Nyhed

Nyt offentligt-privat samarbejde udpeger hvidvask-metode gennem ejendomshandel

Finansielle institutter og ejendomsmæglere advares mod at blive udnyttet til hvidvask efter, at ODIN-samarbejdet, hvor flere myndigheder i tæt samarbejde med finansielle institutter, har opdaget, at kriminelle muligvis udnytter handel med fast ejendom som en metode til hvidvask.

  • 12. september 2023
  • Kontrol og tilsyn

Siden årsskiftet har det nye samarbejde været i drift. ODIN er det Operative Danske Informations- og efterretningsNetværk mellem myndigheder og private underretningspligtige virksomheder.

ODIN består blandt andet af National enhed for Særlig Kriminalitet, herunder Hvidvasksekretariatet, Politiets Efterretningstjeneste, Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Spillemyndigheden, Advokatrådet, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen samt en række private finansielle institutter.

Samarbejdet har til formål at bekæmpe alvorlig og kompleks hvidvask, terrorfinansiering og fjernovergreb mod børn.

Læs mere om ODIN-samarbejdet og hvidvask-metoden