Handel med varer i EU

Der findes en række EU-retsakter, hvor der er fastsat regler om en række produktkategorier, som gælder ens på tværs af EU. Du skal sørge for, at dine produkter overholder alle relevante EU-regler, før du må bringe dem i omsætning i EU. Det vil altså også sige, at inden for de harmoniserede (fælles) produktregler gælder de samme regler i hele EU. Når et produkt omfattet af fælles regler er markedsført lovligt i en medlemsstat, kan det derfor sælges i resten af EU.

Hvad er produktkrav?

EU-lovgivningen fastlægger væsentlige krav, som skal sikre, at produkter, som sælges i EU, overholder høje standarder for sundhed, sikkerhed og miljø. Kravene kan vedrøre:

• selve produktet: f.eks. angående brændbarhed, elektriske egenskaber eller hygiejne
• fremstillingsprocessen for produktet
• produktets ydeevne: f.eks. dets energieffektivitet.

I de fleste tilfælde fastlægger loven de resultater, der skal opnås, eller de farer, der skal håndteres, men den præciserer ikke de tekniske løsninger. Nogle gange kan harmoniserede standarder hjælpe dig med at bevise, at dit produkt lever op til reglerne.

CE-mærkning af varer

CE-mærkning er et af EU’s redskaber til at sikre varernes frie bevægelighed inden for EU's harmoniserede område. Den funger som dokumentation for, at en vare efterlever reglerne og kan markedsføres lovligt i samtlige EU-lande.

CE-mærkning betyder ikke, at varen er produceret inden for EØS. Det angiver blot, at varen er blevet vurderet, inden den er sendt på markedet og dermed opfylder lovkravene for at blive solgt.

Når du som producent CE-mærker en vare, indestår du selv for, at varen er i overensstemmelse med alle gældende regler for CE-mærkning. Derved må myndigheder i andre EU/EØS-lande ikke forbyde markedsføring og ibrugtagning af varen på deres område og må som udgangspunkt ikke stille yderligere krav, fx til forudgående test og godkendelse.

Hvis en myndighed alligevel mener, at særlige hensyn taler for at supplere de gældende EU-krav til en CE-mærket vare, må myndigheden kun fastsætte yderligere krav til varen, hvis det sker af hensyn til fx sundhed, sikkerhed og forbruger- og miljøbeskyttelse.

Gensidig anerkendelse betyder, at et EU/EØS-land som udgangspunkt ikke kan forbyde markedsføringen af en vare, såfremt varen allerede lovligt markedsføres i et andet EU/EØS-land. Det gælder også, selvom varen er fremstillet efter andre tekniske regler end dem, der gælder i det pågældende EU/EØS-land.

Princippet er et redskab til at sikre, at virksomheder ikke mødes af ubegrundede krav, som fx kan give anledning til dobbeltkontrol af en vare, som allerede er godkendt i hjemlandet.

Hvilke varer er omfattet?

Gensidig anerkendelse gælder kun for varer, der ikke eller kun delvist er reguleret af fælles tekniske EU-regler og altså ligger uden for EU's harmoniserede område. Europa-Kommissionen fører en liste over de omfattede produkter.

Myndigheder kan lovligt, på baggrund af nationale særregler, begrænse varernes fri bevægelighed, fx ved at afvise anmodninger om gensidig anerkendelse.

Det kan de gøre, hvis en afgørelse om at begrænse en vares markedsadgang kan begrundes i traktatfæstede hensyn, som fx sikkerhed, sundhed og orden eller i tvingende almene hensyn, som fx forbrugerbeskyttelse. Samtidig skal begrænsningen være proportional; altså den skal stå i rimeligt forhold til det tilstræbte mål samt være nødvendig og mindst muligt indgribende i forhold til varernes fri bevægelighed.

Erklæring om gensidig anerkendelse

Hvis virksomheder udfylder og tilgængeliggør en erklæring om gensidig anerkendelse fx på sin hjemmeside, kan en myndighed ikke kræve flere oplysning i forhold til, om varen er lovlig markedsført i anden medlemsstat. Myndigheden vil dog kunne kræve yderligere oplysning ved vurdering om overholdelse af lovlige nationale særregler. Myndigheden vil kunne kræve de nødvendige oplysninger, hvis en virksomhed ikke anvender erklæringen. 

Erklæringen om gensidig anerkendelse findes i et bilag til forordningen om gensidig anerkendelse og strukturen for erklæringen i bilaget skal følges. Til brug herfor har Europa-Kommissionen udarbejdet en skabelon på alle officielle EU-sprog. Vi anbefaler, at erklæringen udfyldes på engelsk.

