Vejledning om Restaurationslovens regler om ansøgning om alkoholbevilling

Seneste opdatering 18. december 2019

Den 1. juli 2017 trådte en større ændring af restaurationsloven i kraft. Et af lovens hovedpunkter er en præcisering af reglerne om bevillingsperiodernes længde. Formålet med denne vejledning er, at give nogle retningslinjer for, hvorledes en bevilling skal gives for en periode på 8, 4 eller 2 år.

  • Version 1 
  • Ansvarlig [email protected]

Kapitel
1
Indledning og formål

Den 1. juli 2017 trådte en større ændring af restaurationsloven i kraft, jf. lov nr. 386 af 26. april 2017. Et af lovens hovedpunkter er en præcisering af reglerne om bevillingsperiodernes længde af hensyn til erhvervslivets byrder, som var forbundet med hyppige ansøgningsrunder. Lovens udgangspunkt er derfor, at alkoholbevillinger gives for en periode på 8 år. For at sikre mere gennemsigtighed og undgå meget korte bevillingsperioder, kan tidsmæssige begrænsninger til perioder kortere end 8 år kun ske for 4 år eller 2 år. Der er således indført en minimumsperiode på 2 år, hvormed en bevillingsperiode ikke kan være kortere end 2 år. 

Lovændringen medførte også en udvidelse af bevillingsnævnene med et sagkyndigt medlem, således at nævnene fremadrettet skal have et medlem med økonomiske kompetencer. Denne udvidelse af bevillingsnævnene skal være med til at sikre viden inden for virksomhedsøkonomi bl.a. til brug for vurderingen af bevillingernes længde, samt øge nævnenes fokus på ansøgerens retsstilling og sikre en saglig vurdering af hensynene i restaurationslovens § 12 i forbindelse med tildeling af alkoholbevillinger.

Formålet med denne vejledning er at give nogle retningslinjer for, hvorledes en bevilling skal gives for en periode på 8, 4 eller 2 år. Formålet med vejledningen er endvidere at give information om det sagkyndige medlems rolle i bevillingsnævnet. Endelig indeholder vejledningen en beskrivelse af, i hvilket omfang bevillingshaveren eller bestyreren skal være til stede i restaurationen, jf. lovens § 14a.

Kapitel
2
Det sagkyndige medlem (§ 10, stk. 3)

Med ændringen af lovens § 10, stk. 3, er bevillingsnævnet blevet udvidet med et sagkyndigt medlem. Det sagkyndige medlem er således et nyt medlem i bevillingsnævnet og skal varetage en særlig funktion. 

Udvidelsen betyder, at bevillingsnævnet nu består af en repræsentant for politiet, et sagkyndigt medlem og indtil seks øvrige medlemmer. 

Det sagkyndige medlems funktion:
Indsættelsen af et sagkyndigt medlem skal sikre økonomiske kompetencer i nævnet. Det sagkyndige medlem skal således have den fornødne økonomiske indsigt til at kunne vurdere f.eks., om et regnskab eller budget økonomisk set er retvisende og realistisk i forhold til den forventede drift af restaurationsvirksomheden. Det sagkyndige medlems rolle på mødet i Bevillingsnævnet er derfor at kunne påpege over for de andre medlemmer, hvis et i ansøgningen oplyst regnskab eller budget ikke er retvisende for de aktiviteter, der er omfattet af sædvanlig restaurationsdrift.

Det sagkyndige medlem skal deltage i bevillingsnævnets møder og har stemmeret som de øvrige medlemmer. Det sagkyndige medlem må ikke deltage i det forberedende arbejde, dvs. i sekretariatsbetjeningen af ansøgninger, hvor sekretariat udarbejder en indstilling til afgørelse om alkoholbevilling. Det er på baggrund af denne indstilling, at bevillingsnævnet eller kommunalbestyrelsen drøfter og træffer afgørelse om tildeling eller afslag på bevilling. 

Udpegning:
Restaurationsloven stiller ikke særlige krav til udpegningen af det sagkyndige medlem. Det er kommunalbestyrelsen, der udpeger medlemmer til bevillingsnævnet. I en kommune med magistratstyre vil det være borgerrepræsentationen, der udpeger og godkender medlemmer af bevillingsnævnet.

