Vejledning om Rekonstruktionsbehandling

Reglerne om rekonstruktionsbehandling blev indført ved lov nr. 718 af 25. juni 2010 og findes hovedsageligt i konkurslovens Afsnit I A, der består af kapitel 2-2 f. Lovændringen medførte en række konsekvensændringer i relateret lovgivning, herunder i selskabsloven. Bestemmelserne vedrørende rekonstruktionsbehandling blev sat i kraft den 1. april 2011 ved bekendtgørelse nr. 208 af 15. marts 2011.

Reglerne om rekonstruktionsbehandling erstattede reglerne om betalingsstandsning og forhandling om tvangsakkord, og i henhold til forarbejderne til lovændringen var formålet med indførelsen af rekonstruktionsinstituttet at forbedre mulighederne for, at virksomheder, der har økonomiske vanskeligheder, kan videreføres i stedet for at erklæres konkurs. 

Lovændringen skabte således de lovgivningsmæssige rammer for at understøtte bestræbelser på at videreføre levedygtige virksomheder, samtidig med at kreditorernes interesser kunne tilgodeses.

Denne vejledning vedrører primært forholdene omkring registrering i Erhvervsstyrelsens IT-system set i forhold til forløbet for en rekonstruktionsbehandling. Vejledningen er således ikke en gennemgang af reglerne for rekonstruktionsbehandling.

Følgende bestemmelser blev indført i selskabsloven i anledningen af indførelsen af rekonstruktionsinstituttet:

• Forbud mod at stifter er under rekonstruktionsbehandling, jf. § 24, stk. 2.
• Suspension af 3 måneders fristen for anmeldelse af genoptagelse af selskaber under tvangsopløsning, hvis selskabet kommer under rekonstruktionsbehandling, jf. § 232, stk. 2, 2. pkt.
• Yderst begrænsede muligheder for at beslutte og registrere ændringer i et selskab under rekonstruktionsbehandling, hvori rekonstruktøren har overtaget ledelsen, jf. § 233, stk. 5.
• Et selskab under rekonstruktionsbehandling skal beholde sit navn med tilføjelsen ”under rekonstruktionsbehandling”, jf. § 234, stk. 1.

Herudover blev der foretaget en række konsekvensændringer i selskabsloven i følgende bestemmelser:

• § 37, stk. 1, om vurderingsmænd.
• § 233, stk. 1-3, om indgivelse af konkursbegæring, der blev udvidet til også at omfatte indgivelse af begæring om rekonstruktionsbehandling
• § 349, stk. 3, 1. pkt., om statusændring for filialers udenlandske hovedselskaber
• § 367, stk. 1, der opregner, hvilke bestemmelser i selskabsloven der er strafsanktionerede.

Der kan foretages registreringer vedrørende rekonstruktionsbehandling for følgende virksomhedsformer:

• Aktieselskaber, A/S
• Anpartsselskaber, ApS
• Iværksætterselskaber, IVS
• Partnerselskaber, P/S
• Erhvervsdrivende fonde, ERF
• Virksomheder, som i henhold til Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er registreret hos Erhvervsstyrelsen, eksempelvis andelsselskaber med begrænset ansvar samt kommanditselskaber og interessentskaber, hvor alle interessenterne, henholdsvis komplementarerne, er aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselskaber eller selskaber med tilsvarende retsform.

I praksis vil størstedelen af alle rekonstruktionsbehandlinger omhandle aktie- og anpartsselskaber, som samlet set betegnes kapitalselskaber.

Vejledningen vedrører således kapitalselskaber, men det anførte vil tilsvarende gøre sig gældende i forhold til andre virksomhedsformer, der kan komme under rekonstruktionsbehandling.

For så vidt angår filialer af udenlandske kapitalselskaber skal man være opmærksom på, at filialer ikke selvstændigt kan komme under rekonstruktionsbehandling, men at filialen omfattes, hvis det udenlandske hovedselskab kommer under rekonstruktionsbehandling, da en filial er en ”afdeling” af det udenlandske selskab. 

Den danske filials navn skal ændres som følge af ændring af det udenlandske selskabs status, jf. selskabslovens § 349, stk. 3, 1. pkt., men filialer ændrer ikke status deraf. Der skal ske anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, hvis et udenlandsk hovedselskab kommer under rekonstruktionsbehandling. Denne anmeldelse foretages i Erhvervsstyrelsens IT-system på Virk.

