Vejledning om

Kontrol af årsrapporter for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (Notat)

Erhvervsstyrelsen har foretaget en stikprøvevis kontrol af, om virksomheder, som aflægger årsrapport efter bestemmelserne for regnskabsklasse C, har aflagt disse årsrapporter i overensstemmelse med årsregnskabsloven. 

Formålet med nærværende notat er at beskrive nogle af de overtrædelser, som Erhvervsstyrelsen har konstateret. 

  • Version 1.0
  • Seneste opdatering 5. februar 2021

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Lovgrundlag

Indledning

Erhvervsstyrelsen har foretaget en stikprøvevis kontrol af, om virksomheder, som aflægger årsrapport efter bestemmelserne for regnskabsklasse C, har aflagt disse årsrapporter i overensstemmelse med årsregnskabsloven. 

Formålet med nærværende notat er at beskrive nogle af de overtrædelser, som Erhvervsstyrelsen har konstateret. Notatet skal derfor også opfattes som en vejledning til alle de virksomheder, som aflægger årsrapport efter regnskabsklasse C, således at de kan vurdere, om de konstaterede forhold også er relevante for dem. Det er således styrelsens forventning, at øvrige virksomheder i regnskabsklasse C vil rette op på eventuelle tilsvarende overtrædelser.

Styrelsens undersøgelse har primært afdækket manglende opfyldelse af oplysningskravene i årsregnskabsloven. De nedenfor omtalte forhold er de forhold, hvor styrelsen fandt de fleste mangler i årsrapporterne.

Styrelsen forventer at lave en opfølgning på denne kontrol på et senere tidspunkt.  
 

1
Kapitel
Omfang og resultat af styrelsens stikprøvekontrol

Styrelsen har udvalgt en række klasse C virksomheder ud fra nogle forhåndsdefinerede risikoparametre, mens andre er udvalgt tilfældigt.

Antal screenede årsrapporter 40
Antal rejste sager 11
Antal afgørelser 7
Antal verserende sager 2
Antal henlagte sager 2

Ud af de 40 screenede årsrapporter vedrører de 10 årsrapporter virksomheder, som aflægger regnskab efter bestemmelserne for regnskabsklasse C-stor. To af de rejste sager er lukket uden, at styrelsen konstaterede overtrædelser af årsregnskabsloven. Disse er benævnt henlagte sager i ovenstående tabel.

Konkrete problemstillinger
Styrelsen har nedenfor beskrevet de konkrete overtrædelser, hvor styrelsen har givet en virksomhed påbud om at berigtige forholdet
 

2
Kapitel
Ledelsesberetningen

Kravene til ledelsesberetningen fremgår af årsregnskabslovens §§ 76 a – 77 b og 99-101. I forbindelse med styrelsens kontrol af årsrapporterne for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C, har styrelsen i flere tilfælde konstateret fejl og mangler i ledelsesberetningen.

Styrelsen har nedenfor omtalt eksempler på de overtrædelser, som styrelsen har konstateret i kontrollen.

Redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold

Styrelsen har i flere sager konstateret, at virksomhederne er meget kortfattede i redegørelsen for udviklingen i virksomhedernes aktiviteter og økonomiske forhold. Nogle gange oplyser virksomhederne blot den beløbsmæssige størrelse af årets resultat og egenkapital, og hvorvidt ledelsen har fundet dette tilfredsstillende eller utilfredsstillende.

Kravet i årsregnskabslovens § 99, stk. 1, nr. 4, skal ifølge lovbemærkningerne opfyldes ved, at der redegøres for de interne og eksterne forhold, som har påvirket drift, beskæftigelse, investeringsomfang m.v., og dermed påvirket den udvikling, som regnskabstallene afspejler. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der i ledelsesberetningen blot oplistes tal, som kan aflæses i selve regnskabet. Ledelsesberetningen skal uddybe oplysningerne i årsregnskabet, ikke blot gentage disse. Virksomheden skal således forklare, hvorfor tallene ser ud, som de gør. Dette kan gøres ved en generel beskrivelse af udviklingen i omsætning og omkostninger, men også specifikke forhold som eksempelvis omstruktureringer, fusion/spaltninger og lignende vil normalt være relevante. Endvidere vil iværksatte effektiviseringer m.v., som måske først afspejles i regnskabstallene for kommende år, være relevante at omtale. Hvis regnskabet er præget af en usædvanlig stor ordre eller en nedgang på virksomhedens markeder, vil dette også være forhold, som kunne være relevante at nævne. 