Det sagkyndige medlem kan vælges blandt medarbejderne i forvaltningen eller kan være en person fra erhvervslivet. Det anbefales ikke, at medlemmet udpeges blandt interesseorganisationerne, da disse kan have andre interesser at varetage end alene de økonomiske hensyn. 

Det sagkyndige medlem kan også udpeges blandt de siddende medlemmer af bevillingsnævnet. Dette kræver alene, at medlemmet besidder de rette økonomiske kompetencer. Denne person skal dog i givet fald på ny udpeges og godkendes af kommunalbestyrelsen, da medlemmet fremover skal varetage en ny funktion i nævnet, og ikke længere er menigt medlem.  Det er ikke noget i loven til hinder for, at det sagkyndige medlem kan være formand for bevillingsnævnet. Kommunen kan dog i sin forretningsorden beslutte, at der er særlige regler for formandskabet. 

Fravær:
Er det sagkyndige medlem forhindret i at deltage i et møde, finder reglerne i nævnets almindelige forretningsorden om fravær anvendelse. Om nævnet fortsat er beslutningsdygtigt afhænger således af nævnets forretningsorden. 

Kapitel
3
Behandling af bevillingsansøgninger

Ansøgning om alkoholbevilling indgives til politiet. Politiet fremsender sin indstilling til bevillingsmyndigheden (kommunalbestyrelsen eller bevillingsnævnet), der træffer afgørelse om tildeling af alkoholbevilling.  Alle ansøgninger om alkoholbevilling behandles konkret og individuelt af bevillingsmyndigheden. Den endelig afgørelse om tildeling af alkoholbevilling eller afslag på ansøgning træffes på et møde i bevillingsmyndigheden.

Oversigt over beslutningskompetencer  
Alkoholbevilling:  Bevillingsmyndighed + indstilling fra politiet - § 10
Udvidet åbningstid: Bevillingsmyndighed + samtykke fra politiet - § 28
Lejlighedsbevilling: Politiet - § 22
Udvidet åbningstid: Politiet (evt. i dialog med bevillingsmyndighed) - § 28
   
Godkendelse af bestyrer: Bevillingsmyndighed - § 14a
Godkendelse af dørmænd: Politiet - § 15a
Godkendelse af ansatte: Politiet - § 15c

En alkoholbevilling kan kun tildeles en restauration, hvor servering af stærke drikke sker fra et bestemt forretningssted, jf. restaurationslovens § 10a, stk. 1. Undtagelsesvist kan der tildeles alkoholbevilling til tog, turistbusser, fly og skibe i fart samt busser i international rutefart, hvor rutens længde er mindst 200 km. 

I afsnit 3.1 gennemgås de tre perioder, som en alkoholbevilling kan gives for; 8 år, 4 år eller 2 år. Af restaurationslovens § 12 følger kriterier for de materielle overvejelser, som bevillingsmyndigheden bør inddrage i forbindelse med vurderingen af ansøgningen om alkoholbevilling. Kriterierne gennemgås nærmere under afsnit 3.2.  

3.1. Bevillingsperiodens længde (§ 10, stk. 2)

Restaurationslovens § 10 indeholder de formelle rammer for tildeling af alkoholbevillinger, herunder længde og vilkår. Alkoholbevillinger er tidsbegrænsede tilladelser. Udgangspunktet for bevillingsperiodens længde er 8 år, men kan - hvis omstændigheder taler herfor - gives for en mere begrænset periode på enten 4 år eller 2 år. Uanset periodens længde kan bevillingen i øvrigt betinges af vilkår. 

Hovedreglen for alkoholbevillingers længde er, at uanset om en ansøgning vedrører en veletableret restauration, en restauration, der er en del af en kæde, eller en nyetableret restauration, skal vurderingen foretages med det udgangspunkt, at en bevillingslængde er 8 år. 

Minimumsperioden på to år kan få den følge i praksis, at der vil være flere, der får afslag på ansøgning om alkoholbevilling. Det kan f.eks. være bevillinger, som før er blevet tildelt for f.eks. 6 måneder, som nu kan risikere at blive afvist. Det bør dog overvejes, om ikke der også i disse tilfælde kan gives en bevilling på 2 år, hvortil man har knyttet vilkår, der kan opveje de risici, der måtte ligge til grund for at fravige udgangspunktet på 8 år.

