Vejledning om Nye regler om ledelsen i de erhvervsdrivende fonde (overgang til 2014-loven)

Ledelsen i en erhvervsdrivende fond består af bestyrelsen og direktionen – dog er det op til bestyrelsen at beslutte, hvorvidt fonden skal have en ansat direktør.

Reglerne for ledelsen i de erhvervsdrivende fonde ved lovrevisionen i 2014 blev så vidt muligt formuleret svarende til de regler for bestyrelsen(det centrale ledelsesorgan) og direktionen, som fremgår af selskabsloven af 2009 for aktie – og anpartsselskaber. Dog er der den afgørende forskel, at fonde ikke har nogen ejere til at vælge og afsætte bestyrelsesmedlemmerne. Det er baggrunden for, at det i flere tilfælde er nødvendigt med andre ledelsesregler for erhvervsdrivende fonde end for selskaber.

Udover denne vejledning, er der desuden udarbejdet en generel vejledning om ledelsen i erhvervsdrivende fonde.

Muligheden for at få samtykke fra fondsmyndigheden til, at en direktør kan være formand eller næstformand for bestyrelsen, er ikke videreført. Det skyldes, at det er en af bestyrelsens vigtige opgaver at føre kontrol med direktionen. Det er fondsretligt uhensigtsmæssigt med personsammenfald på de to poster, da det skaber tvivl om arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion. Endvidere kan det svække bestyrelsens kontrol med direktionen. I selskabsloven er der ligeledes forbud mod, at en direktør også er bestyrelsesformand i selskabet, jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 1, 5. pkt.

Udpegning af bestyrelsens medlemmer er vedtægtsbestemt, og der er dermed en grundlæggende forskel fra selskaber. Udpegning fra et datterselskab til en moderfond, som er selskabets kontrollant, er nu ulovligt, da det kan sætte moderfondens kontrolfunktion over for datterselskabet ud af kraft.

På samme måde er vedtægtsbestemmelser, hvorefter den ansatte direktør i datterselskabet skal være medlem af fondsbestyrelsen, omfattet af forbuddet i erhvervsfondsloven. Generelt sættes de sædvanlige kontrol- og tilsynsbeføjelser under pres, hvis direktionen og/eller bestyrelsen i datterselskabet i henhold til fondens vedtægt udpeger medlemmer til fondens bestyrelse. I sådanne tilfælde vil fondens opgave som aktiv og kritisk kapitalejer i selskabet blive svækket.

Under lovforslagets behandling i folketinget fremsatte erhvervs -og vækstministeren et ændringsforslag, således at vedtægtens udpegningsregler i bestående fonde ikke skal ændres, hvis en dattervirksomhed eller tilknyttet virksomhed udpeger et mindretal af medlemmer til bestyrelsen. Hvis dattervirksomheden eller den tilknyttede virksomhed derimod udpeger mere end et mindretal af fondens bestyrelsesmedlemmer, skal vedtægten ændres, så der alene kan udpeges et mindretal til fondsbestyrelsen – og dette skulle være sket senest 2 år efter denne lovs ikrafttræden dvs. senest den 1. januar 2017.

Det skal præciseres, at det ikke er ualmindeligt, at der i et vist omfang er såkaldte ”dobbeltposter” som bestyrelsesmedlem i både fondsbestyrelsen og datterselskabets bestyrelse. Dette sker, når fonden som aktionær vælger et eller flere af fondens bestyrelsesmedlemmer til datterselskabets bestyrelse (oppefra-ned) på generalforsamlingen. Det er vigtigt at slå fast, at dette er udtryk for den almindelige koncernstruktur med kontrol og tilsyn fra modervirksomheden over en dattervirksomhed. En sådan form for dobbeltpost mellem fondsbestyrelsen og datterselskabets bestyrelse er almindelig i koncernforhold og kan medvirke til at give et bedre grundlag for fondens ejerkontrol med datterselskabet.

Samme forhold som beskrevet ovenfor under pkt. 1 gør sig gældende, hvis formand eller næstformand for fondens bestyrelse samtidig er direktør i datterselskabet eller den tilknyttede virksomhed. Muligheden for bestyrelsens kontrol af datterselskabets forhold kan herved svækkes. Der kan dog konkret være undtagelsessituationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt, at bestyrelsens formand eller næstformand i en kortere periode er direktør i et underliggende
selskab. Det gælder i situationer, hvor et selskab er under afvikling, i akut krise, eller hvor direktøren i en dattervirksomhed er afskediget, fratrådt eller langvarigt syg. Erhvervsstyrelsen kan undtagelsesvis give samtykke i sådanne situationer for en tidsbegrænset periode. Det må forventes, at Erhvervsstyrelsen vil være tilbageholdende hermed.

