Nyhed

Tilsyn med revisorernes erklæringer på bæredygtighedsrapportering udføres som temabaserede kvalitetskontroller

Erhvervsstyrelsens tilsyn med revisorernes bæredygtighedserklæringer vil de første to år blive udført som temabaserede kvalitetskontroller. 

  • 27. maj 2024
  • Bæredygtighed
  • Kontrol og tilsyn

De første danske virksomheder vil, fra regnskabsåret 2024, skulle leve op til nye krav om rapportering om bæredygtighed i deres årsrapporter som følge af bæredygtighedsdirektivet, CSRD. Rapporteringen skal ledsages af en erklæring med begrænset sikkerhed udført af en godkendt bæredygtighedsrevisor.  
 
Erhvervsstyrelsens tilsyn med revisorernes erklæringer på bæredygtighedsrapportering afgivet i 2025 og 2026 vil blive udført som temabaserede kvalitetskontroller.  

En temabaseret kvalitetskontrol har primært en vejledende karakter og har til formål at afdække emnet på tværs af revisionsvirksomheder og give generel vejledning på baggrund af kontrollens resultater. Erhvervsstyrelsen planlægger at offentliggøre resultatet af de temabaserede kvalitetskontroller i efteråret 2025 og 2026.

Abonnér på nyheder fra Erhvervsstyrelsen om bæredygtighed
  

Kontakt

Du kan stille spørgsmål om bæredygtighedsrapportering til Erhvervsstyrelsen via e-mail:

[email protected]