Vejledning om

Selskabsretlig og regnskabsretlig regulering af tilskud indenfor en koncern

Det er gennem de senere år blevet mere aktuelt at yde tilskud mellem virksomheder indenfor samme koncern. Dette har medført, at der er rejst spørgsmål til, hvordan disse tilskud skal behandles både selskabsretligt og i årsrapporten. Formålet med dette notat er at redegøre for de oftest forekommende problemstillinger og hvordan disse skal behandles fremover.

  • Version 1.0
  • Seneste opdatering 28. april 2009

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Lovgrundlag

Følgende situationer beskrives i notatet:

  • Tilskud fra moder- til dattervirksomhed
  • Tilskud fra datter- til modervirksomhed
  • Tilskud fra én dattervirksomhed til en anden dattervirksomhed

Dette notat omhandler ikke sædvanlige, forretningsmæssige tilskud, som f.eks. markedsføringstilskud som ydes til distributører både internt i koncernen og til uafhængige distributører. Notatet omfatter heller ikke deltagelse i en koncernintern cash pool, som foregår på sædvanlige forretningsmæssige vilkår.

Den regnskabsmæssige behandling er beskrevet ud fra årsregnskabslovens bestemmelser. Det er således ikke i dette notat taget stilling til,
hvorledes tilskud skal behandles efter IFRS.

Notatet fokuserer på kontante tilskud, men kan naturligvis anvendes på samme måde ved gældseftergivelser.

Notatets udgangspunkt er tilskud mellem koncernvirksomheder, hvor der er tale om, at modervirksomheden ejer 100% af dattervirksomhederne. Notatet omhandler således ikke de særlige problemstillinger som opstår, når der er minoritetsinteresser i en dattervirksomhed.

1
Kapitel
Regnskabsmæssig behandling

Skal tilskuddet indgå i resultatopgørelsen eller direkte på egenkapitalen?

Først skal der tages stilling til den principielle behandling af tilskud i årsregnskabet. Her er der 2 muligheder:

  1. modtagelse og ydelse af tilskud betragtes som indtægter hhv. omkostninger, der skal indregnes i resultatopgørelsen, eller
  2. modtagelse og ydelse af tilskud betragtes som indskud, udlodning og uddeling, der sker som led i kapitalfremskaffelse, tilbageførsel af indskudt kapital henholdsvis fordeling af overskud til virksomhedsdeltagerne og skal derfor indregnes direkte på egenkapitalen.

Udgangspunktet er, at transaktionerne opfylder første del af definitionerne på indtægter og omkostninger, jf. bilag 1, C 10 og C 12, til årsregnskabsloven.

Indskud fra ejere undtages dog direkte i 2. pkt. i definitionen på indtægter.

Det samme gør udlodning og uddeling til ejere i 2. pkt. til definitionen af omkostninger.

Dette underbygges af årsregnskabslovens § 49, stk. 3, hvor det fremgår, at indskud, udlodning og uddeling, der sker som led i kapitalfremskaffelse, tilbageførsel af indskudt kapital henholdsvis fordeling af overskud til virksomhedsdeltagerne, ikke må indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen.

§ 49, stk. 3, vedrører den virksomhed, som modtager indskud eller foretager udlodning eller uddeling.

De tilskud, der i denne forbindelse ydes, er udtryk for, at en ejer ønsker at flytte kapitalen mellem virksomhederne i en koncern. Transaktionerne har ikke karakter af driftsmæssige dispositioner, som salg af varer m.v., men er alene udtryk for ejerens ønske om at omfordele kapitalen.

Tilskuddene har karakter af kapitalindskud eller udlodning, alt efter hvilket selskab man ser transaktionen fra. Tilskuddene skal derfor ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen.

Indregningen på egenkapitalen sker direkte på de frie reserver under egenkapitalen (overkurs ved emission eller overført overskud/
underskud), da der ikke er tale om en kapitaludvidelse, jf. nedenfor om de selskabsretlige forhold.

