Tilbagebetaling af bestyrelsesvederlag og påbud om balance i uddelingerne

Erhvervsstyrelsen udtog den 5. august 2019 [FONDEN] til kontrol efter erhvervsfondslovens § 24. Kontrollen vedrørte overskudsanvendelse og ledelseshonorar.

Erhvervsstyrelsen har dags dato truffet følgende afgørelse.

Afgørelse

Overskudsanvendelse

Erhvervsstyrelsen udtrykker kritik af bestyrelsen. 

Bestyrelsen er forpligtiget til at sikre uddeling til samtlige uddelingsformål, og at der ikke konsekvent uddeles til nogle formål på bekostning af andre. Bestyrelsen for fonden har tilsidesat denne forpligtigelse. 

En fond med ligestillede uddelingsformål skal over en årrække sikre en rimelig balance i uddelinger til de forskellige uddelingsformål. 

På baggrund af ovenstående påbyder Erhvervsstyrelsen fondens bestyrelse at sørge for, at der fremover ikke sker en ensidig begunstigelse af et eller flere uddelingsformål på bekostning af de øvrige angivne formål og, at der over en årrække sikres en rimelig balance i uddelinger til samtlige af fondens uddelingsformål. Bestyrelsen skal over den kommende periode prioritere de uddelingsformål, som hidtil har været tilsidesat, med henblik på sikring af en rimelig balance. 

Afgørelsen er truffet med hjemmel i erhvervsfondslovens § 24, stk. 1 og 2, i medfør af lovens § 77. Erhvervsstyrelsen indskærper desuden, at uddelingsformål vedrørende støtte til personer, som ønsker at dygtiggøre sig eller forske inden for forsikringsretlige emner, ikke må underlægges en geografisk begrænsning. Sådan begrænsning vil være i strid med fondsvedtægtens § 3.

Ledelseshonorar

Erhvervsstyrelsen nedsætter bestyrelsesvederlaget for perioden 2015 –2018. Erhvervsstyrelsen påbyder bestyrelsen at søge det det for meget udbetalte vederlag tilbagebetalt til fonden straks inklusiv lovpligtige renter.

[PERSON A] skal tilbagebetale: 467.168 kr. 
[PERSON B] skal tilbagebetale: 467.168 kr.
[PERSON C skal tilbagebetale: 467.168 kr.

De tilbagebetalingspligtige beløbs fordeling:

Afgørelse om nedsættelse af bestyrelsesvederlag sker med hjemmel i erhvervsfondslovens § 49, stk. 2.

Det for meget udbetalte bestyrelsesvederlag skal tilbagebetales med renter jf. rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med tillæg af 2 pct. fra udbetalingstidspunktet, jf. erhvervsfondslovens § 88, stk. 1.

Den lovpligtige rente er defineret som Nationalbankens officielle udlånsrente, som fastsættes hvert år den 1. januar og den 1. juli, med et tillæg på 8 pct., jf. § 5, stk. 1, i renteloven og med et yderligere tillæg på 2 pct. Beløbet skal forrentes i hele løbetiden. Afhængigt af tidspunktet for betalingen af vederlaget kan der skulle anvendes flere forskellige rentesatser.

Fondens bestyrelse skal indsende dokumentation til styrelsen for, at det for meget udbetalte bestyrelsesvederlag er tilbagebetalt. Styrelsen skal modtage dokumentationen senest 18. juni 2020.

Som dokumentation skal der indsendes to erklæringer til styrelsen:

• en erklæring fra fondens bestyrelse og
• en erklæring fra en godkendt revisor.

Begge erklæringer skal indeholde oplysninger om, at det for meget udbetalte bestyrelsesvederlag er tilbagebetalt til fonden med tillæg af lovpligtige renter. Vær opmærksom på, at renterne skal beregnes fra udbetaling og til dato for tilbagebetaling. 

Erklæringen fra revisor skal være afgivet med høj grad af sikkerhed og opfylde betingelserne i erklæringsbekendtgørelsens afsnit om andre erklæringer med sikkerhed. 

Endelig påbydes bestyrelsen at sikre, at fremtidige protokollat/referater føres i overensstemmelse med erhvervsfondslovens § 53, stk. 3. Det indskærpes, at protokollen skal være en forhandlingsprotokol. Det skal efterfølgende være muligt at genfinde forudsætningerne for de drøftelser, der har fundet sted, herunder også vedrørende forhandling om fastsættelse af honorar.

Hvis skyldner ikke kan betale

Hvis en eller flere af skyldnerne ikke kan betale, kan bestyrelsen som et alternativ til ovennævnte erklæringer indsende;

• En erklæring med begrænset sikkerhed afgivet af en godkendt revisor, hvori revisor erklærer, at den pågældende ud fra sit kendskab til skyldnerens forhold vurderer, at beløbet ikke kan inddrives ved retslig inkasso. Erklæringen skal være afgivet i overensstemmelse med erklæringsbekendtgørelsens afsnit om andre erklæringer med sikkerhed
• en udtalelse fra en uvildig advokat om, at den pågældende ud fra sit kendskab til skyldnerens forhold vurderer, at beløbet ikke kan inddrives ved retslig inkasso, eller
• en erklæring fra en offentlig instans (f.eks. en udskrift fra fogedbogen) om, at skyldneren er insolvent.

Varsel om tvangsbøde

Hvis styrelsen ikke modtager dokumentation for tilbagebetaling af vederlaget inden udløbet af den fastsatte frist på 6 uger, vil medlemmerne af fondens bestyrelse blive pålagt tvangsbøder, indtil dokumentationen er modtaget i styrelsen. 

Tvangsbøder anvendes som et middel til at tilskynde til, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Tvangsbøderne ophører, når fondens bestyrelse indsender den krævede dokumentation.

En udstedt tvangsbøde oversendes til Skattemyndighederne med henblik på inddrivelse, når tvangsbøden er forfalden.

Klagevejledning

Denne afgørelse kan indbringes for Erhvervsankenævnet pr. e-mail til adressen [email protected] eller pr. post til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt fonden, jf. erhvervsfondslovens § 130. 

Styrelsen skal til orientering oplyse, at Erhvervsankenævnet i forbindelse med en eventuel klage opkræver et gebyr, der helt eller delvis kan tilbagebetales, hvis der gives medhold i klagen.

Begrundelse

Erhvervsstyrelsen meddelte 5. august 2019 fonden om, at den var udtaget til kontrol efter erhvervsfondslovens § 24 (bilag 1), og at kontrollen vedrørte overskudsanvendelse og ledelsesvederlag. 

