Nyhed

Nye Anbefalinger for god Selskabsledelse

De reviderede anbefalinger træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2021 eller senere.

  • 2. december 2020
  • Regler for virksomheder
  • God virksomhedsledelse og samfundsansvar

Komitéen for god Selskabsledelse har ved revisionen lagt særlig vægt på at fremhæve vigtigheden af selskabers langsigtede værdiskabelse, herunder øget dialog med aktionærerne samt en bred kreds af interessenter, selskabers bæredygtighed, selskabers ledelsesaflønning og selskabers stillingtagen til deres purpose.  

De reviderede anbefalinger afløser komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse af 23. november 2017 og træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2021 eller senere. Det betyder, at de børsnoterede selskaber skal forholde sig til dem første gang i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten for 2021.

Læs de reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse på komitéens hjemmeside