Vejledning om Handel med varer og tjenesteydelser udenfor EU

Dansk handelspolitik fokuserer på at skabe optimale rammer for eksport og import, så danske virksomheder kan konkurrere globalt. Gennem EU samarbejder Danmark for at sikre retfærdige handelsaftaler og fri adgang til internationale markeder. Dette arbejde understøtter danske virksomheders vækst og konkurrenceevne, især ved at fjerne handelsbarrierer og reducere omkostninger ved eksport og import.

Erhvervsstyrelsen spiller en central rolle i denne indsats. Som repræsentant for danske interesser deltager Erhvervsstyrelsen i flere handelspolitiske arbejdsgrupper under EU. I disse grupper påvirker Danmark beslutninger om handelsregler og politikker, der kan få betydning for danske virksomheder. Erhvervsstyrelsen arbejder her for at sikre, at danske interesser bliver hørt og respekteret i beslutningsprocesserne, så danske virksomheder har de bedste betingelser på det internationale marked.

Hvis din virksomhed handler med varer til eller fra lande uden for EU, skal du være opmærksom på, at der for visse produkter eller lande kan være særlige kvoter, toldbestemmelser el. lign.

En tjenesteydelse dækker over en række forskellige aktiviteter som rejser, undervisning, konsulentydelser, byggeri, håndværk, professionelle tjenester ydet af erhverv som fx arkitekter eller jurister. Fælles for dem alle er, at der ikke er tale om salg af en fysisk vare.

Handlen med tjenesteydelser i tredjelande foregår under Verdenshandelsorganisationens regler (WTO). Disse multilaterale regler fastsætter en række forpligtelser, deriblandt adgangen til WTO-medlemmernes markeder med hensyn til tjenesteydelser.

WTO-reglerne giver desuden mulighed for, at medlemmerne forhandler og indgår bilaterale frihandels- og investeringsaftaler med henblik på at liberalisere markedsadgangen mellem parterne yderligere.

EU har indgået en række af disse bilaterale aftaler, hvor europæiske virksomheder kan drage fordel af en forbedret markedsadgang. I forbindelse med eksport til tredjelande er det derfor relevant at se på, hvorvidt EU har forhandlet en aftale på plads med et pågældende tredjeland.

Erhvervsstyrelsen varetager de danske interesser i forbindelse med forhandlinger om tjenesteydelser i WTO-regi samt forhandlinger om tjenesteydelser i EU’s frihandels- og investeringsaftaler.

Tjenesteydelser har været en del af den internationale handelspolitik, siden WTO-forhandlingerne af 'General Agreement of Trade in Services' (GATS) gjorde handlen med tjenesteydelser til en integreret del af WTO.

Med GATS-aftalen er udgangspunktet for adgangen til et WTO-medlemsmarked hverken etableringsfrihed eller fri bevægelighed for tjenester, sådan som det kendes fra EU’s indre marked. Derimod skal det pågældende WTO-medlem have forpligtet sig til markedsadgang.

Selve aftalen opdeler tjenesteydelsesområdet i 12 overordnede kernesektorer som fx transport, uddannelse og kommunikation. Under hver sektor fremgår yderligere undersektorer.

Herudover er disse opdelt i 4 ”modes”, hvilket er de måder, hvorpå en tjenesteydelse kan leveres:

• Mode 1 - Grænseoverskridende levering: Tjenesteydelsen leveres på tværs af grænser såsom internetbanker, telefonopkald og arkitektydelser.
• Mode 2 - Forbrug i udlandet: Tjenesteydelser leveres på ét medlems territorium til forbrugere fra et andet medlems territorium såsom turisme eller sundhedsydelser.
• Mode 3 - Kommerciel tilstedeværelse: Tjenesteydelser leveres af en udbyder fra et medlemsland på et andet medlems territorium gennem etablering såsom datterselskaber eller hotelkæde.
• Mode 4 - Tilstedeværelse af fysiske personer: Tjenesteydelser leveres over grænsen af fysiske personer fra ét medlems territorium på et andet medlems territorium såsom læger eller lærere.

