Aktieselskabets liv

Folketinget vedtog den 29. maj 2009 en ny selskabslov, lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie og anpartsselskaber - selskabsloven. Loven er én samlet lov for aktie- og anpartsselskaber, som erstatter aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven.

Vejledningen om aktieselskabets liv redegør for de forhold, som et aktieselskab selskabsretligt løbende skal tage stilling til og situationer, der efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er særligt relevante i et mindre aktieselskabs liv.

Erhvervsstyrelsen har herudover udarbejdet vejledningen om opstart af et aktieselskab, der har til formål at redegøre for forhold, som Erhvervsstyrelsen finder særligt relevante i forbindelse med stiftelsen af et mindre aktieselskab.

En række af ændringerne i den nye selskabslov forudsætter imidlertid omfattende tilpasninger af Erhvervsstyrelsens it-system, hvorfor dele af selskabslovens bestemmelser endnu ikke er trådt i kraft men erstattes af bestemmelser i ikrafttrædelsesbekendtgørelsen.

De gældende bestemmelser i selskabsloven og i ikrafttrædelsesbekendtgørelsen er sammenstillet i vejledningen om delvis ikrafttræden af lov om aktie- og anpartsselskaber selskabsloven, som du finder på 'Retsinformation'.

Nedenfor følger et udpluk af definitioner på ord, der er særlig anvendte i forbindelse med et aktieselskab. Definitionerne er at finde i selskabslovens § 5, men er til brug for denne vejledning tilpasset til aktieselskaber.

Aktieselskab:

Et kapitalselskab hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på aktier. Aktier kanudbydes til offentligheden. Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud i selskabet.

Det centrale ledelsesorgan:

a. Bestyrelsen i selskaber, der har en bestyrelse.
b. Direktionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd.

Det øverste ledelsesorgan:

a. Bestyrelsen i selskaber, der har en bestyrelse.
b. Tilsynsrådet i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd.

Ejeraftale:

Aftale, der regulerer ejer- og ledelsesforhold i selskabet, og som er indgået mellem kapitalejere.

Ejerbeviser:

Bevis på ejerskab til en aktie.

Ejerbog:

Den fortegnelse, som kapitalselskabet skal føre over alle aktionærer.

Hjemsted:

Den adresse her i landet, som selskabet kan kontaktes på.

Kapitalandel:

En aktie.

Kapitalejer (aktionær):

Enhver ejer af en eller flere aktier.

Kapitalklasse:

En gruppe aktier, hvortil der er knyttet de samme rettigheder eller pligter.

Ledelsen:

Alle de organer, som er nævnt i nr. 2 og 3. Et medlem af ledelsen kan være et medlem af et selskabs tilsynsråd, bestyrelse eller direktion.

Repræsenteret kapital:

Aktier, der er repræsenteret på generalforsamlingen og enten har stemmeret eller er stemmeløse og tillagt repræsentationsret i vedtægterne.

Repræsentationsret:

Den ret, som kan tillægges stemmeløse aktier til at indgå i opgørelsen af den på generalforsamlingen repræsenterede del af selskabskapitalen. Aktier med stemmeret har altid repræsentationsret.

Selskabskapital:

Det indskud, som aktionærernes hæftelse er begrænset til.

Aktionærernes ret til at træffe beslutninger i selskabet udøves på generalforsamlingen. På generalforsamlingen vælger aktionærerne medlemmerne til selskabets bestyrelse eller tilsynsråd, får information om selskabet og stemmer om væsentlige anliggender for selskabet, herunder træffer beslutning om godkendelse af selskabets årsrapport.

Aktionærernes deltagelse i generalforsamlingen er afgørende for, at aktionærerne kan få indflydelse på beslutningerne i selskabet og kontrollere, at bestyrelsen eller tilsynsrådet i tilstrækkelig grad varetager aktionærernes og selskabets interesser.

Selskabsloven indeholder bestemmelser om måden, hvorpå generalforsamlingen kan afholdes på, f.eks. ved fysisk fremmøde for aktionærerne eller ved elektronisk deltagelse, og i hvor god tid selskabet skal oplyse aktionærerne om, at der afholdes generalforsamling, således at den enkelte aktionær får mulighed for at deltage.

Ved de elektroniske generalforsamlinger har aktionærerne mulighed for at udøve deres forvaltningsmæssige beføjelser på generalforsamlingen, dvs. retten til at deltage, ytre sig og stemme ved anvendelse af elektroniske medier uden at være fysisk til stede, f.eks. ved brug af telefon, internet eller andet medie med tilsvarende funktionalitet. Fysisk fremmøde er således ikke en nødvendighed, hvis man benytter sig af elektronisk generalforsamling.

Generalforsamlingen kan også afholdes ved en såkaldt ”skrivebordsgeneralforsamling”. I sådanne tilfælde afholdes generalforsamlingen typisk af en advokat på baggrund af en tilladelse hertil fra samtlige aktionærer, uden at aktionærerne er til stede på generalforsamlingen.

Advokaten fungerer som leder af generalforsamlingen og får ført de trufne beslutninger til referat. Afholdelse af en skrivebordsgeneralforsamling kan især være relevant, hvis de punkter, der er på generalforsamlingens dagsorden, ikke nødvendiggør en drøftelse blandt aktionærerne. Dette vil for eksempel være tilfældet, hvis der skal foretages nogle rent tekniske ændringer af et selskabs vedtægt.

Der er kun enkelte grundlæggende spørgsmål, som alene kan afgøres af generalforsamlingen.

Følgende spørgsmål skal afgøres af generalforsamlingen:

• Valg af flertallet i bestyrelsen eller tilsynsrådet.
• Valg af eventuel revisor.
• Godkendelse af årsregnskab og fordeling af overskud eller dækning af tab.
• Anlæg af erstatningssag mod ledelsen.
• Ændring af selskabets vedtægter.
• Opløsning af selskabet.
• Fusion eller spaltning.
• Omdannelse af selskabet til en anden virksomhedsform, herunder anpartsselskab eller andelsselskab.

Der er to typer generalforsamlinger: Ordinær generalforsamling og ekstraordinær generalforsamling.

Den ordinære generalforsamling er den årlige tilbagevendende generalforsamling, hvor der træffes beslutning om godkendelse af selskabets årsrapport for det forudgående år.

I medfør af selskabsloven skal der på den ordinære generalforsamling altid træffes beslutning om:

• Godkendelse af årsrapporten
• Anvendelse af overskud eller dækning af underskud.
• Eventuel ændring af en tidligere beslutning om revision af selskabets kommende årsrapporter. Fravalg af revision kan kun besluttes i selskaber, der er fritaget for revision, og beslutningen skal tages på en ordinær generalforsamling, hvor der godkendes en årsrapport. Tilvalg af revision kan besluttes både på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling.
• Andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter skal besluttes af generalforsamlingen.

På en ordinær generalforsamling kan der i øvrigt træffes beslutning om andre spørgsmål, som aktionærerne i øvrigt ønsker at træffe.

Selskabets årsrapport skal altid godkendes på den ordinære generalforsamling. Den ordinære generalforsamling skal derfor afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, hvor den godkendte årsrapport skal være indsendt.

Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at indkalde til ekstraordinær generalforsamling forat sikre, at selskabet opfylder lovens krav.

En ekstraordinær generalforsamling indkaldes efter behov for at behandle konkrete emner. Ekstraordinær generalforsamling afholdes som regel på foranledning af det centrale  ledelsesorgan, tilsynsrådet eller den generalforsamlingsvalgte revisor. Der skal endvidere indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, hvis en aktionær, der ejer 5 % af aktiekapitalen, forlanger det. Vedtægterne kan fastsætte en mindre brøkdel, der giver en aktionær adgang til at forlange ekstraordinær generalforsamling afholdt.

Spørgsmål, der kræver en generalforsamlingsbeslutning, skal som udgangspunkt være sat på generalforsamlingens dagsorden eller være optaget i loven eller selskabets vedtægter som fast emne på generalforsamlingen, for at kunne behandles på generalforsamlingen.

Dette udgangspunkt kan fraviges, hvis samtlige selskabets aktionærer giver tilladelse til, at generalforsamlingen træffer beslutning om spørgsmålet, uanset at spørgsmålet ikke forudgående er sat på dagsordenen. Det er i denne forbindelse altså ikke tilstrækkeligt, at de på generalforsamlingen tilstedeværende aktionærer tillader, at generalforsamlingen træffer beslutning i et spørgsmål, hvis der er aktionærer, der ikke er til stede og ikke har givet tilladelse hertil. Det er generalforsamlingens dirigent, der har til opgave at sikre, at der er tilslutning fra alle aktionærer.

En aktionær har ret til at få et emne optaget på dagsordenen, hvis aktionæren skriftligt har fremsat krav herom overfor selskabets centrale ledelsesorgan senest 6 uger før, generalforsamlingen skal afholdes. Hvis aktionæren fremsætter kravet senere, kan det centrale ledelsesorgan afvise at sætte emnet på  dagsordenen, hvis de vurderer, at emnet ikke kan nå at komme på dagsordenen.

Hvis der er et punkt om valg til bestyrelsen, kan ikke alene kandidater nævnt i dagsordenen, men også andre, vælges til bestyrelsen. Hvis bestyrelsen er vidende om, at bestemte personer opstiller, skal dette oplyses i dagsordenen.

Selskabsloven indeholder en række krav til indkaldelsen, både hvad angår tidspunktet for indkaldelsen og de oplysninger, der skal gives, samt hvordan indkaldelsen meddeles til aktionærerne. Selskabets vedtægter kan ligeledes indeholde krav til indkaldelsen.

Hvis formkravene eller fristkravene i loven eller vedtægterne ikke er opfyldt, kan aktionærerne kun træffe beslutning på generalforsamlingen, hvis samtlige selskabets aktionærer er enige om at fravige de form- eller fristkrav, der ikke er overholdt. Det er generalforsamlingens dirigent, der har til opgave at sikre, at der er tilslutning fra alle aktionærer.

Indkaldelsen til generalforsamling skal ske i overensstemmelse med vedtægtens eventuelle bestemmelser herom. Generalforsamlingen kan beslutte, at indkaldelsen sker via selskabets hjemmeside, hvis beslutningen optages i vedtægterne.

Indkaldelse skal imidlertid ske skriftligt og individuelt til alle de aktionærer, der er noterede i ejerbogen, og som har fremsat begæring herom. Indkaldelse af de noterede aktionærer ved en meddelelse på selskabets hjemmeside er i disse situationer ikke tilstrækkeligt.

Kan aktieselskabets aktier lyde på ihændehaveren, skal indkaldelsen ske via Erhvervsstyrelsens IT-system uanset at der også sker indkaldelse via selskabets hjemmeside.

Selskabets vedtægter kan også indeholde yderligere offentliggørelseskrav såsom offentliggørelse i en bestemt avis eller lignende.

Der skal indkaldes til en generalforsamling i så god tid og på en sådan måde, at aktionærerne har mulighed for at orientere sig om de emner, der skal behandles, og deltage i generalforsamlingen.

På samme måde skal generalforsamlingen indkaldes således, at selskabets ledelse kan være til stede og være tilstrækkeligt forberedt.

