Hvordan kan staten benytte kunstig intelligens i sagsbehandlingen uden at krænke menneskerettighederne? Og skal vi leve med, at gambling, fastholdelsesmekanismer, datadeling og snyd er en del af vores børns gaming? Det er nogle af de diskussioner, som tages op på Dansk IGF 2022.
Konferencen starter med keynotes fra professor Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet og Maarten Botterman, ICANN’s bestyrelsesformand. ICANN koordinerer og varetager internettets helt centrale funktioner.
Fire sessioner med paneldiskussioner:
- Regulering eller selvregulering
- Menneskerettigheder og brugen af algoritmer i den offentlige sagsbehandling
- Tryg gaming for børn og unge
- En sikker digital rejse og identitet
Program og tilmelding
Konferencen afholdes: tirsdag den 10. maj 2022 kl. 8 – 13 i Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København.