Erhvervsstyrelsen pålagde fondsbestyrelsen at fremsende redegørelse vedrørende ledelsesvederlag og overskudsanvendelse, jf. erhvervsfondslovens § 24, stk. 3. Fristen for indsendelse af redegørelse var 2. september 2019. 

Erhvervsstyrelsen sendte 5. september 2019 varsel om tvangsbøder (bilag 2), da fondsbestyrelsen ikke havde indsendt redegørelse rettidigt. Varslet indholdet en ny frist for indsendelse af redegørelse 4. oktober 2019.

Vedr. Overskudsanvendelse

Af fondsvedtægtens § 3 følger: 

Det er fondens formål,

• at erhverve, sælge og udleje fast ejendom
• at forvalte Fondens midler i henhold til gældende regler
• anbringelse af fondens midler
• at yde støtte til det fynske kulturliv
• at yde støtte til personer, som ønsker at dygtiggøre sig indenfor forsikringsretlige emner, eller som ønsker at forske indenfor forsikringsretlige emner
• at yde støtte til forskningsprojekter, som gennemføres af fynske institutioner1.

[Mine understregninger]

I Erhvervsstyrelsens henvendelse af 5. august 2019 (bilag 1) anmodes bestyrelsen om at redegøre for de overvejelser, der lå til grund for fondens overskudsanvendelse, herunder særligt bestyrelsens overvejelser i relation til fondens formåls-/uddelingsbestemmelse (vedtægtens § 3). 

Erhvervsstyrelsen anbefalede, at redegørelsen blev suppleret med bestyrelsesmødereferater/protokollater fra de møder, hvor uddelingspolitikken har været drøftet/besluttet. 

Fondens revisor, [REVISOR], fremsendte 20. september 2019 bestyrelsens redegørelse af 19. september 2019 (bilag 6). 
Vedrørende overskudsanvendelsen fremgår det bl.a.: 

Da fonden ikke har modtaget ansøgninger om støtte fra personer, der ønsker at dygtiggøre sig eller forske inden for forsikringsretlige emner og ej heller har modtaget ansøgninger til forskningsprojekter har bestyrelsen besluttet af støtte det fynske kulturliv, dog under den forudsætning, at fonden navn varigt bliver fremhævet, eksempelvis via et skilt.

Erhvervsstyrelsen sendte den 9. november 2019 partshøringsskrivelse (bilag 8), hvoraf det bl.a. fremgår:

En fondsbestyrelse skal sagligt og loyalt tilgodese de formål, der er opregnet i vedtægten, og en eventuel uddeling af forskellige beløb til disse formål, set over en årrække, skal være rimeligt og sagligt eller konkret begrundet i uddelingsbehov inden for de forskellige uddelingsformål.

Der er ikke i fondens formålsbestemmelse opsat en prioritering af fondens formål. Der er ej heller fra fondens side fremlagt oplysninger som begrunder en saglig eller rimelig forskel i de konkret foretagende uddelinger. 

Der skal i den forbindelse indskærpes, at det forhold at der ikke er fremkommet ansøgninger til fonden vedrørende de sidste to formål nævnt i vedtægtens § 3, ikke kan betragtes som hverken rimelig eller saglig grund til, at bestyrelsen har undladt at opfylde fondens formål. 
…
På baggrund af Erhvervsstyrelsens nuværende kendskab til sagen, forventer styrelsen at træffe afgørelse hvori der udtrykkes kritik af fondens ledelse for utilstrækkelig balancering mellem fondens uddelingsformål, samt påbud om at bestyrelsen fremover forpligtes til at overholde erhvervsfondslovens regler.

Bestyrelsen v/ adv. [ADVOKAT] besvarede partshøringen den 5. december 2019 (bilag 9). Af besvarelsen fremgår det bl.a.:

Selv om fondens formål ikke er den nemmeste at administrere, herunder især kravet om støtte til personer, der ønsker at dygtiggøre sig eller at forske inden for forsikringsretlige emner, må det medgives, at der har været for lidt fokus på at opfylde fondens formål. Det tager Bestyrelsen til efterretning, og der vil fremadrettet blive iværksat væsentlige tiltag til at gøre især den fynske offentlighedopmærksom på de muligheder, der ligger for støtte fra fonden. 

[Mine understregninger]

Som ovenfor anført vil det være i strid med vedtægten at underlægge uddelingsformålet i § 3, vedrørende støtte til personer som ønsker at dygtiggøre sig i forsikringsretlige emner, en geografisk begrænsning. Bestyrelsen skal derfor sikre at den brede offentlighed bliver opmærksom på muligheden, der ligger for at søge støtte fra fonden hertil. 

Erhvervsstyrelsens forstår i øvrigt bestyrelsens tilkendegivelse således, at det anerkendes, at der er sket en ensidig begunstigelse af ét uddelingsformål på bekostning af de øvrige. 

B. Vedr. Ledelseshonorar:

Af fondens årsrapporter fra 1999 til 2018 fremgår følgende bestyrelseshonorar:

Sagsforløb

Erhvervsstyrelsen rettede den 5. august 2019 henvendelse til fonden og anmodede bestyrelsen om at redegøre for omfanget og arten af det af bestyrelsens medlemmer udførte arbejde, herunder de enkelte medlemmers faktiske indsats og tidsforbrug, samt øvrige forhold af betydning for honorarfastsættelsen. 

Fondens revisor fremsendte d. 12. september 2019 afgørelse af 29. maj 2015 (X15-AB-30-BT). Erhvervsstyrelsen besvarede henvendelsen pr. mail 13. september 2019.2 Sagen X15-AB-30-BT vedrørte en tidligere vederlagskontrolsag, iværksat af Erhvervsstyrelsen, på baggrund af fondens revisors henvendelse af 30. april 2015 (bilag 5). 

Revisor fremsendte 20. september 2019 fondens redegørelse af 19. september 2019 (bilag 6) pr. mail. Bestyrelsen henviser i denne redegørelse til tidligere redegørelser (bilag 7), fremsendt i forbindelse med behandlingen af X15-AB-30-BT. 

Erhvervsstyrelsen sendte den 9. november 2019 partshøringsskrivelse (bilag 8) til fondens bestyrelse. Bestyrelsen, v/[ADVOKAT], besvarede 5. december 2019 (bilag 9) Erhvervsstyrelsens henvendelse.

Retlige omstændigheder

Af erhvervsfondslovens § 38 følger: 

• Stk. 1 Bestyrelsen skal alene varetage fondens formål og interesser. Bestyrelsen skal ud over at varetage overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af fondens virksomhed påse, at:

1. bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter fondens forhold er tilfredsstillende
2. der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller
3. bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om fondens finansielle forhold
4. direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer og
5. kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde fondens nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske stilling og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

• Stk. 2 I fonde, hvor bestyrelsen ikke har ansat en direktion, skal bestyrelsen ud over opgaverne i stk. 1, varetage den daglige ledelse.

