Klimakompasset blev lanceret af Erhvervsstyrelsen i 2021 for at understøtte virksomhederne i at forstå og opgøre deres klimaaftryk. Med Klimakompasset kan virksomheder opgøre både deres direkte og indirekte CO2-udledninger opdelt på scope 1, 2 og 3 jf. Greenhouse Gas-protokollen (GHG). Med indsigt i virksomhedens klimaaftryk får virksomhederne således et overblik til at iværksætte en målrettet grøn omstilling af deres produktion, processer og forretningsmodeller.
Fakta
GHG-protokollen henviser til Greenhouse Gas-Protokollen, som er en international anerkendt standard for virksomheders opgørelse af CO2-udledning, der også anbefales af EU-Kommissionen.
Virksomheders værdikædeudledninger (også kaldet scope 3) er ofte svære for virksomheder at beregne og opgøre, fordi det kræver indsamling af en lang række data fra både leverandører og kunder. Samtidig er det her, at størstedelen af deres udledninger er placeret. Derfor har Erhvervsstyrelsen i sit arbejde med Klimakompasset stort fokus på at understøtte virksomhederne i, hvordan de kan opgøre og målrettet reducere deres scope 3-udledning.
Det er endnu begrænset, hvor mange virksomheder, som er kommet i gang med at opgøre og nedbringe deres scope 3-udledning. En ny analyse fra Erhvervsstyrelsen indikerer, at de erfarne virksomheder inden for bæredygtig omstilling, udregner deres scope 3-udledning, særligt de store virksomheder. Det er dog ikke uden udfordringer, hvis virksomheder har lange værdikæder, som går på tværs af landegrænser. Det gælder både i forhold til at indsamle data om udledningerne og påvirke og ændre leverandørernes udledninger.
Potentialet ved cirkulære tiltag
En cirkulær omstilling af virksomheder rummer dog en bred vifte af muligheder. Fx har flere virksomheder ifølge den omtalte analyse fået øje på, at cirkulære tiltag til bedre materialeudnyttelse kan give et væsentligt bidrag for mange virksomheder til at reducere deres scope 3-udledning, både opstrøms og nedstrøms i værdikæden.
Virksomhederne vurderer her, at den største klimagevinst ved cirkulære initiativer ligger i indkøb, affaldshåndtering og produktion. Her har virksomhederne fx omlagt sine indkøb til indkøb af mere genanvendte materialer med et mindre klimaaftryk (76%), nedbragt sine indkøb af materialer ved ændret produktdesign (72%) og reduceret deres affaldsproduktion (70 pct.). Potentialet er således stort.
Om Klimakompasset
Klimakompasset er udviklet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen og lanceret i 2021 på Virksomhedsguiden.I Klimakompasset indtaster virksomheder omfanget af deres CO2-udledende aktiviteter, herunder bl.a. forbrug af el, indkøb af materialer, transport og affald, som omregnes til et klimaaftryk fordelt på scope 1, 2 og 3.
I dag kan virksomheder fremskrive deres afsluttede beregninger af klimaaftryk i Klimakompasset. I medio 2023 forventes det, at brugerne også kan opsætte reduktionsmål i Klimakompasset, herunder mål jf. Science Based Target initiatives (SBTi).
Metoder og emissionsfaktorer i Klimakompasset opdateres løbende og er frit tilgængelige til anvendelse til beregning af klimaaftryk i andre sammenhænge.