Den hastige teknologiske udvikling kan udfordre den måde, reguleringen er indrettet på. Eksempelvis kan reguleringen unødigt begrænse virksomheders mulighed for at teste, udvikle og anvende nye teknologier, digitale løsninger og forretningsmodeller inden for fx grøn omstilling og cirkulær økonomi.
Myndigheder i vores nabolande står ofte over for lignende udfordringer. Her kan nabotjek bidrage til at svare på, om dansk regulering er tidssvarende og på forkant med nye teknologiske muligheder.
Med et nabotjek forstås et tjek af nabolandes eller andre sammenlignelige landes regulering på relevante lovgivningsfelter for fx at identificere behovet for at justere en lov eller bekendtgørelse eller afdække mulighederne for nyfortolkning af en EU-lov. Nabotjekket kan også gennemføres for at få inspiration til vurderingen af, hvordan nye teknologier eller digitale løsninger kan passes ind i reguleringsrammen.
Erfaringer med nabotjek
Der er overordnet to typer nabotjek:
- Reaktive nabotjek på baggrund af henvendelser fra fx erhvervslivet om reguleringsmæssige barrierer for en ny type forretningsmodel eller en teknologi med stort potentiale.
- Proaktive nabotjek fx når nye teknologier såsom kunstig intelligens og 3D-print finder stigende udbredelse og der opstår uklarheder om regulering.
Reaktive nabotjek
Reguleringsmæssige barrierer for en ny type forretningsmodel eller en ny teknologi kan føre til, at en myndighed på baggrund af fx henvendelser fra erhvervslivet igangsætter et nabotjek.
Et reaktivt nabotjek indebærer en undersøgelse af andre sammenlignelige landes håndtering og implementering af reguleringen indenfor et specifikt område. Fx kan andre landes fortolkning af EU-lovgivning give inspiration til tilpasning af dansk regulering.
Proaktive nabotjek
Myndigheder kan igangsætte analyser af potentialet i en specifik ny teknologi eller forretningsmodel for erhvervslivet og samfundet, samt kortlægning af reguleringen på området.
Med et proaktivt nabotjek kan myndigheder indsamle viden om, hvordan regulering kan fremme udbredelsen af ny teknologi samtidig med, at de nødvendige beskyttelseshensyn indtænkes.
Eksempel: Et reaktivt nabotjek førte til justering af regulering
En virksomhed var i tvivl om reglerne på fødevareområdet for at dele overskudsmad mellem privatpersoner. Erhvervsstyrelsen og Fødevarestyrelsen gennemførte et nabotjek af, hvordan reglerne for deling af mad ser ud hos omkringliggende lande. Nabotjekket gav anledning til at ændre de danske regler.
Eksempel: Et proaktivt nabotjek fandt reguleringsmæssige barrerier for 3D-print
Erhvervsstyrelsen fik gennemført en kortlægning af reguleringsmæssige barrierer og problemstillinger forbundet med anvendelsen og udbredelsen af 3D-print i Norden. Analysen inkluderer tjek af de reguleringsmæssige rammer for 3D-print i Danmark, Norge og Sverige. Baggrunden for analysen var et ønske fra Erhvervsstyrelsen om mere viden om, hvordan og under hvilken regulering 3D-print kan indfri de teknologiske og økonomiske potentialer i Danmark og de nordiske lande.
Analysens resultater viste bl.a. at der mangler klarhed i lovgivningen for 3D-print.
Overvejelser forud for igangsættelse af nabotjek
Ved tilrettelæggelse af et nabotjek kan der tages stilling til:
- Simpelt eller komplekst nabotjek
- Kompetencer
- Snitflader til andre myndigheders regulering
- Ressourcer og økonomi
Simpelt eller komplekst nabotjek
Omfanget af nabotjekket og ressourcetræk kan variere, afhængigt af kompleksiteten af et givent reguleringsområde og nabotjekkets formål.
I nogle tilfælde vil det være relativt simpelt at foretage et nabotjek. Det gælder fx hvis data og information om det, der skal undersøges, er let tilgængeligt på diverse hjemmesider og nabotjekket kun dækker ét land.
I andre tilfælde kan det være vanskeligere, fx hvis der er behov for at afdække love og regler på et konkret område i flere lande - eller teknologien er så ny, at få eller ingen lande har lovgivningen på plads. I disse tilfælde kan der være behov for at tage ’en tur i felten’ for at indhente data og information fra forskellige kilder (’En tur i felten’ dækker over fx møder og interview, der kan foretages ved at besøge de enkelte lande fysisk eller ved hjælp af fx onlinemøde, telefon og e-mail).
Kompetencer
Nye forretningsmodeller og teknologier kan opstå inden for mange forskellige brancher og påvirkes regulering på tværs af ressortområder. Som udgangspunkt bør de deltagende myndigheder selv have de rette faglige og juridiske kompetencer til at foretage et nabotjek. I særlige tilfælde kan det være en fordel at inddrage ekstern ekspertise.
Snitflader til andre myndigheders regulering
Ved tilrettelæggelsen af nabotjekket bør der klarlægges snitflader til andre myndigheders regulering og tages stilling til, om nabotjekket med fordel kan gennemføres i samarbejde med disse myndigheder.
Ressourcer og økonomi
Omfanget af nabotjekket og ressourcetræk kan variere, afhængigt af kompleksiteten af et givent reguleringsområde, nabotjekkets formål og de kompetencer, der er til rådighed internt i de deltagende myndigheder.
Inden gennemførelse af et nabotjek kan det med fordel undersøges, om der er gennemført tilsvarende undersøgelser i andre myndigheder, som der kan bygges videre på.
Output af nabotjek og modtagere
Et nabotjek afrapporteres typisk i en rapport eller notat, der kan indeholde følgende kapitler:
- Sammenfatning.
- Baggrund og formål med nabotjekket.
- Deskriptiv gennemgang af resultater fra nabotjekket i de enkelte lande.
- Sammenligning med dansk lovgivning, regulering og praksis.
- Perspektiver fx i forhold til hvordan konkret regulering i Danmark evt. kan tilpasses for at fremme en ny forretningsmodel og samtidig sikre diverse beskyttelseshensyn.
- Metoder og data.