I erhvervsfondsloven er det blevet tydeliggjort, at bestyrelsens enkelte medlemmer alene skal have fokus på varetagelse af fondens formål og interesser.

Reglen viderefører gældende ret i henhold til fondsretlig praksis – også fra før fondslovene. Det vurderes imidlertid hensigtsmæssigt, at det direkte fremgår af loven. Varetagelse af fondens interesser indebærer en pligt for bestyrelsen til at sikre, dels at fondens aktivitets- og uddelingsformål fremmes bedst muligt, dels at bestyrelsesmedlemmer, direktion og øvrige ansatte i den daglige drift alene varetager fondens interesser. Bestyrelsen skal også varetage fondens interesser i forhold til fondens eventuelle datterselskaber, bl.a. ved udøvelse af aktivt og kritisk ejerskab i disse.

Bestemmelsens opremsning i nr. 1-5 er en præcisering af bestyrelsens opgaver i forhold til den overordnede og strategiske ledelse af fonden. Dette indebærer f.eks. fastlæggelse af hovedlinjerne for, hvordan fonden organiseres, og aktiviteterne tilrettelægges. Bestyrelsen skal således beslutte hvilke rammer, der skal gælde for investeringer, og hvordan fondens aktiviteter skal finansieres.

Når en fond har kapitalandele i en dattervirksomhed eller i en anden form for tilknyttet virksomhed, er det vigtigt, at moderfondens ledelse aktivt udøver ejerskab i de pågældende virksomheder for at opnå det bedst mulige resultat i disse virksomheder. Herved kan dattervirksomhedens overskud udloddes til fonden og anvendes til fondens øvrige formål og uddelingsformål. Fonden er særligt som moderfond forpligtet til at følge dattervirksomheden eller koncernens samlede økonomiske stilling og udvikling og eventuelt i tide tage stilling til justeringer i den strategiske ledelse af disse.

Hvis datterselskabet er børsnoteret, skal informationsudveksling mellem moderfond og datterselskab holdes inden for rammerne af den børsretlige regulering. Ved at have fokus på hele koncernens forhold opfylder bestyrelsen pligten til at varetage fondens formål og interesser.

Herudover har bestyrelsen pligt til at tage stilling til, hvilke ledelses- og ansættelsespolitikker, der skal gælde i fonden og eventuelt i koncernen.

Bestyrelsen har efter bestemmelsens nr. 1 ansvar for at påse, at bogføringen og regnskabsaflæggelsen kontrolleres på en efter fondens forhold tilfredsstillende måde. Bestyrelsens skal kontrollere, at alle forhold vedrørende bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på betryggende måde.

Bestyrelsen skal i medfør af nr. 2 påse, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. Der kan være forskel på, hvilke krav der stilles til risikostyring og interne kontroller i forskellige typer og størrelser af fonde.

Bestyrelsen skal i medfør af nr. 3 påse, at bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om fondens finansielle forhold. Bestyrelsens mulighed for at leve op til sine opgaver og føre tilsyn med direktionens arbejde er i sagens natur afhængig af kvaliteten og omfanget af den information, bestyrelsen får fra direktionen. Bestyrelsen skal sikre sig en tilstrækkelig rapportering, som eventuelt er fastlagt i en instruks for direktionen

Bestemmelsens nr. 4 fastslår, at bestyrelsen har ansvar for at føre den fornødne kontrol med, at en eventuel direktion udøver sit hverv på behørig måde. Bestemmelsen fastslår gældende retspraksis, hvorefter det er bestyrelsen, der ansætter og afskediger direktionen.

Nr. 5 skal sikre, at en fonds kapitalgrundlag er intakt og tilstrækkeligt. Bestyrelsen skal løbende gøre sig bekendt med og forholde sig til fondens økonomiske, herunder likviditetsmæssige, stilling og til om kapitalberedskabet er økonomisk forsvarligt.

Ved vurderingen af hvorvidt kapitalberedskabet kan siges at være forsvarligt, skal der særligt lægges vægt på det fremadrettede, dvs. at afvejningen skal ske i forhold til blandt andet fondens planer, budgetter m.v.