For at læse forpligtelserne skal man derfor finde den relevante sektor samt identificere, hvordan man leverer tjenesteydelsen. Herefter vil man se, hvorvidt sektoren er åben for udenlandske investorer, da selve begrænsningen vil være beskrevet. Derudover kan der stå 'Unbound', hvilket betyder, at det pågældende medlem ikke har indgået en forpligtelse om markedsadgang, hvorimod 'None' betyder, at der ingen begrænsninger er på markedsadgangen.

Herudover skal man være opmærksom på, at listen over forpligtelser kun fremhæver diskriminerende tiltag overfor en udenlandsk tjenesteudbyder. Det kan fx være krav om etablering eller nationalitet. Dermed ændrer markedsadgangen ikke ved retten til at regulere et område, så længe nationale udbydere og tredjelandsudbydere behandles ens. Derfor kan man som virksomhed stadig opleve yderligere nationale særregler

Ud over de multilaterale WTO-regler om tjenesteydelser er det også muligt at opnå en mere præferentiel markedsadgang ved at forhandle frihandels- eller investeringsaftaler. EU har forhandlet en række af disse på plads, der blandt andet omfatter Canada og Japan.

Flere af disse aftaler fastsætter forpligtelser på markedsadgang for tjenesteydelser, der går videre, end hvad man finder i WTO. Handelspartnernes forpligtelser findes i bilag til selve aftalen.

Bilaget vil være inddelt i forskellige overordnede sektorer såsom transport, uddannelse og kommunikation. Under hver sektor fremgår yderligere undersektorer.

Herudover er disse opdelt i 4 ”modes”, hvilket er de fire måder, hvorpå en tjenesteydelse kan leveres:

• Mode 1 - Grænseoverskridende levering: Tjenesteydelsen leveres på tværs af grænser eksempelvis internetbanker, telefonopkald og arkitektydelser.
• Mode 2 - Forbrug i udlandet: Tjenesteydelser leveres på ét medlems territorium til forbrugere fra et andet medlems territorium eksempelvis turisme eller sundhedsydelser.
• Mode 3 - Kommerciel tilstedeværelse: Tjenesteydelser leveres af en udbyder fra et medlemsland på et andet medlems territorium gennem etablering eksempelvis datterselskaber eller hotelkæde.
• Mode 4 - Tilstedeværelse af fysiske personer: Tjenesteydelser leveres over grænsen af fysiske personer fra ét medlems territorium på et andet medlems territorium eksempelvis læger eller lærere. 

For at læse forpligtelserne skal man derfor finde den relevante sektor samt identificere, hvordan man leverer tjenesteydelsen, herefter vil man se, hvorvidt sektoren er åben for udenlandske investorer. Selve begrænsningen vil være beskrevet. Derudover kan der stå 'Unbound', hvilket betyder, at det pågældende land ikke har indgået en forpligtelse om markedsadgang, hvorimod 'None' betyder, at der ingen begrænsninger er på markedsadgangen.

Herudover skal man være opmærksom på, at listen kun fremhæver diskriminerende tiltag overfor en udenlandske tjenesteudbyder. Dette kan eksempelvis være krav om etablering eller nationalitet. Dermed ændrer markedsadgang ikke ved retten til at regulere et område, så længe nationale udbydere og tredjelandsudbydere behandles ens. Derfor vil man som virksomhed stadig vil opleve yderligere nationale særregler.

Defensive handelsinstrumenter er foranstaltninger, som lande eller økonomiske regioner anvender for at beskytte deres hjemlige industrier mod urimelige handelspraksisser fra tredjelande. Disse instrumenter er antidumping-, udlignings- eller antisubsidietold, beskyttelsesforanstaltninger (’safeguard measures’) samt rebalanceringsforanstaltninger. Instrumenterne reguleres primært af de internationale handelsregler i Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Derved kan EU pålægge antidumping- eller udligningstold på import af varer fra tredjelande uden for EU, hvis det kan påvises, at der er tale om import til dumpede priser og/eller konkurrenceforvridende statsstøtte, der er til skade for den europæiske industri. Disse foranstaltninger skal beskytte europæiske producenter mod prisdumping og udligningsberettigede subsidier og sikre fair og lige konkurrence på det europæiske marked.

