Hvidvask

Viknik ApS (Under konkurs)

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Viknik ApS (Under konkurs)

  • 20. september 2024
  • Viknik ApS (Under konkurs)
  • Skatterådgivere, bogholdere o.a. der tilbyder samme ydelser som advokater, ejendomsmæglere eller revisorer

Resumé

På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 20. september 2024 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Viknik ApS (Under konkurs), CVR-nr. 42973521.


Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde udarbejdet en risikovurdering, hvorfor virksomheden blev påbudt at udarbejde materialet således, at det lever op til kravene i hvidvaskloven. Virksomheden modtog ligeledes påbud om at opdatere sine skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller. 


Erhvervsstyrelsen konstaterede endvidere, at virksomheden ikke havde sikret forretningsgange til at afgøre, om en kunde er en politisk eksponeret person (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person, hvorfor virksomheden blev påbudt at udarbejde forretningsgange herfor. 


Yderligere konstaterede styrelsen, at virksomheden ikke havde oprettet en whistleblowerordning, hvor ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af hvidvaskloven og regler, hvorfor virksomheden modtog et påbud herfor. 


Virksomheden modtog et påbud for i to kundesager ikke at have foretaget kontrol af, om kunden er en politisk eksponeret person, nærtstående eller nær samarbejdspartner hertil. 


Endvidere modtog virksomheden et påbud for i to tilfælde ikke at have foretaget en vurdering, og hvor relevant indhentet oplysninger om, forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed. 


Virksomheden modtog også et påbud for i to tilfælde ikke at have foretaget en risikovurdering af det enkelte kundeforhold. 


Virksomheden modtog i fire tilfælde en påtale for ikke at have eller ikke rettidigt at have foretaget en kontrol af kundernes identitetsoplysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde.


Virksomheden modtog i fire tilfælde en påtale for ikke at have eller ikke rettidigt at have gennemført rimelige foranstaltninger for at kontrollere den eller de reelle ejeres identitet. 


Virksomheden modtog i fire tilfælde en påtale for ikke at have eller ikke rettidigt at have klarlagt den enkelte kundes ejer- og kontrolstruktur i tilfælde, hvor kunden er en juridisk person. 


Erhvervsstyrelsen har derfor besluttet at anmode National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om at indlede en politimæssig efterforskning af, om Viknik ApS (Under konkurs), CVR-nr. 42973521, har overtrådt hvidvasklovens § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 11, stk. 1, nr. 4, § 11, stk. 3, jf. § 11, stk. 1-2, § 18, stk. 1, jf. § 10, nr. 1, § 18, stk. 1, og § 35, stk. 1.