Erhvervsfondsloven fastslår, at alle fonde skal træffe nærmere bestemmelse om bestyrelsens udførelse af dens opgaver i en forretningsorden. Læs mere i Erhvervsstyrelsens vejledning om bestyrelsens forretningsorden.

1985-loven indeholdt en regel om, at formandens stemme var afgørende ved stemmelighed. Erhvervsfondsloven har ikke en sådan regel, og dette svarer til selskabslovens § 124, stk. 3, 2. pkt. Afgørelser i bestyrelsen sker med simpelt flertal, medmindre vedtægten kræver kvalificeret majoritet eller enstemmighed. Det betyder, at et forslag er bortfaldet, hvis der ikke kan opnås simpelt flertal om det i bestyrelsen. Til reglen er knyttet en overgangsregel, jf. § 133, stk. 11, hvorefter bestyrelsen senest 1 år efter lovens ikrafttræden skal træffe beslutning om, hvorvidt formandens stemme - eller ved formandens forfald næstformandens stemme - er afgørende ved stemmelighed. I det år, indtil reglen i § 53, stk. 3, bliver gældende for dette spørgsmål, vil formandens stemme fortsat være afgørende ved stemmelighed i en bestyrelse, hvor vedtægten ikke tager stilling til emnet. Hvis der intet står herom i vedtægten efter overgangsperiodens udløb, vil formandens stemme ikke være udslagsgivende ved stemmelighed.

Bestemmelsen om, at det også i vedtægten kan bestemmes, at næstformandens stemme ved formandens forfald er afgørende i tilfælde af stemmelighed, er ny, men den svarer til gældende praksis.

1985-loven indeholdt ikke en regel om tavshedspligt. Der er i den gældende lov indsat en regel om tavshedspligt for medlemmer af ledelsen, vurderingsmænd og granskningsmænd samt disses medhjælpere og suppleanter, jf. erhvervsfondslovens § 57. Reglen svarer til selskabslovens § 132. Der er ikke med den nye bestemmelse tilsigtet en udvidelse af de gældende regler om tavshedspligt.

De omfattede personer må ikke uberettiget videregive, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til. Det vil være inden for bestyrelsens kompetence at træffe beslutning om, hvorvidt der skal gives oplysning om et anliggende i fortrolighed til udvalgte interessenter, dog forudsat, at dette sker i fondens interesse og således, at oplysningen ikke skader fonden. Ved ”uberettiget videregivelse” forstås, at der ikke er en tilstrækkelig begrundelse for at videregive den pågældende information, samt at argumenterne herfor ikke kan retfærdiggøre en videregivelse.

Særligt hvad angår møder i bestyrelsen og tavshedspligten for medlemmerne, vil det være inden for bestyrelsens almindelige kompetence at træffe beslutning om, hvorvidt der skal ske orientering eller i øvrigt gives oplysning om et anliggende i fortrolighed til udvalgte interessenter. Det er et krav, at dette sker i fondens interesse, således at oplysningen ikke skader fonden. Et eksempel er, hvis der forestår en ændring af aktiviteterne, som kan påvirke enkelte af fondens interessenter eller kreditorer.

De af bestemmelsen omfattede personer er personligt ansvarlige, hvis fonden påføres skade som følge af en tilsidesættelse af tavshedspligten. Hvis en uberettiget videregivelse omfatter f.eks. forretningshemmeligheder, vil der tillige kunne blive tale om strafansvar efter § 132, stk. 1.

Bestemmelsen gælder uanset om medlemmerne er udpegede efter vedtægten eller om de er medarbejdervalgte.

Erhvervsfondsloven præciserer, at godkendelse af fondens årsrapport sker én gang om året på årsregnskabsmødet. Revisor har pligt til at deltage i årsmødet, jf. § 59, stk. 2. Dog kan bestyrelsen beslutte, at der ikke er behov for revisors deltagelse i mødet, og er revisor enig i dette, har revisor ikke pligt til at deltage.

På årsregnskabsmødet skal bestyrelsen træffe beslutning om godkendelse af årsrapporten og om anvendelse af overskud til uddeling eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport. Beslutning om uddelinger kan være til konkrete legatarer eller til senere beslutning om den konkrete anvendelse afhængig af ansøgere osv., jf. særskilt vejledning herom. 

Årsregnskabsmødet skal afholdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen inden udløbet af indleveringsfristen i årsregnskabsloven. Fristen for at indsende årsrapport er for erhvervsdrivende fonde senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. årsregnskabslovens § 138, stk. 1

Bestemmelsen er strafbelagt, jf. erhvervsfondslovens § 132, stk. 1.