Ovenstående er gældende, når der ydes tilskud nedad i en koncern – her vil tilskuddet ikke påvirke resultatopgørelsen, hverken i den modtagende eller den afgivende virksomhed. For den virksomhed, som yder tilskuddet, er der tale om en investering i kapitalandele, som er omfattet af den generelle bestemmelse i årsregnskabslovens § 36. For den modtagende virksomhed er der tale om indskud fra ejer.

Hvis der derimod ydes tilskud opad i en koncern, kan dette påvirke resultatopgørelsen i den modtagende virksomhed. Tilskuddet vil dog heller ikke her påvirke resultatopgørelsen i den afgivende virksomhed.

Den regnskabsmæssige behandling hos modervirksomheder, som modtager tilskud fra en dattervirksomhed, afhænger af, om modervirksomheden anvender indre værdis metode eller kostpris som målegrundlag på investeringerne i dattervirksomhederne. Hvis den anvender kostpris, vil tilskuddet være at betragte som en indtægt, som skal indregnes i resultatopgørelsen. (Hvis der er tale om, at man udlodder indtjening, der er optjent før overtagelsen, kan der dog ikke ske indregning som indtægt i resultatopgørelsen. Her er udbyttet udtryk for en tilbagebetaling af den foretagne investering.) Hvis den anvender indre værdis metode, er tilskuddet at betragte som en realisation af tidligere opskrivninger og påvirker
derfor ikke resultatopgørelsen.

En særlig situation opstår, når der skal ydes tilskud fra én dattervirksomhed til en anden dattervirksomhed – tilskud mellem søstervirksomheder. Dette ville næppe ske, hvis ikke der var en koncernforbindelse, hvorfor det reelt er modervirksomheden, som disponerer og beslutter, at der skal gives et tilskud. Substansen er derfor, at tilskuddet går via modervirksomheden, hvorfor tilskuddet skal behandles som modtaget udbytte hos modervirksomheden og efterfølgende et indskud i den dattervirksomhed,
som modtager tilskuddet.

Tilskuddene skal præsenteres på denne måde, selv om den fysiske betaling går direkte fra den ene dattervirksomhed til den anden.

Skematisk kan den regnskabsmæssige behandling af tilskuddene i en koncern vises således:

Den regnskabsmæssige behandling af tilskuddene i en koncern
Situation Modervirksomhed
(indre
værdi)
Modervirksomhed
(kostpris)
Dattervirksomheden
1. Tilskud fra moder- til dattervirksomhed Tilgang på kapitalandelen, jf. § 36 Tilgang på kapitalandelen, jf. § 36 Indskud af egenkapital, jf. § 49, stk. 3
2. Tilskud fra datter- til modervirksomhed Afgang på kapitalandelen, jf. § 43a, stk. 4 Udbytteindtægt, jf. § 49, stk. 1 Udlodning af udbytte, jf. § 49, stk. 3
3. Tilskud fra en dattervirksomhed
til en anden dattervirksomhed
Afgang på kapitalandelen i
ydervirksomheden, § 43a, stk. 4, og tilgang på kapitalandelen i modtagervirksomheden, jf. § 36
Udbytteindtægt fra ydervirksomheden, jf. § 49, stk. 1, og tilgang på kapitalandelen i modtagervirksomheden, jf. § 36 Ydervirksomheden: Udlodning af udbytte til modervirksomheden, jf. § 49, stk. 3
Modtagervirksomheden: Indskud af egenkapital, jf. § 49, stk. 3

Regnskabsmæssig behandling i koncernregnskabet

Koncernregnskabet påvirkes ikke af tilskud mellem koncernvirksomheder omfattet af konsolideringen, da der sker eliminering af sådanne tilskud i koncernregnskabet.

2
Kapitel
Selskabsretlige problemstillinger

De selskabsretlige forhold er beskrevet ud fra bestemmelserne i aktieselskabsloven. Bestemmelserne i anpartsselskabsloven svarer dog i det store og hele hertil.

