Vejledning om Handel med varer og tjenesteydelser udenfor EU

Dansk handelspolitik fokuserer på at skabe optimale rammer for eksport og import, så danske virksomheder kan konkurrere globalt. Gennem EU samarbejder Danmark for at sikre retfærdige handelsaftaler og fri adgang til internationale markeder. Dette arbejde understøtter danske virksomheders vækst og konkurrenceevne ved blandt andet at fjerne handelsbarrierer og reducere omkostninger ved eksport og import.

Erhvervsstyrelsen spiller en central rolle i denne indsats. Som repræsentant for danske interesser deltager Erhvervsstyrelsen i flere handelspolitiske arbejdsgrupper under EU. I disse grupper påvirker Danmark beslutninger om handelsregler og politikker, der kan få betydning for danske virksomheder. Erhvervsstyrelsen arbejder her for at sikre, at danske interesser bliver hørt og respekteret i beslutningsprocesserne, så danske virksomheder har de bedste betingelser på det internationale marked.

Hvis din virksomhed handler med varer til eller fra lande uden for EU, skal du være opmærksom på, at der for visse produkter eller lande kan være særlige kvoter, toldbestemmelser el. lign.

En tjenesteydelse dækker over en række forskellige aktiviteter som rejser, undervisning, konsulentydelser, byggeri, håndværk, professionelle tjenester ydet af erhverv som fx arkitekter eller jurister. Fælles for dem alle er, at der ikke er tale om salg af en fysisk vare.

Handlen med tjenesteydelser i tredjelande foregår under Verdenshandelsorganisationens regler (WTO). Disse multilaterale regler fastsætter en række forpligtelser, deriblandt adgangen til WTO-medlemmernes markeder med hensyn til tjenesteydelser.

WTO-reglerne giver desuden mulighed for, at medlemmerne forhandler og indgår bilaterale frihandels- og investeringsaftaler med henblik på at liberalisere markedsadgangen mellem parterne yderligere.

EU har indgået en række af disse bilaterale aftaler, hvor europæiske virksomheder kan drage fordel af en forbedret markedsadgang. I forbindelse med eksport til tredjelande er det derfor relevant at se på, hvorvidt EU har forhandlet en aftale på plads med et pågældende tredjeland.

Erhvervsstyrelsen varetager de danske interesser i forbindelse med forhandlinger om tjenesteydelser i WTO-regi samt forhandlinger om tjenesteydelser i EU’s frihandels- og investeringsaftaler.

Tjenesteydelser har været en del af den internationale handelspolitik, siden WTO-forhandlingerne af 'General Agreement of Trade in Services' (GATS) gjorde handlen med tjenesteydelser til en integreret del af WTO.

Med GATS-aftalen er udgangspunktet for adgangen til et WTO-medlemsmarked hverken etableringsfrihed eller fri bevægelighed for tjenester, sådan som det kendes fra EU’s indre marked. Derimod skal det pågældende WTO-medlem have forpligtet sig til markedsadgang.

Selve aftalen opdeler tjenesteydelsesområdet i 12 overordnede kernesektorer som fx transport, uddannelse og kommunikation. Under hver sektor fremgår yderligere undersektorer.

Herudover er disse opdelt i 4 ”modes”, hvilket er de måder, hvorpå en tjenesteydelse kan leveres:

• Mode 1 - Grænseoverskridende levering: Tjenesteydelsen leveres på tværs af grænser såsom internetbanker, telefonopkald og arkitektydelser.
• Mode 2 - Forbrug i udlandet: Tjenesteydelser leveres på ét medlems territorium til forbrugere fra et andet medlems territorium såsom turisme eller sundhedsydelser.
• Mode 3 - Kommerciel tilstedeværelse: Tjenesteydelser leveres af en udbyder fra et medlemsland på et andet medlems territorium gennem etablering såsom datterselskaber eller hotelkæde.
• Mode 4 - Tilstedeværelse af fysiske personer: Tjenesteydelser leveres over grænsen af fysiske personer fra ét medlems territorium på et andet medlems territorium såsom læger eller lærere.

