Vejledning om

Teknisk vejledning og dokumentation for Regnskab 2.0: Taksonomier, aktuelle

  • Version 2020
  • Seneste opdatering 27. november 2020

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Lovgrundlag

1
Kapitel
XBRL-taksonomier

De elementer, der kan indgå i et digitalt regnskab, fastlægges i en såkaldt taksonomi. Taksonomier er indholdsfortegnelser eller skabeloner for finansiel rapportering.

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en separat taksonomi til brug for virksomheder, som henholdsvis aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven (ÅRL) og/eller efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS)

1.1. Inline XBRL

iXBRL (inline XBRL) er en standard for indlejring af XBRL-fragtmenter i et HTML-dokument. Så kan dokumentet vises i en browser, og XBRL-data i dokumentet kan automatisk viderebearbejdes.

iXBRL blev i april 2010 anbefalet af XBRL international og anvendes i dag i flere løsninger. Fx benyttes iXBRL, når virksomheder i England afleverer selvangivelsen til det engelske skattevæsen.

Information om den engelske løsning

Både Regnskab Basis og Regnskab Special, herunder system til systemløsningen er kompatible med iXBRL. I Regnskab Basis anvendes iXBRL som præsentationsformat, og Regnskab Special, herunder system til systemløsningen er blevet videreudviklet, så det er blevet muligt at aflevere årsrapporten iXBRL-format.

Se specifikation for iXBRL

2
Kapitel
ÅRL-taksonomien

Denne taksonomi anvendes af virksomheder, der udarbejder årsrapport efter reglerne i Årsregnskabsloven.

I taksonomien er det alle informationer af årsrapporten, som er omfattet, herunder virksomhedsoplysninger, beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, ledelsesberetning, påtegninger, note-tekster, godkendelsesdatoer, navne på ledelse og revisor osv.  

Herudover indeholder taksonomien information om selskabsselvangivelsen til Skat og regnskabsoplysninger til Danmarks Statistik. Dette kaldes for elementer i taksonomien.

Der er lagt vægt på, at taksonomien er praktisk anvendelig og i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

En virksomheds årsrapport, der er udarbejdet efter taksonomien kan godt være i overensstemmelse med årsregnskabsloven, uden at virksomheden har valgt at udfylde alle taksonomiens elementer.

2.1. Dokumentation og vejledning til ÅRL-taksonomien

2.2. Ændringsoversigt til ÅRL taksonomi 1.10.2020 over væsentlige ændringer

Erhvervsstyrelsen har offentliggjort taksonomi af 1.10.2020, hvor der er foretaget en række ændringer, som følge af ændringen af årsregnskabsloven samt en række brugerønsker.
Dette dokument beskriver de væsentligste forskelle mellem taksonomien af 1.10.2019 og taksonomien af 1.10.2020.

Danmarks Statistik

Ift. Danmarks Statistik er der foretaget mindre tilpasninger.

Gl. felt navn
Nyt felt navn
PurchaseOfGoodsForResale CostOfGoodsForResale
PurchaseOfRawMaterialsConsumablesAnd-PackagingMaterials CostOfRawMaterialsConsumable-sAndPackagingMaterials

Børne- og Undervisningsministeriet, styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Herudover er der i taksonomien medtaget særlige entrypoints ifm. den kommende indberetning for institutioner.
Regulerede institutioners årlige indberetning af regnskabsmateriale skal fra og med regnskabsåret 2020 foretages via Erhvervsstyrelsens indberetningsplatform på virk.dk.
Ændringen følger af Styrelsen for Undervisning og Kvalitets (STUK) målsætning om øget automatisering af institutionernes årlige indberetning af årsrapporter, revisionsprotokollater mv. og en målsætning om øget anvendelse af fælles it-løsninger i staten.

Væsentligste ændringer vedr. årsrapporter til Erhvervsstyrelsen:

Nedenfor er de væsentligste forskelle beskrevet. 

[Nyt entrypoint]

I 2020-taksonomien er der oprettet et nyt entrypoint, som kun omhandler det supplerende bilag om nettoomsætning, som skal medsendes, hvis oplysning om nettoomsætning ikke er en del af årsrapporten, jf. lov nr. 642 af 19. maj 2020 (kontrolpakken). Entrypoint: Required Information.

[000.00 General and submission data]

Det er muligt at angive information om medlemmer af tilsynsråd.
En væsentlig ændring i taksonomien er fjernelsen af elementet: DateOfApprovalOfReport. Det er Erhvervsstyrelsens erfaring, at elementet ikke benyttes korrekt. Elementet er tiltænkt dato for godkendelse af årsrapporten for fonde, hvorimod elementet om generalforsamlingsdato er tiltænkt alle andre virksomheder. Ud fra data ses det, at elementerne blandes sammen, og at der således ikke er god kvalitet af data på dette område. Derfor er elementet slettet, og feltet DateOfGeneralMeeting har fået en mere sigende labelbeskrivelse, så både fonde og virksomheder kan benytte feltet.

[102.00 Revisors påtegning]

Forordning (EU) nr. 2019/815 (ESEF-forordningen) fastsætter nærmere krav til opmærkning af koncernregnskabet i den maskinlæsbare del af årsrapporten. Der er derfor indsat et element til brug for revisors erklæring (AuditorsReportOnXbrlTagging). 

[200.00 Ledelsesberetning]

Som følge af tilføjelsen af årsregnskabslovens § 99 d er der nu mulighed for at redegøre for virksomhedens politik for dataetik.
Herudover er der som led i Erhvervsstyrelsens arbejde med at formulere forslag til, hvordan redegørelsen for samfundsansvar kan blive mere datadreven og værdiskabende, bl.a. peget på, at der bør udvikles et idékatalog med ikke-finansielle nøgletal. 
Idékataloget vil være til frivillig afbenyttelse, og det har til hensigt at inspirere virksomhederne til at indtænke yderligere nøgletal i deres redegørelse for samfundsansvar.
Det vil derfor fremover være muligt for virksomhederne at indberette en række ESG-nøgletal i en overskuelig form, såfremt ESG-tallene oplyses i årsrapporten. Nøgletallene er angivet i forbindelse med Redegørelse for samfundsansvar. Der er ligeledes tilføjet et frivilligt element til angivelse af, hvorfor virksomheden ikke har processer for due diligence.

[400.00 og 401.00 Balance]

Der er tilføjet elementer om feriepengeforpligtelser, kapitalandele i joint ventures, gæld til kreditinstitutter.

[803.00 Oplysning om gældsforpligtelser udover hensatte forpligtelser]

Der er tilføjet elementer om Information om øvrige rettigheder udstedt af virksomheden.
 

3
Kapitel
IFRS taksonomien

Denne taksonomi anvendes af virksomheder, der aflægger årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, IFRS.

I taksonomien er det alle informationer af årsrapporten, som er omfattet, herunder virksomhedsoplysninger, beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, ledelsesberetning, påtegninger, note-tekster, godkendelsesdatoer, navne på ledelse og revisor osv.

Der er lagt vægt på, at taksonomien er praktisk anvendelig og i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder.

En virksomheds årsrapport, der er udarbejdet efter taksonomien, kan godt være i overensstemmelse med IFRS, uden at virksomheden har valgt at udfylde alle taksonomiens elementer.

3.1. Dokumentation og vejledning til IFRS-taksonomien

3.2. Udvidelse af IFRS taksonomien

Virksomheder, der aflægger årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, IFRS har mulighed for at foretage en udvidelse (extension) af taksonomien.

Udvidelsen indsendes efterfølgende til Erhvervsstyrelsen samtidig med årsrapporten i henholdsvis PDF og XBRL.

En udvidelse af taksonomien er en teknisk øvelse, der kræver inddragelse af personer med XBRL-kompetencer. Erhvervsstyrelsen opfordrer virksomheder til at tage udgangspunkt i styrelsens eksempel på en udvidelse.