Myndigheder kan dog lovligt, på baggrund af nationale særregler, begrænse varernes fri bevægelighed, fx ved at afvise anmodninger om gensidig anerkendelse. Det kan de gøre på baggrund af lovgivning begrundet i hensyn som fx offentlig sikkerhed, sundhed og orden eller forbrugerbeskyttelse. Det er derfor vigtigt også at være opmærksom på nationale særregler i det EU-land, du gerne vil handle med.

Kend de nationale særregler og -procedurer og få hjælp til problemer

For at finde ud af hvilke regler, din vare skal leve op til på de markeder, du ønsker at eksportere til, kan du kontakte de såkaldte ”produktkontaktpunkter” i de andre EU-lande. De oplyser både om de nationale særregler og om procedurerne for at markedsføre dit produkt lovligt efter reglerne om gensidig anerkendelse.

Hvis du støder på et problem undervejs, kan du også kontakte SOLVIT for at få hjælp til at afklare reglerne eller løse problemet i dialog med den kompetente myndighed i et andet EU-land.

Vil du vide mere om gensidig anerkendelse?

Princippet om gensidig anerkendelse har ophæng i artikel 34 og 36 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). For at gøre princippet lettere at anvende i praksis, er Forordning (EU) 2019/515 om gensidig anerkendelse vedtaget i EU.

Kend de kommende nationale særregler

Hvis din virksomhed handler med andre EU-lande, kan det være nyttigt at vide, om nye nationale særregler er på vej.

Alle EU/EØS-lande er forpligtede til at oplyse om nye særregler, de vil indføre. Formålet er at øge gennemsigtigheden på det indre marked og forebygge, at de nye regler vil udgøre ubegrundede handelshindringer.

I den fælleseuropæiske database ’TRIS-databasen’ kan du bl.a. få overblik over de nye nationale særregler for varer, der kan være på vej. 

Klagemuligheder

Hvis du er uenig i en myndigheds praksis eller afgørelse, har du disse klagemuligheder:

• Du kan klage over et afslag eller afgørelse hos den pågældende myndighed.
• Du kan sende sagen til landets ombudsmand.
• Du kan sende sagen til domstolene.
• Du kan sende sagen til SOLVIT, som er en gratis tjeneste i hvert EU-land, hvis sagen opfylder kriterierne for en SOLVIT-sag.

Der er stort eksportpotentiale i handel over grænser via internettet. EU/EØS-landene har en del fælles lovgivning om e-handel, men markedet er fortsat karakteriseret ved en række nationale særregler, du skal være opmærksom på.

Områderne for fx domæner, betalingstjenester, forsendelse, sprog, skat/moms, markedsføring, certificering, forbrugerrettigheder, køberet, cookies og persondata kan have forskellige regler. Som virksomhed kan det være nyttigt at vide, på hvilke områder reglerne stort set er ens, og hvor du skal være opmærksom på særlige nationale regler.

Guide til e-handel i EU

Kom godt i gang med online eksport til andre EU-lande med denne guide til de vigtigste regler. Find information om fx markedsføring, persondata, cookies og geoblokering:

Erhvervsstyrelsen og andre myndigheder fører tilsyn med, at producenter og leverandører overholder de gældende lovkrav for produkter. Tilsynet kaldes også for markedsovervågning.

Markedsovervågning skal fremme, at vi i Danmark har sunde og sikre produkter, og at virksomheder har de samme markedsvilkår. Overvågningen sker med udgangspunkt i de enkelte produktområder, fx fyrværkeri, medicinsk udstyr og kemikalier. Den har fx særligt fokus på e-handelsprodukter fra lande udenfor EU/EØS.

D. 16. juli 2021 træder den nye Markedsovervågningsforordning i kraft. Det betyder bl.a., at virksomheder skal sikre, at der findes en ansvarlig økonomisk operatør i EU, inden et produkt omfattet af visse fælles EU-regler sælges til forbrugere EU. Virksomheder uden for EU skal udpege en bemyndiget repræsentant, hvis der ikke allerede findes en fabrikant, en importør eller et distributionscenter, som er etableret i EU. Den ansvarlige økonomiske repræsentant i EU vil få ansvaret for at fremsende dokumentation om produktets overensstemmelse med EU-reglerne og samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne.

Markedsovervågningsudvalget

I Danmark har vi et markedsovervågningsudvalg, der koordinerer de danske myndigheders tilsyn med producenter og leverandører af varer for at sikre, at de overholder reglerne.

Udvalget består af alle myndigheder, der udfører markedsovervågning med (non-food) produkter samt af Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen.