Nyhed

Arrangement: Hvordan støtter og beskytter vi bedst dansk teknologi og forskning?

Kom med når danske myndigheder og forskningsinstitutioner giver deres bud på, hvordan vi beskytter dansk teknologi og forskning, samtidig med at danske virksomheder får de bedste vilkår for handel og vækst. Arrangementet foregår på Forsvarsakademiet den 2. oktober.

  • 4. september 2023
  • Digitalisering og nye forretningsmodeller
  • Udvikling og vækst i hele Danmark

Erhvervsstyrelsen arbejder tæt sammen med andre myndigheder, virksomheder – herunder forsvarsindustri – og forskningsinstitutioner for at opnå den bedste balance mellem støtte til, og beskyttelse af, kritiske teknologier.

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for de danske eksportkontrolregler, investeringsscreening og sanktioner, der har til formål at styrke dansk og international sikkerhed og beskytte dansk kritisk teknologi fra at falde i de forkerte hænder.

Til dette arrangement den 2. oktober kl 13.00-16.00 på Forsvarsakademiet vil Erhvervsstyrelsen, andre myndigheder og forskningsinstitutioner komme med indlæg, og der vil også være en afsluttende paneldebat og spørgsmål.

Du kan læse mere og tilmelde dig på Forsvarsakademiets hjemmeside