Af erhvervsfondslovens § 49 følger: 

• Stk. 1. Vederlag til medlemmer af ledelsen må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til den erhvervsdrivende fonds og i moderfonde koncernens økonomiske stilling.
• Stk. 2. Fondsmyndigheden kan nedsætte et vederlag til bestyrelsen, der findes for højt, jf. stk. 1. 

Af bemærkninger til erhvervsfondslovens § 49 fremgår bl.a.:

Når det skal vurderes, hvorvidt et bestyrelsesvederlag (dvs. det samlede vederlag) er sædvanligt, vil der være tale om en konkret samlet vurdering af alle sagens omstændigheder. I vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på de nedenfor omtalte forhold, der dog ikke udgør en udtømmende beskrivelse af de hensyn, der kan tillægges vægt ved vurderingen af, om et vederlags størrelse er »sædvanligt« eller »for højt« efter hvervets art og omfang:

• Bestyrelsens tidsforbrug og aktiviteter: Der ses på det faktiske tidsforbrug og aktiviteter, men det vurderes også, 
  hvad der må anses for at være et sædvanligt tidsforbrug i forhold til bestyrelsens aktiviteter.
• Fondens formål, aktiviteter og resultater: Bestyrelsens primære opgave er at opfylde fondens formål. Der kan være en afgørende forskel på både arten og omfanget af det arbejde, der kræves for at opfylde forskellige formål. Der vil også blive taget hensyn til fondens faktiske aktiviteter og resultater.
• Fondens størrelse: Størrelsen af fondens kapital har den betydning, at der alt andet lige vil være et større arbejde 
  og ansvar forbundet med bestyrelsesarbejdet, jo større fonden er. Fondens størrelse og organisering kan således 
  være et parameter i forhold til at vurdere både arbejdets art og omfang.
• Eventuel vederlæggelse for andre ledelseshverv i koncernen: Bestyrelsen kan via fondens ejerskab af dattervirksomheder bestemme både hvem, der skal sidde i ledelsen af dattervirksomhederne, og deres honorar i dattervirksomhederne. Det kan derfor indgå i vurderingen, om honoreringen for arbejdet i et koncernselskab reelt bør betragtes som en del af vederlaget for hvervet i bestyrelsen.
• • Bestyrelseshonorarer i sammenlignelige virksomheder: Bestyrelseshonorarer i sammenlignelige fonde og evt. andre sammenlignelige virksomhedsformer, herunder aktieselskaber, indgår i vurderingen af, hvad der må anses for »sædvanligt«. Det vil typisk være mest relevant at sammenligne med honorarernes størrelse i andre erhvervsdrivende fonde, som ud fra diverse parametre minder om den pågældende fond, men det kan ikke udelukkes, at det også kan være relevant at se på honorarernes størrelse i andre virksomhedsformer, herunder aktieselskaber, hvis virksomhederne i øvrigt er sammenlignelige. 

Fondsmyndigheden kan tillige inddrage andre relevante forhold i sit skøn.

Bestyrelsens redegørelse

Erhvervsstyrelsen anmodede d. 5. august 2019 (bilag 1) bestyrelsen om at redegøre for omfanget og arten af det af bestyrelsen udførte arbejde, herunder de enkelte medlemmers faktiske indsats og tidsforbrug, samt øvrige forhold af betydning for vederlagsfastsættelsen. 

Bestyrelsen henviser i sin redegørelse af 19. september 2019 (bilag 6) til tidligere redegørelse (bilag 7) fremsendt i forbindelse med behandlingen af X15-AB-30-BT (bilag 4). 

Af redegørelsen af 20. september 2019 (bilag 6) fremgår bl.a.: 

Af større projekter siden 2015 kan eksempelvis nævnes færdiggørelsen af altanprojektet, hvor samtlige altaner har været nedtaget og er blevet renoveret, bygningsmæssige foranstaltninger er foretaget for at undgå vandindtrængen under altanerne, bygningen Troels Alle 5, Munkebo er afrenset og pudset, således at den fremstår gul som det resterende byggeri, ca. 1/2 -delen af bebyggelsen er nymalet, resten tages til næste år, facaderenovering på ejendommen klaregade 16, Odense er gennemført med nye vinduer, døre m.v. og hovedtrappen er renoveret. 

Endvidere er der i den forløbne periode skiftet administrator, da [ADMINISTRATOR A] gik konkurs. Desuagtet at bestyrelsen nåede at flytte selve administrationen inden konkursen, forårsagede konkursen voldsomme problemer med at få udleveret fondens materiale, herunder regnskabsmateriale. 

Der skal i samme forbindelse gøres opmærksom på, at fonden ikke har ansat en ejendomsinspektør, men at opgaverne udføres af fondens bestyrelse, som alle har erfaringer indenfor byggeri. Aldersmæssigt kræver fondens ejendomsportefølje en del vedligeholdelse. 

For så vidt angår de enkelte bestyrelsesmedlemmers faktiske indsats og tidsforbrug, foreligger der ikke en egentlig registrering, da der ikke udarbejdes timesedler, men det er bestyrelsens opfattelse, at det gennemsnitlige tidsforbrug ligger i niveauet 4-6 timer pr. bestyrelsesmedlem pr. uge. 

Endvidere kan det oplyses, at bestyrelsen brugte et ikke ubetydeligt antal timer til at få opbakning til etablering/indretning af et særligt ”Carl Nielsen-afsnit” med såvel buste som maleri i Odenses nye koncerthus.
…
Afslutningsvis skal det nævnes, at bestyrelsen ikke finder, at forholdene, herunder de enkelte bestyrelsesmedlemmers tidsforbrug, er ændret i forhold til 2014 & 2015, hvorfor vi på baggrund af ovennævnte anser det nuværende honorarniveau for værende passende. 

Erhvervsstyrelsens udkast til afgørelse (partshøring)

På baggrund af bestyrelsens redegørelse af 19. september 2019 (bilag 6), med tilhørende bilag (bilag 7) fremsendte Erhvervsstyrelsen den 9. november 2019 udkast til afgørelse (bilag 8). 

Af udkast til afgørelse af 9. november 2019 (bilag 8) fremgår følgende vedrørende fondens centrale økonomiske forhold:

Ved udgangen af 2018 havde fondens investeringsejendomme en samlet regnskabsmæssig værdi på 40.677.762 kr. jf. fondens årsrapport for 2018. Ved udgangen af 2018 havde fondens værdipapirer en samlet regnskabsmæssig værdi på 2.662.823 kr. jf. fondens årsrapport for 2018.

