Vejledning om

Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber)

Formålet med denne vejledning er at give et overblik over de regler, der gælder for
partnerselskaber, herunder ikke mindst på de punkter, hvor partnerselskaber adskiller sig fra
aktieselskaber og anpartsselskaber.

  • Version
  • Seneste opdatering 1. oktober 2010

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Lovgrundlag

 

1
Kapitel
Indledning

Aktieselskabsloven har siden 1917 indeholdt bestemmelser, der har omtalt virksomhedsformen kommanditaktieselskab.

I 1996 blev virksomhedsformen relanceret under det supplerende navn partnerselskab. Relanceringen i 1996 medførte, at der blev foretaget visse ændringer i reguleringen for denne virksomhedsform.

I forbindelse med udarbejdelsen af selskabsloven blev det vurderet, at reguleringen for kommanditaktieselskaber som udgangspunkt var hensigtsmæssig. På enkelte punkter blev reguleringen dog ændret og præciseret, herunder således at hovednavnet for denne virksomhedsform blev ændret til partnerselskaber.

Formålet med denne vejledning er at give et overblik over de regler, der gælder for partnerselskaber, herunder ikke mindst på de punkter, hvor partnerselskaber adskiller sig fra aktieselskaber og anpartsselskaber.

1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen

Virksomhedsformen partnerselskab var oprindelig tiltænkt opstartsvirksomheder, da der erfaringsmæssigt ofte kan være store underskud i begynderfasen. Grundtanken bag partnerselskaberne og de to typer af virksomhedsdeltagere, jf. også afsnit 2 nedenfor, var en virksomhedsform tiltænkt iværksættere, hvor initiativtageren/ideskaberen (som komplementar) og en række investorer (som kommanditister) i fællesskab kunne anvende partnerselskabsformen som rugekasse for en forretningside eller lignende.

På trods af disse intentioner med hensyn til brugen af virksomhedsformen har virkeligheden vist sig at være en lidt anden.

Siden der i 1996 blev fastsat nye regler for partnerselskaber, har virksomhedsformen især været anvendt indenfor bestemte brancher som f.eks. ejendomssektoren, privathospitaler/klinikker og værksteder for bilsyn og anden servicevirksomhed, og specielt kædevirksomheder. De seneste
par år er også en række advokat- og revisionsvirksomheder blevet etableret som partnerselskaber.

Et udtræk fra CVR-registeret viser, at der den 1. oktober 2010 var 224 partnerselskaber, mens der på denne dato var ca. 43.000 aktieselskaber og 183.000 anpartsselskaber.

1.2. Skattemæssige forhold

Skattemæssige forhold er ikke omfattet af denne vejledning, men overordnet set adskiller partnerselskaber sig skattemæssigt ser fra aktieselskaber og anpartsselskaber med følgende karakteristika:

Et partnerselskab betragtes ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og er dermed ikke omfattet af selskabsskatteloven. Selvstændig skattesubjektivitet efter selskabsskatteloven forudsætter nemlig, at ingen hæfter personligt for selskabets forpligtelser. I et partnerselskab er der mindst en selskabsdeltager, komplementaren, der hæfter personligt.

Kommanditaktionærer og komplementarer beskattes personligt af deres andel af selskabets resultat d.v.s. både ved overskud og tab. 

1.3. Regnskabsaflæggelse

Partnerselskaber har pligt til at aflægge årsregnskaber efter årsregnskabsloven ligesom aktieselskaber og anpartsselskaber.

Årsregnskabsloven indeholder ikke særlige bestemmelser om regnskabsaflæggelsen for partnerselskaber, og der er således ikke forskel på kravene til en årsrapport for et partnerselskab og en årsrapport for et aktieselskab eller anpartsselskab.

Årsrapporten for et partnerselskab skal indsendes til Erhvervsstyrelsen.

 

2
Kapitel
Definition på et partnerselskab

Et partnerselskab er i selskabslovens § 5, nr. 21 defineret som et kommanditselskab, jf. § 2, stk. 2 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvor kommanditisterne har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier.