Når tidspunktet for afholdelse af generalforsamlingen er fastlagt, kan det beregnes, hvornår indkaldelsen skal foretages: Aktionærerne skal indkaldes til generalforsamling. Indkaldelsen må tidligst foretages 4 uger før generalforsamlingen og, medmindre der i vedtægterne er fastsat en længere frist, senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse.

I børsnoterede selskaber må indkaldelsen tidligst foretages 5 uger før generalforsamlingen og, medmindre der i vedtægterne er fastsat en længere frist, senest 3 uger før generalforsamlingen.

2.4.1. Hvem indkalder?

Det er det centrale ledelsesorgan, der indkalder til generalforsamlingen og tilrettelægger denne - dvs.

• I et selskab med en direktion og en bestyrelse, er det bestyrelsen, der indkalder.
• I et selskab med en direktion og et tilsynsråd, er det direktionen, der indkalder.

I særlige tilfælde kan generalforsamlingen indkaldes af Erhvervsstyrelsen, f.eks. hvis selskabet ikke har en bestyrelse, eller bestyrelsen ikke overholder en pligt til at indkalde til en generalforsamling. Erhvervsstyrelsen foretager indkaldelsen efter anmodning fra et medlem af selskabets øverste eller centrale ledelsesorgan, fra den generalforsamlingsvalgte revisor eller fra en aktionær.

2.4.2. Hvilke oplysninger skal fremgå af indkaldelsen?

Indkaldelsen skal i medfør af selskabsloven mindst indeholde følgende oplysninger:

• tid og sted for generalforsamlingen samt
• dagsorden, hvoraf det fremgår, hvilke emner der skal behandles på generalforsamlingen.

2.4.2.1. Oplysninger om vedtægtsændringer

Hvis generalforsamlingen skal tage stilling til et forslag til vedtægtsændringer, skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen.

Ved forslag til vedtægtsændringer, der er af særlig betydning for selskabet og/eller aktionærerne, skal indkaldelsen indeholde den fulde ordlyd af forslaget til
vedtægtsændringerne.

Selskabsloven indeholder yderligere krav til indkaldelsen for børsnoterede selskaber.

De forslag til vedtægtsændringer, der skal fremgå med fuld ordlyd, er forslag om:

• at generalforsamlingen alene skal afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde,
• at kommunikationen mellem aktieselskabet og aktionærerne alene skal ske som elektronisk kommunikation (anvendelse af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post),
• vedtægtsændringer, der medfører forøgelse af aktionærernes forpligtelser over for selskabet samt
• vedtægtsændringer, der efter selskabsloven kun kan besluttes med mindst 9/10 flertal.

2.4.3. Yderligere oplysninger, der skal være tilgængelige for aktionærerne forud for generalforsamlingen

Aktionærerne har udover de oplysninger, der fremgår af indkaldelsen, krav på adgang til:

• Dagsordenen,
• de fuldstændige forslag, der er på dagsordenen, samt
• den årsrapport, der skal godkendes på den ordinære generalforsamling. Hvis selskabet er underlagt revisionspligt eller frivilligt har valgt revision, skal det være en revideret årsrapport.

Oplysningerne skal være tilgængelige senest 2 uger før generalforsamlingen.

I medfør af selskabsloven er det nu op til selskabet selv at bestemme, hvordan oplysningerne gøres tilgængelige for aktionærerne. Det kan for eksempel ske ved fremlæggelse på selskabets kontor eller ved offentliggørelse på selskabets hjemmeside. Hvis vedtægterne ikke anviser en særlig offentliggørelsesmetode, træffer ledelsen beslutning herom. Skal det fremover fremgå af vedtægterne, må der træffes beslutning herom af generalforsamlingen.

2.4.4. Møderet

Enhver aktionær har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der og eventuelt lade sig repræsentere af en fuldmægtig. Dette gælder også aktionærer, hvis aktiepost består af stemmeløse aktier. Der kan dog være visse betingelser for at kunne gøre disse rettigheder gældende. Betingelserne er af ordensmæssig karakter og skal sikre overblikket over de fremmødte aktionærer eller rigtigheden af en fuldmagt.

Dirigenten har herudover ret til at tilrettelægge drøftelser mv. Dirigenten kan, om nødvendigt, også bortvise aktionærer fra generalforsamlingen, og dermed tilsidesætte aktionærens møderet.

2.4.4.1. Fuldmagt

Enhver aktionær har ret til at møde på generalforsamlingen ved en fuldmægtig. Med undtagelse af fuldmagter, der gives til selskabets ledelse, kan fuldmagter gives for en ubegrænset periode. Fuldmagter, der gives til selskabets ledelse, kan ikke gives for længere tid end 12 måneder og skal gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden.

Det er ikke muligt at indskrænke aktionærernes ret til at give fuldmagt. Det kan fx ikke bestemmes i vedtægterne, at fuldmagt alene kan gives til bestyrelsen.

Fuldmægtigen skal til generalforsamlingen fremlægge en skriftlig og dateret fuldmagt. Skriftlighedskravet kan opfyldes gennem en elektronisk fuldmagt.

Udpegningen af en fuldmægtig, underretningen af aktieselskabet om udpegningen og udstedelsen af eventuelle stemmeinstrukser til fuldmægtigen må kun være underlagt de formelle krav, der er nødvendige for at sikre identifikation af aktionæren og fuldmægtigen samt sikre, at indholdet af stemmeinstrukserne verificeres, og kun i et omfang, hvor de står i et rimeligt forhold til disse mål. Tilsvarende gælder for tilbagekaldelse af fuldmagt. En fuldmagt skal kunne tilbagekaldes til enhver tid. Tilbagekaldelsen skal ske skriftligt og kan ske ved henvendelse til selskabet. Aktionærerne kan udpege en fuldmægtig og tilbagekalde fuldmagten ad elektronisk vej.

Har fuldmægtigen modtaget fuldmagter fra flere aktionærer, kan fuldmægtigen stemme forskelligt på vegne af de forskellige aktionærer.

En generalforsamling kan afholdes ved fysisk fremmøde eller som delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling.

Traditionelt afholdes en generalforsamling ved, at såvel aktionærer som ledelse og eventuel revisor fysisk deltager i et møde. Der er dog også mulighed for at afholde en såkaldt elektronisk generalforsamling, der foregår helt eller delvist uden fysisk tilstedeværelse.

Der er tale om en delvis elektronisk generalforsamling, hvis der afholdes et fysisk møde ligesom ved en traditionel fysisk generalforsamling, suppleret med en mulighed for, at aktionærerne kan deltage i, tage ordet og stemme elektronisk på generalforsamlingen uden at være fysisk til stede. Da der er tale om en mulighed for aktionærerne og ikke en pligt, kan det centrale ledelsesorgan træffe beslutning om delvis elektronisk generalforsamling.

Der er tale om en fuldstændig elektronisk generalforsamling, såfremt der ikke afholdes et fysisk møde, men generalforsamlingen alene afholdes elektronisk. Beslutning om at indføre fuldstændig elektronisk generalforsamling skal træffes af generalforsamlingen med det flertal, der kræves til almindelige vedtægtsændringer eller vedtægternes eventuelt strengere krav.

Se nærmere om afstemninger under afsnit 2.5.4.

2.5.1. Hvor skal generalforsamlingen afholdes, hvis der er fysisk fremmøde?

Generalforsamlingen skal som udgangspunkt afholdes på selskabets hjemsted, som i denne sammenhæng skal forstås som selskabets hjemstedskommune. Der er således ikke krav om, at generalforsamlingen afholdes på selskabets adresse, uagtet selskabslovens definition af selskabets hjemsted. Selskabets vedtægter kan dog angive, at generalforsamlingen skal afholdes et andet nærmere angivet sted end selskabets hjemstedskommune.

I medfør af selskabsloven kan generalforsamlingen endvidere under særlige omstændigheder afholdes andetsteds, hvis det er nødvendigt, fordi det viser sig ikke at være muligt at opfylde lovens eller vedtægternes krav.

2.5.2. Dirigenten

Generalforsamlingen skal vælge en dirigent, der skal lede generalforsamlingen og sikre, at generalforsamlingen afholdes på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde.

Dirigenten vælges af aktionærerne og kan vælges blandt aktionærerne, men behøver ikke at være aktionær, medmindre det er et krav i vedtægterne. Den, der har fået flest stemmer på generalforsamlingen, vælges til dirigent, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

Dirigentens har de beføjelser, der er nødvendige for, at denne kan udføre sin opgave, herunder ret til at:

• tilrettelægge drøftelser,
• udforme afstemningstemaer,
• beslutte hvornår debatten er afsluttet,
• afskære indlæg og
• om nødvendigt, bortvise deltagere fra generalforsamlingen.

2.5.3. Forhandlingsprotokol

Forhandlingerne på generalforsamlingen skal føres ind i en forhandlingsprotokol, som er et referat. Protokollen skal underskrives af dirigenten.

Alle beslutninger skal indføres i forhandlingsprotokollen. Hvor detaljeret forhandlingerne skal refereres afhænger i høj grad af omstændighederne.  Udgangspunktet er, at indlæg eller stillingtagen fra enkelte aktionærer ikke skal refereres udtrykkeligt eller udførligt. Har en aktionær taget forbehold over for eller stemt imod en beslutning, har den pågældende dog krav på, at dette refereres i protokollen.

Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal den originale udgave af protokollen eller en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for aktionærerne. Det er op til selskabet at afgøre, hvordan protokollen eller udskriften gøres tilgængelig for aktionærerne - f.eks. på selskabets hjemmeside eller kontor. Aktionærerne har krav på en gennemlæsning. Materialet kan ikke kræves udleveret eller tilsendt.

2.5.4. Afstemninger på generalforsamlingen

Ved afstemninger på generalforsamlingen er beslutningens indhold afgørende for, hvilket flertal der kræves for at beslutningen kan træffes.

Udgangspunktet er, at beslutninger træffes af generalforsamlingen med simpelt stemmeflertal – dvs. at der afgives flere stemmer for et forslag end imod. Står stemmerne lige, er forslaget ikke vedtaget. Vedtægterne kan dog bestemme andet.

Personvalg samt anliggender, hvor aktionærerne skal stemme om flere muligheder ved én afstemning, afgøres ved relativt, simpelt stemmeflertal, dvs. at f.eks. den kandidat, der har fået flest stemmer i forhold til de andre er valgt. Står stemmerne lige ved personvalg, skal valget afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

2.5.4.1. Vedtægtsændringer

Ændring af vedtægterne kan kun besluttes, hvis der som minimum er et kvalificeret stemmeflertal bestående af mindst 2/3 af de stemmer, som er afgivet, og mindst 2/3 af den del af selskabskapitalen, der er repræsenteret på generalforsamlingen. En beslutning om ændring af vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligere krav, som vedtægterne eventuelt indeholder. Derudover gælder for visse særlig betydningsfulde beslutninger skærpede majoritetskrav om et
særligt kvalificeret flertal - i visse tilfælde endda enstemmighed.