Som følge af det fokus, der er på erhvervsdrivende fonde og deres ledelse, indeholder erhvervsfondsloven krav om, at bestyrelsen i de erhvervsdrivende fonde skal forholde sig til et sæt Anbefalinger om god Fondsledelse. Anbefalingerne udstedes af en uafhængig Komité for god Fondsledelse, som også efterfølgende følger op på, at anbefalingerne er udtryk for ”best practice”.

Formålet med Anbefalingerne for god Fondsledelse er at sætte fokus på og optimere god ledelse i fondene og derved skabe mere åbenhed om ledelsen af de erhvervsdrivende fonde og deres forhold.

Reglen omfatter samtlige erhvervsdrivende fonde uanset størrelse. For mange fonde vil anbefalingerne ikke være udtryk for nye krav, mens der for andre – og måske især de mindre – vil være krav, som komitéen har fundet det nyttigt, at bestyrelsen forholder sig til. For bestyrelserne er det frivilligt, hvorvidt fondene skal følge Anbefalingerne eller om man i stedet vælger at forklare, hvad man i stedet gør og hvorfor. Denne reguleringsform er udtryk for såkaldt ”soft law”. Endvidere giver anbefalingerne en fleksibilitet, der er nødvendig for fondenes konkrete forhold. Fleksibiliteten er afspejlet i ”comply or explain”-princippet (følg eller forklar-princip) og følger af årsregnskabslovens § 107 b. Princippet betyder, at det enkelte selskab eller fond selv afgør, i hvilket omfang man ønsker at følge anbefalingerne.

Følger et selskab eller fond ikke en anbefaling, skal det forklares, hvorfor man har valgt anderledes, og hvordan man i stedet har indrettet sig.

Erhvervsstyrelsen har kompetence til at påbyde bestyrelsen at redegøre for, hvorledes man forholder sig til anbefalingerne. Hvis man vælger at træffe andre beslutninger om et forhold, som en anbefaling dækker, skal bestyrelsen oplyse om dette og om hvilke tiltag, man har besluttet i stedet for den konkrete anbefaling.

Redegørelsen skal fremgå af ledelsesberetningen eller noterne til årsregnskabet, jf. årsregnskabslovens § 77 a, medmindre der er udstedt regler om, at redegørelsen skal offentliggøres på fondens hjemmeside.

Bestyrelsen skal indsende en fortegnelse over modtagere af uddelinger fra fonden i regnskabsåret til Erhvervsstyrelsen. Endvidere skal bestyrelsen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen medtage en redegørelse for fondens uddelingspolitik og de hovedkategorier, som bestyrelsen i regnskabsåret har uddelt til. Læs mere i Erhvervsstyrelsens vejledning om uddelinger.

Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen, jf. erhvervsfondslovens § 44, stk. 1. Et bestyrelsesmedlem har ligeledes pligt til at udtræde, hvis den pågældende ikke længere opfylder vedtægtens krav.

Et bestyrelsesmedlem skal endvidere udtræde af bestyrelsen, hvis:

• den pågældende kommer under konkurs, jf. § 44, stk. 2,

• den pågældende gør sig skyldig i en handling, som gør personen uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen, jf. § 44, stk. 3,

• den pågældende på grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af stand til at beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen, eller 

• har vist sig uegnet til hvervet som bestyrelsesmedlem, jf. § 44, stk. 4.

I 1985-loven måtte det pågældende bestyrelsesmedlem ikke være klart uegnet til hvervet. I erhvervsfondsloven er det et krav, at et bestyrelsesmedlem ikke må være uegnet til hvervet. Det er det pågældende bestyrelsesmedlem selv, der som udgangspunkt vurderer, om vedkommende har pligt til at udtræde af bestyrelsen.

Såfremt et bestyrelsesmedlem i de nævnte tilfælde ikke af sig selv udtræder, må de øvrige medlemmer henvende sig til Erhvervsstyrelsen. Det er alene Erhvervsstyrelsen, der har kompetence til at afsætte et bestyrelsesmedlem, jf. § 45.

Erhvervsfondsloven indeholder en beskrivelse af direktionens opgaver i en fond med en eller flere ansatte direktører, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som direktør. Direktørbetegnelsen er ofte anvendt på ledende medarbejdere, som ikke er registreret i styrelsen, og det skal understreges, at disse ikke er omfattet af lovens omtale og beskrivelse af direktionens opgaver og ansvar. Bestemmelsen svarer til selskabslovens §§ 117 og 118 om direktionens opgaver i selskaber.