Det kan være relevant at se på restaurationens koncept i forbindelse med sagsbehandlingen. Særligt i hvor høj grad udskænkning af alkohol er en bærende del af konceptet. Eksempelvis kan en restauration, på trods af en skrøbelig økonomi, tildeles en bevilling for 8 år i de tilfælde, hvor ansøgningen vedrører en spiserestaurant. Her får restaurationens koncept (spiserestaurant) altså betydning for, at der tildeles en bevilling for 8 år, til trods for at det umiddelbart konstateres, at økonomien er skrøbelig. Modsat kan konceptet, hvis der er tale om en bar eller lignende med udskænkning af alkohol som bærende element, tale for, at bevillingens længde skal begrænses, hvis økonomien er særlig skrøbelig. Dette skyldes, at spiserestauranten umiddelbart har flere muligheder for at rette op på den dårlige økonomi, da restaurationen tjener penge på andet end servering af alkohol. 

Med skrøbelig økonomi skal bl.a. forstås, at virksomheden ikke råder over et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, er sårbar over for udsving i konjunkturer, skrøbelig overfor manglende omsætning, og dermed ikke kan agere frit og selvstændigt i forhold til udskænkning af alkohol. Man skal dog have in mente, at et dårligt årsresultat i en eksisterende restauration ikke betyder, at virksomheden er ved at dreje nøglen om, hvis resten af nøgletallene (gæld, omsætning, aktiver) er fine. For nyetablerede restaurationer kan det tage år at skabe et overskud, hvilket bevillingsmyndigheden også skal have med i overvejelserne, når den træffer en afgørelse. 

Nedenfor beskrives nærmere nogle af de faktorer, der kan inddrages i vurderingen af, om en alkoholbevilling skal tildeles for en periode på 8 år, eller begrænses til 4 år eller 2 år. 

3.1.1 Alkoholbevilling for 8 år

En ansøgning om alkoholbevilling skal behandles ud fra udgangspunktet om, at bevillingens længde skal være på 8 år. I vurderingen af om alkoholbevillingen skal tildeles, skal bevillingsmyndigheden iagttage samfundsmæssige, ordensmæssige, ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende hensyn, jf. restaurationslovens § 12. Der kan ikke opstilles begrænsninger eller betingelser, der ikke er motiveret af disse hensyn.

Hvis bevillingsmyndigheden vurderer, at en alkoholbevilling kan være forbundet med udfordringer af samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende hensyn, bør det vurderes, om alkoholbevillingen kan tilknyttes vilkår, jf. § 12, og samtidig bevare en længde på 8 år. Det kunne f.eks. være et vilkår om støjforanstaltninger. Af andre eksempler vedrørende bevillinger på 8 år kan nævnes:
 

Eksempel 1:
En restauration, som er knyttet op på et lejemål, kan få et vilkår om, at bevillingen alene gælder så længe lejemålet består. Herved opnås, at en restauratør alene behøver at sørge for fornyelse af lejemålet, og ikke skal igennem en ny ansøgningsproces i bevillingsnævnet. Hvis lejemålet ikke bliver forlænget, bortfalder alkoholbevillingen.

Eksempel 2:
I en situation, hvor en restauration (spiserestaurant) har et utilstrækkeligt kapitalgrundlag til at sikre den fremtidige drift, men hvor moderselskabet har afgivet en støtteerklæring og moderselskabet har en solid økonomi, kan der ud fra en helhedsvurdering af ansøgers økonomiske fundament, gives en bevilling for 8 år.

3.1.2 Alkoholbevilling for 4 år

Som beskrevet ovenstående skal bevillingsmyndigheden, når de foretager en vurdering af ansøgningen, iagttage samfundsmæssige, ordensmæssige, ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende hensyn, jf. restaurationslovens § 12. I vurderingen af, om en bevilling skal tidsbegrænses til 4 år, kan følgende faktorer f.eks. indgå:

  • Restaurationens karakter indebærer, at der er øget risiko for støj eller ordensmæssige problemer for de omkringliggende beboere. Udtalelser fra Center for Miljøbeskyttelse eller lignende vedr. gener, herunder støj, lugt m.v., kan medføre, at bevillingen tidsbegrænses til 4 år. Bevillingsmyndigheden kan i et sådan tilfælde vælge at knytte vilkår til bevillingen om krav til støjforebyggende foranstaltninger. 
  • Hvis der er tale om ansøgning om fornyelse af en bevilling, hvor der tidligere har været ordensmæssige problemer af et vist omfang,
  • Hvis grundøkonomien er god, men der verserer restancer til SKAT, jf. restaurationslovens §§ 13 og 14. Her bør alkoholbevillingen tilknyttes et vilkår om at der er indgået en betalingsaftale med SKAT (se eksempel 1). 

