstand for en påtænkt investering, oplyse få basisoplysninger om hhv. den udenlandske investor, den påtænkte målvirksomhed, og hvornår investeringen eller aftalen påtænkes gennemført.

Erhvervsstyrelsen beder desuden om en uddybende beskrivelse af, hvorfor den pågældende virksomhed ønsker at anmode om præscreening af den påtænkte investering eller den særlig økonomiske aftale, en beskrivelse af den danske målvirksomheds forretningsområder samt overvejelser i forhold til, om virksomheden kan placeres som kritisk infrastruktur eller om virksomheden producerer eller udvikler teknologier, der vedrører kritisk teknologi efter anvendelsesbekendtgørelsens § 10.

Hvis præscreeningen vedrører en bekræftelse på, at virksomheden er omfattet af undtagelsesbestemmelserne for nystiftede virksomheder, dvs. hvis den udenlandske investors kapitaltilførsel til virksomheden eller værdien af en særlig økonomisk aftale ikke samlet overstiger 75 mio. kr. de tre første regnskabsår, beder Erhvervsstyrelsen om oplysninger om kapitaltilførslen og en finansieringsplan. 

Den faseopdelte sagsbehandling indebærer, at der stilles færre oplysnings- og dokumentationskrav på ansøgningstidspunktet.

Som udgangspunkt vil mindre komplicerede sager kunne afgøres i en fase 1 sagsbehandling.

Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at der er behov for at foretage yderligere undersøgelser for at afdække, om transaktionen potentielt kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlig orden, vil Erhvervsstyrelsen skulle åbne en supplerende sagsbehandlingsfase (fase 2). Hvis fase 2 åbnes, vil Erhvervsstyrelsen meddele dette til ansøgeren, og ansøgeren vil modtage en række uddybende spørgsmål og blive bedt om at indsende yderligere dokumenter i form af aftaledokumenter samt EU-notifikationsskema, hvis der er tale om en udenlandsk direkte investering, der skal notificeres under EU’s fælles investeringsscreeningsmekanisme.

Fase 1: Ansøgning og afgørelse

• Ansøger indsender ansøgning på dansk via Virk eller på engelsk via BusinessinDenmark.
• Såfremt Erhvervsstyrelsen ikke vurderer at ansøgningen er fuldstændigt oplyst, indhentes de manglende oplysninger fra ansøger. 
• Når Erhvervsstyrelsen vurderer ansøgningen for fuldstændig, meddeles det ansøger og Erhvervsstyrelsen påbegynder Fase 1-screeningen af sagen.
• Tidsfristen for screening under fase 1 er 45 kalenderdage regnet fra det tidspunkt hvor Erhvervsstyrelsen har meddelt ansøger, at ansøgningen er fuldt oplyst.
• Som del af screeningen vil Erhvervsstyrelsen blandt andet indhente vurderinger fra andre relevante myndigheder, herunder de danske efterretningstjenester.
• På baggrund af screeningen træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse i sagen. Fase 1 kan afsluttes med en tilladelse, godkendelse, annullering eller meddelelse om, at sagen overgår til fase 2-screening.

Fase 2 - Supplerende sagsbehandling

• Erhvervsstyrelsen meddeler ansøger at sagen overgår til fase 2-screening
• Erhvervsstyrelsen anmoder ansøger om supplerende oplysninger til brug for screeningen i fase 2.  
• Tidsfristen for screening under fase 2 er 125 kalenderdage regnet fra det tidspunkt hvor Erhvervsstyrelsen har meddelt ansøger, at Fase 2-ansøgningen er fuldt oplyst.
• Såfremt sagen kræver EU-høring, vil Erhvervsstyrelsen her sende sagen i EU-høring. 
• På baggrund af screeningen træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse i sagen. Hvis der skal forhandles vilkår, der fastsættes vilkår eller der gives afslag på investeringen, vil Erhvervsstyrelsen i den forbindelse partshøre de relevante parter. 

Oplysninger til brug for Erhvervsstyrelsens screening af udenlandske investeringer, aftaler og offentlige kontrakter

Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger fra ansøger eller anmelder, som er nødvendige for at vurdere, om den udenlandske direkte investering, særlige økonomiske aftale eller offentlige kontrakt kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. Hvis de krævede oplysninger ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen kan styrelsen meddele ansøger eller anmelder, at ansøgningen eller anmeldelsen ikke kan behandles på det foreliggende grundlag. 

Informationer vedr. den udenlandske investor

I beskrivelsen af den udenlandske investor, er der behov for oplysninger om alle virksomheder, der ejer eller indirekte ejer mindst 10 % af de samlede aggregerede ejerandelene hos målvirksomheden efter investeringens gennemførsel. Virksomheder der ved andre midler end ejerandele opnår kontrol med målvirksomheden efter investeringens gennemførsel skal ligeledes angives i diagrammet. Angiv ligeledes gerne andelen af målvirksomheden, der ejes af entiteter, der hver især besidder under 10 % af det samlede ejerskab af målvirksomheden. 

Angiv i diagrammet desuden, hvordan den danske målvirksomhed integreres i investorens virksomhedsstruktur efter investeringen.  Dette gøres ved at angive, hvor den danske målvirksomhed er tiltænkt at skulle indgå i den direkte investors virksomhedsstruktur efter investeringens gennemførsel. Målvirksomhedens underliggende virksomheder skal ligeledes fremgå af diagrammet.  

Oplysninger om den danske målvirksomhed

I beskrivelsen af den danske målvirksomhed, skal det bl.a. beskrives, hvilke produkter/tjenester som målvirksomheden producerer og/eller leverer inden den påtænkte investerings gennemførsel. Dette gælder også eventuelle produkter og tjenester, der ikke vurderes at falde inden for de særligt følsomme sektorer.

Erhvervsstyrelsen har den 14. marts 2024 udsendt en offentlig høring vedrørende evaluering af investeringsscreeningsloven. Erhvervsstyrelsen anmoder om bemærkninger vedrørende erfaringerne med loven og har blandt andet offentliggjort tal ift. udviklingen i sager behandlet efter investeringsscreeningsloven til brug for evalueringen.

Investeringsscreeningsloven trådte i kraft den 1. juli 2021. Med loven blev der etableret en dansk screeningsordning, som gør det muligt at undersøge udenlandske investeringer og særlige økonomiske aftaler samt at gribe ind og enten stille nærmere vilkår til investeringen eller aftalen, eller helt forbyde den eller påbyde den afviklet, hvis den udgør en sikkerhedsmæssig trussel for Danmark.

Formålet med at etablere screeningsmekanismen var at forhindre, at udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark, gennem screening og eventuelle indgreb over for sådanne investeringer og aftaler.

Erhvervsstyrelsen har iværksat en evaluering af investeringsscreeningsloven, og skal i den forbindelse udarbejde en rapport over erfaringerne med investeringsscreeningsloven, som vil blive oversendt til Folketinget.

Til brug for evalueringen har Erhvervsstyrelsen udarbejdet en oversigt over udviklingen i sager modtaget efter loven i perioden fra lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2021 til og med den 30. juni 2023, samt foreløbige erfaringer med den faseopdelte sagsbehandlingsproces, der trådte i kraft den 1. juli 2023. 

Til brug for evalueringen skal Erhvervsstyrelsen anmode om bemærkninger vedrørende erfaringer med investeringsscreeningsloven. Erhvervsstyrelsen har identificeret en række temaer vedrørende den praktiske anvendelse af loven, som kan være særlig relevante at få belyst. Temaerne fremgår af høringsmaterialet, som kan findes på høringsportalen.