Henvisning til visse internationale standarder i lovgivning

Hvis der med lovgivningen skal stilles krav til produkter eller tjenesteydelser, som svarer til kravene i en international standard, kan man henvise til den pågældende standard fremfor at omskrive indholdet af standarden i lovgivningen.

Vejledningen kan anvendes, når der henvises til internationale standarder, som er udarbejdet i følgende officielle internationale og europæiske standardiseringsorganisationer: 

• CEN (den europæiske standardiseringsorganisation)   
• CENELEC (den europæiske komité for elektroteknisk standardisering)  
• ETSI (det europæiske standardiseringsinstitut for telekommunikation) 
• ISO (den internationale standardiseringsorganisation)  
• IEC (den internationale elektrotekniske komité) 

Det beror på en nærmere vurdering i den ansvarlige myndighed, om det er mest hensigtsmæssigt at anvende standarder fra de europæiske (CEN, CENELEC, ETSI) eller de internationale standardiseringsorganisationer (ISO, IEC).  

Læs her, hvilke syv punkter ministerier bør være opmærksomme på, når der henvises til internationale standarder i lovgivning.

Få bemyndigelse i en lov til at henvise til standarden i en bekendtgørelse. 

Henvisninger til standarder bør af praktiske hensyn foretages i bekendtgørelser fremfor i love, da det giver størst mulig fleksibilitet. Når en standard revideres, er det lettere at ændre på henvisningen i en bekendtgørelse end at lave en lovændring.  

Undersøg indledningsvist, om der findes en international standard, som er relevant for lovgivningens anvendelsesområde og målgruppe.  

Undersøg også, om henvisningen til standarden bør afgrænses til enkelte dele eller afsnit af standarden for at sikre, at de krav, der stilles i standarden, ligger inden for lovgivningens formål og anvendelsesområde. Det kan fx være relevant kun at henvise til dele af standarden, hvis den omhandler flere myndigheders ressortområder. I den forbindelse bør det ligeledes undersøges, om der allerede henvises til standarden i gældende lovgivning med henblik på at sikre, at der ikke er overlap eller uoverensstemmelser mellem de påtænkte regler og gældende lovgivning. 

Undersøg også, om de relevante standarder forudsætter anvendelse af teknologi, der er patenteret (standardessentielle patenter). Hvis en standard inkluderer standardessentielle patenter, medfører det som regel, at rettighedsejeren forpligtiger sig til at udstede licenser på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår (FRAND-vilkår og -betingelser). Sådanne vilkår og betingelser kan medføre behov for royaltyaftaler med rettighedshaveren.  

Det bemærkes, at Danmarks nationale standardiseringsorganisation, kan bidrage til at undersøge, om der findes internationale standarder, der er relevante for lovgivningens anvendelsesområde, og om disse anvender standardessentielle patenter. Derudover kan fx brancheorganisationer bidrage med viden om, hvorvidt standarden allerede er udbredt blandt målgruppen for lovgivningen.  

En henvisning til en standard bør formuleres, så det klart fremgår, at standarden er frivillig at opfylde, men at der er en formodning for, at bestemte krav i en lov opfyldes ved efterlevelse af standarden.  

Samtidig bør det fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, hvordan fx en virksomhed kan opfylde lovgivningens krav, hvis virksomheden vælger ikke at anvende den eller de internationale standarder, der henvises til. Alternativt bør der indsættes en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom. Som en undtagelse fremgår det i visse tilfælde af EU-lovgivningen, at standarder er obligatoriske at efterleve. I de tilfælde skal det også fremgå af den danske implementering af EU-lovgivningen, at det er obligatorisk at efterleve standarderne.  

Hvis der lægges op til en ordning, hvor standarden skal være obligatorisk at efterleve, uden at dette følger af EU-lovgivningen, bør der gøres særlige overvejelser om kundgørelse af standarden. Spørgsmål herom kan drøftes særskilt med Justitsministeriet.

Det anbefales, at der som udgangspunkt henvises til standarden ved angivelse af standardens titel, dato og eventuelt nr. En sådan henvisning giver sikkerhed for, hvilken udgave af en standard fx et produkt skal opfylde. Metoden stiller samtidig krav til, at ministeriet systematisk opdaterer henvisningen med de revisioner, der gennemføres i standarden, hvis de ønskes implementeret, jf. i øvrigt afsnit 3.5.  

I tilfælde, hvor der henvises til et meget stort antal standarder i en bekendtgørelse, kan det betyde meget hyppige ændringer af bekendtgørelsen for at opdatere henvisningerne til daterede og eventuelt nummererede standarder. Den ansvarlige myndighed kan i disse tilfælde overveje alene at henvise til standarderne med formuleringen ”de til enhver tid gældende udgaver”. Dette kræver, at standarderne er undtaget fra krav om kundgørelse i Lovtidende, jf. afsnit 3.6. Den ansvarlige myndighed er desuden fortsat ansvarlig for at følge med i opdateringer af den eller de standarder, der henvises til, jf. afsnit 3.5.  