Et kommanditselskab er kendetegnet ved, at der er to forskellige typer af selskabsdeltagere, kommanditisten, som hæfter begrænset for virksomhedens forpligtigelser og komplementaren, der hæfter ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser.

Der skal være mindst to forskellige fysiske eller juridiske personer som selskabsdeltagere. I et partnerselskab skal kommanditisternes begrænsede indskud desuden være indbetalt i overensstemmelse med reglerne om indbetaling af kapital for aktieselskaber og fordelt på aktier.

Partnerselskabet adskiller sig således fra et almindeligt K/S på følgende hovedpunkter:

  1. Selskabskapitalen skal følge reglerne om indbetaling af selskabskapitalen svarende til, hvad der gælder for aktieselskaber og anpartsselskaber.
  2. Selskabet skal have en fast kapital.
  3. Selskabet skal have en struktur svarende til et aktieselskabs. Kommanditaktionærerne har - med respekt for komplementarernes rettigheder - indflydelse på selskabets anliggender qua deres indflydelse på selskabets generalforsamling.

Efter selskabslovens § 359 er partnerselskaber pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ”kommanditaktiselskab”, ”partnerselskab” eller forkortelsen ”P/S”. Dette gælder både med hensyn til partnerselskabets hovednavn og eventuelle binavne.

2.1. Nærmere om komplementaren

Alle såvel fysiske som juridiske personer kan være komplementar i et partnerselskab. Både i partnerselskaber og kommanditselskaber, der stiftes efter den 1. juli 1996, skal komplementarer have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Af eksempler på forvaltningsmæssige beføjelser kan nævnes:

  • komplementaren er repræsenteret i selskabets ledelsesorgan med et antal medlemmer, evt. formanden
  • komplementaren har vetoret overfor ændring af selskabets vedtægter - eller ændring kan kun foretages med komplementarens godkendelse
  • komplementaren har vetoret overfor større/væsentlige beslutninger i selskabet
  • komplementaren indgår i selskabets tegningsregel

Af eksempler på økonomiske beføjelser kan nævnes:

  • komplementaren er tillagt en rimelig andel i kommanditselskabets overskud eller af bruttoindtægter
  • komplementaren er tillagt en rimelig andel i kommanditselskabets likvidationsprovenu - eller af indtægt ved salg af selskabets aktiver
  • komplementaren modtager forrentning af indskud/egenkapital i kommanditselskabet
  • komplementaren modtager forrentning af komplementarens egenkapital som kompensation for den personlige og ubegrænsede hæftelse
  • komplementaren har foretaget kommanditistindskud af en rimelig størrelse

Det er i den forbindelse vigtigt at gøre opmærksom på, at komplementaren skal have økonomisk beføjelse i forhold til den ubegrænsede hæftelse. Hvis komplementaren tillige har foretaget indskud som kommanditist vil de økonomiske beføjelser, som følger af komplementarens aktier, ikke være tilstrækkelige.

Hvis komplementaren er en juridisk person, er det i forbindelse med vurderingen af de forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser vigtigt at have for øje, at komplementaren skal betragtes som en selvstændig uafhængig, juridisk person. Ledelsen i partnerselskabet skal således altid lave en selvstændig vurdering i forhold til komplementarens interesser og økonomiske situation.

Ovenstående lister kan ikke anses for en udtømmende gennemgang, idet der altid vil være tale om en konkret vurdering baseret på partnerselskabets forhold.

For at komplementaren kan siges uigenkaldeligt at have fået tillagt forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, stilles der krav om, at rettighederne fremgår af vedtægterne eller alternativt en tilsvarende forpligtende aftale.

 

3
Kapitel
Reglerne for aktieselskaber gælder med de fornødne tilpasninger

I henhold til selskabslovens § 358 finder lovens regler om aktieselskaber med de fornødne tilpasninger anvendelse på partnerselskaber.

Formuleringen ”de fornødne tilpasninger” skal forstås i sammenhæng med de tilpasninger, som måtte være nødvendige i forhold til aktieselskabers faste struktur omkring vedtægter, tegningsret og kapitalforhold. I modsætning til aktieselskaber er der i partnerselskaber en komplementar, der som modsvar på sin personlige hæftelse skal have nogle økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser.

Dette medfører eksempelvis, at et partnerselskab skal have en kapital på minimum kr. 500.000 indbetalt af kommanditaktionærerne.

Et partnerselskab skal have en ledelse svarende til ledelseskravene for aktieselskaber, jf. også afsnit 5 nedenfor. Det vil imidlertid være muligt som følge af selskabsformen, at komplementaren eksempelvis tillægges en vetoret overfor valg af medlemmer til bestyrelse eller tilsynsråd eller en af bestyrelsen eller tilsynsrådet udpeget direktør.

Der kan imidlertid ikke tillægges komplementaren udpegnings- eller afskedigelsesret af en direktør, da denne beføjelse tilhører det øverste ledelsesorgan, jf. selskabslovens § 111. Komplementaren kan derimod tillægges udpegningsret til et eller flere medlemmer af det øverste ledelsesorgan, dog ikke flertallet, jf. selskabslovens § 120.

Komplementaren kan som nævnt foretage indskud i selskabet. Der er endvidere intet i vejen for, at komplementaren erhverver kommanditaktier. Det er herved ikke i strid med lighedsgrundsætningen i § 45, at en sådan selskabsdeltager har visse væsentlige økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser som følge af selskabsforholdet. Denne afvigelse ses begrundet i denne særlige selskabstype.

Som det tidligere er nævnt, er der i partnerselskaber tale om tilpasninger i forhold til de almindelige regler for aktieselskaber. Dette forhold er tidligere beskrevet og følger af den særlige selskabsdeltager i form af den ubegrænset hæftende komplementar.

På de øvrige punkter skal partnerselskaber følge reguleringen for aktieselskaber uden ændringer. Som et par eksempler herpå kan nævnes:

  • at selve ledelsesstrukturen skal følges som for aktieselskaber og
  • at de krav, der er i selskabsloven, om en fast kapital som er fordelt på aktier i selskabet, også skal være opfyldt.

Reglerne om udbetaling af udbytte, herunder ekstraordinært udbytte, fra et partnerselskab vil følge reglerne herfor for aktieselskaber og anpartsselskaber, ligesom et partnerselskab vil kunne erhverve egne kapitalandele efter reglerne i selskabslovens kapitel 12.

De regler, der gælder, når et selskab skal ophøre (ved likvidation, tvangsopløsning og betalingserklæring), gælder tilsvarene for partnerselskaber, dog skal komplementaren medunderskrive på en betalingserklæring, jf. også nedenfor.

 

4
Kapitel
Stiftelse af et partnerselskab

Et partnerselskab stiftes som udgangspunkt på samme måde som et aktieselskab.

Der gælder dog visse yderligere krav udover de almindelige regler for aktieselskabers stiftelse, når der er tale om stiftelse af et partnerselskab. Disse yderligere krav omhandler de oplysninger, der skal fremgå af stiftelsesdokumentet og vedtægterne. Ved stiftelse af partnerselskaber skal følgende således også fremgå:

  • At stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om den eller de fuldt ansvarlige deltageres fulde navn, bopæl, og eventuelt CVR-nummer,
  • Hvorvidt den eller de fuldt ansvarligere deltagere skal foretage indskud og i bekræftende fald størrelsen af hvert enkelt indskud. Er indskuddet ikke fuldt indbetalt,
  • skal de for indbetalingen gældende regler oplyses. Består indskuddet i andet end kontanter, skal der redegøres for vurderingsgrundlaget.
  • De regler, der i øvrigt gælder om kommanditaktionærernes indflydelse i selskabet, nærmere betegnet som de forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, skal fremgå af vedtægterne.

Vedtægterne for et partnerselskab skal således opfylde de krav, der gælder til vedtægterne for et aktieselskab, samt de særlige krav der gælder for partnerselskabet, hvilket vil sige:

  • De regler der gælder om retsforholdet mellem kommanditaktionærerne og komplementarerne skal indarbejdes i vedtægterne.
  • Partnerselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet ”kommanditaktieselskab”,”partnerselskab” eller forkortelsen P/S.
 

