Nyhed

Søg kompensation for aflyste eller udskudte arrangementer

Hovedarrangører kan få kompensation for underskud i arrangementer, de har aflyst eller udskudt. Erhvervsstyrelsen har åbnet for den første kompensationsordning ud af fire, der skal hjælpe Danmarks virksomheder gennem coronakrisen.

  • 23. marts 2020
  • Udvikling og vækst i hele Danmark
  • God virksomhedsledelse og samfundsansvar

Koncerter, sportsbegivenheder og messer er eksempler på arrangementer og events, der er blevet aflyst i Danmark på grund af coronavirus/covid-19.

Hovedarrangører kan nu søge om økonomisk kompensation for deres underskud i arrangementer, fx til kunstnere, lokaleleje og refunderede billetter.
 

Krav til arrangementer

  • Periode for aflysninger: 6. marts til 31. marts 2020
  • Alle kunne tilmelde sig, fx ved offentligt billetsalg
  • Mindst 1000 deltagere – samlet på samme adresse
  • Mindst 500 deltagere fra risikogrupper: over 80 år, gravide eller kronisk syge – samlet på samme adresse

Læs om du som hovedarrangør kan få kompensation

Få mere vejledning om din virksomhed og coronavirus/covid-19