For at læse forpligtelserne skal man derfor finde den relevante sektor samt identificere, hvordan man leverer tjenesteydelsen. Herefter vil man se, hvorvidt sektoren er åben for udenlandske investorer, da selve begrænsningen vil være beskrevet. Derudover kan der stå 'Unbound', hvilket betyder, at det pågældende medlem ikke har indgået en forpligtelse om markedsadgang, hvorimod 'None' betyder, at der ingen begrænsninger er på markedsadgangen.

Herudover skal man være opmærksom på, at listen over forpligtelser kun fremhæver diskriminerende tiltag overfor en udenlandsk tjenesteudbyder. Det kan fx være krav om etablering eller nationalitet. Dermed ændrer markedsadgangen ikke ved retten til at regulere et område, så længe nationale udbydere og tredjelandsudbydere behandles ens. Derfor kan man som virksomhed stadig opleve yderligere nationale særregler

Ud over de multilaterale WTO-regler om tjenesteydelser er det også muligt at opnå en mere præferentiel markedsadgang ved at forhandle frihandels- eller investeringsaftaler. EU har forhandlet en række af disse på plads, der blandt andet omfatter Canada og Japan.

Flere af disse aftaler fastsætter forpligtelser på markedsadgang for tjenesteydelser, der går videre, end hvad man finder i WTO. Handelspartnernes forpligtelser findes i bilag til selve aftalen.

Bilaget vil være inddelt i forskellige overordnede sektorer såsom transport, uddannelse og kommunikation. Under hver sektor fremgår yderligere undersektorer.

Herudover er disse opdelt i 4 ”modes”, hvilket er de fire måder, hvorpå en tjenesteydelse kan leveres. Se de 4 ”modes” i kapitel 1.1.

For at læse forpligtelserne skal man derfor finde den relevante sektor samt identificere, hvordan man leverer tjenesteydelsen, herefter vil man se, hvorvidt sektoren er åben for udenlandske investorer. Selve begrænsningen vil være beskrevet. Derudover kan der stå 'Unbound', hvilket betyder, at det pågældende land ikke har indgået en forpligtelse om markedsadgang, hvorimod 'None' betyder, at der ingen begrænsninger er på markedsadgangen.

Herudover skal man være opmærksom på, at listen kun fremhæver diskriminerende tiltag overfor en udenlandske tjenesteudbyder. Dette kan eksempelvis være krav om etablering eller nationalitet. Dermed ændrer markedsadgang ikke ved retten til at regulere et område, så længe nationale udbydere og tredjelandsudbydere behandles ens. Derfor vil man som virksomhed stadig vil opleve yderligere nationale særregler.

Defensive handelsinstrumenter er foranstaltninger, som lande eller økonomiske regioner anvender for at beskytte deres hjemlige industrier mod urimelige handelspraksisser fra tredjelande. Disse instrumenter er antidumping- eller udligningstold (antisubsidietold), beskyttelsesforanstaltninger (’safeguard measures’) samt rebalanceringsforanstaltninger. Instrumenterne reguleres primært af de internationale handelsregler i Verdenshandelsorganisationen (WTO).

EU kan pålægge antidumping- eller udligningstold på import af varer fra tredjelande uden for EU, hvis det kan påvises, at der er tale om import til dumpede priser og/eller konkurrenceforvridende statsstøtte, der er til skade for den europæiske industri. Disse foranstaltninger skal beskytte europæiske producenter mod prisdumping og udligningsberettigede subsidier og sikre fair og lige konkurrence på det europæiske marked.

I helt særlige nødsituationer kan EU endvidere pålægge midlertidige beskyttelsesforanstaltninger – også kaldet ’safeguard’ – på import af produkter. Formålet med beskyttelsesforanstaltningerne er at give producenter et midlertidigt pusterum mod global overkapacitet. Du kan læse mere om beskyttelsesforanstaltningerne i kapitel 3 samt EU gældende safeguard-foranstaltninger på import af visse stålprodukter og ferro-legeringer i kapital 5. Både antidumping- og udligningstold indføres af Europa-Kommissionen efter forudgående undersøgelser.

En antidumping-, udlignings- og beskyttelsestold kan kun indføres og forlænges, hvis EU's medlemsstater godkender det ved afstemninger i EU's komité for defensive handelsinstrumenter samt komité for beskyttelsesforanstaltninger og fælles eksportregler. Danmark er her repræsenteret ved Erhvervsstyrelsen, som er ansvarlig for formulering af den danske holdning til Europa-Kommissionens undersøgelser og bidrager til området for defensive handelsinstrumenter gennem samarbejde og dialog med Europa-Kommissionen, de andre EU-medlemsstater samt virksomheder og brancheorganisationer.

Erhvervsstyrelsen kan yde vejledning i sager og regler på området til danske virksomheder, der udtrykker interesse for dette i forbindelse med nye undersøgelser eller allerede indførte foranstaltninger. Vejledningen omfatter også tredjelandes undersøgelser af produkter fra EU, der potentielt kan omfatte danske eksportinteresser.

Detaljer om procedurer for antidumping-, udlignings- og beskyttelsesforanstaltninger finder du ud fra pågældende sagsnummer på Europa-Kommissionens hjemmeside. Her finder du også en samlet liste over alle igangværende undersøgelser samt gældende og udløbne toldmæssige foranstaltninger.

Denne quickguide beskriver processen fra Europa-Kommissionens modtagelse af en antidumping-/antisubsidieklage fra EU-industrien til en mulig indførsel af endelig told på det omfattede produkt. Se en illustration af quickguiden efter beskrivelsen.

Europa-Kommissionens indledning af en antidumping- og/eller antisubsidieundersøgelse:

• Efter Europa-Kommissionens klagekontor har modtaget en skriftlig klage, vil Europa-Kommissionen påbegynde en analyse af klagens gyldighed, som afgøres af hvorvidt klagen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at eksportører fra et eller flere lande enten dumper et bestemt produkt på EU-markedet eller modtager subsidier, og at dette forårsager skade på EU-industrien.  
• Hvis klagen vurderes gyldig, indledes en undersøgelse af den påståede dumpede/subsidierede import senest 45 dage efter indgivelsen af klagen.
• Hvis klagen vurderes ugyldig, vil der ikke blive indledt en undersøgelse.

Undersøgelsens forløb:

1. En undersøgelse indledes officielt med offentliggørelsen af en meddelelse om indledning i Den Europæiske Unions Tidende. Herefter vil kendte producenter og andre interesserede parter modtage spørgeskemaer, der skal udfyldes inden for en bestemt frist, som er angivet i meddelelsen om indledning. Europa-Kommissionen vil dernæst undersøge om det kan fastslås, at der er tale om dumping eller subsidiering af det omfattede produkter, om der er sket skade på den europæiske industri, om denne skade er forårsaget af import af de omfattede produkter (årsagssammenhæng), og om indførsel af told vil være i modstrid med Unionens interesser.
2. Hvis kravene er opfyldt, kan Europa-Kommissionen indføre midlertidig told.
3. Midlertidig told indføres tidligst 60 dage og senest 9 måneder efter indledningen af undersøgelsen.
4. I antidumpingsager kan Europa-Kommissionen indføre midlertidig told i op til 6 måneder, som kan forlænges med yderligere 3 måneder, eller den midlertidige told fastsættes fra start i op til 9 måneder. I antisubsidiesager må den midlertidige udligningstold højst anvendes i op til 4 måneder.
5. Efter indførsel af midlertidig told har interesserede parter mulighed for at indsende bemærkninger og fremlægge deres synspunkter. Medmindre disse oplysninger peger på at omstændighederne har ændret sig, vil den midlertidige told blive erstattet af en endelig told.
6. En antidumpingundersøgelse skal så vidt muligt afsluttes senest 12 måneder efter dens indledning og senest efter 14 måneder. En antisubsidieundersøgelser skal så vidt muligt afsluttes senest 12 måneder efter dens indledning og senest efter 13 måneder.
7. Foranstaltningerne gælder i udgangspunktet i 5 år. 

