Nyhed

Tid til slutafregning af de sidste udbetalinger af kompensation for tabt omsætning

Erhvervsstyrelsen er klar til at modtage indberetninger til slutafregningen fra virksomheder, der har modtaget kompensation for tabt omsætning i perioder mellem 1. september 2020 og 28. februar 2022.

  • 12. maj 2022
  • Nyt om coronavirus/covid-19: Kompensation og slutafregning

47.000 virksomheder, der har modtaget kompensation for tabt omsætning mellem den 1. september 2020 og den 28. februar 2022, kan nu indberette til slutafregningen. Virksomhederne skal indsende dokumentation for de faktiske forhold i perioden for at sikre, at alle får den kompensation, de er berettiget til. Nogle virksomheder kommer til at tilbagebetale kompensation, mens andre skal have yderligere kompensation udbetalt.

Kompensation for faste omkostninger og lønkompensation

Inden længe kan virksomheder også indberette deres faktiske forhold, hvis de har modtaget kompensation for faste omkostninger og lønkompensation mellem juli 2020 og februar 2022. Erhvervsstyrelsen forventer at åbne for indberetninger for lønkompensation ultimo maj og for kompensation for faste omkostninger medio juni. Virksomhederne vil modtage en besked i Digital Post, når det er muligt at indberette.

Opdatering: Denne nyhed blev opdateret den 16. maj 2022.

Fristen for at indberette er den 30. september 2022