Vejledning om Likvidation af erhvervsdrivende fonde

En erhvervsdrivende fond kan opløses ved at træde i likvidation efter reglerne i erhvervsfondslovens §§ 107-123 (kapitel 12).

Reglerne om likvidation af erhvervsdrivende fonde afviger på en række punkter fra reglerne om likvidation af kapitalselskaber. Det skyldes, at erhvervsdrivende fonde i modsætning til kapitalselskaber er selvejende, og at Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed fører tilsyn med fondene.

Det er derfor ikke muligt at opløse en erhvervsdrivende fond ved erklæring.

En likvidation af en erhvervsdrivende fond skal besluttes af bestyrelsen, som herefter skal indstille til Erhvervsstyrelsen, at der gives tilladelse til, at fonden træder i likvidation. 

Bestyrelsen kan alene beslutte at opløse en solvent erhvervsdrivende fond ved likvidation. Hvis en fond ikke er solvent, kan fonden ikke opløses ved likvidation. Fondens opløsning vil i så fald skulle følge reglerne for konkursbehandling. En anmeldelse om opløsning af en insolvent erhvervsdrivende fond ved likvidation vil derfor blive registreringsnægtet.

Der er dog ikke noget til hinder for at anmelde en likvidation for en fond, der regnskabsmæssigt er insolvent, hvis fonden inden anmeldelsen er blevet solvent. En erklæring fra en tredjemand om, at vedkommende vil dække samtlige fondens kreditorer, der ellers ikke vil kunne dækkes af fondens egne midler, vil ligeledes kunne medføre, at fonden ikke bliver insolvent.

En fonds overgang fra insolvens til solvens vil eksempelvis komme på tale, hvis en eller flere af fondens kreditorer afgiver endeligt afkald eller uigenkaldelig erklæring om, at vedkommende vil eftergive sit tilgodehavende i det omfang fondens midler efter samtlige øvrige kreditorers fyldestgørelse, måtte vise sig utilstrækkelige til også at dække den pågældende kreditors krav.

Likvidation af en erhvervsdrivende fond medfører, at stifters formål med etableringen af fonden fremover ikke længere kan forfølges. Der stilles derfor også strenge krav til, hvornår Erhvervsstyrelsen kan give tilladelse til en likvidation.

De strenge krav, som stilles i forbindelse med likvidation af erhvervsdrivende fonde, skal ses i sammenhæng med stifters vilje og ønske med fonden. Fonde skal som udgangspunkt eksistere tidsubegrænset, og da fonde ved likvidation helt ophører med at eksistere, er en beslutning om, at en fond skal ophøre, som hovedregel den mest indgribende beslutning, man som fondsbestyrelse kan træffe.

Inden bestyrelsen beslutter at likvidere fonden, er det derfor afgørende, at man har gjort sig vidtrækkende og grundige overvejelser om, hvorvidt fondens formål rent faktisk ikke længere kan efterleves. Bestyrelsen er forpligtet til at vælge mindre indgribende løsninger end likvidation, hvis disse eksisterer.

Erhvervsstyrelsen kan kun give tilladelse til bestyrelsens beslutning om likvidation, hvis fondens formål ikke længere efterleves eller er blevet uhensigtsmæssigt, jf. erhvervsfondslovens § 107, stk. 1. Det er således ikke tilstrækkeligt, at fondens bestyrelse vurderer, at det er hensigtsmæssigt at opløse fonden, eller at fonden vil få en stor gevinst ved at sælge sine aktiviteter som led i en likvidation. Det er heller ikke tilstrækkeligt, at bestyrelsen ikke længere ønsker at sidde i fondens bestyrelse, eller at det kan være vanskeligt at finde nye bestyrelsesmedlemmer.

I langt de fleste tilfælde vil det være fondens økonomi, som er årsag til, at erhvervsdrivende fonde træder i likvidation. Hvis en fonds økonomiske situation er så ringe, at formålet ikke længere kan efterleves, vil betingelserne for at træde i likvidation ofte være opfyldt.

Efter Erhvervsstyrelsens praksis kan en fond desuden likvideres, hvis fondens bestyrelse kan godtgøre, at der ikke er nogen indikationer på, at fonden i de kommende år vil kunne skaffe fornødne midler til fondens drift, og at fortsat drift af fonden derfor vil betyde, at der på sigt ikke er midler at uddele til fondens formål ved fondens opløsning. Ligeledes vil der kunne meddeles tilladelse til likvidation, hvis bestyrelsen kan dokumentere, at en videreførelse af fondens aktiviteter vil medføre økonomisk tab for fonden til skade for uddelingsformålet og fondens kreditorer.