Af årsrapporterne for perioden fremgår der ikke væsentlige ændringer i forholdet mellem fondens investeringsejendomme og værdipapirer. Fondens primære erhvervsaktivitet i perioden har bestået i udlejning af fast ejendom.

Af udkast til afgørelse af 9. november 2019 (bilag 8) fremgår følgende vedrørende det af bestyrelsen oplyste tidsforbrug:

Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at det oplyste tidsforbrug pr. bestyrelsesmedlem væsentligt, overstiger hvad der er sædvanligt for sammenlignelige fonde, hvis primære aktivitet består i udlejning af fast ejendom. 

At det anvendte tidsforbrug overstiger hvad der vurderes sædvanligt i sammenlignelige fonde, skal ikke mindst ses i lyset af, at fonden ifølge det oplyste anvender selvstændigt administrationsselskab. Et samlet årligt tidsforbrug i størrelsesordenen 624-936 timer vurderes i lyset heraf usædvanligt. 
…
Det er styrelsens vurdering, at tidsforbruget i betydeligt omfang er påvirket af, at bestyrelsen påtager sig opgaver der almindeligvis udføres af f.eks. en ejendomsinspektør. Det er videre styrelsens vurdering, at udførelse af denne type opgaver falder udenfor erhvervsfondslovens § 38, stk. 1. 

Ydermere er det Erhvervsstyrelsen opfattelse, at flere af de af bestyrelsen udførte opgaver også falder udenfor hvad der må betragtes som sædvanligt efter erhvervsfondslovens § 38, stk. 2. Dette ligeledes i lyset af, at fonden har antaget selvstændigt administrationsselskab. 

I det omfang ledelsesmedlemmer påtager sig opgaver for fonden, der falder uden for de i erhvervsfondslovens § 38 oplistede bestyrelsesopgaver, skal dette ske på markedsmæssige vilkår og om muligt konkurrenceudsættes. Honorering for sådanne opgaver foretages særskilt.

Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at det til bestyrelsen udbetalte honorar, for perioden 2015-2018:

• Ikke står i rimeligt forhold til det faktisk anvendte tidsforbrug vedrørende udført bestyrelsesarbejde
• Ikke står i rimeligt forhold til fondens størrelse, resultat eller aktiviteter3.

Erhvervsstyrelsen tilkendegav i udkast til afgørelse af 9. november 2019 (bilag 8), at bestyrelseshonorarer forventes nedsat således:

Af udkast til afgørelse af 9. november 2019 (bilag 8) fremgår: 

Ovenstående udkast til afgørelse vedrørende honorarfastsættelse er fastsat skønsmæssigt og efter en konkret vurdering af de fra bestyrelsen modtagne oplysninger og med udgangspunkt i en ligelig fordeling af honoraret blandt medlemmerne af bestyrelsen. 

På baggrund af bl.a. Undersøgelse om Erhvervsdrivende Fonde 2017, samt Erhvervsstyrelsens erfaringer med honorarniveauet i sammenlignelige fonde er det Erhvervsstyrelsen opfattelse, at det skønsmæssigt forslag til honorar forsat er i den høje ende. 

Til brug for Erhvervsstyrelsens endelige vurdering og evt. afgørelse efter erhvervsfondslovens § 49, stk. 2, anmodes bestyrelsen om at fremsende: 

• Kopi af administrationsaftaler for perioden 2015 til dato
• Kopi af lovpligtige rullende vedligeholdelsesplaner fra 1. juli 2016 til dato
• Oplysninger om honorarfordeling blandt medlemmerne for årene 2015-2018.

Bestyrelsen bedes desuden supplere med øvrige relevante oplysninger til brug for vurdering af honorarfastsættelsen, herunder bl.a. oplysninger og dokumentation vedrørende relevante ekstraarbejder og øvrige forhold som har haft påvirkning på bestyrelsens fastsættelse af honorar.

Bestyrelsens redegørelse/svar på partshøring

Bestyrelsen fremsendte 5. december 2019 (bilag 9) bemærkninger til udkast til afgørelse af 9. november 2019 (bilag 8), hvoraf det fremgår:

Indledningsvist skal jeg herved gøre gældende, at år 2015 skal udgå af sagen. Det fremgår af din mail til [REVISOR] af 13.05.2019 [bilag 4], at bestyrelsens honorar for 2015 er udbetalt i januar 2015, og det honorar har Erhvervsstyrelsen godkendt i Styrelsens efterfølgende afgørelse af 29.05.2015, og du præciserer udtrykkeligt i din efterfølgende mail, at afgørelsen af 29.05.2015 alene vedrører de år om hvilke du har henvendt dig (2014 og 2015). [Mine understregninger]
Desuden er kravet forældet.

Vedrørende år 2016-2018 anføres: 

Det gøres dernæst glædende, at honorarerne for de efterfølgende år 2016-2018 ikke overstiger hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til den erhvervsdrivende fonds økonomiske stilling, jf. erhvervsfondslovens § 49, stk. 1. 

For det første må det lægges til grund, at Erhvervsstyrelsen så sent som i maj 2015 har accepteret et niveau for bestyrelsens honorering, som der ikke er noget grundlag for at fravige, og for det andet er honorarerne bestemt ikke for høje henset til aktiverne, aktiviteterne og den ydede indsat. De generelle betragtninger beskrives i det følgende, og med hensyn til de faktiske opgaver henvises til bestyrelsens tidligere redegørelser, herunder især fra 18.05.2015 [bilag 8] og 19.09.2019 [bilag 6].

I redegørelsen af 5. december 2019 (bilag 9) oplistes opgaverne forbundet med fondens udlejningsejendomme: 

• i) Administration af ind- og udbetalinger
• ii) Konstante henvendelser fra lejerne med diverse praktiske problemstillinger, løbende vedligeholdelse af ejendommene, håndtering af opsigelser, diverse tiltag i forbindelse med fraflytning, herunder deltagelse i fraflytningssyn, udarbejdelse af fraflytningsrapporter, vurdering af istandsættelse, rekvirering af håndværkere, opsyn med håndværkere mv., annoncering efter nye lejere, fremvisninger til nye lejeemner, koordinering af lejekontrakter ved administrator mv.
• iii) Beslutning om renoveringer og gennemførelse heraf, herunder ved en lejers fraflytning for at få et bedre udlejningsobjekt
• iv) Ejendommenes belåning som løbende skal følges op. 