Nedenfor fokuseres det på de særlige bestemmelser, som skal iagttages, når der skal ydes tilskud. Herudover skal de almindelige bestemmelser om f.eks. forsvarlig formueforvaltning og beskyttelse af kreditorer, minoritetsaktionærer m.v., naturligvis iagttages.

Situationen for den afgivende virksomhed

Reglerne afhænger af, fra hvem og til hvem tilskuddet ydes. Hvis der er tale om tilskud fra en modervirksomhed til dens dattervirksomhed, er dette ikke reguleret af aktieselskabsloven. Her er der tale om et tilskud, som ikke forringer modervirksomhedens formue – idet værdien af kapitalandelene i dattervirksomheden må antages at stige mindst lige så meget, som tilskuddet udgør.

Er der derimod tale om, at en dattervirksomhed yder tilskud til modervirksomheden, skal aktieselskabslovens almindelige regler for udbytte og anden kapitalafgang iagttages. Aktieselskabsloven regulerer udtømmende mulighederne for, at et aktieselskab overfører midler til dets ejere.

Ifølge aktieselskabslovens § 109 kan uddeling af virksomhedens midler kun finde sted som udbytte (ordinært eller ekstraordinært), nedsættelse af aktiekapitalen eller ved opløsning af virksomheden. Tilskud skal følge de almindelige udbytteregler. Det betyder, at tilskuddet skal besluttes af generalforsamlingen, hvis det er ordinært udbytte, eller af bestyrelsen, hvis det er ekstraordinært udbytte, efter forudgående bemyndigelse fra generalforsamlingen. Derudover skal de almindelige krav til dokumenter være overholdt således, at der skal foreligge en årsrapport eller mellembalance som grundlag for beslutningen, som blandt andet udviser tilstrækkelige frie reserver til at gennemføre udlodning.

Det er således ikke muligt at omgå aktieselskabslovens bestemmelser om udbyttebetaling m.v. ved at benævne en betaling ”tilskud” i stedet for ”udbytte”.

En særlig situation opstår, hvor der ydes tilskud fra en dattervirksomhed til en anden dattervirksomhed – tilskud mellem søstervirksomheder. Medmindre der er tale om sædvanlige forretningsmæssige tilskud ville dette aldrig ske, hvis ikke der var en koncernforbindelse, hvorfor det reelt er modervirksomheden, som disponerer og beslutter, at der skal gives et tilskud.

Substansen er derfor, at tilskuddet går via modervirksomheden, hvorfor tilskuddet skal behandles som modtaget udbytte
hos modervirksomheden og efterfølgende et indskud i den dattervirksomhed, som modtager tilskuddet. Den afgivende virksomhed skal derfor iagttage de samme bestemmelser, som hvis der var tale om tilskud til modervirksomheden. Dette gælder uanset, at den fysiske betaling sker direkte til den anden dattervirksomhed.

Tilsvarende gælder, hvis der gives tilskud fra en dattervirksomhed til en bedstemodervirksomhed. Her skal udbyttereglerne iagttages både for dattervirksomheden og dennes umiddelbare modervirksomhed.

Situationen for den modtagende virksomhed

Da der ikke er tale om forhøjelser af den registrerede kapital, er der ingen særlige selskabsretlige bestemmelser, som skal iagttages.

Sammenfatning af de selskabsretlige regler

Samlet kan de selskabsretlige forhold summeres således:

Situation Modervirksomhed Dattervirksomhed
1. Tilskud fra moder til dattervirksomhed Ingen selskabsretlige begrænsninger Ingen selskabsretlige begrænsninger
2. Tilskud fra datter- til modervirksomhed Ingen selskabsretlige begrænsninger De almindelige selskabsretlige regler for udbytte og anden kapitalafgang skal iagttages
3. Tilskud fra en dattervirksomhed til en anden dattervirksomhed Ingen selskabsretlige begrænsninger Ydervirksomheden: De almindelige selskabsretlige
regler for udbytte og anden kapitalafgang skal iagttages
Modtagervirksomheden: Ingen selskabsretlige
begrænsninger.