Følgende beslutninger om vedtægtsændringer er kun gyldige, hvis de tiltrædes af mindst 9/10 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital:

Beslutning, hvorved aktionærernes ret til udbytte eller til udlodning af kapitalselskabets midler, herunder tegning af aktier til favørkurs, formindskes til fordel for andre end aktionærerne og medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,

beslutning, hvorved aktiernes omsættelighed begrænses eller eksisterende begrænsninger skærpes, f.eks. vedtagelse af bestemmelser om, at kapitalselskabets samtykke kræves til overdragelse af aktier, eller at ingen kan besidde aktier ud over en nærmere fastsat del af selskabskapitalen,

beslutning, hvorved aktionærernes forpligtes til at lade deres aktier indløse i lige forhold uden for f.eks. tilfælde af selskabets opløsning,

beslutning, hvorved aktionærernes adgang til at udøve stemmeret for egne eller andres aktier begrænses til en nærmere fastsat del af stemmerne eller af den stemmeberettigede selskabskapital.

Selskabsloven slår fast, at en beslutning om forøgelse af aktionærernes forpligtelser over for selskabet forudsætter samtykke fra samtlige af de pågældende aktionærer. Men også i andre tilfælde, kan det efter omstændighederne være nødvendigt med samtykke fra hver enkelt aktionær til en vedtægtsændring, som en konsekvens af ligeretsgrundsætningen.

2.5.5. Ligeretsgrundsætningen og generalklausulen

Ifølge ligeretsgrundsætningen har alle aktier lige ret i et aktieselskab - dvs. at selskabet skal behandle aktionærer i samme situation lige.

Ligeretsgrundsætningen er ikke til hinder for, at et selskab i vedtægterne giver særlige rettigheder for visse grupper af aktionærer (aktieklasser), hvis blot det sikres, at aktionærer, der har aktier i same aktieklasse, stilles ens. Ligeretsgrundsætningen medfører dog naturligvis ikke, at en aktionær med én aktie har lige stor indflydelse i selskabet som en aktionær med 1000 aktier.

Selv om en beslutning om vedtægtsændring overholder selskabslovens særlige krav til størrelsen af flertallet, skal aktionærer, som stilles dårligere, som en følge af ligeretsgrundsætningen i selskabslovens § 45, godkende en ændring, såfremt de ikke behandles som andre aktionærer i samme situation.

Herudover må der efter generalklausulen i selskabslovens § 108 ikke træffes beslutninger på generalforsamlingen, som åbenbart er egnet til at skaffe visse aktionærer eller andre en utilbørlig fordel på andre aktionærer eller selskabets bekostning.

Til bestyrelsen eller tilsynsrådet skal der som minimum vælges 3 personer. Flertallet af medlemmerne af bestyrelsen eller tilsynsrådet skal vælges af generalforsamlingen. Herudover kan vedtægterne tillægge andre en ret til at udpege medlemmer. Medlemmerne skal være myndige personer og må ikke være under værgemål. Et medlem af tilsynsrådet kan, som følge af tilsynsrådets kontrolopgave med direktionen, ikke være medlem af direktionen.

De af generalforsamlingen valgte medlemmer er udpeget for den periode, der er fastsat i selskabets vedtægter. Valgperioden kan dog ikke være længere end maksimalt 4 år, men medlemmet kan genvælges.

Et af bestyrelses- eller tilsynsrådsmedlemmerne skal vælges til formand, og denne må ikke også være en direktør i selskabet, der er registreret som direktør i selskabet i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis bestyrelsen eller tilsynsrådet har en næstformand må denne heller ikke være registreret som direktør i selskabet.
Fravigelse af ligeretsgrundsætningen ved, at aktionærer i samme situation ikke behandles lige, skal tiltrædes af samtlige aktionærer, som stilles dårligere.

Det er som udgangspunkt bestyrelsen eller tilsynsrådet, der selv vælger sin formand, men det er muligt at have en vedtægtsbestemmelse, der giver andre retten til at vælge formanden. Hvis bestyrelsen eller tilsynsrådet selv vælger sin formand, og der er stemmelighed, vælges formanden ved lodtrækning.

Det er altid muligt for et medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet at udtræde heraf. Ved fratræden skal der gives meddelelse herom til aktieselskabets bestyrelse eller tilsynsråd. Hvis medlemmet er valgt af en anden end generalforsamlingen, skal der desuden gives meddelelse til den, som har udpeget den pågældende.

Et medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget den pågældende, dvs. generalforsamlingen eller en anden, der efter vedtægterne har ret til at udpege medlemmet.

Bestyrelsen eller tilsynsrådet ansætter direktionen, medmindre vedtægterne bestemmer andet. Direktionen skal som minimum bestå af én direktør, der skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Generalforsamlingen eller en majoritetsaktionær kan ikke udenom bestyrelsen eller tilsynsrådet ansætte og afskedige direktionen. Direktører kan som enhver ansat i selskabet opsige sin stilling.

I aktieselskaber, der har en bestyrelse, skal bestyrelsen varetage den overordnede og strategiske ledelse og føre tilsyn med direktionen, der varetager den daglige ledelse.

Samtidig skal bestyrelsen sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. En ’forsvarlig organisation’ kan være at fastlægge hovedlinierne for, hvordan virksomheden tilrettelægges, herunder hvilke rammer der skal gælde for investeringer, hvordan selskabet skal finansieres og hvilke ledelses- og ansættelsespolitikker, der skal gælde.

Bestyrelsen har herudover en række pligter, der skal gøre bestyrelsen i stand til at føre tilsyn med direktionens arbejde. Bestyrelsen skal sikre sig:

1. At bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter selskabets type og størrelse er tilfredsstillende. Bestyrelsen har hermed pligt til at føre kontrol med at alt vedrørende bogføringen foregår på en betryggende måde. Det samme gælder regnskabsaflæggelsen.
2. At der er etableret tilstrækkelige procedurer for risikostyring og interne kontroller, hvilket også beror på, hvilken type og størrelse selskabet har.
3. At bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om selskabets finansielle forhold. Bestyrelsen skal i den forbindelse sikre sig et tilstrækkeligt rapporteringssystem.
4. At direktionen udøver sine opgaver på en i forhold til selskabet nødvendig måde og efter bestyrelsens retningslinjer, hvilket er en konsekvens af, at det er bestyrelsen, der ansætter og afskediger direktionen.

Herudover skal bestyrelsen sikre sig, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser efterhånden som de forfalder. Bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Bestyrelsen skal således løbende gøre sig bekendt med og forholde sig til selskabets økonomiske, herunder likviditetsmæssige, situation og tage stilling til, om situationen er økonomisk forsvarlig.

Bestyrelsen har således bl.a. pligt til at sørge for, at selskabet foretager de henlæggelser (opsparinger) af overskud, der er nødvendige efter selskabets økonomiske stilling.

Bestyrelsen kan blive erstatningsansvarlig, hvis den ikke standser driften af virksomheden i en situation, hvor en fremtidig forsvarlig drift er uden håb, og den fortsatte drift resulterer i økonomiske tab.

Et aktieselskab kan vælge at have en ledelsesstruktur med et tilsynsråd i stedet for en bestyrelse. Tilsynsrådet har ikke nogen ledelsesopgaver, men derimod kontrolopgaver – herunder særligt et tilsyn med direktionen, som har alle ledelsesopgaver. Et medlem af direktionen kan derfor ikke være medlem af tilsynsrådet.

I aktieselskaber, som har et tilsynsråd i stedet for en bestyrelse, skal tilsynsrådet sikre sig:

1. At bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter selskabets type og størrelse er tilfredsstillende. Bestyrelsen har hermed pligt til at føre kontrol med at alt vedrørende bogføringen foregår på en betryggende måde. Det samme gælder regnskabsaflæggelsen
2. At der er etableret tilstrækkelige procedurer for risikostyring og interne kontroller, hvilket også beror på, hvilken type og størrelse selskabet har.
3. At tilsynsrådet løbende modtager den fornødne rapportering om selskabets finansielle forhold. Tilsynsrådet skal i den forbindelse sikre sig et tilstrækkeligt rapporteringssystem.
4. At direktionen udøver sine opgaver på en i forhold til selskabet nødvendig måde, hvilket er en konsekvens af, at det er tilsynsrådet, der ansætter og afskediger direktionen.

Herudover skal tilsynsrådet sikre sig, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Tilsynsrådet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Tilsynsrådet skal således løbende gøre sig bekendt med og forholde sig til selskabets økonomiske, herunder likviditetsmæssige, situation og tage stilling til, om situationen er økonomisk forsvarlig.

Tilsynsrådet kan blive erstatningsansvarligt, hvis det ikke standser driften af virksomheden i en situation, hvor en fremtidig forsvarlig drift er uden håb, og den fortsatte drift resulterer i økonomiske tab.

Bestyrelsen og tilsynsrådet holder møde, når formanden mener, at dette er nødvendigt. Formanden er også forpligtet til at sørge for, at der indkaldes til et møde, hvis et medlem heraf eller en eventuel generalforsamlingsvalgt revisor kræver det.

Det er formandens opgave at selv indkalde medlemmerne, eller bede selskabet herom. Bestyrelsens og tilsynsrådets medlemmer udfører blandt andet sine opgaver på møderne, men udover medlemmerne har et selskabs direktører ret til at være til stede og udtale sig ved møderne, medmindre bestyrelsen eller tilsynsrådet på det enkelte møde træffer beslutning om, at direktøren ikke må være til stede.

Bestyrelses- og tilsynsrådsmøderne ledes af formanden for bestyrelsen, hvis stemme i medfør af vedtægterne kan være udslagsgivende ved stemmelighed, men medlemmerne er herudover ligestillede med hensyn til ansvar og rettigheder i bestyrelsen og tilsynsrådet. Derfor må beslutninger ikke træffes, uden at så vidt muligt samtlige medlemmer har haft adgang til at deltage i bestyrelsens eller tilsynsrådets behandling af sagen. Den eneste fravigelse fra bestyrelses- og tilsynsrådsmedlemmernes ligestilling er, at der i selskabets vedtægter kan bestemmes, at formanden stemme er udslagsgivende ved stemmelighed. Formanden er desuden ansvarlig for, at der indkaldes til møde i bestyrelsen eller tilsynsrådet, jf. også nedenfor.

Bestyrelsesmøder og møder i tilsynsrådet kan afholdes skriftligt eller ved anvendelse af elektroniske medier, i det omfang dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens eller tilsynsrådets arbejde.

Det er formanden, der indkalder til møde og dermed også bestemmer mødeformen. Et medlem eller en direktør kan dog forlange, at der finder en mundtlig drøftelse sted. Et medlem kan imidlertid ikke kræve, at der afholdes et møde med fysisk fremmøde.

Ved afholdelse af elektroniske møder er det et krav om samtidighed, hvilket betyder, at samtlige deltagere skal være til stede samtidig.

Ved afholdelse af møder i bestyrelsen eller tilsynsrådet er udgangspunktet, at møderne foregår på dansk. Hvis flertallet af bestyrelsens eller tilsynsrådets medlemmer beslutter det, kan møderne afholdes på et andet sprog. Der skal dog i det tilfælde tilbydes simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere.