Eksempel 1:
En restauration (spiserestaurant) har en restance til SKAT på over 50.000 kr., jf. §§ 13 eller 14, men har inden ansøgningen skal behandles af bevillingsnævnet, formået at nedbringe sin restance til under 50.000 kr. Her kan et sagligt argument for at begrænse bevillingens længde være, at man ønsker at følge, om der på ny opbygges for store restancer til SKAT. 

Eksempel 2
Restauration (ølbar) opfylder lovens betingelser, men selskabets økonomi har et negativt årsresultat og et negativt indestående. Der er ingen restancer til SKAT. Dette kan medføre, at bevillingen begrænses til 4 år. 

Eksempel 3:
Restauration (spiserestaurant) har større restancer uden afdragsordning til det offentlige (dog under 50.000 kr.) og kortfristet gæld, som overstiger omsætningsaktiverne. Selskabets økonomi vurderes samlet ikke at være solidt, men restaurationen har kun eksisteret i en kortere årrække. De første regnskabsår ses ofte at give negative resultater, idet det typisk tager restaurationer nogle år, før de bliver rentable. På baggrund heraf vurderes det, at bevillingen kan begrænses til 4 år. 

3.1.3 Alkoholbevilling for 2 år

Den korteste periode, som en bevilling kan tildeles for, er 2 år. Tilfælde, hvor man vælger at begrænse bevillingens varighed til 2 år, kan f.eks. være til førstegangsansøgere med skrøbelig økonomi eller ved en allerede etableret restauration med skrøbelig økonomi.

En bevillingslængde på 2 år kan blive aktuel, hvis ansøger har meget skrøbelig økonomi. Der kan evt. stilles krav om forbedring af økonomien inden for afgrænset periode

Ansøger har udvist uforsvarlig adfærd ved f.eks. at servere alkohol i restaurationen uden bevilling. I tilfælde af at ansøger udviser villighed til at overholde reglerne og samarbejde med kommunen og politiet, kan bevillingsmyndigheden vurdere, at alkoholbevilling alligevel kan deles for en 2-årig periode. 

Særlige ordensmæssige problemer, kan medføre, at bevillingen alene tildeles for 2 år.

Det faktum, at restaurationen er nyetableret medfører ikke i sig selv, at bevillingen alene skal tildeles for 2 år.

I det følgende gives et eksempel på en situation, hvor minimumsvarigheden på to år kan begrundes:

Eksempel 1:
Restaurationen (bar) har en dårlig økonomi, hvor årsresultatet igennem flere år har været negativ samt negativ egenkapital. Derudover har ansøger (person) en restance til SKAT på over 50.000 kr., men ansøger oplyser, at man har indgået en afdragsordning med SKAT. Bevillingen kan gives for 2 år med henblik på at følge nedbringelsen af restancen til det offentlige. Bevillingsmyndigheden tilføjer samtidig et vilkår om, at betalingsaftalen overholdes frem til betalingsaftalens udløb, samt at der ikke tilgår yderligere gæld til restancen.

3.1.4 Øvrige opmærksomhedspunkter omkring bevillingens længde

Bevillingsmyndigheden bør have følgende opmærksomhedspunkter med i sin vurdering af ansøgning om alkoholbevilling:

  • Bevillingsmyndighedens afgørelse om alkoholbevillingslængde skal ske ud fra en konkret og saglig vurdering. Dvs. at bevillingsmyndigheden ikke må sætte skøn under regel, men skal foretage en konkret vurdering af hver enkelt ansøgning ift. om bevillingens længde skal afvige fra udgangspunktet på 8 år. 
  • Bevillingsmyndigheden bør overveje, om 2 år er tilstrækkeligt for at komme i drift og oprette en restauration eller rette op på en skrøbelig økonomi. Der bør i så fald tildeles bevilling for en længere periode (8 år eller 4 år).
  • At en virksomhed finansieres af lånt kapital betyder ikke i sig selv, at virksomheden ikke vil blive drevet for ansøgerens egen regning og risiko, og en sådan omstændighed kan dermed ikke i sig selv begrunde, at bevillingen kun gives for en begrænset periode (4 år eller 2 år).
     