Beskrivelse af virksomhedens forventede udvikling

Styrelsen har konstateret, at nogle virksomheder helt mangler at beskrive virksomhedens forventede udvikling i ledelsesberetningen. Andre virksomheder giver en for upræcis redegørelse for den fremtidige udvikling, idet der eksempelvis alene beskrives, at virksomheden oplever en stigende efterspørgsel i markedet, eller at ledelsen ser positivt på fremtiden.

Det fremgår af lovbemærkningerne til årsregnskabslovens § 99, stk. 1, nr. 5, at oplysninger om den forventede udvikling som minimum skal gives for det kommende regnskabsår. Der skal så vidt muligt oplyses om niveauet for de væsentligste hovedtal eksempelvis årets resultat og omsætning. Det er en mulighed at give oplysningerne i intervaller. Intervallerne må dog ikke være så store, at de bliver intetsigende.

Styrelsen har i et offentliggjort notat om styrelsens regnskabskontrol med de børsnoterede virksomheder fra december 2013 omtalt en sag, hvor en virksomhed havde anført, at virksomheden forventede et positivt resultat for næste regnskabsår. Det var styrelsens vurdering, at dette var for bredt formuleret, hvorfor virksomheden ikke opfyldte kravet i årsregnskabsloven. Bestemmelserne i årsregnskabslovens § 99 gælder for både de børsnoterede virksomheder og virksomheder, der er omfattet af bestemmelserne for regnskabsklasse C.

Beskrivelse af virksomhedens videnressourcer

Virksomhederne skal beskrive deres videnressourcer, hvis videnressourcerne er afgørende for den fremtidige indtjening, jf. årsregnskabslovens § 99, stk. 1, nr. 6. I enkelte af de kontrollerede regnskaber, var det styrelsens vurdering, at en beskrivelse af virksomhedens videnressourcer var krævet i ledelsesberetningen. Dette var bl.a. styrelsens vurdering i en sag, som omhandlede en virksomhed, der beskæftigede sig med udvikling af software.

I henhold til lovbemærkningerne kan beskrivelsen gives på et overordnet niveau. Beskrivelsen kan med fordel suppleres med et afsnit om, hvordan virksomheden forankrer viden internt i virksomheden, så afhængighed af enkeltpersoner mindskes.

Beskrivelse af virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø

Flere virksomheder har ikke i deres ledelsesberetning beskrevet virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og de foranstaltninger, som virksomhederne har implementeret til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af miljøskader.

Kravet i årsregnskabslovens § 99, stk. 1, nr. 7, er ifølge lovbemærkningerne relevant for virksomheder, hvor miljøpåvirkning er en væsentlig faktor ved driften af virksomheden, hvorfor flere virksomheder med rette kan udelade en beskrivelse heraf. Store virksomheder, som har vedtaget en miljøpolitik og rapporter herom efter årsregnskabslovens § 99 a, er undtaget fra kravet. Dette gælder også mellemstore virksomheder, som frivilligt har valgt at følge årsregnskabslovens § 99 a.

Virksomheden skal medtage en overordnet omtale af virksomhedens miljøpolitik- og ledelse, samt tilstedeværelsen af væsentlige miljøgodkendelser. Er det eksterne miljø ikke af betydning ved driften af virksomheden, kan beskrivelse heraf undlades.

Styrelsen har i forbindelse med kontrollen påbudt blandt andet en transportvirksomhed at opfylde kravet om en beskrivelse af virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø, idet det var styrelsens vurdering, at virksomhedens aktivitet havde en påvirkning på miljøet som følge af CO2 udledninger.

Beskrivelse af årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling

Styrelsen har konstateret, at nogle virksomheder i ledelsesberetningen mangler at sammenholde det realiserede resultat med det forventede resultat fra det foregående år og begrunde eventuelle afvigelser.