I helt særlige nødsituationer kan EU endvidere pålægge midlertidige beskyttelsesforanstaltninger – også kaldet ’safeguard’ – på import af produkter. Formålet med beskyttelsesforanstaltningerne er at give producenter et midlertidigt pusterum mod global overkapacitet. Du kan læse mere om beskyttelsesforanstaltningerne i kapitel 3 om EU’s safeguard på import af visse stålprodukter under ’Kvoter på import af stålprodukter’. Både antidumping- og udligningstold indføres af EU-Kommissionen efter forudgående undersøgelser.

En antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsestold kan kun indføres og forlænges, hvis EU's medlemsstater godkender det ved afstemninger i EU's komité for defensive handelsinstrumenter samt komité for beskyttelsesforanstaltninger og fælles eksportregler. Danmark er her repræsenteret ved Erhvervsstyrelsen, som er ansvarlig for formulering af den danske holdning til Kommissionens undersøgelser og bidrager til området for defensive handelsinstrumenter gennem samarbejde og dialog med Kommissionen, de andre EU-medlemsstater samt virksomheder og brancheorganisationer.

Erhvervsstyrelsen kan yde vejledning i sager og regler på området til danske virksomheder, der udtrykker interesse for dette i forbindelse med nye undersøgelser eller allerede indførte foranstaltninger. Vejledningen omfatter også tredjelandes undersøgelser af produkter fra EU, der potentielt kan omfatte danske eksportinteresser.

Detaljer om procedurer for antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger finder du ud fra pågældende sagsnummer på Kommissionens hjemmeside. Her finder du også en samlet liste over alle igangværende undersøgelser samt gældende og udløbne toldmæssige foranstaltninger.

Denne quickguide beskriver processen fra EU’s Kommissionens modtagelse af en antidumping-/antisubsidieklage fra EU-industrien til en mulig indførsel af endelig told på det omfattede produkt. Se en illustration af quickguiden efter beskrivelsen.

• EU-Kommissionens indledning af en antidumping- og/eller antisubsidieundersøgelse
  Efter Kommissionens klagekontor har modtaget en skriftlig klage, vil Kommissionen påbegynde en analyse af klagen for at afgøre, om den indeholder tilstrækkelige beviser på dumping/subsidiering og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, og som er forårsaget af dumpingimporten/den subsidierede import. Hvis disse krav er opfyldt, indledes en undersøgelse af den påståede dumpede/subsidierede import senest 45 dage efter indgivelsen af klagen. Hvis kravene ikke er opfyldt, vil der ikke blive indledt en undersøgelse.
• Undersøgelsens forløb
  En undersøgelse indledes officielt med offentliggørelsen af en meddelelse om indledning i Den Europæiske Unions Tidende. Efter indledningen vil kendte producenter og alle andre interesserede parter modtage spørgeskemaer, der skal udfyldes inden for en bestemt frist, som er angivet i meddelelsen om indledning. Kommissionen vil dernæst undersøge om det kan fastslås, at der er tale om dumping eller subsidiering af det omfattede produkter, om der er sket skade på den europæiske industri, om denne skade er forårsaget af import af de omfattede produkter (årsagssammenhæng), og om indførsel af told vil være i modstrid med Unionens interesser. 
  Hvis kravene er opfyldt, kan Kommissionen indføre midlertidig told. 
  Midlertidig told indføres tidligst 60 dage og senest 9 måneder efter indledningen af undersøgelsen. 
  I sager om antidumping kan den midlertidige told indføres for en periode i op til 6 måneder og kan forlænges med yderligere 3 måneder eller den kan indføres for en periode op til 9 måneder. For antisubsidiesager må den midlertidige udligningstold højst anvendes i op til 4 måneder. 
  Efter indførsel af midlertidig told har interesserede parter mulighed for at komme med bemærkninger og fremlægge deres synspunkter. Hvis der ikke er ændrede omstændigheder, som beviser, at der ikke er grundlag for indførsel af midlertidig told, vil den midlertidige told blive erstattet af en endelig told. 
  I antidumpingsager skal den samlede undersøgelse så vidt muligt afsluttes senest 12 måneder efter dens indledning, dog ikke mere end 15 måneder. 
  For antisubsidieundersøgelser skal den samlede undersøgelse så vidt muligt afsluttes senest 12 måneder efter dens indledning, dog ikke mere end 13 måneder. 
  Foranstaltningerne gælder i udgangspunktet i 5 år. 

