Nyhed

Ny handlingsplan skal øge eksporten til USA af forsvarsmateriel og avanceret teknologi

Danmarks anskaffelse af nye F-35 kampfly indeholder også muligheder for dansk industri. En ny handlingsplan er nu offentliggjort, som styrker indsatsen på tværs af myndigheder og brancheforeninger på området.

  • 29. september 2022
  • International handel

Danmark deltager i Joint Strike Fighter programmet om udvikling og anskaffelse af F-35 kampflyet. I den forbindelse er der nedsat et industripartnerskab for forsvarsrelateret eksport til USA.

Partnerskabet skal styrke danske virksomheders muligheder for at konkurrere om opgaver relateret til produktion, vedligehold m.m. af F-35 og åbne døre til anden højteknologisk eller forsvarsrelateret eksport til USA.

Industripartnerskabet arbejder med indsatser over for danske og amerikanske virksomheder og amerikanske myndigheder. Til det formål er der nu offentliggjort en ny handlingsplan, som samordner og fokuserer eksisterende kompetencer og viden inden for erhvervsfremme, eksportfremme, industrisamarbejde, forsvarsmateriel og Joint Strike Fighter-samarbejdet, ligesom nye målrettede indsatser igangsættes.

Industripartnerskabets arbejdsgruppe består af:

  • Erhvervsministeriet
  • Erhvervsstyrelsen
  • Udenrigsministeriet
  • Den danske ambassade i Washington
  • Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
  • DI Forsvar og sikkerhed
  • Dansk Erhverv
  • Center for Defence, Space & Security (CenSec)

Læs mere om industripartnerskabet

Læs den nye handlingsplan