I det følgende vil forløbet for en rekonstruktionsbehandling blive gennemgået med fokus på relevante forhold i forbindelse med, hvad der skal registreres eller offentliggøres i Erhvervsstyrelsens IT-system.

For en gennemgang af det fuldkomne forløb for en rekonstruktionsbehandling henvises til konkurslovens bestemmelser herom samt forarbejderne hertil.

Udgangspunktet for, at en skyldner kan tages under rekonstruktionsbehandling, er at skyldneren er insolvent (i henhold til konkurslovens §§ 17-18). Skyldneren kan være såvel en fysisk som juridisk person, men denne vejlednings fokus er som tidligere nævnt på kapitalselskaber, hvorfor der fokuseres på skyldneren som juridisk person.

Rekonstruktionsbehandling kan begæres både af en kreditor eller af skyldneren selv. 

Når skyldneren er et selskab, og det ønsker at indlede en rekonstruktionsbehandling, kan begæring om rekonstruktionsbehandling kun indgives på selskabets vegne af det centrale ledelsesorgan Det vil sige bestyrelsen i selskaber, der har en bestyrelse, og ellers selskabets direktion. 

Hvis selskabet allerede er under likvidation eller tvangsopløsning, kan begæring om rekonstruktionsbehandling kun begæres af likvidator på vegne af selskabet. Hvis der ikke er udnævnt en likvidator, kan skifteretten af egen drift træffe afgørelse om rekonstruktionsbehandling.

Hvis en kreditor begærer rekonstruktionsbehandling mod et selskab som skyldner, kan rekonstruktionsbehandlingen indledes uden skyldnerens samtykke.

Det er alene skifteretten, der endeligt kan beslutte indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.

Når skifteretten imødekommer en begæring om rekonstruktionsbehandling, beskikker skifteretten altid en rekonstruktør samt en regnskabskyndig tillidsmand. I tilfælde af større og komplekse rekonstruktionsbehandlinger kan skifteretten beskikke flere rekonstruktører. Det er skifteretten, der træffer beslutning om, hvorvidt der er behov for en eller flere rekonstruktører.

Rekonstruktøren skal i samarbejde med skyldneren undersøge mulighederne for at rekonstruere det nødlidende selskab, mens tillidsmanden skal bistå skyldneren og rekonstruktøren med regnskabskyndig kompetence, herunder ved foretagelse af vurderingsopgaver mv.

Rekonstruktøren vil først og fremmest have til opgave at vurdere, hvorvidt selskabet isoleret set kan betragtes som levedygtigt, når der ses bort fra de aktuelle økonomiske vanskeligheder.

Samtidig med indledningen af rekonstruktionsbehandlingen indkalder skifteretten til møde med kreditorerne for at drøfte rekonstruktørens forslag til rekonstruktionsplan for selskabet. Skifteretten indrykker i den forbindelse mødeindkaldelsen i Statstidende. Mødet skal afholdes senest fire uger efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen. Rekonstruktøren skal straks offentliggøre mødeindkaldelsen i Erhvervsstyrelsens IT-system, jf. konkurslovens § 11 a, stk. 2. Denne mødeindkaldelse offentliggøres via Erhvervsstyrelsens selvbetjeningssystem på Virk under ”ændre virksomhed” og herefter ”virksomhedsmeddelelser”

Offentliggørelse af denne mødeindkaldelse medfører ikke, at selskabet ændrer status til at være under rekonstruktionsbehandling, jf. nedenfor om anmeldelse af et selskabs indtræden i rekonstruktion.

2.3.1. Registrering af statusændring

Når rekonstruktionsbehandlingen er besluttet af skifteretten, skal ”under rekonstruktionsbehandling” tilføjes selskabets navn, jf. selskabslovens § 234, stk. 1. Dette gøres ved anmeldelse til Erhvervsstyrelsen om indledning afrekonstruktionsbehandlingen. Det er ikke en ændring af selskabets navn, men anmeldelse om en ændring af selskabets status, som man kender det i forbindelse med eksempelvis konkurs. Det er således denne registrering, som medfører en reel ændring af selskabets status.