Hvis møderne skal holdes på et andet sprog end dansk uden simultantolkning, kræver det enighed blandt bestyrelsens eller tilsynsrådets medlemmer.

Møder i bestyrelsen eller tilsynsrådet kan dog afholdes på svensk, norsk eller engelsk uden simultantolkning, hvis dette sprog er angivet som koncernsprog, dvs. det anvendte sprog i selskabets ledelsesorganer, i selskabets vedtægter.

Hvis et dokument til bestyrelsen eller tilsynsrådet ikke er på dansk, kan ethvert medlem kræve dokumentet oversat til dansk. Det gælder dog ikke, hvis  dokumentet er på svensk, norsk eller engelsk, og det pågældende sprog er angivet som koncernsprog i selskabets vedtægter. 

Bestyrelsen og tilsynsrådet er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af samtlige medlemmer er repræsenteret på mødet, for så vidt der ikke efter vedtægterne stilles større krav. Beslutninger på et møde må dog som udgangspunkt ikke træffes, uden at samtlige medlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling.

De emner, der behandles i bestyrelsen eller tilsynsrådet, afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves et større stemmeflertal, ved almindelig majoritetsbeslutning.

Som udgangspunkt har medlemmerne, herunder formanden, alene én stemme. Dog kan der i et selskabs vedtægter bestemmes, at formandens stemme – og evt. næstformandens stemme, hvor formanden har forfald - er udslagsgivende ved stemmelighed.

Det er efter selskabsloven alene et krav, at medlemmerne er ’repræsenterede’, og dermed kan det tilstrækkelige antal medlemmer sikres ved, at et medlem, der er til stede, har fuldmagt til at træffe beslutning på et eller flere medlemmers vegne. Er det ikke muligt for et medlem at møde, og er der valgt en suppleant, skal der gives suppleanten adgang til at træde i medlemmets sted, så længe medlemmet er forhindret.

Medmindre andet er besluttet af bestyrelsen eller tilsynsrådet i deres forretningsordener eller fastsat i vedtægterne, kan et medlem i enkeltstående tilfælde give fuldmagt til et andet medlem i stedet for at indkalde en suppleant, hvis dette er betryggende henset til emnet for drøftelserne. 

Direktionen består af en eller flere direktører.

I selskaber med et tilsynsråd skal direktionen varetage såvel den overordnede og strategiske ledelse som den daglige ledelse.

I selskaber med en bestyrelse varetager direktionen alene den daglige ledelse af selskabet. Dette betyder, at direktionen kan agere i alle forhold, med undtagelse af forhold, der i relation til det pågældende selskab er af usædvanlig art eller af stor betydning. Direktionen skal i de sidstnævnte situationer som udgangspunkt kontakte bestyrelsen, som må tage stilling eller overlade det til direktionen at handle på bestyrelsens vegne. Hvis det er til væsentlig ulempe for selskabets virksomhed at afvente bestyrelsens stillingtagen, kan direktionen træffe beslutning vedrørende forhold af usædvanlig art eller af stor betydning og skal herefter snarest muligt underrettes herom.

Ansættelse og afskedigelse af ledende medarbejdere, der ikke er medlemmer af direktionen, foretages af direktionen selv. 

Direktionen ansættes af tilsynsrådet eller af bestyrelsen. Aktieselskabets vedtægter kan dog bestemme, at andre – f.eks. generalforsamlingen – har ret til at indstille eller vælge direktører. Direktionen afskediges af det samme organ, som den er ansat af. 

Direktionen skal sikre:

1. At selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningen. Direktionen har det umiddelbare ansvar for, at bogføringen foregår på en betryggende måde og i overensstemmelse med bogføringspligtens omfang.
2. At formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Dette betyder, at direktionen både skal sikre sig, at selskabets aktier er til stede og at de er forsvarligt placeret.
3. At selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Pligten er den samme som påhviler bestyrelsen og tilsynsrådet.

Direktionen kan, i lighed med bestyrelsen og tilsynsrådet, blive erstatningsansvarlig, hvis den ikke standser driften af virksomheden i en situation, hvor en fremtidig forsvarlig drift er uden håb, og den fortsatte drift resulterer i økonomiske tab.

Medlemmer af bestyrelsen og tilsynsrådet, direktører, vurderingsmænd og granskningsmænd samt deres medhjælpere og suppleanter må ikke uberettiget videregive de oplysninger, som de i deres arbejde får kendskab til. At der ikke ”uberettiget” må videregives oplysninger betyder, at der er oplysninger, såsom forretningshemmeligheder, som ikke uden videre må videregives til andre.

Medlemmerne af bestyrelsen eller tilsynsrådet kan beslutte, om der skal orienteres om et givent emne i fortrolighed til udvalgte aktionærer og investorer – men det er et krav, at orienteringen sker i selskabets interesse eksempelvis i forbindelse med en forestående fusion. Orienteringen må ikke skade aktieselskabet og skal overholde ligeretsgrundsætningen og generalklausulen. Hvis aktieselskabet påføres skade, fordi der uberettiget er videregivet oplysninger – f.eks.
forretningshemmeligheder, er medlemmerne af bestyrelsen eller tilsynsrådet personligt ansvarlige, og der kan blive tale om strafansvar i form af bøder.

Ledelsen, dvs. bestyrelsen eller tilsynsrådet og direktionen, skal, når det forlanges af en aktionær og det efter bestyrelsens eller tilsynsrådets opfattelse kan ske uden væsentlig skade for selskabet, på generalforsamlingen give oplysninger om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og kapitalselskabets stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen. Oplysningspligten gælder også selskabets
forhold til andre selskaber i samme koncern.

Hvis ledelsens besvarelse kræver oplysninger, som ikke er tilgængelige på generalforsamlingen, skal oplysningerne senest 2 uger efter generalforsamlingen gøres
tilgængelige for aktionærerne, eksempelvis på selskabets kontor eller hjemmeside, ligesom de skal sendes til de aktionærer, der har fremsat begæring herom.

Bestyrelsen eller direktionen i selskaber med et tilsynsråd kan beslutte, at aktionærer kan stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen inden udløbet af en frist, som optages i vedtægterne. Bestyrelsen eller direktionen kan vedtage de nødvendige vedtægtsændringer.

Ledelsen i et selskab har altid pligt til aktivt at give enhver revisor eller granskningsmand, der er valgt af generalforsamlingen, og som skal erklære sig om selskabets forhold, de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et moderselskab, dets koncern. Bestemmelsen er begrundet i, at revisoren eller granskningsmanden er udefra kommende og uafhængig af selskabet og derfor ikke altid kan vide, hvilke forhold, der er af særlig interesse.

På samme måde skal medlemmer af ledelsen give revisor eller granskningsmanden adgang til at foretage de nødvendige undersøgelser, samt sikre, at revisoren eller granskningsmanden får de oplysninger og den bistand, som revisor eller granskningsmand anser for nødvendig for udførelsen af sin opgave.

De pågældende pligter gælder imidlertid alene oplysninger mv., der er relevante i relation til revisors eller granskningsmandens konkrete opgave. 

Hvis revisor eksempelvis er antaget til at udarbejde en mellembalance ved ekstraordinært udbytte, vil revisor kun kunne kræve de oplysninger mv., der er nødvendige for løsningen af denne opgave.

Et medlem af ledelsen må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem selskabet og den pågældende selv eller om sagsanlæg mod den  pågældende selv og ledelsens beslutninger om skridt i en retssag, som medlemmet har anlagt mod selskabet. Tilsvarende gælder aftaler mellem selskabet og tredjemand eller sagsanlæg mod tredjemand, hvis vedkommende har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod selskabets.

Valg af formand for bestyrelsen eller tilsynsrådet er ikke en aftale i lovens forstand, og bestemmelsen er derfor ikke til hinder for, at et medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet ved valg af formand stemmer på sig selv. Heller ikke beslutninger om forslag om honorar, som bestyrelsen eller tilsynsrådet måtte vedtage at forelægge generalforsamlingen, er omfattet af inhabilitetsreglerne.

Selskabets ledelses har pligt til at sørge for, at der årligt udarbejdes en årsrapport, der skal godkendes af generalforsamlingen og indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Ledelsen skal i forbindelse med regnskabsaflæggelsen udarbejde en ledelsespåtegning, hvori ledelsen erklærer, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i vedtægt eller aftale, og hvorvidt årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat.

I tilknytning til ledelsespåtegningen skal selskabet sørge for at oplyse, hvis generalforsamlingen har truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres. Hvis det ikke fremgår af ledelsespåtegningen, vil det ikke være muligt for selskabet at påberåbe sig fravalget af revisionspligten.

Ifølge årsregnskabsloven skal selskaber, som udgangspunkt, lade sine årsregnskaber revidere af en godkendt revisor.

Årsregnskabsloven giver dog mulighed for, at et selskab kan fravælge revision af årsregnskaberne. Betingelsen for dette er, at selskabet ikke i 2 på hinanden følgende regnskabsår overskrider 2 af følgende størrelser på balancedagen:

1. en balancesum på 4 mio. kr.,
2. en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
3. et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12. *)

*) De nævnte grænseværdier gælder for regnskabsår, der starter 1. januar 2011 og senere. 

I forbindelse med stiftelsen af et aktieselskab skal stifterne ved udarbejdelsen af stiftelsesdokumentet tage stilling til, om selskabets årsregnskaber skal revideres. Efter selskabets stiftelse er det generalforsamlingen, der på den ordinære generalforsamling træffer beslutning om fravalg af revision. Revision kan kun fravælges fremad i tid og kun for kommende regnskabsår. Tilvalg af revision kan ske på såvel den ordinære som på en ekstraordinære generalforsamling.

Det er ikke muligt for holdingselskaber at fravælge revision. Holdingselskaber er selskaber, der besidder kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse.

Et selskab, som opfylder kriterierne for at fravælge revisionspligt, kan vælge alligevel at lade årsregnskabet revidere – såkaldt frivillig revision. Hvis selskabets årsrapport revideres som følge af revisionspligt eller frivillig revision, er det vigtigt at være opmærksom på, at kun godkendte revisorer, der er tilknyttet en godkendt revisionsvirksomhed, kan revidere årsregnskaber. Der skal derfor vælges en revisor, der er godkendt efter revisorloven, og som er optaget i Erhvervsstyrelsens register over godkendte revisorer, eller en revisionsvirksomhed, der er godkendt efter revisorloven, og som er optaget i Erhvervsstyrelsens register over godkendte revisionsvirksomheder. Det er ulovligt for en ikke-godkendt revisor at afgive en revisionspåtegning på et årsregnskab. Den valgte revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsen.

Fremgangsmåden er den samme som ved registrering af bestyrelses- og tilsynsrådsmedlemmer og direktører, der er beskrevet i afsnit 12.1.

11.2.1. Valg af revisor

Revisor vælges af generalforsamlingen med simpelt stemmeflertal. Vedtægterne kan endvidere tillægge andre ret til at udpege en eller flere revisorer. En aktionær kan endvidere under visse betingelser kræve, at Erhvervsstyrelsen udpeger en minoritetsrevisor, hvilket er beskrevet i afsnit 11.5.