2.3.1 Indførelse af beskyttelsestold

Beslutninger om at indføre en beskyttelsestold baseres primært på informationer/data fra virksomheder, der deltager aktivt i Europa-Kommissionens undersøgelser. Det vil normalt være eksportører fra tredjelandet og deres konkurrenter i EU samt EU-virksomheder, der importerer og/eller videreforarbejder den undersøgte vare.

Beskyttelsestold er typisk forbundet med modsatrettede interesser i EU's erhvervsliv. Det skyldes, at tolden giver EU-producenterne af den pågældende vare en vis beskyttelse, som dog ofte påfører EU-importører og brugervirksomheder af pågældende vare øgede omkostninger. Det kan fx skyldes prisstigninger eller problemer med leverancer.

Når der skal træffes beslutning om, hvorvidt en beskyttelsestold skal indføres, vil Europa-Kommissionen bl.a. foretage en afvejning af interesserne i EU's erhvervsliv. Det kan have stor betydning for udfaldet, om EU-interessenter - på begge sider - har deltaget aktivt i undersøgelserne.

2.3.2 Virksomhedernes rolle

For at kunne give sine holdninger til kende og bidrage med relevante informationer/data skal man som virksomhed melde sig som interesseret part i den pågældende undersøgelse. Indledningen af undersøgelserne offentliggøres i EU-tidende, og fristen for at tilmelde sig er ganske kort. Det vil fremgå af Europa-Kommissionens meddelelse om indledning som offentliggøres i EU-tidende, hvordan man tilmelder sig, og hvilke frister man skal overholde.

For at blive informeret direkte om de vigtigste trin i en undersøgelse og for at forsvare ens rettig­heder kan importører og/eller brugere lade sig registrere som interesserede parter hos Europa-Kommissionen inden for rammerne af undersøgelsen. Oplysninger om frister, og hvor du skal registrere dig, fremgår af meddelelsen om indledning, som offentliggøres i EU-Tidende.

Hvis du er registreret som interesseret part, kan du give din mening til kende og kommentere undersøgelsen. Til det formål vil du modtage et spørgeskema, der er specifikt rettet til mindre importører. Selv om det kræver noget af din virksomhed at udfylde spørgeskemaet, er det i din interesse at gøre det, så der kan tages hensyn til dine synspunkter i beslutningsprocessen.

For at indgå som interesseret part i en undersøgelse, skal du registrere dig via EU’s platform TRON.tdi. Gennem denne platform kan du få adgang til den specifikke sag, du er interesseret i og løbende få opdateringer i sagens udvikling.

For at registrere dig, skal du først oprette et EU-login. Derefter har du mulighed for at registrere dig som interesseret part i en af de igangværende undersøgelser. 
Ved registering som interesseret part skal du indgive følgende information:

• Virksomhedsnavn
• Din arbejdsrelation til virksomheden, herunder jobtitel
• Information om hvilken rolle virksomheden har i forbindelse med sagen (importør, bruger, producent m.v.)
• Information om hvilken relation virksomheden har til det omfattede produkt i sagen. Der er vigtigt, at man som interessent kan demonstrere over for Europa-Kommissionen, at der er et objektivt link mellem ens virksomhedsaktiviteter og produktet omfattet af undersøgelsen.

EU har også mulighed for indførelse af generelle beskyttelsesforanstaltninger mod import af produkter i særlige nødsituationer, hvor importen forvolder eller truer med at forvolde alvorlig skade for de berørte EU-producenter. Sådanne beskyttelsesforanstaltninger adskiller sig fra antidumping- og antisubsidie-foranstaltningerne ved, at der er en række regler og hensyn i den internationale handelsret i WTO, herunder at de højst må vare i otte år, og at der skal ske en gradvis udfasning gennem en såkaldt liberaliseringsrate. 

Europa-Kommissionen kan også vælge at føre tilsyn med importen af varer med henblik på at vurdere, om handelsmønstrene kan skabe behov for beskyttelsesforanstaltninger. Disse beskyttelsesforanstaltninger varetages i komitéen for beskyttelsesforanstaltninger og fælles eksportregler. Danmark er her repræsenteret ved Erhvervsstyrelsen. 