5
Kapitel
Ledelsen i partnerselskaber

Den nye selskabslov giver mulighed for at vælge imellem to forskellige ledelsesstrukturer i aktieselskaber (kapitalselskaber). Det samme gør sig gældende for et partnerselskab.

Partnerselskaber kan ligesom aktieselskaber vælge mellem to modeller.

Den ene model er, at der vælges en bestyrelse og en direktion, hvor bestyrelsen, der er valgt på generalforsamlingen, varetager den overordnede og strategiske ledelse af selskabet, mens direktionen er ansvarlig for den daglige ledelse.

I den alternative model ledes selskabet af en direktion, der både varetager den overordnede, strategiske ledelse samt den daglige ledelse af kapitalselskabet, mens et tilsynsråd, der er valgt af generalforsamlingen, fører tilsyn med direktionen.

I aktieselskaber og dermed også i partnerselskaber er det ikke muligt at vælge en ledelsesmodel kun med en direktion, således som det er tilfældet i anpartsselskaber.

Det er også vigtigt at holde fast i, at det forhold, at der er en komplementar i et partnerselskab, ikke medfører, at det er muligt at undlade en direktion i selskabet. Der er dog ikke noget i vejen for, at komplementaren, når denne er en fysisk person (hvilket dog er meget atypisk), både kan være komplementar samt vælges til direktør. Ansættelsen af komplementaren som direktør henhører dog under det øverste ledelsesorgans kompetence, dvs. enten bestyrelsen eller tilsynsrådet. Der kan således ikke tillægges en særlig ret for komplementaren til at være direktør i henhold til vedtægten. Dette følger af det almindelige over-/underordnelsesforhold mellem det øverste ledelsesorgan og direktionen.

Hvis komplementaren er en juridisk person, er det ikke muligt for det øverste ledelsesorgan at ansætte komplementaren som direktør, da der er krav om, at direktøren skal være en fysisk person, medmindre der er tale om et rederipartnerselskab, jf. selskabslovens § 112, stk. 2. Direktøren i et sådant rederipartnerselskab kan være et enkeltmandsfirma eller et interessentskab.

Det kan være en forudsætning for stiftelsen af et partnerselskab, at komplementaren skal være direktør for partnerselskabet. Afskediges komplementaren herefter som direktør, vil denne muligvis som følge af de almindelige aftaleretlige regler kunne opsige partnerselskabsaftalen, og derved fratræde som komplementar. Selskabet må herefter enten omdanne sig til et aktieselskab, likvidere eller vælge en anden komplementar.

Hvis du ønsker, at vide mere om den nye ledelsesstruktur, henvises der til Erhvervsstyrelsens vejledning om ledelses-, revisor- og vedtægtsændringer.

 

6
Kapitel
Medarbejderrepræsentation

Da et partnerselskab i store træk følger strukturen og reglerne, herunder reglerne om ledelse for et aktieselskab, vil der også i et partnerselskab være mulighed for at vælge selskabsrepræsentanter/koncernrepræsentanter, hvis partnerselskabet i øvrigt opfylder reglerne i ”Bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber.”

Selskabsrepræsentanter og koncernrepræsentanter vælges til det øverste ledelsesorgan, det vil sige enten til bestyrelsen, hvis en sådan findes, ellers til tilsynsrådet.

 

7
Kapitel
Fusion og spaltning af partnerselskaber

I henhold til selskabslovens § 358 finder selskabslovens regler om aktieselskaber med de fornødne tilpasninger anvendelse på partnerselskaber, jf. også afsnit 3 ovenfor. Dette fører umiddelbart til, at partnerselskaber også kan fusionere og spalte, idet der hverken i lovteksten eller bemærkninger er anført, at der skulle gælde en undtagelse med hensyn til spaltninger.

Erhvervsstyrelsen har tidligere haft en administrativ praksis om, at det ikke var muligt for et partnerselskab at deltage i en fusion eller spaltning.

Erhvervsstyrelsen har i efteråret 2010 ændret praksis, således at partnerselskaber i et vist omfang kan deltage i fusioner og spaltninger, jf. nedenfor. Spørgsmålet er herefter, hvilke selskabstyper som et partnerselskab kan deltage i en fusion eller spaltning med.

