Nyhed

Erhvervsstyrelsen indleder undersøgelse af Østjysk Boligs eksterne revision

Erklæringer afgivet på Østjysk Boligs årsregnskaber undersøges nu af Erhvervsstyrelsen.

  • 21. april 2021
  • Kontrol og tilsyn

Erhvervsstyrelsen har på baggrund af den offentliggjorte advokatundersøgelse vedrørende eventuelle uregelmæssigheder i driften/administrationen af Østjysk Bolig, dateret den 6. april 2021, og den offentlige bevågenhed om svindelen i Østjysk Bolig besluttet at iværksætte en undersøgelse af revisionen af flere af årsregnskaberne for Østjysk Bolig.

Erhvervsstyrelsen er tilsynsmyndighed for revisorer og revisionsvirksomheder og kan af egen drift iværksætte undersøgelser, hvis der er risiko for, at en revisor har overtrådt revisorlovgivningen og hvidvaskloven.

Pressekontakt:

Pressekoordinator Søren Møller Nielsen
[email protected]
T: 35 29 14 30