3.2. Hensynene (§ 12)

Bevillingsmyndigheden skal i forbindelse med afgørelsen om, hvorvidt der kan tildeles alkoholbevilling, overholde de almindelig forvaltningsretlige regler, herunder proportionalitetsprincippet, lighedsgrundsætningen samt kravene om partshøring og begrundelse.

I det følgende gives et eksempel på en situation, hvor minimumsvarigheden på to år kan begrundes:

Proportionalitetsprincippet
Bevillingsmyndigheden skal træffe den mindst indgribende foranstaltning for at opnå et sagligt mål.

Lighedsgrundsætningen
Alle sager skal behandles lige, dvs. en evt. forskelsbehandling i lige sager, skal bygge på et sagligt grundlag.

I henhold til restaurationslovens § 12 skal bevillingsmyndigheden i vurderingen af, om alkoholbevillingen vil kunne gives, iagttage samfundsmæssige, ordensmæssige, ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende hensyn.  I det følgende uddybes og gives eksempler på de faktorer, der kan indgå i denne vurdering. Det bemærkes, at hensynene er lige for alle ansøgere – uafhængigt af om det er førstegangsbevillinger, nyetablerede eller fornyelser. 

Nr. 1: Grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde

  • Det er både ansøgeren, fysisk som juridisk person, og andre med bestemmende indflydelse på restaurationen, der skal vurderes. 
  • Hvis ansøgeren tidligere er straffet kan det have betydning for, om virksomheden vil blive drevet på forsvarlig måde. 

Nr. 2: Bevillingsansøgerens forretningsmæssige kvalifikationer

Når man ser på dette hensyn, kan bevillingsmyndigheden gøre sig følgende overvejelser: 

  • Skønnes det, at bevillingsansøgeren/de personlige indehavere er egnet til at drive serveringsvirksomhed på betryggende måde?
  • Hvis ansøgeren ikke overholder f.eks. betalingsaftaler m.v., kan det have betydning for, om virksomheden vil blive drevet på forsvarlig måde.
  • Har ansøgeren tidligere drevet restaurationsvirksomhed, eller har ansøgeren allerede flere restaurationsvirksomheder, eller er restaurationen en del af en kæde?
  • Har ansøgeren en faglig uddannelse?
  • Er ansøger i stand til at kunne sikre god og retvisende regnskabsførelse? 

Bevillingsmyndigheden kan vælge at indsætte et vilkår i bevillingen om bevillingsansøgerens forretningsmæssige kvalifikationer. F.eks. kan bevillingen betinges af, at selskabskapitalen forbliver på bestemte hænder.

Der kan f.eks. knyttes et vilkår om, at ansøgeren skal indsende bevis for overholdelse af betalingsaftaler i tilfælde, hvor der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.

Nr. 3: Bevillingsansøgerens økonomiske forhold

Bevillingsmyndigheden kan i sin vurdering lægge vægt på ansøgers økonomiske forhold. Bevillingsmyndigheden bør derfor foretage en grundig gennemgang af ansøgers økonomi. De økonomiske forhold, der bør være styr på i budgettet for nyetableringer og ved fornyelser i regnskabet er f.eks.:

  • Omkostninger til husleje/forpagtning
  • Restaurationens beliggenhed, antal siddepladser samt åbningstid
  • Hvordan er købet og driften finansieret? Er omsætningen realistisk?
    - Hænger ansøgers budgetterede omsætning sammen med virksomhedens koncept?
  • Er bruttoavancen realistisk? 
    - Bruttoavancen opgøres som følgende: 
    - ”Omsætning ekskl. moms fratrukket varekøbet divideret med omsætning.”
  • Budgetterede lønomkostninger, herunder løn til indehaver og personale. 
  • Budgetterede driftsomkostninger i øvrigt
    - Det er også relevant at vurdere de øvrige omkostninger ift. omsætningen. 

Ovennævnte faktorer vil ofte være afklaret inden tildeling af en alkoholbevilling. Der vil dog kunne indsættes et vilkår om, at der skal foreligge en gyldig lejekontrakt/forpagtningsaftale, og at bevillingen bortfalder, hvis lejeaftalen/forpagtningsaftalen ophører.  