Selve registreringen foretages på Virk.Fristen for anmeldelse af denne statusændring er 2 uger fra datoen for skifterettens beslutning om indledning af rekonstruktionsbehandling 

Under en rekonstruktionsbehandling bevarer skyldneren som udgangspunkt retten til at disponere over virksomheden. Skyldneren kan dog ikke træffe væsentlige beslutninger uden rekonstruktørens samtykke. 

Rekonstruktøren kan, hvis kreditorerne ønsker dette, overtage ledelsen af virksomheden. Hvis rekonstruktøren overtager ledelsen i virksomheden, skal dette ligeledes registreres. i Erhvervsstyrelsens IT-system på Virk. Det fremgår ikke klart af hverken konkursloven eller selskabsloven, hvem der er ansvarlig for at anmelde indledningen af rekonstruktionsbehandlingen til Erhvervsstyrelsen. I henhold til selskabslovens § 9 påhviler der dog selskabets centrale ledelsesorgan et generelt ansvar for at anmelde registreringspligtige oplysninger til styrelsen.

Styrelsen oplever, at rekonstruktionsbehandlingen aldrig bliver anmeldt. Det er problematisk, da det er vigtigt, at selskabets omverden kender til selskabets reelle status, og det kan have stor betydning i forhold til visse frister over for Erhvervsstyrelsen, eksempelvis indsendelse af årsrapport.

For et overblik over hvem der skal foretage hvilke registreringer se også skema i kapitel 5.

I henhold til konkurslovens § 12 er udgangspunktet i rekonstruktionsbehandlingen, at skyldneren bevarer rådigheden over selskabet, der er under rekonstruktionsbehandling, hvilket betyder, at rekonstruktøren ikke overtager ledelsen af selskabet. Skyldneren må dog ikke foretage dispositioner af væsentlig betydning uden rekonstruktørens samtykke (jf. konkurslovens § 12, stk. 1). Som eksempler på dispositioner, der kun må foretages med rekonstruktørens samtykke, kan nævnes større vareindkøb, der ikke er led i den daglige drift, salg af fast ejendom eller værdifulde maskiner eller bortforpagtning af en væsentlig del af virksomheden.

Hvis rekonstruktionsbehandlingen er indledt uden skyldnerens samtykke, medfører det automatisk, at skifteretten i forbindelse med beslutning om indledning af
rekonstruktionsbehandling bestemmer, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af selskabet (Jf. konkurslovens § 11 a, stk. 3). Hermed overtager rekonstruktøren retten til at forpligte og tegne selskabet, og i øvrigt træffe afgørelse i virksomhedens forhold (Jf. konkurslovens § 12, stk. 5).

Når skyldneren er et selskab, hvor rekonstruktionsbehandlingen er indledt med skyldnerens samtykke kan skifteretten 
efterfølgende bestemme, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af selskabet, jf. konkurslovens § 12 a eller § 12 b.

2.4.1 Overtager rekonstruktøren ledelsens beføjelser?

Hvis rekonstruktøren har overtaget ledelsen af et selskab, , er det alene rekonstruktøren, der kan træffe afgørelse i selskabets forhold i det omfang, denne kompetence tilkommer selskabets ledelsesorganer. Det betyder, at rekonstruktøren ikke kan træffe afgørelse om forhold, hvor generalforsamlingen har beslutningskompetencen, herunder eksempelvis til at foretage vedtægtsændringer.

En valgt revisor fratræder ikke ved rekonstruktørens overtagelse af ledelse af selskabet, men 
rekonstruktøren kan under rekonstruktionsbehandlingen udpege en anden revisor (jf. konkurslovens § 12, stk. 6, 1. pkt.), selvom denne kompetence tilfalder generalforsamlingen. Ordningen svarer til det, der i dag kendes fra selskaber under tvangsopløsning, hvor skifteretten kan udpege revisor.

Når rekonstruktøren overtager ledelsen, skal rekonstruktøren registrere sig i Erhvervsstyrelsens IT-system (jf. konkurslovens § 12, stk. 6, 3. pkt.). I den forbindelse bliver medlemmerne af den hidtidige ledelse registreret som fratrådt, og tegningsreglen ændres, så det alene er rekonstruktøren, der kan forpligte selskabet. Erhvervsstyrelsen har set eksempler på, at rekonstruktøren registrerer sig ind i selskabets ledelse som direktør. Dette er ikke i overensstemmelse med lovgivningen, da rekonstruktøren skal registreres som rekonstruktør. Registrering af rekonstruktøren som direktør betyder i øvrigt også, at tegningsreglen ikke bliver ændret i overensstemmelse med skifterettens beslutning om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen.