Den valgte revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsen. Fremgangsmåden er den samme som ved registrering af bestyrelses- og tilsynsrådsmedlemmer og direktører, der er beskrevet i afsnit 12.1.

11.2.2. Afsættelse af revisor

Revisor er valgt på ubestemt tid, medmindre vedtægterne bestemmer andet. Revisor kan imidlertid afsættes af den, der har valgt denne. En revisor, der er valgt til at revidere selskabets årsregnskab, kan dog kun afsættes i løbet af dennes valgperiode, hvis dette er begrundet.

Hvis revisor afsættes eller fratræder inden dennes valgperiode er udløbet, skal revisor hurtigst muligt meddele det til Erhvervsstyrelsen. Meddelelsen skal vedlægges en fyldestgørende forklaring på årsagen til ophøret. Der skal hurtigst muligt indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der skal vælges en ny revisor. 

Erhvervsstyrelsen kan udpege en revisor for selskabet, hvis selskabet er pålagt revisionspligt, og selskabet ikke har den påkrævede revisor, såfremt en aktionær beder styrelsen om at udpege en revisor.

Hvis et selskab ikke har anmeldt en revisor til Erhvervsstyrelsen, selvom selskabet enten er omfattet af revisionspligt eller generalforsamlingen har besluttet, at selskabets årsrapport skal revideres, kan Erhvervsstyrelsen benytte følgende sanktioner:

• Enten tvangsopløse selskabet,
• Eller pålægge ledelsesmedlemmerne i selskabet tvangsbøder.

I særlige tilfælde kan Erhvervsstyrelsen udpege en ’minoritetsrevisor’ udover den revisor, der er valgt af generalforsamlingen med simpelt stemmeflertal. Minoritetsrevisors rolle er at deltage i revisionen på lige fod med selskabets øvrige revisorer. Minoritetsrevisor har samme ansvar, rettigheder og forpligtelser som den eller de generalforsamlingsvalgte revisorer.

Betingelserne for at udnævne en minoritetsrevisor er følgende:

• En aktionær skal anmode om udnævnelsen,
• aktionærer, der ejer mindst 1/10 af selskabskapitalen har stemt for en yderligere revisor på en generalforsamling, hvor valg af revisor var på dagsordenen, og
• kravet er fremsat senest 2 uger efter, generalforsamlingen er afholdt. 

En minoritetsrevisor kan alene udpeges i et selskab, som er underlagt revision. Hvis en eller flere af aktionærerne mistænker, at selskabets ureviderede årsrapport ikke giver et retvisende billede af selskabets forhold er der mulighed for at stille forslag om granskning.

Da det er Erhvervsstyrelsen, der udnævner minoritetsrevisoren, skal den pågældende ikke anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Minoritetsrevisoren registreres automatisk.

En valgt revisor skal revidere selskabets årsrapport. Herudover skal revisor kontrollere, at det øverste ledelsesorgan opfylder sin forpligtelse til at udarbejde forretningsorden og til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller – herunder forhandlingsprotokol over bestyrelsens eller tilsynsrådets egne forhandlinger. Derudover skal revisor kontrollere, at reglerne om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt.

I et selskab, der er underlagt revision, kan generalforsamlingen pålægge revisor at foretage supplerende revisionshandlinger eller undersøgelser. Generalforsamlingen kan imidlertid ikke begrænse revisors revision af selskabet. 

Et selskab kan vælge at benytte en revisor i andre sammenhænge end de under punkt 11.5. nævnte opgaver. Selskabet kan vælge at benytte en revisor til fx

Andre erklæringsopgaver:

• Assistance med opstilling af regnskab
• Assistance med udarbejdelse af skatteopgørelse
• Review (gennemgang af regnskabet)

Rådgivningsopgaver:

• Rådgivning om regnskabsmæssige forhold
• Rådgivning om budgetmæssige forhold
• Skatter og afgifter
• Køb og salg af virksomhed
• Opstart af virksomhed / iværksætter 

En revisor, der er valgt til at foretage revision (og evt. minoritetsrevisor), kan være afskåret fra at assistere selskabet med andre opgaver på grund af reglerne om revisors uafhængighed. Hvis det er tilfældet, kan selskabet vælge at benytte en anden revisor til sådanne erklærings- eller rådgivningsopgaver. 

Ændres vedtægter eller ændres andre registrerede forhold, skal dette registreres på 'Vejviser' i Virk. eller anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Registreringen af ændringerne via 'Vejviser' henholdsvis anmeldelse om ændringerne skal som udgangspunkt være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter, at de er vedtaget.

Med registreringen henholdsvis anmeldelsen skal følge bevis for ændringens lovlige vedtagelse.

Bestyrelsen, tilsynsrådet og direktionen samt en generalforsamlingsvalgt revisor registreres i Erhvervsstyrelsen. Hvis der sker ændringer i bestyrelsen, tilsynsrådet eller den registrerede direktion eller valgte revisor, skal ændringerne derfor registreres i Erhvervsstyrelsen. Registreringen eller anmeldelsen herom skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter ændringen.

Ved en anmeldelse af valg af revisor og bestyrelses- eller tilsynsrådsmedlemmer ved brug af Erhvervsstyrelsens selskabsblanket skal der med anmeldelsen også indsendes et generalforsamlingsprotokollat, der viser, at valget til bestyrelsen eller tilsynsrådet er sket i overensstemmelse med selskabsloven. Protokollatet kan være på dansk, norsk, svensk eller engelsk.

På samme måde skal nyvalgte direktører, som selskabet ønsker at registrere i Erhvervsstyrelsen, anmeldes eller registreres. Ved anmeldelsen skal et bestyrelses- eller tilsynsmødereferat medsendes. 

Ved anmeldelse af valg af bestyrelses- og tilsynsrådsmedlemmer og direktionsmedlemmer skal der med selskabsblanketten indsendes en udfyldt CPR-blanket, der er et bilag til selskabsblanketten.

Hvis medlemmer af bestyrelsen, tilsynsrådet eller registrerede direktører udtræder heraf, skal der alene indsendes meddelelse herom med angivelse af datoen for medlemmets udtræden, da et medlem frit kan udtræde.

Ved enhver vedtægtsændring skal der ved en registreringen tilknyttes daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse. Ved anmeldelse ved brug af selskabsblanketten, skal vedtægterne indsendes sammen med blanketten. Vedtægterne skal være på dansk.

Med registreringen henholdsvis anmeldelsen skal følge bevis for ændringens lovlige vedtagelse og ved vedtægtsændringer betyder dette, at der skal være et generalforsamlingsprotokollat, der viser, at reglerne i selskabsloven for at gennemføre ændringen på generalforsamlingen er overholdt. Protokollatet kan være på dansk, norsk, svensk eller engelsk.

Den dokumentation, som skal indsendes sammen med anmeldelsen, kan i lighed med selskabsblanketten indsendes elektronisk. I tilfælde af registrering via 'Vejviser' på Virk., skal der kun indsendes bevis for, at registreringen via 'Vejviser' er lovligt foretaget, hvis Erhvervsstyrelsen beder om det.

Erhvervsstyrelsen forudsætter, at den, der anmelder eller registrerer en ændring, er berettiget hertil som fuldmægtig på virksomhedens vegne. En anmelder, der registrerer et forhold på 'Vejviser' eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens itsystem, indestår således for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt, og at dokumentationen i forbindelse med indberetningen,
registreringen eller anmeldelsen er gyldig. Erhvervsstyrelsen kan dog som nævnt kræve, at der indsendes bevis for, at registreringen via 'Vejviser' eller anmeldelsen er lovligt foretaget i form af et eventuelt generalforsamlingsprotokollat og en fuldmagt.

Udbytte er den måde, hvorpå selskabet kan give noget af overskuddet tilbage til aktionærerne.

Selskabets centrale ledelsesorgan er ved udbetaling af udbytte ansvarlig for, at uddeling ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling, og at uddeling ikke sker til skade for selskabet eller dets kreditorer, dvs. handelspartnere etc.

Udbetaling af udbytte kan ske på følgende måder:

1. som ordinært udbytte på grundlag af den netop godkendte årsrapport
2. som ekstraordinært udbytte

Det er det centrale ledelsesorgan eller aktionærerne, der stiller forslag om udbetaling af ordinært udbytte. Det centrale ledelsesorgan indkalder til ordinær generalforsamling, hvor forslaget er angivet i indkaldelsen

Beslutning om udbetaling af ordinært udbytte må kun træffes af den ordinære generalforsamling på grundlag af den årsrapport, som generalforsamlingen ligeledes skal tage stilling til på den ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen kan ikke beslutte udlodning af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.

Det er kun frie reserver, som fremgår af årsrapporten, der kan anvendes som ordinært udbytte. Ved frie reserver forstås beløb, som i selskabets senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud, og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud. Der kan således ikke udbetales udbytte på baggrund af eksempelvis opskrivningshenlæggelser, reserver for nettoopskrivning efter indre værdis metode og reserve for egne aktier.

Hvis en ordinær udbytteudbetaling skal ske i andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning af en revisor. Det skal i  vurderingsmandens erklæring i beretningen angives, at udbyttebeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af de andre værdier end kontanter, der udloddes. 

Der kan træffes beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt mindst en årsrapport. Ifølge selskabsloven kan generalforsamlingen enten selv beslutte udlodning af ekstraordinært udbytte, eller generalforsamlingen kan bemyndige ledelsen til at træffe beslutning herom. Hvis det er generalforsamlingen, der selv træffer beslutning herom, må generalforsamlingen ikke beslutte udlodning af højere ekstraordinært udbytte end foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.

13.2.1. Bemyndigelse til selskabets centrale ledelsesorgan til at træffe beslutning om ekstraordinært udbytte

Generalforsamlingen kan bemyndige selskabets centrale ledelsesorgan til at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte efter aflæggelsen af det første årsregnskab. Bemyndigelsen kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. I selskabsloven er der ikke krav om, at bemyndigelsen til udlodning af ekstraordinært udbytte skal optages i vedtægterne, men der er naturligvis intet til hinder herfor. Det centrale ledelsesorgans beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte skal optages dets protokol. Mellembalancen eller balancen for det seneste regnskabsår skal indgå i det centrale ledelsesorgans protokol som bilag til den trufne beslutning, således at det efterfølgende kan dokumenteres, hvilket grundlag beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte er truffet på.

13.2.2. Hvilke midler kan anvendes til ekstraordinært udbytte

Som ekstraordinært udbytte kan kun anvendes frie reserver, samt overskud i det indeværende regnskabsår frem til datoen for beslutning om udlodningen, hvis beløbet ikke er udloddet, forbrugt eller bundet. Frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i det indeværende regnskabsår, kan ligeledes anvendes som ekstraordinært udbytte. Hvis en udlodning af ekstraordinært udbytte sker i andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning. Det skal i vurderingsmandens erklæring i beretningen angives, at udbyttebeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end
kontanter, der udloddes. 