Af redegørelsen (bilag 9) fremgår desuden: 

Opgaverne under punkt (i) varetages af en af fonden antaget administrator. Jeg vedlægger kopi af administrationsaftale af 06.11.208 med [ADMINISTRATOR B]. Administrations opgaver fremgår af § 3, og ved en gennemgang heraf konstateres, at disse opgaver er rent administrative, og at alle opgaver, hvor der kræves aktivitet væk fra administrators stol henvises til vicevært/varmemester/servicefirma – og i det konkrete tilfælde til bestyrelsen. Administrator træffer kun meget få beslutninger selv. Alle øvrige beslutninger henvises til bestyrelsen. 

Administrator vederlægges efter aftalens § 2 med et fast honorar, som det også er anført i skrivelsen af 09.11.2019 fra Erhvervsstyrelsen. Men det skal her fremhæves, at administrator beregner sig kr. [BELØB] + moms – eller en udgift for fonden på kr. [BELØB]or. Time, hvor administrator udføre andre opgaver end nævnt i § 3 i aftalen, hvilket vil sige opgaver nævnt under (ii). Det bemærkes, at fonden som sådan ikke er momsregistreret, men det er ejendommen i Klaregade (erhvervslejere), så der er kun adgang til en beskeden momsrefusion. 

Kan man fra Styrelsens side forlange, at bestyrelsesmedlemmer, som har sagkyndig viden og erfaring, skal honoreres til en lavere takst end administrator?

Erhvervsstyrelsen har desuden forstået redegørelsen (bilag 9) således, at det ville være lige så omkostningsfuldt – eller dyrere – at antage en ejendomsinspektør til udførelsen af de opgaver, som bestyrelsen har påtaget sig vedrørende ii).

Vedrørende det af Erhvervsstyrelsen foreslåede vederlagsniveau, anfører redegørelsen (bilag 9): 

Opgaverne under (iii) og (iv), håndtering af fondens portefølje af værdipapirer, aktivering af interesse for og uddeling af legater samt ledelse af fonden vil Erhvervsstyrelsen honorere med kr. 83.232 i 2018 pr. bestyrelsesmedlem. I forhold til administrators vederlæggelse ud over det rent administrative vil det give en indsats for den enkelte på 1½ time om ugen. 

…

Erhvervsstyrelsen argumenterer for, at bestyrelsen påtager sig opgaver, der almindeligvis udføres af en ejendomsinspektør og opgaver, som falder uden for, hvad der er sædvanligt for en bestyrelse. Det kan man argumentere for, men som oven for beskrevet vil det ikke give nogen besparelse for fonden at skulle ansætte og aflønne en ejendomsinspektør for de penge, som man kræver bestyrelsens honorar nedsat med. Jeg vedlægger vedligeholdelsesplaner for 
[EJENDOMME]. 

Vedrørende krav om tilbagebetaling jf. erhvervsfondslovens § 49, stk. 2 anførers i redegørelsen (bilag 9): 

Afslutningsvist skal jeg anføre, at et krav om tilbagebetaling – som vel er erstatning – ikke kan accepteres på nogen måde, allerede fordi fonden ikke har lidt noget tab, jfr. Det oven for anførte. Yderligere har Erhvervsstyrelsen så sent som i maj 2015 godkendt principperne og niveauet for bestyrelsens honorering, og selv om det der anføres, at det ikke er en generel godkendelse af bestyrelsens vederlag, og at bestyrelsen skal forholde sig til spørgsmålet hver år, må det lægges til grund bestyrelsen i god tro har disponeret i tillid til, hvad Erhvervsstyrelsen en gang har godkendt som niveau. 

Erhvervsstyrelsen begrundelse

Erhvervsstyrelsens begrundelse vil i det følgende være opdelt i følgende: 

1. Særligt vedrørende 2015
   1. Styrelsens afgørelse af 29. maj 2015
   2. Forældelse
2. Tilbagebetaling ctr. erstatning
3. Bestyrelsesvederlag 2015 - 2018
   1. Vederlag i sammenlignelige fonde/sædvanligt vederlag
   2. Principper for fastsættelse af bestyrelsesvederlag.

1) Særligt vedrørende 2015 

a) Styrelsens afgørelse af 29. maj 2015

Styrelsens modtog 30. april 2015 (bilag 10) henvendelse fra fondens revisor som oplyste, at bestyrelsen modtog et pænt vederlag for arbejdet i bestyrelsen. Det fremgår af henvendelsen, at honoraret for 2015 udbetales i januar 2015. Der er således tale om et forudbetalt honorar. 

Det er atypisk, at bestyrelseshonorar betales forud. Af bemærkningerne til Erhvervsfondslovens § 49 fremgår det bl.a.:

Vederlaget til bestyrelsesmedlemmer skal vedrøre den periode, de pågældende bestyrelsesmedlemmer har fungeret i. Det betyder, at vederlaget typisk besluttes for det forgangne regnskabsår eller den periode heraf (pr rata), hvor medlemmet har fungeret.

Lovbemærkningerne kan dog ikke tages til indtægt for et forbud mod forudbetalt bestyrelsesvederlag/a conto vederlag. Endelig godkendelse af vederlag kan dog først finde sted ved udløbet af den periode, vederlaget vedrører, da det først er på dette tidspunkt, det endeligt kan afgøres, hvad der vil være et rimeligt vederlag.

Styrelsen anmodede ved brev af 7. maj 2015 til fonden, om en redegørelse fra bestyrelsen vedrørende honorarniveauet og modtog d. 18. og 22. maj 2015 (bilag 7) bestyrelsens bemærkninger til revisors henvendelse af 30. april 2015 (bilag 10). 

Erhvervsstyrelsen traf den 29. maj 2015 (bilag 4) afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår:

På baggrund af en samlet konkret vurdering af alle sagens omstændigheder, herunder bestyrelsens redegørelse af henholdsvis 18. og 22. maj 2015 samt revisor mail af 27. maj 2015, finder Erhvervsstyrelsen, at der ikke er grundlag for at nedsætte bestyrelsens vederlag efter § 49, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde.
[Mine understregninger]

Det er derfor ikke korrekt, når [ADVOKAT] (bilag 5), på vegne af bestyrelsen, anfører: 

Yderligere har Erhvervsstyrelsen så sent som i maj 2015 godkendt principperne og niveauet for bestyrelsens honorering, og selvom det der anføres, at det ikke er en generel godkendelse af bestyrelsens vederlag, og at bestyrelsen skal forholde sig til spørgsmålet hvert år, må det lægges til grund bestyrelsen i god tro har disponeret i tillid til, hvad Erhvervsstyrelsen en gang har godkendt som niveau.