Lande uden for EU anvender også defensive handelsinstrumenter. Disse sager er også nogle gange rettet mod varer fra EU. I disse sager forsøger Erhvervsstyrelsen at orientere danske virksomheder og brancheorganisationer, der potentielt har eksport af de omfattede produkter til det land, der har indledt proceduren.

EU kan også undersøge barrierer for europæiske virksomheders handel med varer og tjenesteydelser uden for EU, hvis disse barrierer eksempelvis er i strid med forpligtelser i WTO. Dette foregår inden for Reguleringen for Handelsbarrierer, TBR, (EU) 2015/1843 suppleret ved forordningen for at sikre udøvelsen af EU’s rettigheder i henhold til internationale handelsregler (EU) 654/2014.

I enkelte sager indføres der specifikke handelsbeskyttende foranstaltninger overfor et eller flere lande.

Virksomheder, der handler med USA, skal være opmærksomme på, at der er indført amerikansk kvotesystem ved eksport af visse stål- og aluminiumsprodukter til USA.

Den 19. december 2023 meddelte EU, at de fra den 1. januar 2024 forlængede suspenderingen af EU’s toldsatser på import af stål og aluminium mv., også kaldet rebalanceringsforanstaltningerne, fra USA frem til d. 31. marts 2025. Suspenderingen af rebalanceringsforanstaltningerne er sidenhen blevet forlænget yderligere.

Rebalanceringsforanstaltningerne på import af visse stål- og aluminiumsprodukter, samt andre omfattede produkter fra USA blev indført som et modsvar til USA's indførelse af beskyttelsestold på import af stål og aluminium i 2018. Rebalanceringsforanstaltningerne blev implementeret med gennemførelsesforordningerne (EU) 2018/886 og (EU) 2020/502.

Europa-Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstater modstå tilfælde af økonomisk tvang fra tredjelande med anti-coercion instrumentet (ACI).

EU-instrumentet blev vedtaget den 22. november 2023 og trådte i kraft den 27. december 2023.

Instrumentet har først og fremmest til formål at afskrække enhver økonomisk tvang fra tredjelande rettet mod EU eller et af EU’s medlemsstater.

Der er tale om økonomisk tvang, når et ikke-EU-land forsøger at presse EU eller et medlemsland til at træffe et bestemt valg ved at anvende, eller true med at anvende, handels- eller investeringsforanstaltninger.

Hvis økonomisk tvang finder sted, muliggør instrumentet indledning af dialog, der kan få tredjelandet til at standse tvangsindgrebene. 

Du kan henvende dig til Erhvervsstyrelsen, hvis din virksomhed oplever økonomisk tvang fra tredjelande. Erhvervsstyrelsen vejleder i, hvordan din virksomhed kan komme i kontakt med Europa-Kommissionen i tilfælde af økonomisk tvang.

Det er Europa-Kommissionen, der kan aktivere instrumentet ved en undersøgelse om økonomisk tvang fra tredjelandet. Undersøgelsen skal forelægges og vedtages gennem EU-Rådet.

Europa-Kommissionens undersøgelser vil basere sig på input fra relevante interessenter, når den overvejer at aktivere instrumentet, og virksomhederne opfordres dermed til at fremlægge relevante oplysninger.

Europa-Kommissionen har indført beskyttelsesforanstaltninger - også kaldet 'safeguard' - på import af visse visse stålprodukter og visse ferro-legeringer fra lande uden for EU.

Beskyttelsesforanstaltningerne består af toldkontingenter, som tillader toldfri import af de omfattede produkter inden for fastlagte kvoter. 

Læs mere om brug af beskyttelsesforanstaltninger i vejledningens kapitel 2.

Udtømmes kvoterne på import af stålprodukter, skal du som importør betale en tillægstold på 25 %. Der 28 produktkategorier. For de enkelte produktkategorier er der både fastlagt landespecifikke kvoter samt kvoter for 'alle andre lande'. Du kan frit importere under kvoterne uden at skulle have en tilladelse fra myndighederne.

Der er i øjeblikket forhandlinger mellem Europa Parlamentet og EU’s medlemsstater om EU-tiltag, som skal erstatte den nuværende stål-safeguard når den udløber den 30. juni 2026. 