En likvidation vil derfor som hovedregel skyldes nogle udefrakommende begivenheder eller omstændigheder, som bestyrelsen ikke har kontrol over, og som samtidig betyder, at bestyrelsen ikke har andre muligheder end at træffe beslutning om likvidation. 

Der skal derfor ved en anmeldelse af en likvidation altid indsendes en uddybende redegørelse for baggrunden for bestyrelsens beslutning om at lade fonden træde i likvidation. Det kan eventuelt være hensigtsmæssigt at supplere bestyrelsens redegørelse med en udtalelse fra fondens revisor vedrørende fondens økonomiske situation.

Det er bestyrelsen, der træffer beslutning om, at en erhvervsdrivende fond skal træde i likvidation. Bestyrelsen skal samtidig træffe beslutning om indstilling af en likvidator.

Herefter skal bestyrelsen indstille til Erhvervsstyrelsen, at fonden træder i likvidation. En beslutning om at træde i likvidation kræver således Erhvervsstyrelsens tilladelse. 

Bestyrelsens beslutning om likvidation får først retsvirkning, når Erhvervsstyrelsen har givet tilladelse til bestyrelsens beslutning om at træde i likvidation.

Hvis fonden i henhold til vedtægten er stiftet for et nærmere angivet tidsrum, kan beslutningen undtagelsesvist træffes af bestyrelsen alene, og der er således ikke krav om Erhvervsstyrelsens tilladelse, jf. erhvervsfondslovens § 107, stk. 2. Hvis fonden er stiftet for et nærmere angivet tidsrum, men der samtidig er betingelser, som skal være opfyldt, skal Erhvervsstyrelsen dog fortsat give tilladelse til bestyrelsens beslutning om likvidation.

Vedtægten skal med andre ord klart og utvetydigt angive, at fonden er stiftet for et nærmere angivet tidsrum, før der ikke er krav om Erhvervsstyrelsens tilladelse til likvidationen.

En likvidation af en erhvervsdrivende fond kan først påbegyndes, når Erhvervsstyrelsen har registreret, at fonden er trådt i likvidation og i den forbindelse har registreret likvidator i styrelsens it-system.

I perioden fra bestyrelsens beslutning om likvidation og til Erhvervsstyrelsen har registreret, at fonden er trådt i likvidation og i den forbindelse registreret likvidator i styrelsens it-system, må fondens hidtidige ledelse alene foretage de dispositioner, der er nødvendige, og som kan gennemføres uden skade for fonden, herunder fondens formål og interesser samt fondens kreditorer.

Til at foretage likvidationen udpeger Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra bestyrelsen en eller flere likvidatorer, der træder i ledelsens sted, jf. erhvervsfondslovens § 108, stk. 1. Fondens hidtidige ledelse ophører således med at fungere efter likvidators udpegning. 

En erhvervsdrivende fond er en selvejende institution, som ikke har nogen ejere til at kontrollere og godkende den endelige likvidation af fonden. Det er derfor vigtigt, at likvidator har den fornødne uafhængighed og upartiskhed til at kunne foretage de nødvendige undersøgelser af ledelsens dispositioner, og at der for bestyrelsen er klarhed om, hvornår en person ikke kan udpeges som likvidator.

Likvidator er i sin opgavevaretagelse underlagt de samme ansvarsregler, som gælder for en fonds ledelse, og likvidator skal endvidere opfylde reglerne om habilitet.

Likvidator skal være en myndig, fysisk person, der ikke er under værgemål. Hvervet som likvidator er derfor et personligt hverv, som ikke kan overdrages til andre.

Erhvervsstyrelsen er ikke forpligtet til at følge bestyrelsens indstilling. Hvis særlige omstændigheder taler herfor, kan Erhvervsstyrelsen således afvise at udpege den likvidator, som bestyrelsen har indstillet, og i stedet udpege en anden likvidator. 

Baggrunden kan være, at Erhvervsstyrelsen af egen drift eller på baggrund af henvendelser fra en tredjemand vurderer, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om likvidator er habil til at foretage en undersøgelse af eventuelt straf- og erstatningsansvar for nuværende eller tidligere bestyrelsesmedlemmer i fonden. 

Det kan også være, at Erhvervsstyrelsen har konstateret uregelmæssigheder i fonden op til bestyrelsens beslutning om likvidation, som gør det nødvendigt at sikre, at der udpeges en likvidator, som er fuldstændig uafhængig og upartisk.