Kravet fremgår af årsregnskabslovens § 100, og i henhold til bemærkningerne er kravet relevant i forhold til regnskabsbrugers forvaltningskontrol, og kravet har tillige betydning, når regnskabsbruger skal vurdere virksomhedens udmeldinger om det forventede resultat, blandt andet med henblik på en vurdering af, hvor realistiske virksomhedens udmeldinger om næste års resultat er.

Hoved- og nøgletalsoversigten

Styrelsen har konstateret, at en enkelt virksomhed ikke havde medtaget den krævede oversigt over hoved- og nøgletal. Endvidere havde en enkelt virksomhed ikke medtaget beløbet for investering i materielle anlægsaktiver i oversigten.

Det fremgår af årsregnskabslovens § 101, at ledelsesberetningen skal indeholde en oversigt over årets nettoomsætning, resultat af primær drift, resultat af finansielle poster, årets resultat, balancesummen, investeringer i materielle anlægsaktiver, egenkapital og de nøgletal, som efter virksomhedens forhold er nødvendige. De nævnte tal skal gives for de fire foregående regnskabsår.

3
Kapitel
Anvendt regnskabspraksis

Kravene til anvendt regnskabspraksis fremgår blandt andet af årsregnskabslovens § 53. Styrelsen har konstateret, at flere virksomheder ikke har udarbejdet en tilstrækkelig fyldestgørende beskrivelse af den konkrete virksomheds anvendte regnskabspraksis, herunder det indregnings- og målegrundlag, der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse, noter og ledelsesberetning.

Styrelsen har nedenfor omtalt eksempler på de overtrædelser, som styrelsen har konstateret.

Beskrivelse af indregningsmetoderne og målegrundlag i anvendt regnskabspraksis

Styrelsen har i nogle sager konstateret, at virksomhederne ikke beskriver de indregningsmetoder og målegrundlag, der er relevant for væsentlige poster i regnskabet i afsnittet om anvendt regnskabspraksis. Nogle virksomheder giver ikke en tilstrækkelig præcis beskrivelse, mens andre helt udelader beskrivelsen af væsentlige regnskabsposter i anvendt regnskabspraksis. 

Styrelsen har i en sag konstateret, at en virksomhed, i sit afsnit om anvendt regnskabspraksis, ikke har beskrevet de indregningsmetoder og målegrundlag, der er anvendt på posten kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Styrelsen vurderede overtrædelse til at være væsentlig. Virksomhederne skal oplyse om regnskabspraksis vedrørende kapitalandele i tilknyttede virksomheder, og denne oplysning skal fremgå, selvom den tilknyttede virksomhed er indregnet til 0 kr. som følge af negativ egenkapital. 

I henhold til årsregnskabslovens § 53, stk. 1, skal der redegøres for de indregningsmetoder og målegrundlag, der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse, noter og ledelsesberetning. Beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis er således et af de mest centrale områder i en årsrapport, ikke mindst fordi den også indeholder skøn. Oplysningerne i afsnittet om den anvendte regnskabspraksis skal give et retvisende billede af den anvendte regnskabspraksis, dvs. oplysningerne skal være korrekte og dækkende og beskrevet med fornøden præcision, så de uden videre kan forstås af eksterne regnskabsbrugere. 

Beskrivelse af regnskabspraksis vedrørende omregning af transaktioner i udenlandsk valuta

Styrelsen har også konstateret, at en virksomhed ikke har beskrevet metoden for indregning af valutakursændringen fyldestgørende i afsnittet om anvendt regnskabspraksis. Virksomheden har angivet, at den indregner valutakursændringen i resultatopgørelsen, jf. anvendt regnskabspraksis, men i noterne fremgår det, at virksomheden indregner valutakursændringerne direkte i egenkapitalen, og dermed er der ikke sammenhæng mellem den anførte regnskabspraksis og den faktiske indregning af valutakursændringen. 

Virksomhederne skal i afsnittet om anvendt regnskabspraksis beskrive hele den relevante regnskabspraksis vedrørende omregning af transaktioner i udenlandsk valuta, jf. årsregnskabslovens § 53, stk. 2, nr. 2.    

