Anders har i en længere periode beskæftiget sig med fremtiden. Nærmere bestemt 2027. I EU er det nemlig vedtaget, at man derfra vil tage et nyt skridt i retningen af større gennemsigtighed omkring virksomheders bæredygtighedsindsatser på produktområdet. Hvad det præcis indebærer, vender vi tilbage til. For det er vejen hen mod den nye lovgivning, vi først og fremmest sætter fokus på her.
”Jeg ved godt, at det for nogle kan virke som om, at EU er meget langt væk og ikke har noget med ’den virkelige verden’ at gøre. Men jeg bliver alligevel altid ærgerlig, når jeg møder påstanden om, at Danmark ikke har nogen indflydelse. EU ér den virkelige verden – embedsfolk fra alle medlemslandene arbejder utrætteligt på at sikre, at det forholder sig sådan. Og selvom Danmark udgør under 2% af EU’s samlede befolkningstal, så kan jeg se vores aftryk i forhandlingsprocessen – så de danske virksomheder er med hele vejen”, forklarer Anders.
Anders har siddet i de to teams “Grøn digital” og “Grøn omstilling & erhvervsvilkår” (der arbejder med virksomheders grønne og bæredygtige omstilling), mens forhandlingerne om den nye lovgivning stod på. Om nogen kan han derfor se det danske aftryk, for han er netop en af de embedsmænd fra Danmark, der har bidraget til forhandlingerne i EU. Men det var ikke kun, når han havde arbejdsdage i Bruxelles, at arbejdet foregik.
Virksomhederne skal ikke opleve et lovmæssigt kaos
Der går et massivt arbejde forud for interessevaretagelsen i EU for at sikre, at forslag rammer så præcist som muligt, især når det handler om bæredygtighed. For her skal mange – og meget forskelligartede – hensyn tænkes ind.
”En regulering, der omhandler produkters bæredygtighed, bliver påvirket af, og påvirker, mange forskellige områder og interessenter. Vi har blandt andet arbejdet for at sikre lige konkurrencevilkår for nye krav, at indtænke miljøhensyn, at energieffektivisere produkter, at omkostningerne ved de nye krav står mål med effekterne - og så videre og så videre. For at virksomhederne ikke skal opleve et lovmæssigt kaos, så skal alle de hensyn tænkes sammen fra starten, så vi kan ramme så præcist, enkelt og effektivt som muligt med lovgivningen”, uddyber Anders.
Det er alt sammen foregået gennem et bredt samarbejde om at formulere de danske interesser. Udover sine kolleger i Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen har Anders talt fast sammen med medarbejdere i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen, Miljøministeriet og Miljøstyrelsen samt Økonomistyrelsen – og derudover jævnligt med interesseorganisationer og ikke mindst alt fra små til store virksomheder for at sikre, at danske interesser blev bragt med til forhandlingsbordet.
De danske interesser, som ikke alle ved, at de har – endnu
Og så er det, som tidligere varslet, tid til at vende tilbage til den EU-regulering, som Anders konkret har siddet og arbejdet med, nemlig ’Forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter’ - eller “Ecodesign-forordningen”, som den hedder i daglig tale. Som en følge af forordningen vil digitale produktpas se dagens lys fra 2027 – og hvordan det er endt med at falde ud, har Anders bidraget til gennem forhandlinger i EU.
Det digitale produktpas skal bl.a. indeholde produkters bæredygtighedsdata – det kan være data om, hvor produktet er produceret, dets miljø- og klimamæssige fodaftryk samt produktets cirkulære karakteristika (fx klimaaftryk, reparérbarhed, forventet levetid og ressourceeffektivitet).
”Det digitale produktpas skal bidrage til, at virksomheder kan vise deres produkters bæredygtighed til samarbejdspartnere, kunder og myndigheder. Når data bliver standardiserede, og der opnås ensartethed virksomheder imellem, bliver det lettere at forholde sig til, hvor bæredygtige produkter rent faktisk er, og det kan hjælpe kunder med at træffe oplyste valg og virksomheder med at blive bevidste om, hvor de kan innovere på deres produktdesign og udvikle cirkulære forretningsmodeller” forklarer Anders.
Resultatet af forhandlingerne om det digitale produktpas har stor betydning for, hvem der kommer til at kunne bruge det og hvordan virksomheder kan håndtere det. Og det er især det, som Anders havde øje for i forhandlingsforberedelserne. For i en travl hverdag får de færreste virksomheder beskæftiget sig med kommende EU-forordninger, der er flere år ude i fremtiden – og så meget desto vigtigere er det, at deres interesserer har været repræsenteret ved forhandlingsbordet.
”Hvis der eksempelvis var kommet en central database for produktpasset, ville der have været en risiko for, at den database ikke var kompatibel med mange virksomheders egne systemer, og så ville de virksomheder opleve unødvendige byrder. Derfor skubbede vi på for, at det digitale produktpas skal bygge på virksomhedernes egne systemer, hvor virksomhederne selv kan opbevare og dele deres produktdata. Det giver virksomhederne en frihed til lettere at udveksle data med andre aktører i deres værdikæder, så man kan samarbejde om at produktudvikle og optimere processer på baggrund af dataene. Og det er blevet imødekommet”.
Når turen går til Bruxelles
Mens forhandlingerne i EU stod på, krævede det nogle lange dage i Bruxelles for Anders.
”Når jeg skulle til Bruxelles, så tog jeg typisk af sted kl. 6 om morgenen og tog hjem igen kl. 21 om aftenen. På sådan en dag til et rådsarbejdsgruppemøde var jeg med til at fremføre den danske vinkel – og havde derudover selvfølgelig en del samtaler i pauserne med embedsfolk fra de andre medlemslande, hvor vi fortsatte arbejdet med at udveksle synspunkter. Det bliver nogle lange dage – men det var virkelig spændende at være af sted! Det er tydeligt, at der er et ønske om at nå til enighed, selvom vi kommer fra vidt forskellige lande med dertilhørende forskellige politiske, industrielle, kulturelle og sproglige udgangspunkter. Og så er det klart, at det er meget ’embedsmandstilfredsstillende’, når man kan se sin tekst i de forslag, der stemmes igennem i EU”, forklarer Anders.
Anders fortsætter arbejdet med at varetage de danske interesserer i EU og i det danske EU-formandskab i 2025 – men nu som attaché. Med base i Bruxelles bliver det således ham, der nu skal sørge for at styrke den danske vinkel i forhandlingerne, og ham, som embedsmænd skal give faglige stikord til på dagsture til Bruxelles. Præcis ligesom Anders har gjort hidtil.
Virksomhedsguiden
Virksomhedernes guide til opstart, drift og udvikling.