Likvidator udpeges indtil videre. Erhvervsstyrelsen kan til enhver tid afsætte likvidator og udpege en ny likvidator.

Likvidator må ikke have været medlem af fondens bestyrelse eller direktion og skal være uafhængig i forhold til fondens formål og aktiviteter, jf. erhvervsfondslovens § 108, stk. 5.

En person kan desuden ikke udpeges som likvidator, hvis

1. der som følge af den pågældendes interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om den pågældendes upartiskhed i det foreliggende spørgsmål,
2. den pågældende er underlagt instruktion af tidligere eller nuværende medlemmer af ledelsen, eller
3. den pågældende har ydet rådgivning til fonden i 5 år forud for bestyrelsens beslutning om likvidation bortset fra rådgivning om fondens likvidation.

En person kan således ikke udpeges som likvidator, hvis der er tvivl om, hvorvidt personens forhold til fonden vil medføre, at den pågældende ikke har evne og vilje til upartisk at foretage likvidationen af fonden, herunder at afgive den krævede redegørelse om eventuel grund til at påbegynde undersøgelse med henblik på strafforfølgelse eller erstatningsansvar.

Det vil som udgangspunkt f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende er i familie med et medlem af fondens ledelse, eller hvis den pågældende er kollega, kompagnon el.lign. med et medlem af fondens ledelse. En advokat fra et advokatfirma, som et medlem af fondens ledelse også er advokat i, kan derfor ikke blive udpeget som likvidator.

En person, som f.eks. er stifter af eller væsentlig bidragsyder til fonden, modtager af uddelinger fra fonden, eller som f.eks. har haft væsentlige forretningsforbindelser til fonden eller har været samarbejdspartner, leverandør eller lignende til fonden, vil ligeledes ikke kunne udpeges som likvidator.

En person kan ikke udpeges som likvidator, hvis den pågældende er underlagt instruktion af tidligere eller nuværende medlemmer af ledelsen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende er advokat i et advokatfirma, hvor et tidligere eller nuværende medlem af fondens ledelse er den ansvarlige advokatpartner. Det kan f.eks. også være tilfældet, hvis den pågældende er ansat i en virksomhed, som et tidligere eller nuværende medlem af fondens ledelse ejer eller deltager i ledelsen af.

Der er derfor identifikation mellem et nuværende eller tidligere medlem af fondens ledelse og en person, som er underlagt instruktion af det nuværende eller tidligere ledelsesmedlem. 

Der er ikke nogen grænse for, hvornår den person, som den pågældende er underlagt instruktion af, har været medlem af ledelsen. Det afgørende er alene, om den pågældende er underlagt instruktion af en person, som har været medlem af fondens ledelse.

En person kan ikke udpeges som likvidator, hvis den pågældende har ydet rådgivning til fonden i 5 år forud for bestyrelsens beslutning om likvidation, bortset fra rådgivning om fondens likvidation.

En person, som f.eks. har været advokat, revisor eller har ydet anden form for rådgivning til fondens ledelse i 5 år forud for bestyrelsens beslutning om at lade fonden træde i likvidation, kan som udgangspunkt ikke kan udpeges som likvidator.

Der er ikke nogen væsentlighedsgrænse for omfanget af den rådgivning, som den pågældende har ydet til fonden i 5 år forud for bestyrelsens beslutning om likvidation. Det afgørende er alene, om den pågældende har ydet rådgivning 5 år forud for bestyrelsens beslutning.

Hvis den pågældende kun har ydet rådgivning om likvidationsprocessen i forbindelse med bestyrelsens beslutning om at lade fonden træde i likvidation, er den pågældende dog ikke afskåret fra at blive udpeget som likvidator af fondsmyndigheden.

Fondens faste advokat kan derfor ikke udpeges som likvidator, da der netop er tvivl om den pågældendes uvildighed og upartiskhed.

Da fonde er selvejende, er der ingen ejere, som kan stille spørgsmål til afviklingen og det realiserede likvidationsprovenu. Det er derfor vigtigt, at en likvidator i en erhvervsdrivende fond har særlige kundskaber, som gør denne egnet til opgaven. Likvidator skal derfor have kendskab til fondsretlige forhold i tilstrækkelig grad til at løfte opgaven i forhold til dennes art og omfang, jf. erhvervsfondslovens § 112, stk. 2.