13.2.3. Krav om balance eller mellembalance

Beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte skal altid ske på baggrund af en balance, der skal vedlægges beslutningen. Det centrale ledelsesorgan vurderer, hvorvidt det er forsvarligt at træffe beslutningen på baggrund af balancen fra seneste årsrapport, eller om der skal udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Det betyder samtidig, at hvis ikke den seneste årsrapport viser tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen, skal der laves en ny balance, hvoraf disse midler fremgår Uanset ovenstående skal der, hvor beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte træffes mere end 6 måneder efter balancedagen i selskabets seneste godkendte årsrapport, altid udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Det betyder eksempelvis, at hvis selskabet har kalenderår som regnskabsår, og man beslutter en uddeling af ekstraordinært udbytte den 15. juni 2010, kan man anvende den senest godkendte årsrapport, hvis denne udviser tilstrækkelige midler, og hvis ledelsen vurderer, at det er forsvarligt at anvende denne som mellembalance. Hvis den ekstraordinære uddeling derimod besluttes 15. august 2010, skal der altid udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen.

13.2.3.1. Krav til mellembalance ved reviderede årsrapporter

Hvis selskabet er underlagt revisionspligt, skal mellembalancen være gennemgået af en godkendt revisor (review *). Mellembalancen skal udarbejdes efter de regler, som kapitalselskabet udarbejder årsrapport efter. Mellembalancen må ikke have balancedag, der ligger mere end 6 måneder forud for beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte. Det vil være op til ledelsen at vurdere, hvad der vil være forsvarligt beslutningsgrundlag i forhold
til mellembalancens alder, og det vil afhænge af det konkrete selskabs forhold, herunder hvor stor en andel af selskabets frie midler, der skal udloddes som det ekstraordinære udbytte.

*) Review udført af en godkendt revisor er mindre omfattende end en egentlig revision. En sådan gennemgang vil typisk også være billigere end revision.)

13.2.4. Forsvarlighed

Det ekstraordinære udbytte skal ligge indenfor rammerne af, hvad der er økonomisk ansvarligt for selskabet eller moderselskabet for koncernen. Det er det centrale ledelsesorgans ansvar at vurdere selskabets økonomiske forhold forud for dets beslutning om ekstraordinært udbytte.Det er i forbindelse med denne vurdering af stor betydning, om kapitalselskabets udgifter og indtægter normalt er – eller i det pågældende regnskabsår forventes at blive – ulige fordelt i regnskabsåret. Hvis ovenstående er tilfældet, skal det sikres, at der ikke f.eks. i første halvdel af regnskabsåret udloddes beløb af uforsvarlig størrelse i forhold til selskabets forventelige kapital/likviditetsbehov i resten af året. 

En aktionær har som udgangspunkt ikke krav på, at selskabet udbetaler udbytte. Der bestårsåledes ikke en pligt til at træffe beslutning om udbetaling af udbytte. Et flertal blandt selskabsdeltagerne kan f.eks. beslutte, at der ikke skal udbetales udbytte, således at selskabets frie midler i stedet anvendes til at konsolidere selskabet. Omvendt må flertallet ikke over en længere periode bevidst søge at ”udsulte” mindretallet på trods af, at selskabets økonomi giver
mulighed for udlodning af udbytte.

Enhver vederlagsfri overførsel af midler fra selskabet til selskabsdeltagerne, der er i strid med selskabslovens bestemmelser, skal som hovedregel tilbagebetales til selskabet med tillæg af renter.

Denne tilbagebetalingspligt er objektiv, hvilket vil sige, at der ikke tages hensyn til, om modtageren vidste eller ikke vidste, at udbetalingen var ulovlig. Ved ulovlig udlodning af udbytte gælder dette dog kun, hvis aktionæren vidste eller burde have vidst, at udbytteudlodningen var ulovlig. Ukendskab til selskabslovens bestemmelser fritager i den forbindelse ikke for ansvar. Dette gælder både ordinært udbytte og ekstraordinært udbytte.

Hvis der ikke kan ske tilbagebetaling af et ulovligt udbetalt udbytte, er den eller de, der er ansvarlige for den ulovlige udlodning af udbytte erstatningsansvarlige efter de almindelige erstatningsregler.

Et aktieselskabs kapitalberedskab skal til enhver tid være forsvarligt. Der skal således altid være tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser efterhånden som de forfalder. Ledelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Dette kan eksempelvis sikres ved, at selskabskapitalen forhøjes.

Der er 3 muligheder for forhøjelse af selskabets kapital.

1. Tegning af nye kapitalandele.
2. Overførsel af selskabets reserver til selskabskapital ved fondsforhøjelse.
3. Udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants.

Det er som udgangspunkt generalforsamlingen, der træffer beslutning om forhøjelse af selskabskapitalen. Beslutningen træffes med det stemmeflertal, der i selskabet kræves til vedtægtsændring. Generalforsamlingen kan ved bestemmelse i vedtægterne også bemyndige det centrale ledelsesorgan til at forhøje selskabskapitalen.

Det første skridt i en kapitalforhøjelse ved udstedelse af nye aktier er, at der stilles forslag om kapitalforhøjelse.

Bestyrelsen og direktionen i selskaber med et tilsynsråd tilrettelægger generalforsamlingen og udformer således dagsordenen, og har dermed ret til at stille forslag om kapitalforhøjelse i selskabet, ligesom enhver aktionær også har ret til at stille forslag om kapitalforhøjelse til den ordinære generalforsamling. I selskaber med en bestyrelse har direktionen pligt til at sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, men har alene ret til at gøre bestyrelsen opmærksom på kapitalberedskabet og gøre aktionærerne opmærksom herpå på en generalforsamling.

Forslaget skal gøres tilgængelig for aktionærerne til undersøgelse senest 2 uger før generalforsamlingen og ligeledes fremlægges på generalforsamlingen.

14.1.1. Indkaldelse til generalforsamling

Indkaldelsen til generalforsamlingen skal indeholde en dagsorden for generalforsamlingen, hvoraf det fremgår, hvilke anliggender, der skal behandles på generalforsamlingen, herunder at der er forslag om kapitalforhøjelse. Da en kapitalforhøjelse kræver en vedtægtsændring, skal det væsentligste indhold af et forslag om kapitalforhøjelse oplyses i indkaldelsen til generalforsamlingen.

Ved enhver kontant indbetaling ved forhøjelse af selskabskapitalen har de eksisterende aktionærer som udgangspunkt ret til forholdsmæssig tegning af de nye kapitalandele.

Indkaldelsen til generalforsamlingen skal i forbindelse med kapitalforhøjelser i aktieselskaber indeholde oplysning om den fortegningsret, som selskabets eksisterende aktionærer eller andre har, samt oplysning om, hvordan de, der har en fortegningsret, skal forholde sig, hvis de vil benytte sig af deres fortegningsret. 

Hvis der gøres afvigelse fra aktionærernes fortegningsret, skal indkaldelsen oplyse årsagen hertil samt begrundelsen for den foreslåede tegningskurs.

Der skal ikke oplyses om en fortegningsret og betingelserne for at anvende denne i indkaldelsen til generalforsamlingen, hvis aktionærerne er enige herom.

14.1.1.1. Indbetaling ved konvertering af gæld

Hvis betalingen for aktier skal kunne ske ved konvertering af gæld, skal forhøjelsesbeslutningen indeholde bestemmelserne herom og det centrale ledelsesorgan skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om muligheden for konvertering.

Det centrale ledelsesorgans redegørelse og eventuelt yderligere udarbejdede dokumenter skal gøres tilgængelige for aktionærerne til undersøgelse senest 2 uger før generalforsamlingen og også fremlægges på generalforsamlingen. Aktionærerne kan ved enighed beslutte, at det centrale ledelsesorgan ikke skal udarbejde en redegørelse og eventuelle andre dokumenter ligesom de kan beslutte, at dokumenterne ikke skal være tilgængelige for aktionærerne forud
for generalforsamlingen.

14.1.2. Beslutning på generalforsamlingen

Generalforsamlingen træffer, som det er nævnt ovenfor, beslutning om forhøjelse af selskabskapitalen med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring. På generalforsamlingen skal forslaget om kapitalforhøjelse fremlægges på generalforsamlingen, medmindre aktionærerne i enighed fravælger det.

Hvis beslutningen skal træffes på en ekstraordinær generalforsamling, skal der fremlægges følgende dokumenter, medmindre aktionærerne i enighed fravælger en eller flere af disse:

1. Den seneste godkendte årsrapport,
2. en beretning fra selskabets centrale ledelsesorgan, som i den udstrækning, det ikke på grund af særlige omstændigheder kan skade selskabet, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets stilling, som er indtruffet efter aflæggelse af årsrapporten, og
3. en erklæring fra selskabets revisor om det centrale ledelsesorgans beretning, hvis selskabets årsrapport er omfattet af revisionspligt efter  årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

På generalforsamlingen skal beslutningen om kapitalforhøjelse ved tegning af nye aktier indeholde:

1. det mindste og højeste beløb, som kapitalen skal kunne forhøjes med,
2. tegningskursen og aktiernes størrelse eller antal,
3. hvornår de nye aktier giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet,
4. de anslåede omkostninger ved forhøjelsen, som selskabet skal betale,
5. den klasse, de nye aktier skal høre til, hvis der er eller skal være forskellige klasser,
6. aktionærernes eller andres fortegningsret, samt den eventuelle indskrænkning i de nye aktionærers fortegningsret ved fremtidige forhøjelser,
7. tegningsfristen samt en frist på mindst 2 uger fra tidspunktet for afsendelse af underretning til aktionærerne, inden for hvilken aktionærerne skal udnytte fortegningsretten,
8. fristen for betaling for de tegnede aktier samt, i de tilfælde, hvor fordelingen ikke er overladt til det centrale ledelsesorgan, reglerne for fordeling ved overtegning af de aktier, som ikke er tegnet på grundlag af fortegningsret,
9. eventuelle indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed eller pligt for de nye aktionærer til at lade deres aktier indløse
10. om de nye aktier er omsætningspapirer, og
11. hvorvidt de nye aktier skal lyde på navn eller ihændehaver.

Hvis aktier kan indbetales ved konvertering af gæld, skal forhøjelsesbeslutningen indeholde bestemmelserne herom, og det centrale ledelsesorgan skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om muligheden for konvertering. Det centrale ledelsesorgans redegørelse og eventuelt yderligere udarbejdede dokumenter, der er gjort tilgængelige for aktionærerne til undersøgelse før generalforsamlingen, skal også
fremlægges på generalforsamlingen.

Aktionærerne kan ved enighed beslutte, at det centrale ledelsesorgan ikke skal udarbejde en redegørelse og eventuelle andre dokumenter ligesom de kan beslutte, at dokumenterne ikke skal være tilgængelige for aktionærerne forud for generalforsamlingen.

14.1.3. Tegningen

Aktionærerne skal efter en beslutning om kapitalforhøjelse have underretning om muligheden for tegning samt om fristen for udøvelse af deres fortegningsret. Underretningen følger reglerne om indkaldelse til generalforsamling. I aktieselskaber, hvor samtlige aktionærer er kendt, kan de enkelte aktionærer i stedet underrettes skriftligt.