Nr. 4: Serveringsstedets karakter, størrelse, indretning m.v.

Bevillingsmyndigheden kan også tillægge restaurationens karakter, størrelse, indretning betydning i vurderingen. Restaurationens karakter kan f.eks. kategoriseres således; Diskotek/musikspillested, bar/bodega/café, spiserestaurant, kulturelle institutioner, klubber/foreninger.

Bevillingsmyndigheden skal i sin vurdering være opmærksom, at der kan være krav til restaurationers indretning, som følger af anden lovgivning, f.eks. om andre myndigheder har godkendt lokalerne til restaurationsvirksomhed. En kommunes behandling af spørgsmål i forbindelse med etablering af en restauration bør sikre, at der f.eks. er en byggetilladelse eller lignende, førend en alkoholbevilling kan gives. 

En plantegning over restaurationen kan være et godt redskab til at vurdere, hvilken type restauration, der søges alkoholbevilling til, idet der bl.a. vil være angivet antallet af siddepladser, om der er udeservering, dansegulv m.v. Herved vil bevillingsmyndigheden også kunne få en indikation for omsætning, antal ansatte, økonomi m.v.

Nr. 5: Serveringsstedets beliggenhed

Ved vurderingen af restaurationens beliggenhed kan inddrages forhold såsom nærhed til beboelse, omfang af politiforretninger, støjgener eller affald og lugtgener.

Mange kommuner har en restaurationsplan, som kan være relevant at inddrage ved vurderingen af, om serveringsstedets beliggenhed giver anledning til nogle særlige hensyn. Bevillingsmyndigheden kan også gøre sig følgende overvejelser:

  • Ligger restaurationen i et beboelsesområde? og kan dette medføre støjgener eller lign.? 
  • Har der tidligere været drevet restaurationsvirksomhed på den pågældende adresse? – Har der måske været hyppige udskiftning af ejere?

Bevillingsmyndigheden kan f.eks. indsætte et vilkår om begrænsning af støjgener ved f.eks. at pålægge restaurationen at foretage støjnedsættende tiltag på restaurationen.  

Nr. 6: Som følge af en for stærk lokal koncentration af restaurationsvirksomheder kan frygtes uforsvarlig drift eller andre ædrueligheds- eller ordensmæssige problemer

  • Koncentrationen af restaurationer bør holdes op mod kommunens restaurationsplan og hvilke typer restaurationer, der ligger i området. 
  • Hvis bevillingsmyndigheden har modtaget mange klager over stedet, kan dette have betydning for om alkoholbevillingen skal betinges af vilkår eller bevillingens længde skal begrænses. 

Bevillingsmyndigheden kan ud fra et konkret skøn indsætte f.eks. et vilkår om ekstra dørmænd på restaurationer i områder med stærk lokal koncentration af restaurationsvirksomheder.

Nr. 7: Andre konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige forhold

  • En tidligere indehaver har haft konkrete og relevante ædruelighedsmæssige eller politimæssige problemer på restaurationen. Dette forhold kan indgå i den samlede vurdering af, om alkoholbevilling skal gives til den nye ejer/forpagter. 
  •  Ansøger vil overtage en restaurationsvirksomhed, som tidligere er kendt som tilholdssted for kriminelle, og foregående bevillingshavere har måtte opgive restaurationsdriften af denne grund. 

Der kan stilles et særligt vilkår om, at bevillingshaveren holder sig uden for politimæssige problemer. Er der tale om, at det er den tidligere restauration, der har tiltrukket et kriminelt miljø, kan der stilles krav om, at bevillingshaveren samarbejder med politiet og kommunen i det omfang, politiet og kommunen finder det nødvendigt.

3.2.1 Opmærksomhedspunkter ifm. afgørelsen:

  • Ved afgørelse om alkoholbevilling skal ovenstående hensyn altid kunne dokumenteres og/eller sagligt begrundes, hvis en eventuel afvisning eller begrænsning af bevillingen anvendes.
  • Hvis bevillingsmyndigheden vurderer, at bevillingen skal tildeles for en kortere periode end 8 år, eller at bevillingen skal betinges af vilkår, skal bevillingsmyndigheden overholde forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse og klagevejledning. 
     

