Whistleblowerordning til anmeldelse af forhold i forbindelse med ansættelse eller anden tilknytning til Erhvervsstyrelsen

Whistleblowerordningen kan anvendes af:

• personer, der arbejder for Erhvervsstyrelsen, herunder overenskomstansatte, deltids- og fuldtidsansatte og tjenestemænd, frivillige samt lønnede og ulønnede praktikanter.  
• personer, der tidligere har arbejdet for Erhvervsstyrelsen, og som indberetter om oplysninger, som vedkommende er kommet i besiddelse af i den periode, personen arbejdede for myndigheden.  
• personer, som endnu ikke er begyndt at arbejde hos en omfattet myndighed, men som indberetter oplysninger, der er erhvervet i forbindelse med ansættelsesprocessen eller forhandlinger forud for indgåelse af kontrakten.  
• samarbejdspartnere, som Erhvervsstyrelsen har et kontinuerligt eller formaliseret samarbejde med, herunder private virksomheder (fx leverandører og underleverandører).  
• personer, der arbejder under tilsyn og ledelse af fx en af Erhvervsstyrelsens kontrahenter, underleverandører eller leverandører.  

Andre, fx borgere eller virksomheder, der alene har tilknytning til styrelsen som følge af, at vedkommende har en sag til behandling/afgørelse hos Erhvervsstyrelsen, eller har rettet øvrig henvendelse til styrelsen, vil som udgangspunkt ikke kunne anvende ordningen. 

For at indberette et forhold i whistleblowerordningen forudsættes det, at der er viden eller begrundet mistanke om, at der er begået alvorlige:

• strafbare forhold, fx overtrædelse af tavshedspligten, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse mv.
• overtrædelser af lovgivningen, fx lovgivning om magtanvendelse, forvaltningsloven, databeskyttelseslovgivningen, offentlighedsloven el.lign.
• overtrædelser af forvaltningsretlige principper, fx undersøgelsesprincippet, krav om saglighed, magtfordrejningsgrundsætningen og proportionalitet el.lign.
• grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, fx om tjenesterejser, gaver og regnskabsaflæggelse mv.
• grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, fx grov chikane, herunder af seksuel karakter.
• bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.

Oplysninger om øvrige forhold er ikke omfattet af ordningen.

Du bør altid have konkret viden eller begrundet mistanke om, at der er begået sådanne alvorlige forhold, inden du benytter dig af whistleblowerordningen.

Erhvervsstyrelsens whistleblowerordning giver mulighed for anonymt at indsende oplysninger om kritisable forhold til en betroet whistleblowerenhed, som kan undersøge forholdene nærmere. Via systemet kan du have en opfølgende dialog med whistleblowerenheden. Denne dialog er ligeledes anonym.

Det er kun betroede sagsbehandlere fra whistleblowerenheden, som kan tilgå din indberetning.

Hvis du sender oplysninger ind til whistleblowerordningen fra en computer, der er på Erhvervsstyrelsens netværk, eller via linket til den digitale whistleblowerportal på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, vil dette kunne blive registreret som led i den almindelige logning af brugeraktiviteter på Erhvervsstyrelsens netværk.

Dette kan undgås ved at indtaste web-adressen [https://erst.sit-wb.dk] til whistleblowerportalen i en browser på en privat eller offentlig computer, der ikke er tilkoblet Erhvervsstyrelsens netværk.

Herudover kan du anvende TOR browseren, som giver yderligere beskyttelse af anonymitet.

Hvis du ikke er komfortabel med at indberette direkte til Erhvervsstyrelsen, eller hvis du er i tvivl om, at din indberetning behandles objektivt af vores whistleblowerenhed, kan du alternativt foretage din indberetning til Datatilsynet, der forestår en ekstern og uafhængig whistleblower kanal.

Erhvervsstyrelsen behandler løbende indberetninger til whistleblowerordningen, og behandlingen sker i fortrolighed.

Indberetningerne behandles af følgende personer:

• Chefen for styrelsens Team Jura 
• Chefen for styrelsens Direktionssekretariat 
• En af styrelsens HR-partnere 

Vi kan have behov for at stille dig spørgsmål for at sikre, at sagen kan belyses tilstrækkeligt til, at den kan behandles. Vi kommunikerer kun med dig via vores digitale whistleblowerportal. Derfor er det vigtigt, at du følger med i sagen ved løbende at logge dig ind, og svare på eventuelle spørgsmål fra os.

Når du indsender indberetningen, får du på kvitteringsbilledet en 16-cifret kode. Denne kode skal du anvende for til tilgå din indberetning, og der er derfor vigtigt at du gemmer koden. Mister du koden, mister vi muligheden for at kommunikere med dig.

Ved indberetning af forholdet opnår du som udgangspunkt ikke status som part i sagen, og det vil derfor ikke kunne forventes, at Erhvervsstyrelsen holder dig orienteret om de enkelte og konkrete skridt, styrelsen har taget i sagen. Se mere nedenfor.