Tegningen skal ske skriftligt. Ved tegningen skal selskabet som udgangspunkt fremlægge vedtægterne, forslaget til kapitalforhøjelse samt den seneste godkendte årsrapport. Hvis beslutningen er truffet på en ekstraordinær generalforsamling, skal følgende dokumenter, hvis de er udarbejdede, fremlægges:

1. en beretning fra selskabets centrale ledelsesorgan, som i den udstrækning, det ikke på grund af særlige omstændigheder kan skade selskabet, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets stilling, som er indtruffet efter aflæggelse af årsrapporten, og
2. en erklæring fra selskabets revisor om det centrale ledelsesorgans beretning, hvis selskabets årsrapport er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Vedtægterne og de dokumenter, der er udarbejdede i forbindelse med beslutningen om tegningen, skal fremlægges ved tegningen.

De dokumenter, der er udarbejdede i forbindelse med en ekstraordinær generalforsamling, skal fremlægges, medmindre de aktionærer, der ønsker at tegne aktier, ved enighed beslutter det modsatte.Kan der ved tegningen indbetales nye kapitalandele i andre værdier end kontanter skal aktionærerne fremlægge vurderingsberetninger for disse værdier, der er udarbejdet efter reglerne i selskabsloven. Vurderingsberetninger kan ikke fravælges, da de er begrundet i en
beskyttelse af såvel investorer som kreditorer.

Hvis aktier kan indbetales ved konvertering af gæld, skal forhøjelsesbeslutningen indeholde bestemmelserne herom.

14.1.4. Registrering af kapitalforhøjelsen og ret til udbytte

Registrering eller anmeldelse af gennemførelse af en kontant kapitalforhøjelse kan ikke registreres, før den forhøjede selskabskapital er indbetalt fuldt ud med tillæg af en eventuel overkurs. Selskabskapitalen anses for forhøjet, når registreringen heraf har fundet sted. Registrering eller anmeldelse af generalforsamlingens eller det centrale ledelsesorgans beslutning om forhøjelse af kapitalen efter reglerne i dette kapitel skal være modtaget i
Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at fristen for kapitalandelenes indbetaling er udløbet eller indbetaling er sket.

De nye kapitalandele giver ret til udbytte og andre rettigheder i kapitalselskabet fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering, medmindre andet er bestemt i forhøjelsesbeslutningen. Rettighederne indtræder dog senest 12 måneder efter registreringen

14.1.5. Bortfald af beslutning om kapitalforhøjelse

Beslutningen om vedtægtsændringer, som forudsætter en kapitalforhøjelse, bortfalder, hvis det fastsatte mindstebeløb for kapitalforhøjelsen ikke er tegnet inden for den frist, som er fastsat i beslutningen. Det, som er indbetalt på kapitalen, skal i så fald hurtigst muligt betales tilbage.

Beslutningen om kapitalforhøjelsen bortfalder, hvis registreringen af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen nægtes. Beslutningen bortfalder også, hvis registrering ikke er sket eller anmeldelse ikke er modtaget senest 12 måneder efter beslutningen.

Hvis beslutning om kapitalforhøjelse ikke bliver registreret, skal allerede indbetalte beløb uden fradrag af omkostninger hurtigst muligt tilbagebetales, og andre værdier end kontanter skal hurtigst muligt leveres tilbage. 

Generalforsamlingen kan ved bestemmelse i vedtægterne bemyndige bestyrelsen eller direktionen, hvis selskabet har et tilsynsråd, til at forhøje selskabskapitalen. Bemyndigelsen kan gives for en eller flere perioder på indtil 5 år ad gangen.

Generalforsamlingen kan endvidere ved bestemmelse i vedtægterne bemyndige bestyrelsen eller direktionen, hvis selskabet har et tilsynsråd, til at udstede konvertible gældsbreve eller warrants, hvis generalforsamlingen samtidig i vedtægterne bemyndiger til at foretage den dertil hørende kapitalforhøjelse. Bemyndigelsen kan gives for en eller flere perioder på indtil 5 år ad gangen.

Ved bemyndigelse til bestyrelsen eller direktionen, hvis selskabet har et tilsynsråd, skal vedtægterne angive:

1. hvilken af de forhøjelsesmetoder, som er angivet i dette kapitel, bemyndigelsen vedrører,
2. datoen for ophøret af den periode, som bemyndigelsen gælder i,
3. det højeste beløb, som kapitalen kan forhøjes med,
4. den klasse, de nye aktier skal høre til, hvis der er eller skal være forskellige klasser,
5. aktionærernes eller andres fortegningsret, samt den eventuelle indskrænkning i de nye aktionærers fortegningsret ved fremtidige forhøjelser,
6. eventuelle indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed eller pligt for de nye aktionærer til at lade deres aktier indløse,
7. om de nye aktier er omsætningspapirer, og
8. hvorvidt de nye aktier skal lyde på navn eller ihændehaver.

Hvis forhøjelsen helt eller delvis skal kunne ske på anden måde end ved kontant indbetaling, skal dette angives i vedtægterne. Der skal endvidere gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret.

Hvis selskabets centrale ledelsesorgan udnytter en bemyndigelse, skal dens beslutning om kapitalforhøjelse angive:

1. det mindste og det højeste beløb, selskabskapitalen skal kunne forhøjes med,
2. tegningskursen og kapitalandelenes størrelse eller antal,
3. hvornår de nye kapitalandele giver ret til udbytte,
4. de omkostninger ved forhøjelsen, som kapitalselskabet skal betale,
5. om de nye kapitalandele kan indbetales i andre værdier end kontanter, eller
6. om de nye kapitalandele kan indbetales ved konvertering af gæld.

Efter beslutningen om kapitalforhøjelse, skal bestyrelsen eller direktionen, hvis selskabet har et tilsynsråd, følge proceduren for indkaldelse til tegning og tegning som beskrevet i afsnit 14.1.3. om tegningen og fravigelse af fortegningsret.

Bestyrelsens eller direktionens beslutning om vedtægtsændringer, som forudsætter en kapitalforhøjelse, bortfalder, hvis det fastsatte mindstebeløb for kapitalforhøjelsen ikke er tegnet inden for den frist, som er fastsat i beslutningen. Det, som er indbetalt på kapitalen, skal i så fald hurtigst muligt betales tilbage.

Afsnittet ovenfor om registrering af kapitalforhøjelsen og ret til udbytte og afsnittet om bortfald af beslutning om kapitalforhøjelse finder tilsvarende anvendelse ved en beslutning truffet af bestyrelsen eller direktionen efter en bemyndigelse.

Et aktieselskab kan ved en generalforsamlingsbeslutning udstede fondsaktier ved at regnskabsmæssigt overføre beløb til selskabskapitalen. Et selskab kan beslutte at udstede konvertible gældsbreve eller warrants. 

Konvertible gældsbreve er kendetegnet ved, at långiveren ved lånets ydelse har stilling som kreditor i selskabet, og som sådan skal dækkes forud for aktionærerne ved selskabets ophør.

Långiveren har, når betingelserne for konvertering er til stede, ret, men ikke pligt til at blive aktionær i selskabet ved at konvertere sit gældsbrev til aktier.

Ved en warrant forstås en særlig ret, men ikke pligt, til på et senere tidspunkt til en fastsat kurs at tegne aktier ved en senere kapitalforhøjelse.

Et aktieselskab skal have en registreret selskabskapital på 500.000 kr. Hvis den registrerede selskabskapital overstiger dette beløb, kan selskabskapitalen nedsættes ved en kapitalnedsættelse.

Efter selskabslovens § 188 kan en kapitalnedsættelse ske til følgende formål:

1. Dækning af underskud
2. Udbetaling til aktionærerne
3. Henlæggelse til en særlig reserve

Aktionærerne træffer beslutning om nedsættelse af kapitalen på generalforsamlingen.

Et forslag om kapitalnedsættelse skal gøres tilgængelig for aktionærerne til undersøgelse senest 2 uger før generalforsamlingen og ligeledes fremlægges på generalforsamlingen.

Beslutningen om at nedsætte kapitalen træffes på generalforsamlingen med den majoritet, der kræves til vedtægtsændringer i selskabet.

Hvis beslutningen skal træffes på en ekstraordinær generalforsamling, skal der fremlægges følgende dokumenter, medmindre aktionærerne i enighed fravælger en eller flere af disse: 

1. Den seneste godkendte årsrapport,
2. en beretning fra selskabets centrale ledelsesorgan, som i den udstrækning, det ikke på grund af særlige omstændigheder kan skade selskabet, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets stilling, som er indtruffet efter aflæggelse af årsrapporten, og
3. en erklæring fra selskabets revisor om det centrale ledelsesorgans beretning, hvis selskabets årsrapport er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Beslutningen om kapitalnedsættelse skal indeholde:

• Det nominelle beløb, samt en evt. overkurs som kapitalen skal nedsættes med.
• Oplysning om, hvilket af nedenstående formål beløbet skal anvendes til:
  - Til dækning af underskud.
  - Til udbetaling til aktionærerne/anpartshaverne.
  - Til henlæggelse til særlig reserve.

En kapitalnedsættelse til dækning af underskud kan i modsætning til kapitalnedsættelser til udbetaling eller henlæggelse til en reserve gennemføres med det samme.

Når en anmeldelse af en gennemførelse af en kapitalnedsættelse til dækning af underskud kan foretages samtidig med anmeldelsen om beslutningen, skyldes det først og fremmest, at gennemførelsen af beslutningen i denne situation sker ved en rent bogholderimæssig postering, og at denne type kapitalnedsættelser ikke skal afvente, at der offentliggøres en meddelelse til selskabets kreditorer, som skal have haft mulighed for at anmelde deres krav, jf. nærmere nedenfor. Dette skyldes, at selskabets kreditorer ikke bliver ringere stillet ved denne type kapitalnedsættelse.

I selskabsloven er der i modsætning til hidtil ikke krav om en erklæring fra en uvildig vurderingsmand om, at nedsættelsesbeløbet ikke overstiger selskabets overførte underskud på datoen for beslutningen. Der skal dog fortsat være overensstemmelse mellem nedsættelsesbeløbet og det overførte underskud. I selskabsloven er dette imidlertid ledelsens ansvar, og så er det op til ledelsen at vurdere, om de har brug for en revisorerklæring eller andet materiale til at opfylde dette krav. 

Ved en kapitalnedsættelse til udbetaling til aktionærerne eller til henlæggelse til en reserve er der op til 3 faser, der skal gennemføres, førend at nedsættelsen af kapitalen kan gennemføres og registreres i Erhvervsstyrelsens edb-system.

Disse tre faser er:

1. Beslutning om kapitalnedsættelse
2. Eventuel opfodring til kreditorerne om at anmelde deres krav (tidligere kendt som proklama)
3. Gennemførelse af kapitalnedsættelse

En beslutning om en kapitalnedsættelse til udbetaling til aktionærerne eller til henlæggelse til en reserve forudsætter, at ledelsen stiller eller godkender et forslag herom, hvilket skal ses i sammenhæng med, at det er ledelsens ansvar, at der efter nedsættelsen er dækning for selskabskapitalen og de øvrige bundne reserver

Hvis nedsættelsesbeløbet helt eller delvist anvendes til udbetaling eller henlæggelse til reserve, og selskabskapitalen ikke samtidig forhøjes ved tegning af et beløb svarende til det nominelle nedsættelsesbeløb med tillæg af eventuel overkurs, skal selskabets kreditorer opfordres til at anmelde deres eventuelle krav til selskabet ved Erhvervsstyrelsens registrering og offentliggørelse af generalforsamlingens beslutning om kapitalnedsættelsen. Kreditorerne har 3 måneder til at anmelde deres krav.