Oplysninger vedrørende afskrivningsperioden for goodwill

Styrelsen har i sin kontrol konstateret, at en virksomhed ikke var tilstrækkelig præcis vedrørende oplysning om afskrivningsperioden på goodwill. 

Styrelsen har desuden konstateret, at en virksomhed i sin årsrapport ikke har redegjort for afskrivningsperioden for goodwill. Det følger af årsregnskabslovens § 53, stk. 2, nr. 1, litra b, at virksomheden under anvendt regnskabspraksis skal begrunde afskrivningsperioden for goodwill. Begrundelsen skal gives uanset længden af afskrivningsperioden.

Oplysninger vedrørende pengestrømsopgørelsen

Styrelsen har endvidere konstateret, at en virksomhed mangler at tilføje, at den kortfristede gæld i form af kassekredit også henregnes til likvider, hvorfor virksomheden ikke opfylder kravet i årsregnskabslovens § 87, stk. 1, om at oplyse, hvad virksomheden henregner til likvider. I den konkrete sag har virksomheden oplyst, at kassekreditten opfylder betingelsen med hensyn til et helt kort opsigelsesvarsel, hvorfor gælden kan henregnes til likvider i pengestrømsopgørelsen. I henhold til årsregnskabslovens § 87, stk. 1, skal redegørelsen for anvendt regnskabspraksis for pengestrømsopgørelsen indeholde oplysning om indregningsmetoder og målegrundlag for pengestrømsopgørelsen, herunder oplysning om, hvad virksomheden henregner til likvider.
 

4
Kapitel
Koncernregnskab

Modervirksomheder skal som udgangspunkt aflægge koncernregnskab i henhold til årsregnskabslovens § 109. Undtagelser for aflæggelse af koncernregnskab fremgår af årsregnskabslovens §§ 110-112. 

Når en modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab i henhold til årsregnskabslovens § 112, stk. 1

I forbindelse med styrelsens kontrol er det konstateret, at flere virksomheder undlader at udarbejde koncernregnskab med henvisning til årsregnskabslovens § 112, stk. 1. Såfremt en virksomhed opfylder betingelserne for at kunne undlade at udarbejde koncernregnskab i henhold til § 112, stk. 1, gør styrelsen opmærksom på, at der er en række yderligere krav, som virksomheden skal overholde, for at kunne anvende undtagelsen i stk. 1, jf. § 112, stk. 3. 

I henhold til årsregnskabslovens § 112, stk. 3, kræves det yderligere, ved anvendelse af stk. 1, at:

  1. den lavere modervirksomheds eget regnskab og dens dattervirksomheders regnskaber indgår ved fuld konsolidering i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed, jf. dog § 114,
  2. den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 henholdsvis stk. 2 har undladt at udarbejde sit eget koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted og eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed, og
  3. den lavere modervirksomhed til Erhvervsstyrelsen sammen med sin egen årsrapport indsender det i stk. 1 eller 2 nævnte koncernregnskab.

Styrelsen har i sin kontrol konstateret, at flere virksomheder anvender undtagelsen i årsregnskabslovens § 112, stk. 1, uden at de opfylder de yderligere krav til anvendelsen, som er angivet i § 112, stk. 3. 

Styrelsen har nedenfor omtalt eksempler på de overtrædelser, som styrelsen har konstateret i undersøgelsen. 

I flere sager har styrelsen konstateret, at virksomheden i sit årsregnskab ikke oplyser, at den i medfør af § 112, stk. 1 har undladt at udarbejde et koncernregnskab, hvilket er et krav i henhold til § 112, stk. 3, nr. 2. I henhold til § 112, stk. 3, nr. 2, er det også yderligere et krav, at virksomheden oplyser navn, hjemsted og eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed. Styrelsen har i en af kontrolsagerne konstateret, at virksomheden både manglede at oplyse om, at virksomheden i medfør af stk. 1 havde undladt at aflægge koncernregnskab, samt at virksomheden manglede at oplyse om navn, hjemsted og eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed.

Yderligere har styrelsen i en kontrolsag konstateret, at virksomheden korrekt angiver oplysninger i henhold til stk. 3, nr. 2, men hvor virksomheden først indberetter/indsender koncernregnskabet efter indberetningen af årsrapporten for den underliggende modervirksomhed.

