Særligt følsomme sektorer og aktiviteter

Virksomheder eller enheder inden for forsvarssektoren omfatter:

• Virksomheder og enheder, der udvikler eller producerer våben, krigsmateriel eller anden teknologi til militær anvendelse, der er opført i EU’s fælles liste over militært udstyr. 
• Virksomheder og enheder, der ikke er omfattet af nr. 1, og som leverer tjenester til Forsvaret, der har særlig betydning for Forsvarets operative virke. 

Investeringsscreeningsloven finder ikke anvendelse på udenlandske direkte investeringer, der er omfattet af lov om krigsmateriel. Her vil der i stedet skulle søges om tilladelse til investeringen hos Justitsministeriet. Undtagelsen gælder alene for investeringer. Investeringsscreeningslovens regler om særlige økonomiske aftaler gælder således også for virksomheder, der er omfattet af lov om krigsmateriel.

I praksis betyder undtagelsen, at hvis målvirksomheden for en udenlandsk investering har en tilladelse til fremstilling af krigsmateriel, vil der i stedet skulle søges om tilladelse til investeringen efter krigsmaterielloven hos Justitsministeriet.

Virksomheder og enheder inden for it-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger omfatter følgende:

• Virksomheder og enheder, der enten selv eller som underleverandør udvikler eller producerer it-produkter og komponenter, der anvendes til sikring af klassificerede systemer eller oplysninger
• Virksomheder, der leverer tjenester til behandling af klassificerede oplysninger.

Produkter med dobbelt anvendelse (dual-use) er produkter med såvel civil som militær anvendelse. 

Alle virksomheder, som producerer produkter, der er omfattet af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 med senere ændringer, er omfattet af de særligt følsomme sektorer.

Virksomheder og enheder inden for anden kritisk teknologi omfatter virksomheder og enheder, der udvikler eller fremstiller følgende teknologier:

• Kunstig intelligens og machine learning til autonome fartøjer, efterligning af mennesker, analyse af positioneringsdata og biometrisk identifikation.
• Avanceret industriel robotteknologi, herunder til produktionsrobotter eller til brug i sundhedssektoren samt avanceret droneteknologi. 
• Halvledere til brug i integrerede kredsløb, herunder teknologier der understøtter produktionen heraf.
• Teknologier til beskyttelse af cyber- og informationssikkerhed med henblik på tilgængelighed, integritet eller fortrolighed i it-systemer, samt forsvar mod it-angreb.
• Rumfartsteknologi til opsendelse af satellitter, personer og andet samt kommunikationsteknologi der understøtter dette.
• Teknologier til industriel energilagring, energikonvertering og energitransport.
• Kvanteteknologi i forbindelse med kvantecomputere, kvantesensorer, kvantekryptografi og kvantekommunikation.
• Nuklearteknologi, dog ikke produkter til anvendelse i sundhedssektoren.
• Nanoteknologi, herunder avancerede materialer med grafen.
• Bioteknologi inden for syntetisk biologi.
• 3D-print til fremstilling af komponenter til industriel anvendelse.

Undtagelser

Virksomheder der udvikler eller fremstiller teknologierne under 1-11 er ikke omfattet, hvis teknologien udvikles eller fremstilles med henblik på at indgå i produkter til forbrugere eller vedrører egentlige forbrugerprodukter og disse produkter er almindeligt tilgængelige. Der kan fx være tale om legetøj og forbrugerprodukter til brug i hjemmet.

Hvad forstås ved 'anden teknologi'?

Ved anden teknologi, er der tale om anden kritisk teknologi, end den teknologi, der er omfattet under de særligt følsomme sektorer og aktiviteter og som vedrører henholdsvis:1) forsvarssektoren,  2) it-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger og 3) dual-use produkter. Men der er tale om fx nyudviklet teknologi, som er kritisk i  forhold til national sikkerhed eller offentlig orden, og som ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af våben- og dual-use eksportkontrolregelsættet.

Som udenlandsk investor skal du på forhånd ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse, hvis du har til hensigt at foretage en udenlandsk direkte investering eller indgå en særlig økonomisk aftale med en virksomhed, eller enhed, der hører til kritisk infrastruktur i Danmark, dvs. hvis virksomheden eller enheden:

• direkte eller indirekte ejer kritisk infrastruktur, 
• efter aftale driver kritisk infrastruktur (outsourcing),
• har myndighedsansvar for kritisk infrastruktur eller
• udvikler eller fremstiller teknologi, der udgør kritisk infrastruktur

Kritisk infrastruktur forstås som: ”infrastruktur, herunder faciliteter, systemer, processer, netværk, teknologier, aktiver og serviceydelser, som er nødvendige for at opretholde eller genoprette samfundsvigtige funktioner”. 