Erhvervsstyrelsen undersøger alle indberetninger grundigt. Hvis undersøgelsen viser kritisable forhold, er der forskellige reaktionsmuligheder:

• Hvis der er tale om overtrædelse af straffelovgivningen, kan forholdet blive anmeldt til politiet.  
• Vedrører sagen alvorlige fejl og/eller forsømmelser begået af en ansat i myndigheden, kan det medføre negative ansættelsesretlige reaktioner, herunder disciplinære sanktioner, fx advarsel eller afskedigelse. Reaktionen/sanktionen afhænger af de regler, der gælder for den enkelte ansatte.  
• Vedrører sagen alvorlige fejl og/eller forsømmelser begået af en samarbejdspartner, kan det medføre kontraktretlige konsekvenser for samarbejdspartneren, fx kontraktophævelse.

Personer, der indgiver oplysninger til whistleblowerordningen, vil som udgangspunkt senest tre måneder efter indberetningen blive orienteret om sagens behandling. Dette forudsætter dog, at der ikke er indgivet en anonym anmeldelse. I særlige tilfælde, fx ved komplekse indberetninger, vil fristen for orientering kunne forlænges til seks måneder. Orienteringen kan dog i visse tilfælde være begrænset af regler om tavshedspligt mv.

De almindelige forvaltningsretlige regler finder i øvrigt anvendelse. En indberetning til whistleblowerordningen vil ikke i sig selv medføre, at whistlebloweren bliver part i en sag i den myndighed, som indberetningen vedrører, herunder opnår de almindelige partsrettigheder (fx partshøring, begrundelse, partsaktindsigt og mulig klageadgang). Der kan dog være tilfælde, hvor en whistleblower har partsstatus i en sag, som indberetningen omhandler eller giver anledning til.

Der kan efter gældende regler være adgang til at få aktindsigt i navnet på den person, der har indgivet oplysningerne, hvis indberetningen ikke er indgivet anonymt. Fx kan de personer, som oplysningerne drejer sig om, have ret til at vide, hvem der har indgivet oplysningerne.

Beskyttelse mod repressalier og lignende

Du er som whistleblower beskyttet mod repressalier via lov nr. 1436 af 29/06/2021 om beskyttelse af whistleblowere.

Dette betyder at personer, der indgiver indberetninger til whistleblowerordningen, som opfylder ordningens betingelser, er beskyttet mod negative konsekvenser forbundet med en indberetning afgivet i god tro.

Ved vurderingen af, om en indberetning er afgivet i god tro, skal det indgå, om den indberettende person havde rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at de indberettede oplysninger var omfattet af whistleblowerordningens anvendelsesområde. 

Hvis en ansat benytter sig af whistleblowerordningen, kan det ikke i sig selv føre til afskedigelse eller andre former for direkte eller indirekte sanktionering, som fx ændring af den ansattes arbejdsområde, eller at den ansatte ikke tilgodeses i forbindelse med tildeling af løntillæg. 

Der kan dog være tilfælde, hvor følgevirkningerne af, at en ansat lovligt benytter sig af sin meddelerret, er af en så alvorlig karakter, at det kan være relevant fx at tilbyde ændret opgaveportefølje, rokering eller andet af ledelsen passende foranstaltninger. 

Hvis man som ansat oplever at blive mødt med negative (ledelses-)reaktioner, fordi man har benyttet whistleblowerordningen, kan man rette henvendelse til whistleblowerenheden, sin tillidsrepræsentant eller faglige organisation. Har en ansat oplevet uberettigede ansættelsesretlige reaktioner som følge af at have indgivet en indberetning, kan den ansatte tilkendes erstatning, godtgørelse eller økonomisk kompensation efter de til enhver tid gældende regler herom.

De personer, som oplysningerne omhandler, vil normalt blive underrettet, hvis der indgives oplysninger om dem. Den omhandlede person vil således modtage underretning, når sagen henlægges, hvis den er åbenbart grundløs, ligesom den omhandlede person vil blive involveret i forløbet, hvis sagen realitetsbehandles. Den omhandlede person har i den forbindelse ret til at bede om at få rettet forkerte oplysninger.

Læs om vores behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder

De almindelige forvaltningsretlige regler finder anvendelse. En indberetning til whistleblowerordningen vil ikke i sig selv medføre, at whistlebloweren bliver part i en sag i Erhvervsstyrelsen, herunder opnår de almindelige partsrettigheder (fx partshøring, begrundelse, partsaktindsigt og mulig klageadgang). Der kan dog være tilfælde, hvor en whistleblower har partsstatus i en sag, som indberetningen omhandler eller giver anledning til.

Det bemærkes, at der efter gældende aktindsigtsregler efter omstændighederne bl.a. kan være adgang til at få aktindsigt i navnet på den person, der har indgivet oplysningerne, hvis indberetningen ikke er indgivet anonymt. Fx kan de personer, som oplysningerne drejer sig om, have ret til at vide, hvem der har indgivet oplysningerne.

Hvis der på baggrund af de indsamlede oplysninger gennemføres en disciplinær sanktion over for den ansatte, indberetningen vedrører, eller der i øvrigt foreligger grunde til, at det er sagligt og nødvendigt fortsat at opbevare oplysninger om den ansatte, vil oplysningerne blive opbevaret i den pågældendes personalemappe.