Kvoterne tildeles efter importørens anmodning i fortoldningsangivelsen ud fra ’først-til-mølle’-princippet.

Udviklingen af kvoterne offentliggøres i Europa-Kommissionens database, som er offentlig tilgængelig og opdateres dagligt. Som importør, kan du følge med i volumen og balancen af kvoterne og se den mængde, der p.t. er til rådighed.

Du skal dog være opmærksom på, at en del af kvoten i samme øjeblik kan være under behandling/tildeling af de nationale toldmyndigheder.

5.1.1 Opbrugte kvoter

For at undgå at betale beskyttelsestold kræver det, at man i fortoldningsangivelsen angiver en række oplysninger, bl.a. et kontingentbeløbenummer.

Ansvaret for administrationen af kvoterne ligger hos Toldstyrelsen og Europa-Kommissionen.

5.1.2 Undgå beskyttelsestold

For at undgå at betale beskyttelsestold kræver det, at man i fortoldningsangivelsen angiver en række oplysninger, bl.a. et kontingentbeløbenummer.

Ansvaret for administration af kvoterne ligger hos Toldstyrelsen og Europa-Kommissionen.

5.1.3 Undtagelser fra beskyttelsestolden

Forordningen (EU) 2019/159 indeholder undtagelser fra beskyttelsesforanstaltningerne foren række lande.

Ifølge artikel 6 i forordningen er følgende lande ikke omfattede af foranstaltningerne i artikel 1 i forordningen:

• Norge
• Island
• Liechtenstein

Ifølge artikel 5 i forordningen er en række lande undtaget fra alle eller dele af foranstaltningerne. 

Landene fremgår af Bilag III ”Liste over udviklingslande, der er medlemmer af WTO” i forordningen og de nærmere varekategorier med oprindelse i disse lande, hvor de endelige foranstaltninger finder anvendelse fremgår af bilag III.2. 

Udtømmes kvoterne på import af ferro-legeringer, skal du som importør betale en tillægstold svarende til forskellen mellem en etableret prisgrænse for de omfattede produkter og den faktiske importpris.

Der er fire produktkategorier. For de enkelte produktkategorier er der både fastlagt landespecifikke kvoter for en række lande samt kvoter for 'alle andre lande'. Du kan frit importere under kvoterne uden at skulle have en tilladelse fra myndighederne.

Kvoterne tildeles efter importørens anmodning i fortoldningsangivelsen ud fra ’først-til-mølle’-princippet.

Udviklingen af kvoterne offentliggøres i Europa-Kommissionens database, som er offentlig tilgængelig og opdateres dagligt. Som importør, kan du følge med i volumen og balancen af kvoterne og se den mængde, der p.t. er til rådighed.

Du skal dog være opmærksom på, at en del af kvoten i samme øjeblik kan være under behandling/tildeling af de nationale toldmyndigheder.

5.2.1 Opbrugte kvoter

For at undgå at betale beskyttelsestold kræver det, at man i fortoldningsangivelsen angiver en række oplysninger, bl.a. et kontingentbeløbenummer.

Ansvaret for administrationen af kvoterne ligger hos Toldstyrelsen og Europa-Kommissionen.

5.2.2 Undgå beskyttelsestold

For at undgå at betale beskyttelsestold kræver det, at man i fortoldningsangivelsen angiver en række oplysninger, bl.a. et kontingentbeløbenummer.

Ansvaret for administration af kvoterne ligger hos Toldstyrelsen og Europa-Kommissionen.

5.2.3 Undtagelser fra beskyttelsestolden

Forordningen (EU) 2025/2351 indeholder undtagelser fra beskyttelsesforanstaltningerne for en række lande.

Ifølge artikel 6 i forordningen er følgende lande ikke omfattede af foranstaltningerne i artikel 1 i forordningen:

• Kenya
• Ukraine 

Ifølge artikel 5 i forordningen er en række udviklingslande omfattet af foranstaltningerne. Bilag I.1 præciserer, hvilke lande det drejer sig om. Bilag I.2 præciserer, hvilke varekategorier fra de enkelte lande, der er omfattet.