Det er en forudsætning for kapitalnedsættelsens gennemførelse, at kreditorernes anmeldte forfaldne krav er fyldestgjort, og at der på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. 

Hvis anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, må kapitalnedsættelsen ikke gennemføres. Erhvervsstyrelsen afgør på en af parternes begæring, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende.

Hvis der er truffet beslutning om en kapitalnedsættelse med et beløb, og det efterfølgende viser sig, at kapitalnedsættelsen skal gennemføres med et andet beløb, må generalforsamlingen træffe en ny beslutning, også selvom det nye beløb er lavere. Den nye beslutning skal anmeldes og registreres i  Erhvervsstyrelsen, hvor styrelsen på ny opfordrer selskabets kreditorer til at anmelde deres krav. Når kreditorerne har haft mulighed for på ny at anmelde deres krav, kan kapitalnedsættelsen gennemføres, hvis anmeldte, forfaldne krav er fyldestgjort, og at der på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. 

15.2.1. Udlodning i andre værdier end kontanter

Hvis der skal ske udlodning i andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning af en godkendt revisor, uanset om selskabet i øvrigt er underlagt revisionspligt. 

Anmeldelse af beslutning om en fremtidig kapitalnedsættelse skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 2 uger fra beslutningens vedtagelse. Ellers mister beslutningen sin gyldighed og kan ikke registreres.

Anmeldelse af kapitalnedsættelse kan med fordel ske med digital signatur via 'Vejviser' på Virk.

Alternativt skal anmeldelse foretages på 'selskabsblanketten', hvor der dog må påregnes sagsbehandlingstid. Den aktuelle sagsbehandlingstid kan ses på Erhvervsstyrelsen hjemmeside.

Med anmeldelsen skal der medsendes et generalforsamlingsprotokollat, der dokumenterer, at beslutningen er truffet i overensstemmelse med reglerne. 

Ved anmeldelse af kapitalnedsættelse til dækning af underskud skal der endvidere medsendes daterede og ajourførte vedtægter, da en sådan anmeldelse som nævnt tidligere gennemføres med det samme.

En gennemført kapitalnedsættelse skal registreres eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen om at gennemføre kapitalnedsættelsen. Anmeldelsen om den endelige nedsættelse af aktiekapitalen skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter registrering af beslutningen. Ellers mister beslutningen sin gyldighed, og registreringen af beslutningen om kapitalnedsættelse slettes af Erhvervsstyrelsens IT-system.

Anmeldelse af kapitalnedsættelse til udbetaling/henlæggelse til særlig reserve kan med fordel ske med digital signatur via 'Vejviser' på Virk.

Alternativt skal anmeldelse foretages på 'selskabsblanketten', hvilket imidlertid kan medføre sagsbehandlingstid.

Det kan ske, at en aktionær mener, at selskabets ledelse eller stiftere har handlet på en måde, der giver anledning til kritik, men uden at der foreligger tilstrækkelig klarhed over, hvad der egentlig er foregået i selskabet. Hvis ledelsen ikke vil udlevere de nødvendige oplysninger til aktionæren, har aktionæren mulighed for på visse betingelser at få gennemført en nærmere undersøgelse – en granskning.

De forhold, der ofte er årsag til et krav om granskning, er forhold, der kan medføre et erstatnings- eller strafansvar for selskabets ledelse. Der kan imidlertid også stilles forslag om granskning af visse regnskabsmæssige eller forvaltningsmæssige dispositioner, uden at disse kan medføre til et erstatningsansvar. Også tvivl om, hvorvidt selskabets årsrapport giver et retvisende billede af de økonomiske forhold kan føre til granskning, der resulterer i et efterfølgende krav om, at selskabets årsregnskaber revideres.

Det er alene aktionærer, der kan fremsætte forslag om granskning. Beslutningen om granskning skal vedtages med simpelt flertal på generalforsamlingen.

Bliver forslaget ikke vedtaget på generalforsamlingen, men opnår det tilslutning fra aktionærer, der repræsenterer 25 % af selskabskapitalen, kan en aktionær senest 4 uger efter generalforsamlingen bede skifteretten om at udnævne en granskningsmand. Skifteretten inddrager ledelsen, revisor og, hvis anmodningen om granskning omfatter et bestemt forhold, den eller de, der vil være omfattet af granskningen. Skifteretten bestemmer selv om en granskningsmand skal udnævnes.

Hvis der er truffet beslutning om granskning, kan granskningsmanden kræve de oplysninger af ledelsen, der anses for nødvendige. Ved afslutningen af  granskningen skal granskningsmanden afgive en beretning til generalforsamlingen, og han er berettiget til at få et vederlag af selskabet for det udførte arbejde. 

Konflikter kan opstå i alle former for selskaber, hvad enten selskabet er stort eller lille, anpartsselskab, aktieselskab, familieejet eller børsnoteret. Sådanne konflikter kan være ødelæggende for selskabet. Mange udnytter ikke de muligheder der findes i dag for at foregribe og dermed regulere eventuelle konfliktsituationer. Der kan være mange årsager til dette.

For alle aktieselskaber gælder det, at der er frihed til at aftale, hvad man vil, så længe der ikke er tale om aftaler, der strider mod lovgivningen. Der er således vid mulighed for at fastsætte bestemmelser i enten vedtægter eller ejeraftaler, som beskytter deltagernes forventninger og/eller foregriber konflikter. 

Små aktieselskaber ejes ofte af én person eller få nære samarbejdspartnere, hvor samarbejde er en nødvendighed. Ofte er selskabsdeltagerne tillige ansat i selskabet, ligesom der ofte er personlig kaution eller på ejerne på anden vis bidrager til økonomisk støtte af selskabet.

Ønsker en aktionær at træde ud af et selskab, er den forudsatte løsning i selskabsloven, at deltageren afhænder sine aktier. For mange selskabers vedkommende består en udtrædelsesmulighed gennem salg af aktierne reelt ikke. Der vil ikke være købere til denne, bortset fra de andre deltagere, der - hvis de overhovedet vil købe - kan presse (bestemme) prisen for aktierne.

Som udgangspunkt er der ikke mulighed for i selskabsloven at tvinge en deltager, der misligholder sine forpligtelser over for selskabet eller i øvrigt er hovedårsagen til samarbejdet ødelæggelse, at sælge sine aktier. Hvis en aktionær ved hjælpe af selskabsloven regler skal tvinges til at sælge sine aktier, skal man have domstolene til at fastslå, at vedkommende har påført selskabet et tab, og at der er fare for, at vedkommende fortsat vil påføre selskabet tab.

I selskaber med en eller flere ejere som alene eller sammen ejer 51 % eller mere af selskabets kapitalandele, kan der træffes almindelige flertalsbeslutninger i selskabet. Selskabslovene giver her flertallet en mulighed for at udelukke andre som bestyrelsesmedlemmer eller som direktør/ansat i selskabet. Driften i selskabet kan fortsætte på trods af det anstrengte forhold og minoriteten må beskyttes af lovgivningens regler om majoritetsmisbrug mv.

I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at beslutninger, som er åbenbart egnet til at skaffe visse aktionærer en utilbørlig fordel på selskabet eller øvrige aktionærers bekostning, som udgangspunkt er ugyldige efter selskabslovens generalklausul. Uanset at beslutningen principielt er ugyldig på beslutningstidspunktet, er der imidlertid ingen offentlig myndighed, som holder øje med dette. 

Som udgangspunkt er det generalforsamlingens dirigent, som har ansvar for, at sådanne beslutninger ikke træffes. Erhvervsstyrelsen eller en anden offentlig myndighed kan ikke skride ind overfor sådanne beslutninger. Mener en aktionær, at en beslutning er egnet til at skaffe andre en utilbørlig fordel, er vedkommende henvist til at anlægge en sag herom ved domstolene.

I den meget store gruppe af mindre selskaber med kun en eller to ejere, hvor ejerskabet er fordelt 50/50, er der risiko for, at en konflikt medfører, at der slet ikke kan træffes beslutninger. Selskabet handlingslammes i en såkaldt dead-lock-situation. Hvis aktionærerne er uenige vil der ikke kunne skabes flertal om en eneste beslutning på selskabets generalforsamling idet ingen af aktionærerne har flertal. Da det i denne situation heller ikke er muligt at blive enige om godkendelse af selskabets årsrapport ender konfliktsituationen ofte med, at selskabet bliver tvangsopløst af skifteretten, fordi man ikke får indsendt årsrapport.

Erhvervsstyrelsen opfordrer derfor til, at der i forbindelse med stiftelsen af et selskab, eller ved revision af indbyrdes aftaler i selskaber fastsættes regler om konfliktløsning. Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at det er nemmest at forhandle sig frem til den mest retfærdige model før konflikten frem for under en konflikt. 

Det i bl.a. bør sikre der er klarhed om er:

• Klare jobbeskrivelser med retningslinier for evaluering og lønfastsættelse i selskaber, hvor ejerne deltager i ledelsen. Dette kan forebygge konflikter i forbindelse med udskiftning, evt. til en ny generation, i ledelsen.
• Klar opdeling mellem løn og udbytte, og retningslinier for lønfastsættelse i bred forstand. Dette kan forebygge udsultning.
• I tilfælde af nye ledelsesmedlemmer bør det planlægges nøje, hvilken rolle tidligere ejere og ledere skal spille i selskabet. Dette er især vigtigt i forbindelse med generationsskifte i familieejet virksomhed.
• Fastlæggelse af, hvem der skal informeres og om hvad.
• I hvilket forum, f.eks. ved en voldgiftssag, som en eventuel konflikt mellem ejerne skal løses og om, hvordan og hvornår en beslutning om konflikthåndtering skal træffes.
• Regler om salg til andre end øvrige aktionærer samt en prisfastsættelsesmodel i tilfælde af internt salg. Dette kan forebygge en tvist om prisen for aktie, hvis en ønsker at træde ud.

Ved udformningen af vedtægter eller ejeraftaler for et mindre selskab med en begrænset deltagerkreds er det vigtigt, at vedtægten kan afgive et rimeligt sikkert svar på eventuelle spørgsmål om selskabets drift. På den anden side bør vedtægten ikke udgøre en spændetrøje, der modvirker selskabets udvikling, når forholdene udvikler sig anderledes end forudsat.

En stillingtagen til konfliktløsning allerede ved selskabets stiftelse kan have en forebyggende effekt og medvirke til, at aktionærerne får afklaret en række væsentlige punkter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ved at fastsætte regler om konfliktløsning allerede ved stiftelsen kan dette medføre, at brug af en ellers fornuftig løsning af konflikten i den aktuelle situation er afskåret.

Det er derfor vigtigt, at i løbende holder jeres aftaler ajour og gennemgår aftalerne med et regelmæssigt interval i forhold til selskabets og egen udvikling og ambitioner.