Peter Niebling husker altid sine jubilæer i Erhvervsstyrelsen, for hans første dag på arbejdet var på hans fødselsdag tilbage i 2007. Han havde netop færdiggjort sin kandidat i spildesign fra IT-Universitetet. Siden da har Peter bestridt mange roller i Erhvervsstyrelsen, men omdrejningspunktet har altid været at drive og udvikle Det Centrale Virksomhedsregister, der siden 1999 har været det autoritative stamregister over alle danske virksomheder.
Da Peter startede i Erhvervsstyrelsen, var det på et kontor, hvor arbejdet, ud over at vedligeholde CVR-databasen, bestod i at tage imod bestillinger på udtræk af data, hente og evt. behandle data for så at sælge det.
"Dengang var det mere hands-on, end det er i dag. Vi sad selv med fingrene direkte nede i databasen og lavede ændringer. Det ville være uhørt at gøre i dag. Tingene var en smule mere rough dengang."
Siden da har styrelsen gennemført en større teknologisk modernisering, hvor papirblanketterne blev erstattet af selvbetjeningsløsninger, så det i dag tager et par minutter at få et CVR-nummer til sin nye virksomhed, hvor det tidligere kunne tage uger.
I 2012 besluttede politikerne gennem grunddataprogrammet at frikøbe data fra CVR, så finansloven nu finansierede det, styrelsen tidligere havde faktureret kunder for. Det krævede store ændringer i styrelsens organisation, infrastruktur og håndtering af data.
Her er vores rådata: I kan bare tage det
Da det blev bestemt, at data skulle være frit tilgængelig for alle, tænkte Peter og hans nyetablerede team af it-arkitekter, at der nok ville komme lidt flere end de rundt regnet 100 faste kunder, de hidtil havde haft, så måske de skulle prøve noget nyt. De måtte udtænke en helt ny tilgang til distribution af data og tog nye teknologier i brug, der bedre understøttede masseudtræk.
Peter beskriver den ændrede strategi for adgangen til data fra CVR:
"Her er vores rådata: I kan bare tage det. I kan selv tage en spand med ned til åen og tage vand, når det passer jer, vi blander os ikke i det. Vi har 10 milliarder opslag i år. Det er jo en helt absurd mængde data, der ryger ud på den måde. Det er en gigantisk succes."
Den løsning, der understøtter distributionen af de store mængder data fra CVR, som erhvervslivet henter hver dag, er den samme løsning, som vi i Erhvervsstyrelsen selv benytter os af, når vi skal bruge virksomhedsdata til analyser eller til vores selvbetjeningsløsninger på Virk. Det er en filosofi, Peter er stolt af, at vi har opretholdt.
"Mange private erhvervsdrivende kan være utrygge ved at bygge deres forretningsgrundlag på offentlig it, fordi man ved aldrig helt: Hvornår trækker de stikket? Hvornår holder de op med at vedligeholde det? Ved at bygge vores egen infrastruktur på den samme teknologi, er det ligesom, vi har lagt vores egne æg i den samme kurv som de erhvervsdrivende og sagt: Hvis I er nede, så er vi nede. Det er der blevet taget enormt godt imod i erhvervslivet. De ved godt, at den løsning, der er kritisk infrastruktur for dem, er også kritisk infra-struktur for os. Jeg tror, vi har haft 20 minutters utilgængelighed, siden vi gik live i 2014. Rimelig stabilt, må man sige."
En it-arkitekt skal det samme, når der bygges it, som en arkitekt skal, når der bygges et hus
Når Peter skal forklare folk, hvad en it-arkitekt laver, plejer han at sammenligne det med en arkitekts arbejde, når der skal bygges et hus: I samarbejde med bygherre og leverandør, skal arkitekten tegne og dokumentere designet. Arkitekten skal sørge for, at materialet til murene er af en ordentlig kvalitet og inden for standarden. At man ikke henter vand nede fra brønden, hvis der er etableret vandforsyning. Og at det ikke er på badeværelset, strømmen kobles sammen.
I Erhvervsstyrelsen handler dette arbejde i praksis om at være ”Rammearkitekturens vogtere”. Rammearkitekturen er et dokument, der dikterer, hvordan vi laver god it i Erhvervsstyrelsen. Det er et levende dokument, arkitekterne udvikler i samarbejde med leverandører og med input fra alle interessenter. Som it-arkitekt deltager Peter i udviklingsprojekter og sørger for, at de ting, der bliver udviklet, følger forskrifterne i Rammearkitekturen.
"Det er ikke en regelbog, vi kommer og slår dem i hovedet med, men en hjælp til projektet: Når du lever op til Rammearkitekturen, har du ligesom vores stempel, der siger, at så har du udviklet god it til Erhvervsstyrelsen", uddyber Peter.
Peter bliver tit betegnet som ”ham den tekniske”, men sådan ser han ikke sig selv. Og det er heller ikke det tekniske, han brænder for. Det, der først og fremmest interesserer Peter, er kommunikationen mellem mennesker: at løse konflikter og finde løsninger på problemer.
Det kan være svært at tale sammen, når man kommer fra forskellige udgangspunkter. At gå ind i det rum og hjælpe folk til at kommunikere med hinanden, synes Peter, er noget af det mest spændende ved sit arbejde.
"Vi har en udfordring her i huset – og det lyder sjovt, når jeg siger det – med, at vi har fagligt virkeligt stærke medarbejdere: de er virkeligt, virkeligt dygtige. Det gør, at de har en tendens til at komme til os med løsninger i stedet for behov. Nogle gange glemmer man at tænke bredt, når man tror, man har løsningen. En af de ting, jeg synes er sjovest, er at skubbe tilbage og sige: Vi skal nok give dig løsningen – du skal fortælle os dit behov. Det er en hel disciplin i sig selv."
Arkitektteamet arbejder for tiden meget på at etablere et fælles sprog med fælles begreber og på at udvikle metoder, hvorpå fagkontorer kan fremføre deres behov, og it-organisationen kan høre disse behov og omsætte dem til it. Fagkontorerne er bindeleddet til omverdenen - til erhvervslivet og til det politiske lag. Så hvis misforståelser og gnidninger i kommunikationen kan minimeres, hjælper det til, at fx CVR fortsat kan understøtte nye regulatoriske krav og leve op til virksomhedernes behov for transparens og sikker dataadgang.
CVR.dk
Det Centrale Virksomhedsregister indeholder oplysninger om virksomheder i Danmark og på Grønland.