Indførelse af beskyttelsestold

Beslutninger om at indføre en beskyttelsestold baseres primært på informationer/data fra virksomheder, der deltager aktivt i Kommissionens undersøgelser. Det vil normalt være eksportører fra tredjelandet og deres konkurrenter i EU samt EU-virksomheder, der importerer og/eller videreforarbejder den undersøgte vare.
Beskyttelsestold er typisk forbundet med modsatrettede interesser i EU's erhvervsliv. Det skyldes, at tolden giver EU-producenterne af den pågældende vare en vis beskyttelse, som dog ofte påfører EU-importører og brugervirksomheder af pågældende vare øgede omkostninger. Det kan fx skyldes prisstigninger eller problemer med leverancer.
Når der skal træffes beslutning om, hvorvidt en beskyttelsestold skal indføres, vil Kommissionen bl.a. foretage en afvejning af interesserne i EU's erhvervsliv. Det kan have stor betydning for udfaldet, om EU-interessenter - på begge sider - har deltaget aktivt i undersøgelserne.

Virksomhedernes rolle

For at kunne give sine holdninger til kende og bidrage med relevante informationer/data skal man som virksomhed melde sig som interesseret part i den pågældende undersøgelse. Indledningen af undersøgelserne offentliggøres i EU-tidende, og fristen for at tilmelde sig er ganske kort. Det vil fremgå af Kommissionens indledningsskrivelse i EU-tidende, hvordan man tilmelder sig, og hvilke frister man skal overholde.

For at blive informeret direkte om de vigtigste trin i en undersøgelse og for at forsvare ens rettig­heder kan importører og/eller brugere lade sig registrere som interesserede parter hos Kommissionen inden for rammerne af undersøgelsen. Oplysninger om frister, og hvor du skal registrere dig, fremgår af indledningsskrivelsen, som offentliggøres i EU-Tidende i forbindelse med hver undersøgelse.

Fordele ved at være interesseret part i en undersøgelser

Hvis du er registreret som interesseret part, kan du give din mening til kende og kommentere undersøgelsen. Til det formål vil du modtage et spørgeskema, der er specifikt rettet til mindre importører. Selv om det kræver noget af din virksomhed at udfylde spørgeskemaet, er det i din interesse at gøre det, så der kan tages hensyn til dine synspunkter i beslutningsprocessen.

Bliv interesseret part

For at registrere dig som interesseret part, skal du sende en e-mail til Kommissionen med følgende information:

• Virksomhedsnavn
• Kontaktperson med dertilhørende e-mail
• Information om hvilken rolle virksomheden har i forbindelse med sagen (importør, bruger, producent m.v.)
• Information om hvilken relation virksomheden har til det omfattede produkt i sagen. Der er vigtigt, at man som interessent kan demonstrere over for Kommissionen, at der er et objektivt link mellem ens virksomhedsaktiviteter og produktet omfattet af undersøgelsen.

Kommissionens e-mail adresse vil variere fra sag til sag og du skal derfor finde den relevante e-mail i Kommissionens indledningsskrivelse. Hvis du er i tvivl om, hvilken e-mail, du skal benytte i en konkret sag, er du velkommen til at kontakte Erhvervsstyrelsen.

Herefter skal du oprette et login til EU’s platform TRON.tdi

Gennem denne platform kan du få adgang til den specifikke sag, du er interesseret i og få løbende opdateringer.

