Nyhed

Bred debat om fremtidens planlov: send idéer til bedre byer og landdistrikter

Høringsportalen "Fremtidens planlov – bedre byer og landdistrikter" er åbnet. Alle ideer og forslag fra borgere og kommuner i alle egne af landet og fra fagfolk, forskere og interesseorganisationer er velkomne.

  • 17. december 2019
  • Udvikling og vækst i hele Danmark

Planloven er med til at sætte rammerne for, hvordan vi indretter vores land og vores byer i hele Danmark. Udfordringerne i planlægningen ændres med udviklingen i samfundet. Store forandringer som fx urbanisering, den teknologiske udvikling og grøn omstilling påvirker arealplanlægningen for både byer og land.

I 2017 blev planloven ændret, så kommuner, virksomheder og borgere fik nye muligheder for at påvirke udviklingen. Det blev også besluttet at evaluere loven efter tre år. Derfor inviterer Erhvervsministeriet nu alle til at komme med ideer og forslag til, hvordan planlovgivningen bedst kan imødekomme nutidens og fremtidens udfordringer.

Ideer indsamles via Erhvervsstyrelsens høringsportal, som er åben indtil 31. januar 2020, kl. 12.

Læs mere om høringen på Planinfo