Hvad der er konkret kritisk infrastruktur fastsættes af myndighederne på grundlag af en inddeling af samfundet i samfundsvigtige sektorer, som yderligere omfatter en række underliggende samfundsvigtige funktioner. 

Samfundsvigtige sektorer

Kritisk infrastruktur omfatter virksomheder og enheder, der er nødvendige for at opretholde eller genoprette nedenstående samfundsvigtige funktioner inden for følgende samfundsvigtige sektorer:

Energisektoren

• Produktions- og lagringsmæssig kapacitet samt transport og levering af elektricitet.
• Produktion, transport og lagring af varme og køling.
• Produktions- og lagringsmæssig kapacitet samt transport og levering af gas.
• Produktion, lagring og transport af råolie samt olieprodukter til transport og den petrokemiske industri

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) 

• Offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som defineret ved lov om sikkerhed i net og tjenester § 2, stk. 1, nr. 3-4 (jævnfør lovbekendtgørelse nr. 153 af 01. februar /2021).
• Central dataopbevaring (datalagringscentre).
• Satellit- radio- og tv-transmission.
• Fællesoffentlige grunddata, herunder geodata, personregistrering og central virksomhedsregistrering.
• Domænenavnsfunktioner, som er omfattet af bekendtgørelse nr. 453 af 8. maj 2018 om sikkerhed i net og informationssystemer for operatører af væsentlige tjenester på domænenavnsområdet.
• Nyhedsformidling omfattet af public service forpligtelse efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
• Central offentlig digital identifikation og kommunikation.
• IT- og kommunikationsløsninger til understøttelse af kriseberedskab.
• Klassificeret kommunikation i staten.
• Lukkede kommunikationsnet og -tjenester mellem myndigheder omfattet af § 3, stk. 3, nr. 1, som ikke er omfattet af stk. 3. nr. 2, litra h og i, samt nr. 11, litra a

Transport

• Centrale trafikstyringsenheder inden for kollektiv-, person- og godstransport (vej, bane, luft og sø).
• Centrale havne, broforbindelser, lufthavne, togstationer, vej- og jernbanenet, kombiterminaler og transportcentre samt metro- og letbaner.
• Centrale overvågningsenheder og enheder til vedligehold af infrastruktur (broer, tunneler, togstationer, lufthavne m.v.).
• Søopmåling.
• Post- og kurerservice.

Beredskab og civilbeskyttelse

• Alarmering og varslingstjenester.
• Brand- og redningstjenester.

Sundhed

• Sygehusvæsen.
• Den præhospitale indsats.
• Overvågning og varsling af smitsomme sygdomme.
• Indkøb, oplagring, distribution og forsyning af vacciner.
• Indkøb, oplagring, distribution og forsyning af værnemidler og udstyr til test til sundheds- og plejesektoren i forbindelse med epidemi-/pandemihåndtering.
• Produktion, registrering, distribution og overvågning af receptpligtige lægemidler.

Drikkevand og fødevarer 

• Indvinding, produktion, lagring, kontrol med og forsyning af rent drikkevand og overvågning af grundvand.

• Overvågning og kontrol med fødevaresikkerhed.

Spildevand og renovation

• Håndtering og rensning af spildevand.

Finans og økonomi

• Betalingsløsninger og finansielle markedsinfrastrukturer, herunder clearing og afvikling af betalinger og værdipapirhandel.
• Pengeinstitut- og forsikringsvirksomhed.
• Markedspladser, jf. § 3, nr. 5, i lov om kapitalmarkeder og værdipapircentraler (CSD’er), jf. § 3, nr. 10, i lov om kapitalmarkeder.
• Fælles datacentraler som defineret i § 343 q, i lov om finansiel virksomhed.

Meteorologi 

• Meteorologisk betjening rådgivning og varsling af samfundet, forsvaret, beredskabet og den civile luftfart med viden og data om vejr, klima og hav. 

Myndighedsudøvelse generelt 

• Systemer til gennemførelse af valghandlinger.
• Understøttende funktioner til ordenshåndhævelse, kriminalitetsbeskyttelse og politiets beredskab (kommunikation, logistik og it).
• Støttefunktioner til straffesagskæden og straffuldbyrdelse (logistik m.v.).

Tværgående krisestyring 

• Understøttende funktioner til tværgående og koordinerende kriseberedskab og -styring i staten.