Det er således vigtigt, at rekonstruktøren registreres i Erhvervsstyrelsen som rekonstruktør, hvis denne overtager ledelsens beføjelser. Det er rekonstruktøren selv, der har ansvaret for at registrere sig i Erhvervsstyrelsen.

Det bemærkes, at skifteretten kan afsætte en rekonstruktør, hvis særlige grunde taler for det, jf. konkurslovens § 11 g, stk. 1. Hvis rekonstruktøren, der afsættes, har haft overtaget ledelsen af selskabet, skal en ny rekonstruktør være opmærksom på at få registreret sig i Erhvervsstyrelsen, hvis denne ligeledes overtager ledelsen af selskabet.

Rekonstruktøren skal lede selskabet i henhold til den relevante selskabslovgivning, og den pågældende er herved undergivet de samme rettigheder og forpligtelser, som påhviler selskabets ledelsesorganer. Rekonstruktøren kan dog ikke indtræde i bemyndigelser, som efter de selskabsretlige regler er tildelt den tidligere ledelse af generalforsamlingen, eksempelvis til at foretage kapitalforhøjelser.

Generalforsamlingen beholder som udgangspunkt sine beføjelser til at træffe beslutninger, selvom en rekonstruktør har overtaget ledelsens beføjelser. For at generalforsamlingens beslutninger kan få virkning, er det dog en betingelse, at rekonstruktøren samtykker i beslutningen (jf. konkurslovens § 12, stk. 6, 2. pkt.). Hvis rekonstruktøren ikke samtykker i generalforsamlingens beslutning, betragtes den pågældende beslutning som virkningsløs. Hvis rekonstruktøren samtykker i beslutninger truffet af generalforsamlingen, er det rekonstruktørens ansvar at anmelde relevante beslutninger til Erhvervsstyrelsen.

Der kan ikke foretages registreringer i Erhvervsstyrelsens IT-system vedrørende et selskab under rekonstruktionsbehandling, bortset fra ændringer som er vedtaget af generalforsamlingen med rekonstruktørens samtykke (Jf. selskabslovens § 233, stk. 6).

Som tidligere nævnt fratrædes ledelsen automatisk, når rekonstruktøren overtager ledelsen af selskabet. Det medfører, at generalforsamlingen ikke kan vælge medlemmer til selskabets ledelsesorganer, og der kan derfor heller ikke registreres ændringer i ledelsen. Udpeges der en ny rekonstruktør, kan denne naturligvis registreres. Valg af medlemmer til selskabets ledelse kan dog ske, hvis det sker i så tæt tilknytning til rekonstruktionsbehandlingens ophør, at valget kan anmeldes til registrering i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingens ophør eller umiddelbart herefter. Dette har betydning i de tilfælde, hvor rekonstruktionsbehandlingen ophører, fordi der stadfæstes en rekonstruktion, der indeholder bestemmelser om tvangsakkord, eller i øvrigt fordi skyldneren ikke er insolvent. I disse tilfælde får ledelsesorganerne deres kompetencer tilbage, når rekonstruktionsbehandlingen ophører og virksomheden fortsætter (dette uddybes i afsnit 2.4).

Rekonstruktøren udarbejder et forslag til, hvordan skyldnerens virksomhed skal rekonstrueres. Senest 6 måneder efter mødet med kreditorerne, skal der holdes et møde med henblik på afstemning om rekonstruktørens rekonstruktionsforslag. Rekonstruktøren skal så vidt muligt senest 14 dage før dette møde offentliggøre en meddelelse i Erhvervsstyrelsens IT-system, hvoraf det fremgår, at materialet er udsendt og ligger klar til gennemsyn i skifteretten (jf. konkurslovens § 13, stk. 2, 2. pkt). Skifteretten indkalder kreditorerne til mødet ved en bekendtgørelse i Statstidende (jf. konkurslovens § 13, stk. 3).