Direktionen varetager den daglige ledelse inden for de retningslinjer, bestyrelsen fastlægger. Anvendelsen af begrebet "den daglige ledelse" betyder, at dispositioner, der efter fondens forhold er af usædvanlig art eller stor betydning, skal forelægges bestyrelsen. Sådanne dispositioner kan normalt kun foretages efter bemyndigelse fra bestyrelsen. I sagens natur vil det variere fra fond til fond, hvad der kan karakteriseres som usædvanligt. Direktionen er legitimeret i forhold til omverdenen til at indgå aftaler på fondens vegne inden for fondens formål, direktørkontrakten og eventuelle krav til direktøren i forretningsordenen. Ved den daglige ledelse skal direktionen på samme måde som bestyrelsen alene varetage fondens formål og interesser. Ansættelse og afskedigelse af ledende medarbejdere, som ikke er medlemmer af direktionen, foretages af direktionen.

Bestyrelsen har altid mulighed for at overtage en konkret sag fra direktionen, men må ikke gøre det generelt, da den i så fald reelt overtager direktionens opgaver og funktioner. Herved ophører den tilsigtede todeling mellem bestyrelsen og direktionen samt bestyrelsens kontrolfunktion med direktionen reelt. Bestyrelsen skal i givet fald, under respekt af eventuelle krav i vedtægten, nedlægge direktionsfunktionen.

Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når det er nødvendigt og påse, at samtlige medlemmer indkaldes, jf. erhvervsfondslovens § 52, stk. 2. Herudover må formanden ikke udføre hverv for fonden, der ikke er en del af hvervet som formand. Disse rammer for formandens opgaver skal hindre en uheldig  magtkoncentration hos bestyrelsesformanden og deraf følgende risiko for manglende kontrol.

Imidlertid kan der opstå en konkret situation, hvor bestyrelsen beslutter, at en enkeltstående opgave skal udføres af bestyrelsesformanden, for eksempel ved forhandlinger om salg eller fusion af et datterselskab. Sådanne enkeltopgaver skal være af kortere varighed og må ikke overgå til at være driftsorienterede. Tilsvarende kan formanden heller ikke påtage sig opgaven som administrator for fonden, da dette ikke kan anses for en del af formandshvervet.

1985-loven indeholdt ikke regler om administrator. I praksis anvender halvdelen af de erhvervsdrivende fonde en administrator til hjælp for bestyrelsen til det daglige administrative arbejde. Typisk anvendes en ekstern tredjepart, fondens advokat, et af fondens koncernselskaber eller et af fondens bestyrelsesmedlemmer som administrator.

Erhvervsfondsloven præciserer, at en administrator ikke er direktør, og vedkommende ikke kan bestride de opgaver, som en direktør varetager. Bestyrelsen – eller direktionen, hvis fonden har en sådan – har ansvaret for opgaverne og skal derfor føre kontrol og tilsyn med administratorens/fuldmægtigens udførelse af de administrative opgaver for bestyrelsen. Hvis bestyrelsen ønsker en administrator, kan opgaven og kontrollen hermed defineres nærmere i forretningsordenen.

Administrator skal ikke registreres i Erhvervsstyrelsens it-system. Administrator kan ikke repræsentere eller tegne fonden i forhold til tredjemand.

Efter årsregnskabslovens § 69, stk. 4, kan der fastsættes regler om, at oplysninger om andre vederlag eller honorarer, som bl.a. en administrator eller andre modtager for rådgivning eller administration eller lignende for fonden, skal offentliggøres.

Til bestemmelsen er knyttet en overgangsregel i erhvervsfondslovens § 133, stk. 9, hvorefter bestyrelsen skal have en eventuel aftale med administrator bragt i overensstemmelse med erhvervsfondslovens § 43 senest 1 år efter lovens ikrafttræden. Det forudsættes, at sådanne aftaler er skriftlige, så dokumentationen er klar og bestyrelsen jævnligt kan få den forelagt til eventuel revision.

Ændringen i årsregnskabsloven medfører, at der fremover altid skal gives oplysning om bestyrelsens vederlag i årsregnskabet, jf. årsregnskabslovens § 98 b. Dette gælder uanset fonden aflægger regnskab efter regnskabsklasse B, hvor der ikke er krav om særskilt oplysning om ledelsens vederlag. Oplysningerne omfatter de samlede lønninger og vederlag, herunder ikke kontante fordele og ydelser. Hermed bliver det muligt for fondsmyndigheden umiddelbart at se bestyrelsens samlede vederlag i en given fond. Erhvervsstyrelsen kan nedsætte et vederlag, der anses for at være for højt, jf. erhvervsfondslovens § 49, stk. 2.