Lovgivningen bør ikke indeholde henvisninger til udkast til nye standarder, der endnu ikke gælder, eller til forældede standarder, som ikke indeholder den nyeste udvikling på et område. Henvisninger til ikke gældende udgaver af standarder kan udgøre tekniske handelshindringer, hvis de fx stiller strengere krav end den gældende standard. 

Det bør løbende sikres, at lovgivningen henviser til den relevante standard.  

I udgangspunktet bliver alle europæiske standarder gennemgået mindst hvert femte år af den ansvarlige tekniske komité under standardiseringsudvalget for en konkret europæisk standard. Det afgøres ved en afstemning i komitéen, om en europæisk standard videreføres uændret, revideres eller tilbagetrækkes.  

Undtagelsesvist kan europæiske standarder revideres oftere. Det vil typisk ske, hvis en teknologisk udvikling har medført, at der er behov for at opdatere standarden, eller hvis anvendelsen af standarden har vist, at der er behov for justeringer. 

I forbindelse med opdatering af standarden bør myndigheden vurdere, om kravene i den nye standard stemmer overens med kravene i lovgivningen. Det bør i den forbindelse overvejes, om opdateringen af standarden bør føre til ændringer af lovgivningen, herunder ændring af henvisningen til standarden. 

Henvises der til standarder i lovgivningen, opfordres myndigheden til at deltage i standardiseringsarbejdet for de pågældende standarder. Deltagelse i standardiseringsudvalget omkring standarden sikrer myndigheden indflydelse på eventuelle ændringer af standarden og adgang til den nyeste viden på fagområdet.  

Et dansk standardiseringsudvalg består typisk af Danmarks nationale standardiseringsorganisation, virksomheder, interesse- og forbrugerorganisationer, myndigheder og vidensinstitutioner. 

Grundlovens § 22, 2. pkt., indebærer, at love skal kundgøres. Det antages, at kundgørelseskravet også gælder bekendtgørelser. Bestemmelsen indeholder imidlertid ikke bestemte krav til kundgørelsens form. Det følger af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016, at bl.a. love og bekendtgørelser skal indføres i Lovtidende, samt at Lovtidende er den bindende kundgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Standarder, der henvises til i bekendtgørelser, bør derfor som udgangspunkt kundgøres i Lovtidende. Dette sker i praksis ved, at den pågældende standard vedlægges som bilag til bekendtgørelsen. 

Kravet om optagelse i Lovtidende kan fraviges ved lov. Fravigelse forudsætter, at der fastsættes en alternativ kundgørelsesmåde. Fravigelser af den almindelige kundgørelsesordning bør dog kun ske, hvis der er tungtvejende hensyn, der begrunder en sådan fravigelse. I praksis vil en fravigelse navnlig komme på tale, hvor der i lovgivningen er henvist til fx internationale standarder, der er ophavsretligt beskyttet, og som derfor ikke uden videre kan optages i Lovtidende. Fravigelse kan også fx begrundes med, at en standard primært retter sig mod en snæver kreds af professionelle, der udelukkende anvender standardens tekniske specifikationer erhvervsmæssigt.  

Hvis det i sådanne tilfælde besluttes at fravige lovtidendelovens almindelige kundgørelsesordning og indføre en alternativ kundgørelsesmåde, bør begrundelsen herfor fremgå klart af lovbemærkningerne.  

Det ændrer dog ikke ved, at selve den bekendtgørelse m.v., der henviser til standarden, skal indføres i Lovtidende. Det vil således kun være selve standarden, der i givet fald ikke indføres i Lovtidende. På den måde kan borgere og virksomheder få viden om bekendtgørelsens bestemmelser og standardens eksistens. 

Det skal fastsættes i bekendtgørelsen, hvordan oplysning om indholdet af sådanne standarder kan fås. I den forbindelse kan det fx fastsættes, at det er muligt at gennemse standarden gratis hos Dansk Standard, at standarderne kan købes hos Dansk Standard eller, hvis der er indgået aftale med Dansk Standard herom, at standarderne kan gennemses gratis ved ministeriet eller styrelsen. 

Love og bekendtgørelser skal som udgangspunkt være skrevet på dansk. Som hovedregel bør der derfor også kun henvises til standarder, som er skrevet på dansk. Undtagelsesvist kan der henvises til en standard på engelsk, når standarden er: 

• (i) målrettet en snæver kreds af professionelle, og 
• (ii) af særlig teknisk karakter. 

