Revisorforbehold i årsregnskabet

Erhvervsstyrelsen har skærpet fokus på regnskaber med forbehold fra revisor.

  • Opdateret 21. januar 2020

Revisors opgave er at vurdere, om virksomhedens regnskab giver en korrekt beskrivelse af virksomhedens økonomiske forhold.

I langt de fleste tilfælde kan revisor konkludere, at det er tilfældet. Der kan dog også være situationer, hvor revisor eksempelvis er uenig med virksomhedens ledelse om, hvordan en bestemt post i regnskabet skal behandles. Der kan også være situationer, hvor virksomheden ikke kan dokumentere over for revisor, at en bestemt post i regnskabet har den værdi, som virksomheden vurderer, at den har.

I sådanne situationer skal revisor tage et forbehold i sin vurdering af – ”erklæring på” – regnskabet, således at de, der læser regnskabet, bliver gjort opmærksomme på problemstillingen.

Virksomhedens ledelse har ansvaret for at udarbejde regnskabet, så det giver en korrekt beskrivelse – ”et retvisende billede”– af virksomhedens økonomiske forhold.

Virksomhedens ledelse har også ansvaret for at give revisor adgang til de oplysninger, der er nødvendige for, at revisor kan tilrettelægge sin revision med henblik på at kunne afgive en erklæring uden forbehold.

Det er som udgangspunkt hele regnskabet, der skal revideres, og det er derfor ikke i orden, at virksomheden – for eksempel for at spare på revisorregningen – ikke giver revisor adgang til at kontrollere varelageret eller en udenlandsk dattervirksomhed.

Et forbehold i revisors påtegning af årsregnskabet er en særdeles vigtig information til regnskabsbrugerne. Erhvervsstyrelsens skærpede fokus går derfor på at få rettet op på de overtrædelser, som ofte ligger bag nogle af forbeholdene.

Så længe virksomhedens årsrapport lever op til lovgivningens krav, vil langt de fleste forbehold kunne undgås. Erhvervsstyrelsen er dog opmærksom på, at revisorforbehold i nogle tilfælde ikke kan undgås.

Kontrollen med revisorforbehold betyder, at en del af de regnskaber, hvor revisor tager forbehold for lovligheden eller ikke er i stand til at afgive en konklusion på regnskabet, vil blive taget ud til en nærmere undersøgelse.

Erhvervsstyrelsen kan fx kræve, at virksomheden udarbejder et nyt og retvisende regnskab, der lever op til lovgivningens krav. Hvis virksomhedens ledelse ikke samarbejder, kan virksomheden sendes til tvangsopløsning.

Der er overordnet set to typer af forbehold:

Revisor har de informationer, han eller hun skal bruge, for at kunne vurdere regnskabet

Revisor er dog konkret uenig med virksomhedens ledelse om værdien af eksempelvis en ejendom, et tilgodehavende eller et varelager. Her tager revisor forbehold for den konkrete værdiansættelse.

Der kan også være tale om, at virksomheden har undladt at udarbejde koncernregnskab, selvom den er forpligtet hertil. Her tager revisor forbehold for, at koncernregnskabet i strid med loven ikke er udarbejdet.

I disse situationer vil det typiske udfald være, at styrelsen kræver, at virksomheden retter regnskabet til, da der i disse tilfælde er tale om, at ledelsen ikke har udarbejdet et regnskab, der lever op til lovgivningens krav

Revisor kan ikke opnå dokumentation (”revisionsbevis”) for værdien af eksempelvis en ejendom, et tilgodehavende eller et varelager

Her tager revisor forbehold for, at han eller hun ikke kan udtale sig om værdien af det pågældende aktiv. Hvis varelageret eksempelvis befinder sig i en krigszone, kan det meget vel være, at det ikke på nogen måde vil være muligt at fremskaffe dokumentation for varelageret, og så er revisors forbehold en information til dem, der læser regnskabet. I så fald foretager styrelsen sig ikke yderligere, da det ikke er muligt at rette op på forholdet.

Er der omvendt tale om, at virksomheden ikke har villet betale revisor for at kontrollere et varelager i Danmark for at spare på revisorregningen, vil styrelsen typisk kræve, at varelageret også bliver omfattet af revisionen – evt. kun fremadrettet, hvis andet er en umulighed. Når der er pligt til revision af regnskabet, kan virksomheden ikke selv fravælge, at dele heraf ikke underkastes revision.

Hvert enkelt medlem af ledelsen har et særligt ansvar for, at regnskabet kan revideres og godkendes i tide.

Det er derfor vigtigt, at ledelsen tager kontakt til revisor i god tid i forbindelse med aflæggelsen af regnskabet samt sørger for at give revisor adgang til de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med revisionen.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har gjort tilstrækkeligt i den forbindelse, er det en god idé at afklare dette med din revisor.