Endvidere skal der også gives oplysninger i årsregnskabet om det samlede vederlag, som en ledelse modtager for deres ledelseshverv i den samlede koncern. Der skal således oplyses om honoraret uafhængigt af, hvilken virksomhed i koncernen, der står for udbetalingen.

I visse tilfælde har en fond samhandel med ledelsesmedlemmer eller virksomheder, som ledelsesmedlemmerne har betydelig indflydelse på. Her er det væsentligt, at det oplyses, om transaktionerne er i fondens interesse og på samme vilkår, som fonden får hos andre samhandelspartnere. Oplysningen vurderes som relevant information for Erhvervsstyrelsen, så omfanget af transaktioner mellem fonden og dens nærtstående er kendt, uanset om transaktionerne vurderes at være på markedsmæssige vilkår.

Begrebet ”nærtstående parter” skal følge den internationale udvikling i forhold til forståelsen af begrebet, da der i forarbejderne til årsregnskabslovens § 98 c, stk. 2, henvises til definitionen i den altid gældende IAS 24.

Ofte yder ledelsesmedlemmer særlig rådgivning til fonden mod vederlag. Der kan eksempelvis være tale om et ledelsesmedlem, der er advokat, og som får til opdrag af bestyrelsen som advokat at udføre en konkret opgave for fonden, eksempelvis udarbejde en kontrakt. Der er typisk ikke noget odiøst eller  betænkeligt herved. Som led i samfundets krav om åbenhed og med henblik på at styrke indsigten i fondene og tilsynet hermed er det fundet hensigtsmæssigt, at der er åbenhed om denne type transaktioner.

I visse tilfælde forestås administrationen af en erhvervsdrivende fond af en administrator, jf. pkt. 4.3 ovenfor. Administrator kan f.eks. være en virksomhed, som har specialiseret sig i administration af ejendomme. En administrator kan have væsentlig betydning for fondens drift. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at der er åbenhed om vederlaget til administrator, uanset om det er en ekstern eller en ansat administrator.

Administratorer omfattes derfor også af Erhvervsstyrelsens mulighed for at fastsætte yderligere krav til åbenhed om betalingerne.

1985-loven indeholdt ikke en bestemmelse om, hvad der gælder, hvis en fond efter stiftelsen erhverver aktiver fra stifteren.

Stiftere og væsentlige gavegivere har dog en særlig status i forhold til fonden, idet et af delelementerne i definitionen på en erhvervsdrivende fond er, at fondens formue er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Dette medfører, at fondens midler ikke må tilbageføres til stifteren eller væsentlige gavegivere, jf. erhvervsfondslovens § 1.

Hvis en fond efter stiftelsen erhverver aktiver fra stifteren eller væsentlige gavegivere mod vederlag, medfører det risiko for, at der tilbageføres midler til disse, eksempelvis hvis omstændighederne eller aftalevilkårene ikke er sædvanlige. Fondens ledelse er ansvarlig for, at erhvervelse af aktiver fra fondens stiftere m.v. ikke er til skade for fonden eller dens kreditorer.

Hvis en erhvervsdrivende fond erhverver aktiver fra en stifter, skal fondsmyndigheden godkende erhvervelsen, hvis vederlaget svarer til mindst 10 pct. af fondens grundkapital. Tilsvarende gælder ved erhvervelser fra personer, der er knyttet til en stifter eller gavegiver ved ægteskab, fast samlivsforhold, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje så nært som søskende, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær. Ved vurdering heraf er det
de reelle forhold, der er af betydning og ikke den formelle relation til personen.

Hvis vederlaget for de pågældende aktiver udgør mindre end 10 pct. af fondens grundkapital, er der ikke krav om, at fondsmyndigheden skal godkende erhvervelsen. Bestyrelsen skal under alle omstændigheder alene varetage fondens interesser og sikre, at en erhvervelse ikke indebærer en begunstigelse af en stifter, en væsentlig gavegiver eller andre på bekostning af fonden, da dette vil være en uddeling.

Hvis stifter eller den væsentlige gavegiver er medlem af bestyrelsen, er det vigtigt at være opmærksom på den særlige habilitetsbestemmelse i § 51 om forbud mod at deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem fonden og den pågældende selv.

Bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 131, stk. 1, og § 132, stk. 1.