For at anvende undtagelsen i § 112, stk. 1, kræves det i henhold til § 112, stk. 3, nr. 3, at den lavere modervirksomhed sammen med sin egen årsrapport, indsender koncernregnskab, ledelsesberetning og den tilhørende revisionspåtegning til Erhvervsstyrelsen. 

I henhold til indsendelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, skal den underliggende modervirksomhed, ved indberetningen af sin egen årsrapport, henvise til eller vedhæfte det pågældende koncernregnskab. Hvis der er tale om en højereliggende dansk modervirksomhed, skal indberetter henvise til den højereliggende modervirksomheds CVR-nr., hvorefter styrelsens system selv finder frem til det pågældende regnskab. Det er derfor et krav, at det koncernregnskab, der henvises til, er offentliggjort i Erhvervsstyrelsen før eller senest samtidig med, at virksomhedens egen årsrapport offentliggøres, såfremt en virksomhed ønsker at anvende undtagelsen. 

Hvis der er tale om en højereliggende udenlandsk modervirksomhed, skal der i stedet vedhæftes en PDF-fil af det pågældende koncernregnskab, i henhold til indsendelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2.

Endvidere har styrelsen konstateret et tilfælde, hvor virksomheden har haft til hensigt at anvende undtagelsen i § 112, stk. 1, men i årsrapporten har henvist til undtagelsen i § 110, stk. 1. 

I henhold til § 110, stk. 1, kan en modervirksomhed undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to af følgende størrelser:

  1. En balancesum på 44 mio. kr.,
  2. en nettoomsætning på 89 mio. kr. og
  3. et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

Virksomheden manglede yderligere at oplyse om navn, hjemsted og eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed, hvorfor virksomheden ikke overholdt kravet i henhold til § 112, stk. 3, nr. 2. 

5
Kapitel
Oplysninger om nærtstående parter

Kravene til oplysninger om nærtstående parter fremgår af årsregnskabslovens § 98 c, stk. 1-7

Styrelsen har konstateret, at flere virksomheder ikke har beskrevet og oplyst tilstrækkeligt i regnskaberne omkring nærtstående parter og transaktioner med disse. Styrelsen har nedenfor omtalt eksempler på overtrædelser af kravene i årsregnskabslovens § 98 c, stk. 1-7, der er konstateret i kontrollen. 

Manglende oplysninger om nærtstående parter

Det følger af årsregnskabslovens § 98 c, stk. 5, at virksomheden skal oplyse om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse over virksomheden, hvor oplysningerne skal omfatte navn, bopæl og for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse. Oplysningerne skal fremgå, uanset om der har været transaktioner med de nærtstående parter i løbet af regnskabsåret.

Det fremgår af årsregnskabslovens § 98 c, stk. 2, at nærtstående parter defineres i overensstemmelse med IAS 24.

Styrelsen har ved flere lejligheder i sin kontrol konstateret, at virksomheder ikke oplyser om nærtstående parter med bestemmende indflydelse i årsrapporten, på trods af, at der er registreret oplysninger herom i styrelsens ejerregister.

Manglende oplysninger om transaktioner med nærtstående parter

Det er et krav, hvis der har fundet transaktioner sted mellem virksomheder og dens nærtstående parter, at virksomheder i henhold til årsregnskabslovens § 98 c, stk. 1, skal oplyse om arten af forholdet mellem virksomheden og dens nærtstående parter. Dertil skal virksomheder også give de oplysninger om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdet og dets mulige påvirkning af årsregnskabet. 

Styrelsen har ved kontrol af en virksomhed konstateret, at virksomheden har haft transaktioner med nærtstående parter. Der er dog ikke givet de tilstrækkelige oplysninger om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for forståelsen af forholdet og dets mulige påvirkning af årsregnskabet.

I henhold til § 98 c, stk. 7, kan oplysningerne begrænses til at omfatte transaktioner, som ikke er gennemført på normale markedsvilkår. Såfremt der sker anvendelse af stk. 7, skal dette oplyses. I den nævnte kontrolsag, havde virksomheden anvendt undtagelsen i stk. 7, men undladt at oplyse om anvendelsen heraf.