Der er ingen tvivl om, at ligesom aktieselskaber og anpartsselskaber ikke kan deltage i spaltninger med virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, så kan partnerselskaber ligeledes ikke deltage i spaltninger med sådanne virksomheder.

Spørgsmålet er imidlertid, om et partnerselskab kan deltage i en fusion eller spaltning, hvor de øvrige deltagende selskaber er aktieselskaber og anpartsselskaber. På et meget væsentligt punkt adskiller partnerselskaber sig fra aktieselskaber og anpartsselskaber, idet der i partnerselskaber er en eller flere deltagere (komplementarerne), der hæfter ubegrænset for partnerselskabets forpligtelser, mens samtlige deltagere i et aktieselskab eller anpartsselskab har begrænset hæftelse for selskabets forpligtelser. Det må som følge heraf antages, at denne afgørende forskel er en hindring for, at et partnerselskab kan deltage i en fusion eller spaltning med et aktieselskab eller anpartsselskab, og dette gælder, uanset om partnerselskaber skulle være det indskydende selskab eller et af de modtagende selskaber i en spaltning eller det fortsættende selskab eller et af de ophørende selskaber i en fusion. Dette skal også ses i sammenhæng med den væsentlige skattemæssige forskel, der er på aktieselskaber og anpartsselskaber på den ene side og partnerselskaber på den anden.

Hvis et partnerselskab skal deltage i en fusion eller spaltning med et aktieselskab og/eller anpartsselskab, vil det således være nødvendigt først at omdanne virksomheden til et aktieselskab, som herefter vil kunne deltage i fusionen eller spaltningen.

Et partnerselskab kan således alene deltage i fusioner eller spaltninger med andre partnerselskaber.

Hvis et partnerselskab deltager i en fusion eller spaltninger med et eller flere andre partnerselskaber, vil det være nødvendigt at foretage visse tilpasninger til selskabslovens sædvanlige fusions- eller spaltningsregelsæt, idet der som nævnt i samtlige de deltagende partnerselskaber er en eller flere komplementarer, der hæfter ubegrænset for den enkelte virksomheds forpligtelser, og som modsvar herpå har en række økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser.

Det vil således i forbindelse med en fusion eller spaltning, hvor der deltager partnerselskaber, være nødvendigt blandt andet at tage stilling til, hvorledes denne ubegrænsede hæftelse skal håndteres i samtlige de deltagende selskaber.

Spaltninger og fusioner er karakteriseret ved, at der er tale om en transaktion, hvor der gælder universalsuccession, og som følge heraf vil hæftelsen for de pågældende forpligtelser, der overføres fra det indskydende selskab i en spaltning eller de ophørende selskaber i en fusion, som led i transaktionens gennemførelse blive overført til de modtagende selskabers komplementar, og det er naturligvis afgørende, at vurderingsmændene i forbindelse med udarbejdelse af en eventuel erklæring om kreditorernes stilling tager denne ”udskiftning” af komplementaren med i betragtning. Hvis der er tale om en spaltning af et partnerselskab med to eller flere kommentarer til to eller flere nye selskaber, der opstår som led i spaltningen, og hvor de hidtidige komplementarer fordeles ud i de nye selskaber, vil der udover de sædvanlige krav ved spaltninger endvidere være krav om, at samtlige komplementarer skal samtykke i spaltningen.

 

8
Kapitel
Omdannelse af partnerselskaber

Omdannelse fra en virksomhedsform til en anden kræver, at der er lovhjemmel hertil. Hvis der ikke er en sådan lovhjemmel, vil det ikke være muligt at omdanne sig, og man vil derfor være nødsaget til at opløse den eksisterende virksomhed og derefter etablere virksomheden i den nye virksomhedsform.

I henhold til selskabsloven er der visse omdannelsesmuligheder for partnerselskaber.