At udsagnet ikke er korrekt, skyldes først og fremmest, at der skal foretages en konkret vurdering af vederlagets størrelse, således som det også fremgår af bemærkningerne til erhvervsfondslovens § 49. En konkret og individuel vurdering kan naturligvis først foretages ved udløbet af den periode, vederlaget vedrører, da arbejdets konkrete art og omfang først er kendt på dette tidspunkt. Det er derfor udelukket, at en afgørelse fra maj 2015, skulle kunne godkende et vederlag vedrørende perioden januar –december 2015.

Af afgørelsen af 29. maj 2015 (bilag 4) fremgår endvidere:

På baggrund af en samlet konkret vurdering af alle sagens omstændigheder, herunder bestyrelsens redegørelse af henholdsvis 18. og 22. maj 2015 samt revisor mail af 27. maj 2015, finder Erhvervsstyrelsen, at der ikke er grundlag for at nedsætte bestyrelsens vederlag efter § 49, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Erhvervsstyrelsen skal dog bemærke, at ovennævnte ikke skal anses for værende en generel godkendelse af bestyrelsens vederlag, og at bestyrelsen derfor hver år konkret skal forholde sig til vederlaget 

[mine understregninger]

Jf. ovenstående tager afgørelsen alene stilling til, at der ikke på afgørelsestidspunktet var grundlag for at nedsætte vederlaget. Det fremgår ydermere af afgørelsen, at den ikke kan anses for værende en generel godkendelse af bestyrelsens vederlag. 

Da Erhvervsstyrelsens afgørelse er truffet 29. maj 2015 på baggrund af en henvendelse af 30. april 2015 (bilag 10), kan der i sagen natur ikke være tale om en godkendelse af honorarniveauet for hele 2015. Afgørelsen kan alene tages til indtægt for, at Erhvervsstyrelsen på afgørelsestidspunktet ikke fandt, at der var grundlag for at nedsætte vederlaget jf. erhvervsfondslovens § 49, stk. 2. b) 

Forældelse

I redegørelsen af 5. december 2019 (bilag 9) anfører bestyrelsen, at tilbagebetalingskravet vedrørende vederlaget for 2015 er forældet. Påstanden er hverken begrundet eller på anden vis uddybet. 

Af forældelseslovens § 10 følger:

For fordringer, som tilkommer en fuldmagtsgiver mod fuldmægtigen, eller som tilkommer et selskab, en forening, en fond eller lignende mod et bestyrelsesmedlem eller en direktør i selskabet m.v., og som udspringer af den pågældendes tilsidesættelse af sine forpligtelser ved hvervets udførelse, indtræder forældelse tidligst, når der er forløbet 3 år efter hvervets ophør eller efter det tidligere tidspunkt, da fordringshaveren eller den, der i øvrigt kan gøre fordringen gældende på dennes vegne, er eller burde være blevet bekendt med de omstændigheder, hvorpå kravet støttes.

En fonds krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt bestyrelsesvederlag, jf. erhvervsfondslovens § 49, stk. 2, forældes først 3 år efter det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed for fonden har - eller burde have - været bekendt med de omstændigheder, hvorpå tilbagebetalingskravet kan støttes, jf. forældelseslovens § 10. 

I konsekvens af ovenstående har Erhvervsstyrelsen ikke været bekendt med de forhold, som har givet anledning til tilbagebetalingskravet jf. Erhvervsfondslovens § 49, stk. 2, før Erhvervsstyrelsen d. 20. september 2018 modtog henvendelse fra fondens daværende ejendomsadministrator, [ADMINISTRATOR A] (bilag 11).

Af mailhenvendelsen fremgår bl.a.:

På vegne af [ADMINISTRATOR A] som administrator for [FONDEN], [CVR-NR.], retter jeg henvendelse til Erhvervsstyrelsen idet der efter min opfattelse udbetales vederlag til fondets bestyrelsen som er i strid med erhvervsfondslovens §49, og at dette er sket i perioden fra 1. januar 2011 og frem til dags dato. 

Fondets bestyrelse er blevet forholdt min kritik af vederlagsniveauet, og har opsagt administrationsaftalen med 
[ADMINISTRATOR A]. Hvorvidt dette har en sammenhæng har jeg ikke kunnet få bekræftet hos fondets bestyrelse.

Erhvervsstyrelsen rejste på baggrund af [ADMINISTRATOR As] henvendelse kontrolsagen X18-CK-34-SK (nærværende sag) og rettede første gang henvendelse til fondens bestyrelse 5. august 2019 (bilag 1). 

At bestyrelsen, jf. det ovenfor anførte, har anlagt en (usædvanlig) praksis med forudbetalt bestyrelsesvederlag kan ikke medføre, at tidspunktet for forældelsesfristen fremrykkes. Derimod har bestyrelsen accepteret en praksis, som medfører en forøget risiko for, at ledelsesvederlaget ved periodens udløb skal reguleres. 

Regulering af vederlaget vil f.eks. være nødvendigt, hvis omfanget eller arten af det faktiske arbejde viser sig mindre end det forventede, eller hvis vederlaget ved årsregnskabets udgang ikke vurderes forsvarligt, jf. Erhvervsfondslovens § 49, stk. 1. Ydermere vil et medlem, som udtræder i utide, skulle tilbagebetale honoraret vedrørende den resterende del af perioden. 

Erhvervsstyrelsen lægger i sin afgørelse af 29. maj 2015 (bilag 4) særligt vægt på, at der skal foretages en konkret vurdering ved fastsættelse af vederlaget. Den endelige fastsættelse og vedtagelse af vederlaget kan, jf. ovenstående, tidligst foretages i forbindelse med regnskabsårets afslutning. Da fondens regnskabsperiode følger kalenderåret, kan den endelige vurdering tidligst være foretaget ultimo 2015/primo 2016. Erhvervsstyrelsen har gennemgået de fremsendte bestyrelsesmødereferater for perioden 20. oktober 2015 – 30. maj 20164, og ingen forhandlinger/drøftelser vedrørende vederlagsfastsættelse er gengivet i referaterne. 

Erhvervsstyrelsen har i afgørelsen X15-AB-30-BT ydet konkret vejledning om fastsættelse af ledelsesvederlag, og styrelsen har i forlængelse heraf haft en berettiget forventning om, at bestyrelsen indrettede sig herefter. Først ved modtagelsen af henvendelse fra fondens tidligere administrator 20. september 2018 (bilag 11) bliver Erhvervsstyrelsen opmærksom på, at bestyrelsen ikke har indrettet sig herefter. Forældelsesfristen skal derfor, jf. forældelseslovens § 10, tidligst beregnes fra 20. september 2018.

Det kan herefter konstateres, at kravet ikke er forældet.