Rekonstruktionsbehandling kan ophøre af flere årsager, som fremgår af konkurslovens § 15. Hvis en rekonstruktionsbehandling ophører af andre grunde end stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelser om tvangsakkord, eller at skyldneren ikke er insolvent, tages skyldnerens bo straks under konkursbehandling (jf. konkurslovens § 15, stk. 3).

Hvis ikke skyldnerens bo tages under konkursbehandling samtidig med rekonstruktionsbehandlingens ophør, skal skifteretten bekendtgøre rekonstruktionsbehandlingens ophør i Statstidende. Det er rekonstruktørens ansvar at registrere ophøret af rekonstruktionsbehandlingen i Erhvervsstyrelsens IT-system, jf. konkurslovens § 15 b.

Ved rekonstruktionsbehandlingens ophør bortfalder skifterettens bestemmelse om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af selskabet, jf. konkurslovens § 11 a, stk. 3, § 12 a eller § 12 b (jf. konkurslovens § 15 a). Det er ligeledes rekonstruktørens ansvar at få registreret dette i Erhvervsstyrelsens IT-system.

Når rekonstruktørens overtagelse af ledelsens beføjelser ophører, får selskabets ledelse igen kompetence til at forpligte selskabet i overensstemmelse med de tegningsregler, der gælder for selskabet. Det gælder dog ikke, hvis selskabet tages under konkursbehandling i umiddelbar forlængelse af rekonstruktionsbehandlingens ophør.

Hvis rekonstruktionsbehandlingen afsluttes ved, at selskabet kan fortsætte, og derved får normal status igen, bør rekonstruktøren generelt sikre sig, at selskabet ikke lider af  selskabsretlige mangler, der ville betyde, at selskabet ikke ville kunne fortsætte.

Er der eksempelvis ikke valgt en ny ledelse inden rekonstruktionsbehandlingens ophør, bør rekonstruktøren sørge for, at der indkaldes til en generalforsamling med henblik på valg af en ny ledelse. Det vil også være relevant i forhold til eventuelt valg af ny revisor, godkendelse af årsrapport mv. Er der på tidspunktet for rekonstruktionsbehandlingens ophør ikke valgt en ny ledelse, kan den ledelse, der fratrådte, da rekonstruktøren overtog ledelsens beføjelser, dog anmeldes som genindtrådt ved rekonstruktionsbehandlingens ophør.

Rekonstruktøren bør i forbindelse med anmeldelse af rekonstruktionens ophør, anmelde den fremtidige ledelse, hvad enten det drejer sig om en nyvalgt af generalforsamlingen, eller det drejer sig om den tidligere ledelse, der genindtræder. Der er dog ikke lovgivningsmæssige krav om, at rekonstruktøren genetablerer ledelsen ved rekonstruktionsbehandlingens ophør. En ny ledelse skal anmeldes til registrering eller registreres inden 2 uger fra beslutningen, jf.
selskabslovens § 9.

Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at tvangsopløse et kapitalselskab i henhold til selskabslovens § 225. På linje med selskaber med normal status, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse selskaber, der er taget under rekonstruktionsbehandling. Det kan eksempelvis være på grund af manglende ledelse eller revisor.

Har Erhvervsstyrelsen anmodet skifteretten om at tvangsopløse et selskab med normal status, kan selskabet indgive anmeldelse til Erhvervsstyrelsen om, at skifteretsbehandlingen afbrydes, og selskabet genoptages (Jf. selskabslovens § 232). Anmeldelsen om genoptagelse skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at opløse selskabet. Tages selskabet under rekonstruktionsbehandling, suspenderes denne 3 måneders frist, jf. selskabslovens § 232, stk. 2, 2. pkt.

Det vil i praksis sige, at 3 måneders fristen ”sættes i bero”, hvis selskabet kommer under rekonstruktionsbehandling. Dette sker automatisk, når rekonstruktionsbehandlingens indledning registreres i Erhvervsstyrelsens IT-system. Hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører, uden at selskabet tages under konkursbehandling, og selskabet dermed kan fortsætte, løber fristen videre fra datoen, hvor skifteretten beslutter at afslutte rekonstruktionsbehandlingen. Dette sker ligeledes automatisk, når rekonstruktionsbehandlingens ophør registreres i styrelsens it-system.