Kapitel
4
Krav vedr. gæld til det offentlige, jf. §§ 13 og 14

Det følger af restaurationslovens §§ 13 og 14, at alkoholbevilling kun kan meddeles, hvis personen/selskabet ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Med ophævelsen af næringsbrevet blev det præciseret, at gælden til det offentlige skal stamme fra restaurationsdrift, jf. bemærkningerne til § 19a i lov nr. 391 af 25. maj 2009. 

Følgende regler gælder om gæld til det offentlige inddelt i personer, selskaber og direktionsmedlemmer:

  • Personer med forfalden gæld til det offentlige på mere end 50.000 kr., kan ikke få tildelt bevilling. Gælden skal stamme fra drift af restaurationsvirksomhed. 
  • Selskaber må ikke have forfalden gæld til det offentlige på over 50.000 kr. For selskaber gælder også, at gælden skal stamme fra restaurationsvirksomhed.
  • For direktionsmedlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i selskabet gælder samme regler som for personer, jf. ovenstående.

Forfalden gæld
Restaurationslovens §§ 13 og 14 vedrører forfalden gæld. Gæld anses ikke som forfalden, hvis der er indgået en afdragsordning inden forfaldstidspunktet. Der er således mulighed for at fravige bestemmelserne om gæld til det offentlige på 50.000 kr. for både personer og selskaber, hvis det kan dokumenteres, at der er givet henstand eller indgået en afdragsordning. 

Hvis det er indgået en afdragsordning, indstilles det, at bevillingsmyndigheden indsætter et vilkår om, at bevillingen falder, hvis afdragsordningen ikke overholdes. 

Øvrige forhold
I forbindelse med bevillingsmyndighedens vurdering af sagen kan det have betydning, om gælden er nystiftet, eller om der er tale om ”gammel” gæld. ”Gammel” gæld, der ikke er under afvikling, kan være en indikator for, at ansøgeren ikke har det fornødne overblik over sin økonomi. Hvis ansøger over for bevillingsmyndigheden har tilkendegivet at ville afdrage på gælden eller ansøger kan dokumentere, at personen er begyndt at afdrage gælden, kan dette også have betydning for bevillingsmyndighedens vurdering. 

Det er vigtigt at have in mente, at størrelsen på gælden til det offentlige også kan få betydning for bevillingens længde. Hvis bevillingsmyndigheden vurderer - ud fra det tilsendte materiale om virksomhedens økonomi - at økonomien er for ustabil eller dårlig, kan dette medføre en kortere bevillingsperiode eller (undtagelsesvist) afslag på bevilling. 

Hvis personen ikke overholder vilkåret om den indgåede betalingsaftale med SKAT, bortfalder bevillingen, jf. restaurationslovens § 18.

Kapitel
5
Beskrivelse af hensynene i § 14a

Efter restaurationslovens § 14a skal bevillingshaveren eller bestyreren være til stede i et sådant omfang, at virksomheden kan ledes på forsvarlig måde, så det sikres, at der ikke sker overtrædelser af lovgivningen. Formålet hermed er at opnå en mere ensartet praksis på området.

Det betyder, at bevillingshaveren eller bestyreren skal være til stede i et sådant omfang, at udskænkning kan ske på forsvarlig måde. Det er Erhvervsstyrelsen vurdering, at det på baggrund af bestemmelsens ordlyd ikke kan udledes, at bestyreren skal være til stede i hele åbningstiden. Det følger også af lovens § 14a, stk. 3, at en person som indehaver eller bestyrer undtagelsesvis kan lede mere end ét forretningssted. I dette ligger også, at personen ikke skal være til stede i hele restaurationens åbningstid. Dog skal indehaveren til enhver tid have fuldt overblik over den samlede virksomheds drift. Det kræver bevillingsmyndighedens tilladelse at drive mere end en restauration. 

Bevillingshaveren eller bestyrelsen skal sikre, at restaurationen ledes forsvarligt, så det sikres, at der ikke sker overtrædelser af lovgivningen. Bevillingsmyndigheden kan derfor overveje at indsætte et vilkår i bevillingen om, at der skal være en bestyrer til stede fra kl. 24 og ind til restaurationen lukker. Dette vilkår skal indsættes på baggrund af en konkret vurdering af restaurationen. 

Der kan f.eks. være behov for sådant et vilkår på diskoteks- eller barlignende restaurationer, hvor der er mange unge til stede, hvor restaurationen har en nattilladelse, eller der er tale om en restauration, som politiet ofte besøger i løbet af weekenden.