2) Tilbagebetaling ctr. erstatning

[ADVOKAT] anfører i skrivelse af 5. december 2019 (bilag 9):

…at et krav om tilbagebetaling – som vel er erstatning – ikke kan accepteres på nogen måde, allerede fordi fonden ikke har lidt noget tab, jfr. det oven for anførte. 

Det er korrekt, som anført i ovenstående citat, at den almindelige betingelse for udløsning af erstatningsansvar er, at der er lidt et tab. Det er imidlertid ikke korrekt, at krav om tilbagebetaling efter erhvervsfondslovens § 49, stk. 2, er et erstatningskrav. Kravet om tilbagebetaling har direkte hjemmel i erhvervsfondslovens § 88, stk. 1, jf. § 49, stk. 2. Det
er således ikke en betingelse for tilbagebetaling af for meget udbetalt vederlag, at der er lidt et tab, idet tilbagebetaling efter § 49, stk. 2 ikke har karakter af erstatning.

Erhvervsstyrelsen har ikke foretaget en vurdering af, hvorvidt fonden har lidt et tab, men har alene konstateret, at tab ikke er en betingelse for tilbagebetaling af for meget udbetalt bestyrelsesvederlag, jf. erhvervsfondslovens § 49, stk. 2.

Erhvervsstyrelsen har ikke taget stilling til, hvorvidt bestyrelsen har handlet erstatningspådragende. 

3) Bestyrelsesvederlag 2015 – 2018

a. Vederlag i sammenlignelige fonde/sædvanligt vederlag. 

Af redegørelse 5. december 2019 (bilag 9) fremgår: 

Det gøres dernæst glædende, at honorarerne for de efterfølgende år 2016-2018 ikke overstiger hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til den erhvervsdrivende fonds økonomiske stilling, jf. erhvervsfondslovens § 49, stk. 1. 

Erhvervsstyrelsen har lagt til grund, at bestyrelsen ville have anført det samme for 2015, havde de været bekendt med de under 1) anførte forhold. Anbringendet behandles herefter samlet for årene 2015-2018.

Erhvervsstyrelsen henviser i partshøringsskrivelse af 9. november 2019 til Undersøgelse om Erhvervsdrivende Fonde 2017 (bilag 12) udarbejdet af Deloitte for Erhvervsstyrelsen. Undersøgelsen er baseret på en stikprøve på 172 erhvervsdrivende fonde, svarende til ca. 13 % af den samlede daværende population. 

Af undersøgelsen (bilag 12) fremgår følgende: 

Det gennemsnitlige vederlag for hele fondsbestyrelsen er 50.422 kr., hvis der bortses fra de 64 fonde, der ikke har udbetalt vederlag til bestyrelsesmedlemmer.

Det fremgår af undersøgelsens tabel 97 (bilag 12, s. 35), at alene 3 % af den samlede stikprøvepopulation modtog et bestyrelsesvederlag i intervallet 150.001-250.000 kr. Fondens bestyrelsesmedlemmer modtog et individuelt vederlag på 165.000 kr. i 2015, hvilket placerer bestyrelsens vederlag i blandt de 6% højeste vederlag medtaget i undersøgelsen.

Det fremgår af undersøgelsens tabel 105 (bilag 12, s. 37), at ingen af fondene i stikprøvepopulation med aktiver i intervallet 25.000.0001-85.000.000 kr. modtog et vederlag på over 150.0001 kr. [FONDENS] samlede aktiver udgjorde 45.661.780 kr. pr. 31. december 2015 jf. fondens årsrapport for 2015.

Fondens bestyrelsesmedlemmer modtog et højere bestyrelsesvederlag ([X] kr.) end nogen af de øvrige 40 undersøgte fonde inden for samme aktivinterval. 

Henset til de i 2015 udbetalte vederlag i sammenlignelige fonde kan det herefter konstateres, at de til bestyrelsen udbetalte vederlag ikke kan betragtes som sædvanlige. Ydermere har bestyrelsen ikke godtgjort, at der har været en sådan ekstraordinær indsats forbundet med bestyrelsesarbejdet, som kan retfærdiggøre en så væsentlig forskel fra vederlag udbetalt i sammenlignelige fonde.

At vederlagsniveauet for fonden ikke kan betragtes som sædvanligt, bekræftes ydermere af Analyse af ledelsesvederlag i erhvervsdrivende fonde i Danmark 2019 (bilag 13) udarbejdet af EY for Erhvervsstyrelsen. Analysen er baseret på en gennemgang af samtlige erhvervsdrivende fondes årsrapporter for 2018. 

Erhvervsstyrelsen har på baggrund af Analysen (bilag 13) foretaget udtræk af vederlagsoplysninger i samtlige danske erhvervsdrivende fonde, der har afgivet oplysninger om bestyrelsesvederlag i deres årsrapport (bilag 14). 

Udtrækket er begrænset til fonde, som udbetaler vederlag til bestyrelsen, og som har en balancesum i intervallet 30 – 60 mio. kr. pr. 31. december 2018 (bilag 14).

Som det fremgår af det i grafen illustrerede udtræk, modtog fondsbestyrelsen i [FONDEN] uden sammenligning det højeste gennemsnitlige vederlag4 inden for gruppen af fonde med en balancesum på 30 – 60 mio. 

Det kan herefter konstateres, at bestyrelsens vederlagsniveau heller ikke på baggrund af undersøgelsen fra 2019 (bilag 13) kan betragtes som sædvanligt, jf. erhvervsfondslovens § 49. b. 

Principper for fastsættelse af bestyrelsesvederlag

Principperne for fastsættelse af bestyrelsesvederlag fremgår af erhvervsfondslovens § 49, stk. 1: 

Stk. 1. Vederlag til medlemmer af ledelsen må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til den erhvervsdrivende fonds og i moderfonde koncernens økonomiske stilling.

Af erhvervsfondslovens følger, at vederlaget ikke må overstige hvad der anses for 1) sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der må anses for 2) forsvarligt ift. fondens økonomiske stilling. Betingelserne er kumulative, jf. bemærkningerne til lovens § 495.

Erhvervsstyrelsen finder ikke, at der er grundlag for at antage, at det modtagne bestyrelsesvederlag for årene 2015-2018 ikke skulle være forsvarligt henset til fondes økonomiske forhold. 

Erhvervsstyrelsen finder derimod, at det modtagne bestyrelsesvederlag ikke kan betragtes som sædvanligt. At bestyrelsesvederlaget ikke kan betragtes som sædvanligt understøttes ved vederlagsanalyserne fra henholdsvis 2015 (bilag 12) og 2019 (bilag 13), idet det udbetalte bestyrelsesvederlag væsentligt overstiger, hvad der udbetales i sammenlignelige 
fonde. 

