Afskaffelse af iværksætterselskaber

Her kan du læse om afskaffelsen af iværksætterselskaber, herunder hvordan du skal forholde dig, hvis du har et iværksætterselskab.

  • Opdateret 13. maj 2019

Folketinget har vedtaget at udfase virksomhedsformen iværksætterselskab (IVS). Det betyder, at det ikke længere er muligt at stifte nye iværksætterselskaber. Grunden til afskaffelsen af selskabsformen er, at den i større omfang end forventet har medført en forhøjet risiko for svig, hvor skatte- og afgifts restancer er næsten dobbelt så høje som for enkeltmandsvirksomheder.

Eksisterende iværksætterselskaber skal inden inden den 15. april 2021 omregistreres til anpartsselskaber (ApS) eller opløses. Ellers kan de blive sendt til tvangsopløsning.

  • Det er ikke længere muligt stifte iværksætterselskaber, eller oprette dem på anden vis.
  • Alle eksisterende iværksætterselskaber skal inden 15. april 2021 omregistreres til anpartsselskaber eller opløses. Ellers kan virksomheden blive sendt til tvangsopløsning.
  • Det er ikke længere muligt at genoptage som iværksætterselskab, hvis dit iværksætterselskab er blevet sendt til tvangsopløsning.  
  • Kapitalkravet til anpartsselskaber er sænket fra 50.000 til 40.000

Alle eksisterende iværksætterselskaber skal inden 15. april 2021 omregistreres til anpartsselskaber eller opløses. Ellers kan virksomheden blive sendt til tvangsopløsning.

I forbindelse med udfasningen af iværksætterselskaber er kapitalkravet for anpartsselskaber blevet reduceret fra 50.000 kr. til 40.000 kr. Et iværksætterselskab skal derfor have 40.000 kr., hvis det skal omregistreres.  

Krav til omregistrering:

  • Selskabskapitalen og den særlige reserve skal udgøre mindst 40.000 kr.
  • Selskabets generalforsamling træffer beslutning om omregistrering, ændring af selskabets vedtægter og om nødvendigt forhøjelse af selskabskapitalen
  • Selskabets vedtægter skal opfylde kravene for anpartsselskaber, det betyder blandt andet at selskabets navn skal ændres og at selskabskapitalen skal ændres til mindst 40.000 kr.
  • Det er en betingelse for omregistreringen, at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand, om, at kapitalen er til stede
  • De påkrævede dokumenter for omregistrering findes i vejledningen

Opløsning af iværksætterselskaber

Ønsker du ikke at omregistrere iværksætterselskabet til et anpartsselskab, vil det være muligt at opløse selskabet efter de almindelige regler om opløsning af selskaber.

 

Vejledninger