EU har også mulighed for indførelse af generelle beskyttelsesforanstaltninger mod import af produkter i særlige nødsituationer, hvor importen forvolder eller truer med at forvolde alvorlig skade for de berørte EU-producenter. Sådanne beskyttelsesforanstaltninger adskiller sig fra antidumping- og antisubsidie-foranstaltningerne ved, at der er en række regler og hensyn i den internationale handelsret i WTO, herunder at de højst må vare i otte år, og at der skal ske en gradvis udfasning gennem en såkaldt liberaliseringsrate. Kommissionen kan også vælge at føre tilsyn med importen af varer med henblik på at vurdere, om handelsmønstrene kan skabe behov for beskyttelsesforanstaltninger. Disse beskyttelsesforanstaltninger varetages i komitéen for beskyttelsesforanstaltninger og fælles eksportregler. Danmark er her repræsenteret ved Erhvervsstyrelsen. 

Lande uden for EU anvender også defensive handelsinstrumenter. Disse sager er også nogle gange rettet mod varer fra EU. I disse sager forsøger Erhvervsstyrelsen at orientere danske virksomheder og brancheorganisationer, der potentielt har eksport af de omfattede produkter til det land, der har indledt proceduren.

EU kan også undersøge barrierer for europæiske virksomheders handel med varer og tjenesteydelser uden for EU, hvis disse barrierer eksempelvis er i strid med forpligtelser i WTO. Dette foregår inden for Reguleringen for Handelsbarrierer, TBR, (EU) 2015/1843 suppleret ved forordningen for at sikre udøvelsen af EU’s rettigheder i henhold til internationale handelsregler (EU) 654/2014.

I enkelte sager indføres der specifikke handelsbeskyttende foranstaltninger overfor et eller flere lande.

Virksomheder, der handler med USA, skal være opmærksomme på, at der er indført amerikansk kvotesystem ved eksport af visse stål- og aluminiumsprodukter til USA.

Den 19. december 2023 meddelte EU, at de fra den 1. januar 2024 forlængede suspenderingen af EU’s toldsatser på import af stål og aluminium mv., også kaldet rebalanceringsforanstaltningerne, fra USA frem til d. 31. marts 2025.

Rebalanceringsforanstaltningerne på import af visse stål- og aluminiumsprodukter, samt andre omfattede produkter fra USA blev indført som et modsvar til USA's indførelse af beskyttelsestold på import af stål og aluminium i 2018. Rebalanceringsforanstaltningerne blev implementeret med gennemførelsesforordningerne (EU) 2018/886 og (EU) 2020/502.

EU-Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstater modstå tilfælde af økonomisk tvang fra tredjelande med anti-coercion instrumentet (ACI).

EU-instrumentet blev vedtaget den 22. november 2023 og trådte i kraft den 27. december 2023.

Du kan henvende dig til Erhvervsstyrelsen, hvis din virksomhed oplever økonomisk tvang fra tredjelande. Erhvervsstyrelsen vejleder i, hvordan din virksomhed kan komme i kontakt med EU-Kommissionen i tilfælde af økonomisk tvang.

Det er EU-Kommissionen, der kan aktivere instrumentet ved en undersøgelse om økonomisk tvang fra tredjelandet. Undersøgelsen skal forelægges og vedtages gennem EU-Rådet.

EU-Kommissionens undersøgelser vil basere sig på input fra relevante interessenter, når den overvejer at aktivere instrumentet, og virksomhederne opfordres dermed til at fremlægge relevante oplysninger.

Du kan henvende dig til Erhvervsstyrelsen, hvis din virksomhed oplever økonomisk tvang fra tredjelande. Erhvervsstyrelsen vejleder i, hvordan din virksomhed kan komme i kontakt med EU-Kommissionen i tilfælde af økonomisk tvang.

Det er EU-Kommissionen, der kan aktivere instrumentet ved en undersøgelse om økonomisk tvang fra tredjelandet. Undersøgelsen skal forelægges og vedtages gennem EU-Rådet.