Der bør ikke henvises til en standard på engelsk, når lovgivningens målgruppe er almindelige borgere. Myndigheden bør til enhver tid overveje at oversætte standarderne til dansk af hensyn til målgruppen. Det bemærkes, at Dansk Standard, i egenskab af at være Danmarks nationale standardiseringsorganisation, kan bistå med officiel oversættelse af internationale standarder til dansk. 

Hvis der henvises til standarder, som ikke er skrevet på dansk, skal der indføres en lovbestemmelse, som giver mulighed herfor, og begrundelsen bør fremgå klart af lovbemærkningerne. Det bør desuden angives, hvilken personkreds standarden retter sig mod. 

Denne model kan bruges som inspiration til, hvordan der kan henvises til internationale standarder. Modellen vedrører udformningen af den lovbestemmelse, der indfører hjemmel til at henvise til internationale standarder i en bekendtgørelse, og den bekendtgørelse, der udmønter denne hjemmel, samt indholdet af lovbemærkningerne til hjemmelsbestemmelsen. Det bemærkes, at eksemplet i det følgende tager udgangspunkt i tilfælde, hvor standarden ikke skal være obligatorisk at efterleve. 

Lovbestemmelsen kan udformes efter følgende model: 

Der kan evt. også indsættes en bemyndigelse i § x, hvorefter x-ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvordan kravene efter § x kan opfyldes, hvis virksomheden vælger ikke at anvende standarden.

Hvis det foreslås, at en standard kan undtages fra krav om kundgørelse i Lovtidende, bør det under gældende ret i lovforslagets almindelige bemærkninger fremgå, at det følger af grundlovens § 22, 2. pkt., at love skal kundgøres, samt at det antages, at kundgørelseskravet også gælder bekendtgørelser. Det bør endvidere fremgå, at det følger af lovtidendeloven, at bl.a. love og bekendtgørelser skal indføres i Lovtidende, samt at Lovtidende er den bindende kundgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Herudover bør det fremgå, at kravet om optagelse i Lovtidende kan fraviges ved lov, når der fastsættes en alternativ kundgørelsesmåde. 

Under fagministeriets overvejelser i lovforslagets almindelige bemærkninger bør der redegøres for de overvejelser, der ligger til grund for at fravige den almindelige kundgørelsesordning. Det bør således fremgå, hvilke hensyn der begrunder fravigelsen, samt hvorfor disse hensyn vurderes at være tungtvejende. Det bør i denne sammenhæng fremgå, hvilken personkreds bestemmelsen retter sig mod. 

Hvis der foreslås indsat hjemmel til, at der skal kunne henvises til standarder, der ikke foreligger på dansk, bør det endvidere fremgå, at love og bekendtgørelser som udgangspunkt skal være skrevet på dansk, og hvad grunden er til at fravige dette udgangspunkt i det konkrete tilfælde, herunder at standarderne er målrettet professionelle og er af særlig teknisk karakter. 

Under den foreslåede ordning i lovforslagets almindelige bemærkninger bør det fremgå, at det foreslås at fravige kravet om optagelse i Lovtidende. Det bør endvidere fremgå, hvilken alternativ kundgørelsesmåde der lægges op til at fastsætte regler om. 

De specielle bemærkninger til § x bør indeholde en beskrivelse af: 

• Indhold og virkning af de krav, produktet skal opfylde, herunder hvordan kravene kan opfyldes, hvis virksomheden ikke vælger at anvende standarden, medmindre der kan fastsættes regler herom ved bekendtgørelse.  

De specielle bemærkninger til § y, stk. 1, bør indeholde en beskrivelse af: 

• Hvordan bemyndigelsesbestemmelsen kan udmøntes. 
• At standarderne er frivillige at bruge. 
• At hvis kravene i standarderne er opfyldt, er der en formodning for efterlevelse af kravene i § x. 
• Om løbende opdateringer af den pågældende standard får retskraft, uden at den ansvarlige myndighed ændrer den bekendtgørelse, der henviser til standarden.  

De specielle bemærkninger til § y, stk. 2, bør indeholde en beskrivelse af: 

• At det følger af lovtidendeloven, at bl.a. love og bekendtgørelser skal indføres i Lovtidende, samt at Lovtidende er den bindende kundgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning, men at kravet om optagelse i Lovtidende kan fraviges ved lov, når der fastsættes en alternativ kundgørelsesmåde. 
• Hvordan bemyndigelsesbestemmelsen kan udmøntes. 
• Hvordan oplysning om standarderne kan fås, fx at standarderne gratis kan gennemses hos Dansk Standard, at standarderne kan købes hos Dansk Standard eller, hvis der er indgået aftale med Dansk Standard herom, at standarderne kan gennemses gratis hos myndigheden. 

De specielle bemærkninger til § y, stk. 3, bør indeholde en beskrivelse af: 

• Hvordan bemyndigelsesbestemmelsen kan udmøntes. 

Model for bekendtgørelser, hvor standarden vedlægges som bilag