I henhold til selskabslovens § 323 kan et aktieselskab således omdanne sig til et partnerselskab, ligesom et partnerselskab i medfør § 324 kan omdanne sig til et aktieselskab. Selskabsloven indeholder ikke mulighed for, at et anpartsselskab kan omdanne sig til partnerselskab, eller at et partnerselskab kan omdanne sig til anpartsselskab. I sådanne tilfælde vil man således være nødsaget til at anvende aktieselskab som en mellemstation, således at man eksempelvis omdanner anpartsselskabet til et aktieselskab for derefter at foretage en videre omdannelse til et partnerselskab.

Ved en omdannelse til eller fra partnerselskab er det et krav, at vedtægterne skal tilpasses, så de opfylder kravene til den ændrede virksomhedsform. Hvis der eksempelvis er tale om et aktieselskab, der skal omdannes til et partnerselskab, vil det således være et krav, at vedtægterne for aktieselskabet tilpasses til reglerne for partnerselskaber, hvilket blandt andet vil indbefatte, at der i vedtægterne skal indbygges regler om komplementaren, herunder om de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder, jf. også afsnit 2.1. ovenfor.

Hvis der derimod er tale om omdannelse af et partnerselskab til aktieselskab, vil det være et krav, at samtlige vedtægtsbestemmelser, der har været affødt af, at der hidtil har været en komplementar, udgår.

I forhold til omdannelse af partnerselskaber til aktieselskaber er det vigtigt at være opmærksom på, at komplementaren også efter omdannelsen hæfter for de forpligtelser, der er indgået i partnerselskabet, før omdannelsen er gennemført.

Omdannelsen fra aktieselskab til partnerselskaber eller fra partnerselskab til aktieselskab har virkning fra, vedtægterne er tilpasset, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens IT-system.

 

9
Kapitel
Opløsning af partnerselskaber

Selskabsloven indeholder ikke særlige regler for opløsning af partnerselskaber. Det vil således være selskabslovens almindelige regler om opløsning af aktieselskaber, der også vil gælde i forhold til partnerselskaber. Solvente partnerselskaber vil således kunne opløses ved en likvidation, jf. §§ 217 til 224, samt ved en såkaldt betalingserklæring, jf. selskabslovens § 216. Insolvente partnerselskaber opløses ved konkurs. Endelig kan et partnerselskab sendes til tvangsopløsning, hvis selskabet lider af en række grundlæggende mangler. Det drejer sig blandt andet om manglende indsendelse af årsrapporter og manglende ledelse og eventuel revisor.

I forhold til opløsning ved erklæring, jf. selskabslovens § 216, skal det bemærkes, at en sådan opløsning for aktieselskaber og anpartsselskaber kræver, at samtlige selskabets kapitalejere underskriver en erklæring. Erhvervsstyrelsen stiller i henhold til styrelsens administrative praksis krav om, at hvis partnerselskaber anvender denne opløsningsmetode, så skal komplementaren som følge af den pågældendes hæftelse også underskrive denne erklæring.

Som nævnt ovenfor i afsnit 2 er et partnerselskab ligesom et kommanditselskab karakteriseret ved, at der er to forskellige typer selskabsdeltagere. Det drejer sig om kommanditisterne, som hæfter begrænset for virksomhedens forpligtigelser, og komplementaren, der hæfter ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser. Som nævnt ovenfor må komplementaren og kommanditisterne derfor ikke være en og samme person, hvilket svarer til, hvad der også gælder i kommanditselskaber.

Hvis komplementaren og kommanditisterne i et kommanditselskab bliver den samme juridiske eller fysiske person, betragtes kommanditselskabet som opløst uden videre. Registreringen af et partnerselskab er imidlertid en retsevneregistrering, og hvis denne situation med sammenfald mellem kommanditisterne og komplementaren derimod opstår i et partnerselskab, så vil Erhvervsstyrelsen give selskabet en frist på fire uger, hvor de enten skal have en ny komplementar eller kommanditist, således at der atter er forskel herpå, eller der skal træffes beslutning om opløsning af selskabet, f.eks. en beslutning om at træde i likvidation. Hvis Erhvervsstyrelsen ved udløbet af 4 ugers fristen konstaterer, at selskabet ikke har bragt forholdet i orden, vil styrelsen uden yderligere varsel sende partnerselskabet til tvangsopløsning i skifteretten.