EU-Kommissionens undersøgelser vil basere sig på input fra relevante interessenter, når den overvejer at aktivere ACI, og virksomhederne opfordres dermed til at fremlægge relevante oplysninger. 

EU-Kommissionen har indført beskyttelsesforanstaltninger - også kaldet 'safeguard' - på import af visse stålprodukter fra lande uden for EU. Beskyttelsesforanstaltningerne består af toldkontingenter, som tillader toldfri import af de omfattede produkter inden for fastlagte kvoter. Du kan læse mere overordnet om beskyttelsesforanstaltningerne i kapitel 2 om EU’s defensive handelsinstrumenter.

Udtømmes kvoterne, skal du som importør betale en tillægstold på 25 %. For de enkelte produktkategorier er der både fastlagt landespecifikke kvoter samt kvoter for 'alle andre lande'. Du kan frit importere under kvoterne uden at skulle have en tilladelse fra myndighederne.

Kvoterne tildeles efter importørens anmodning i fortoldningsangivelsen ud fra ’først-til-mølle’-princippet.

Udviklingen af kvoterne offentliggøres i EU-Kommissionens database, som er offentlig tilgængelig og opdateres dagligt. Som importør, kan du følge med i volumen og balancen af kvoterne og se den mængde, der p.t. er til rådighed. Du skal dog være opmærksom på, at en del af kvoten i samme øjeblik kan være under behandling/tildeling af de nationale toldmyndigheder.

Den samlede kvotemængde pr. produktkategori er baseret på gennemsnittet af importen i perioden 2015 - 2017 + 5%.

Kvotemængderne øges med 1% hvert år fra 1. juli 2024 til 30. juni 2026.

Kvoten for henholdsvis ’andre lande’ og specifikke lande er inddelt i kvartaler. Hvis kvoten ikke opbruges i et kvartal, overgår den overskydende kvotemængde til næste kvartal.

Både for de landespecifikke kvoter og kvoteordningerne for ’andre lande’  gælder, at hvis kvoterne er opbrugte, pålægges en ekstra beskyttelsestold på 25%.

Et bestemt tredjeland, som måtte have opbrugt sin kvote, kan for nogle varekategorier finde sted under den resterende del af kvoterne for samme varekategori, dvs. kvoten for ’andre lande’. Denne bestemmelser gælder kun i løbet af det sidste kvartal i hvert anvendelsesår for det endelige toldkontingent.

For varekategori 3B, 14, 16, 20 og 26 vil der ikke blive givet yderligere adgang til den resterende del af toldkontingentet.

For varekategori 2, 3A, 4A, 5, 6, 9, 10, 12, 13, 15, 18, 19, 21, 22, 24, 25B, 27 og 28 tillades kun adgang til en bestemt mængde inden for den toldkontingentmængde, der oprindeligt var til rådighed i sidste kvartal. I varekategori 1 og 4B må intet eksporterende land alene anvende mere end 30% af det resterende toldkontingent, der oprindeligt var tilgængeligt i det sidste kvartal af hvert anvendelsesår for foranstaltningerne. Bestemmelserne fremgår af artikel 1, stk. 5, i forordning 2019/159.

For at undgå at betale beskyttelsestold kræver det, at man i fortoldningsangivelsen angiver en række oplysninger, bl.a. et kontingentbeløbenummer.

Ansvaret for for administration af kvoterne ligger hos Toldstyrelsen og EU-Kommissionen.

Forordningen (EU) 2019/159 indeholder undtagelser fra beskyttelsestolden på en række lande.

Ifølge artikel 6 i forordningen er følgende lande ikke omfattede af foranstaltningerne i artikel 1 i forordningen:

• Norge
• Island
• Liechtenstein

Ifølge artikel 5 i forordningen er en række lande undtaget fra alle eller dele af foranstaltningerne. Landene fremgår af Bilag III ”Liste over udviklingslande, der er medlemmer af WTO” i forordningen og de nærmere varekategorier med oprindelse i disse lande, hvor de endelige foranstaltninger finder anvendelse fremgår af bilag III.2.