Spørgsmålet bliver herefter, om der er konkrete forhold, som kan begrunde, at bestyrelsens vederlag kan betragtes som sædvanligt henset til bestyrelsesarbejdets omfang og art.

Bestyrelsen oplyser bl.a. i redegørelse af 19. september 2019 (bilag 6), at hvert bestyrelsesmedlem i gennemsnit bruger 4-6 timer på bestyrelsesarbejde pr. uge. Af samme redegørelse samt af tidligere redegørelser af 18. og 22. maj 2015 (bilag 7) præciseres, at en del af dette tidsforbrug vedrører opfølgning i forbindelse med diverse renoverings- og vedligeholdelsesopgaver. Bestyrelsen anfører desuden i redegørelse af 19. september 2019 (bilag 6):

Der skal i samme forbindelse gøres opmærksom på, at fonden ikke har ansat en ejendomsinspektør, men at opgaverne udføres af fondens bestyrelse, som alle har erfaringer indenfor byggeri. Aldersmæssigt kræver fondens ejendomsportefølje en del vedligeholdelse.

Endvidere kan det oplyses, at bestyrelsen brugte et ikke ubetydeligt antal timer på at få opbakning til etablering/indretning af et særligt ”Carl Nielsen-afsnit” med såvel buste som maleri i Odenses nye koncerthus. 

Erhvervsstyrelsen anfører bl.a. i henvendelse af 9. november 2019, at: 

Det er styrelsens vurdering, at tidsforbruget i betydeligt omfang er påvirket af, at bestyrelsen påtager sig opgaver der almindeligvis udføres af f.eks. en ejendomsinspektør. Det er videre styrelsens vurdering, at udførelse af denne type opgaver falder udenfor erhvervsfondslovens § 38, stk. 1. 

Ydermere er det Erhvervsstyrelsen opfattelse, at flere af de af bestyrelsen udførte opgaver også falder udenfor hvad der må betragtes som sædvanligt efter erhvervsfondslovens § 38, stk. 2. Dette ligeledes i lyset af, at fonden har antaget selvstændigt administrationsselskab. 

I det omfang ledelsesmedlemmer påtager sig opgaver for fonden, der falder uden for de i erhvervsfondslovens § 38 oplistede bestyrelsesopgaver, skal dette ske på markedsmæssige vilkår og om muligt konkurrenceudsættes. Honorering for sådanne opgaver foretages særskilt.

Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at det til bestyrelsen udbetalte honorar, for perioden 2015-2018: 

• Ikke står i rimeligt forhold til det faktisk anvendte tidsforbrug vedrørende udført bestyrelsesarbejde
• Ikke står i rimeligt forhold til fondens størrelse, resultat eller aktiviteter3.

I redegørelse af 5. december 2019 (bilag 9) anføres bl.a.:

Erhvervsstyrelsen argumenterer for, at bestyrelsen påtager sig opgaver, der almindeligvis udføres af en ejendomsinspektør og opgaver, som falder uden for, hvad der er sædvanligt for en bestyrelse. Det kan man argumentere for, men som oven for beskrevet vil det ikke give nogen besparelse for fonden at skulle ansætte og aflønne en ejendomsinspektør for de penge, som man kræver bestyrelsens honorar nedsat med. Jeg vedlægger vedligeholdelsesplaner for Troels Allé, Munkebo og for Klaregade, Odense. 

Erhvervsstyrelsen har gennemgået de af fondsbestyrelsen fremsendte redegørelser samt vedlagte materiale med henblik på at vurdere, om der foreligger konkrete forhold, som kan begrunde, at bestyrelsens vederlag kan betragtes som sædvanligt henset til bestyrelsesarbejdets omfang og art.

Efter sagens oplysning er det fortsat Erhvervsstyrelsens opfattelse, at det oplyste tidsforbrug vedrørende bestyrelsesarbejder væsentligt overstiger, hvad der er sædvanligt for sammenlignelige fonde.

Bestyrelsens redegørelse af 5. december 2019 (bilag 9) bekræfter desuden, at hverken arten eller omfanget af en betydelig del af det merarbejde, som medfører et forøget tidsforbrug for bestyrelsen, har karakter af bestyrelsesarbejde jf. erhvervsfondsloven § 38.

Det drejer sig særligt om arbejdsopgaver af mere praktisk/ejendomsadministrationsmæssig/ejendomsinspektør lignende karakter, som f.eks. udarbejdelse af ind- og udflytningsrapporter.

Erhvervsstyrelsen bemærker, at omkostninger til f.eks. vicevært på udlejningsejendomme ofte pålægges lejerne gennem løbende regulering af lejen, f.eks. efter boligreguleringsloven.

Det er herefter Erhvervsstyrelsens samlede vurdering, at bestyrelsesmedlemmernes vederlag for årene 2015-2018 skal nedsættes som anført ovenfor. Årsagen hertil er, at det af bestyrelsesmedlemmerne modtagne vederlag for udført bestyrelsesarbejde, jf. erhvervsfondslovens § 38, hverken under hensyntagen til arbejdets omfang eller art kan betragtes som sædvanligt. 

Det er ydermere Erhvervsstyrelsens opfattelse, som understøttes af vederlagsanalyserne vedlagt som bilag 12 og 13, at bestyrelsens vederlag – selv efter nedsættelsen – befinder sig i den høje ende. Se hertil bl.a. dataudtræk (bilag 14) fra Analyse af ledelsesvederlag i erhvervsdrivende fonde i Danmark 2019 (bilag 13).

Bilag

1. Erhvervsstyrelsens anmodning om redegørelse af 5. august 2019
2. Erhvervsstyrelsen varsel om tvangsbøder af 5. september 2019
3. Vedtægt for [FONDEN]
4. Mailkorrespondance mellem [REVISOR] og Erhvervsstyrelsen 12.-13. september 2019
5. [REVISORS] henvendelse til Erhvervsstyrelsen af 30. april 2015
6. Bestyrelsens redegørelse inkl. bilag af 19. september 2019
7. Bestyrelsens redegørelser af 18. og 22. maj 2015
8. Erhvervsstyrelsens partshøringsskrivelse af 9. november 2019
9. ADVOKATENS] redegørelse af 5. december 2019, fremsendt pva. Bestyrelsen
10. 74, stk. 2. henvendelse fra Fondens revisor 2015.04.30
11. Mailkorrespondance med [ADMINISTRATOR A] 20. september – 16. oktober 2018
12. Undersøgelse om Erhvervsdrivende Fonde 2017
13. Analyse af ledelsesvederlag i erhvervsdrivende fonde i Danmark 2019
14. Dataudtræk fra Undersøgelse om erhvervsdrivende fonde 2018 (bilag 13).