Dette underbygger vigtigheden af at registrere indledning og ophør af rekonstruktionsbehandlingen i Erhvervsstyrelsens IT-system. Suspensionen af 3 måneders fristen i forhold til genoptagelse gælder, hvad enten rekonstruktionsbehandlingen indledes før eller efter, at selskabet er oversendt til skifteretten til tvangsopløsning.

I henhold til årsregnskabslovens § 140 kan Erhvervsstyrelsen tillade, at selskabets årsrapport indberettes, så den modtages senest 1 måned efter rekonstruktionsbehandlingens ophør.

Selskabet vil således ikke blive sendt til tvangsopløsning på grund af manglende regnskab, mens det er under rekonstruktionsbehandling, hvis Erhvervsstyrelsen er vidende om, at selskabet er under rekonstruktionsbehandling. 

Har selskabet umiddelbart før indledningen af rekonstruktionsbehandling modtaget en opløsningstrussel fra Erhvervsstyrelsen som følge af manglende indberetning af årsrapport, vil denne frist til at indberette årsrapporten blive annulleret ved registrering af indledning af rekonstruktionsbehandling i Erhvervsstyrelsens IT-system.

Selskabet vil efter datoen for skifterettens beslutning om ophør af rekonstruktionsbehandlingen have 1 måned til at indberette selskabets årsrapport. Denne frist løber automatisk, når rekonstruktionsbehandlingens ophør registreres i styrelsens system. Hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører, uden at selskabet tages under konkursbehandling, og selskabet dermed kan fortsætte i normal status, vil selskabet modtage en ny opløsningstrussel, hvis årsrapporten fortsat ikke er modtaget i Erhvervsstyrelsen 1 måned efter datoen for skifterettens beslutning om ophør af rekonstruktionsbehandlingen.

Registreringer i Erhvervsstyrelsens IT-system vedrørende rekonstruktion foretages på Virk under feltet ”ændre virksomhed”. De forhold, der skal anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en rekonstruktionsbehandling, er:

• Indledning af rekonstruktionsbehandling for at selskabet kan få tilføjet ”under rekonstruktionsbehandling” til sit navn, jf. selskabsloven § 234.
• Tiltræden af rekonstruktør, hvis denne skal overtage ledelsen af virksomheden.
• Fratræden af rekonstruktør, hvis der har været anmeldt tiltræden.
• Eventuelle ændringer i de registrerede forhold f.eks. ændring af revisor eller ændringer, som er besluttet af generalforsamlingen med rekonstruktørens samtykke, se selskabslovens § 233, stk. 6.
• Ophør af rekonstruktionsbehandling, jf. konkurslovens § 15 b.

Følgende meddelelser skal offentliggøres via Virk under feltet ”virksomhedsmeddelelser”

• Indkaldelsen til møde med fordringshaverne, jf. konkurslovens § 11 a, stk. 2.
• Meddelelsen om rekonstruktionsbehandling, jf. konkurslovens § 11 b, stk. 1.
• Meddelelsen om at rekonstruktionsforslag m.m. er udsendt og ligger til gennemsyn, jf. konkurslovens § 13, stk. 2.

Offentliggørelse af en af disse tre meddelelser medfører ikke registrering af indledning af rekonstruktionsbehandlingen. Det er styrelsens erfaring, at nogle fejlagtigt tror, at når disse meddelelser er offentliggjorte via Virk, så er selskabet registreret under rekonstruktionsbehandling. Dette er dog ikke tilfældet.

Registreringer vedrørende rekonstruktion foretages på Virk under ”ændre virksomhed”. Ved indledning af rekonstruktionsbehandlingen, skal der udover foretagelse af registrering i Erhvervsstyrelsens IT-system, også indsendes bevis for, at skifteretten har besluttet at tage selskabet under rekonstruktionsbehandling. Dette kan dokumenteres i form af udskrift fra retsbogen, hvoraf det tydeligt bør fremgå, hvorvidt rekonstruktøren overtager ledelsens beføjelser i forbindelse med indledningen af rekonstruktionsbehandlingen. 

Skemaet nedenfor er lavet for at skabe overblik over, hvilke forhold der skal anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsen. Skemaet skal endvidere illustrere, hvad der skal offentliggøres i henholdsvis Statstidende og Erhvervsstyrelsen, og hvem der er ansvarlig herfor.