Likvidator skal eksempelvis have en klar forståelse for, hvordan reglerne for likvidation af erhvervsdrivende fonde adskiller sig fra reglerne om likvidation af kapitalselskaber. 

Senest to uger efter bestyrelsens beslutning om at træde i likvidation skal beslutningen anmeldes til Erhvervsstyrelsen via selvbetjeningsløsningen på virk.dk under ”Starte likvidation”, jf. erhvervsfondslovens § 109, stk. 1. I anmeldelsen skal bestyrelsen indstille en likvidator ved at indtaste dennes navn og CPR-nr.

Meddelelse om bestyrelsens beslutning skal senest samtidig med anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen sendes til alle fondens kendte kreditorer. 

Erhvervsstyrelsen behandler bestyrelsens beslutning og indstilling om likvidation, når anmeldelsen er blevet modtaget via selvbetjeningsløsningen.

Likvidationen kan først påbegyndes, når Erhvervsstyrelsen har givet eventuel tilladelse til, at fonden kan træde i likvidation, og dette er blevet registreret af styrelsen i it-systemet.

Ved registreringen vil fonden automatisk få optaget tilføjelsen »i likvidation« i sit navn. 

Når bestyrelsen har truffet beslutning om at træde i likvidation, kan der, jf. erhvervsfondslovens § 109, stk. 3, ikke træffes beslutning om ændring af fondens registrerede forhold bortset fra 

• ændring af likvidator
• ændring af revisor,
• kapitalforhøjelser
• ændring af hjemstedsadresse til likvidators adresse, hvis det ikke er muligt at komme i kontakt med fonden på den hidtidige hjemstedsadresse, eller hvis de konkrete omstændigheder undtagelsesvis taler herfor,
• genoptagelse og
• fusion.

Ændring af likvidator kan alene træffes af Erhvervsstyrelsen, mens ændring af de øvrige forhold enten skal besluttes af likvidator eller tiltrædes af likvidator. Beslutning om ændring af revisor, hjemstedsadresse, genoptagelse og fusion skal endvidere godkendes af Erhvervsstyrelsen.

Den eneste ændring, som likvidator kan træffe uden Erhvervsstyrelsens godkendelse, er således kapitalforhøjelser.

Ved ændring af hjemstedsadresse er det en betingelse, at det ikke er muligt at komme i kontakt med fonden på den hidtidige hjemstedsadresse, eller at de konkrete omstændigheder undtagelsesvis taler for ændringen.

Der skal derfor være en særlig begrundelse for ændring af hjemstedsadressen, hvilket eksempelvis kan være, at det ikke længere er muligt at kontakte fonden på den hidtidige adresse. Erhvervsstyrelsen kan i så fald godkende, at adressen bliver ændret til likvidators adresse, men kun hvis denne adresseændring ikke medfører ændring af hjemstedskommunen.

Adresseændringer, der medfører ændring af hjemstedskommune, accepterer Erhvervsstyrelsen kun, hvis der er ganske særlige omstændigheder, der taler herfor. Sådanne ganske særlige omstændigheder kan navnlig være, at fonden i forbindelse med likvidationen er blevet registreret med adresse hos likvidator, og likvidator efterfølgende er flyttet eller er blevet skiftet ud.

Det er likvidators opgave at sikre den erhvervsdrivende fonds anliggender under likvidationen og sørge for at realisere fondens aktiver med henblik på fondens opløsning, at opgøre og afvikle dens forpligtelser og derigennem at omsætte fondens driftsmidler og øvrige aktiver til en kontantformue, der under iagttagelse af erhvervsfondslovens forskrifter og fondens vedtægt kan uddeles til de formål, der skal begunstiges ved fondens opløsning, jf. erhvervsfondslovens § 112, stk. 1.

Fondens virksomhed kan af likvidator udelukkende fortsættes i den udstrækning, det er nødvendig for en rimelig afvikling af fonden.

Hvis det mod forventning viser sig, at fonden ikke bør likvideres, skal likvidator sørge for, at fonden træder ud af likvidationen og i virksomhed igen ved genoptagelse.

Hvis likvidator finder, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne, skal likvidator indgive begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Udgangspunktet er, at insolvente fonde alene kan opløses ved konkurs efter konkurslovens regler herom. Med visse begrænsninger vil det dog kunne ligge inden for likvidators beføjelser at undersøge mulighederne for gennem særlige aftaler med kreditorerne at afvikle en fond gennem likvidation, selvom der kan være usikkerhed om, hvorvidt fonden vil være solvent i hele likvidationsperioden.

Likvidator skal snarest efter sin udpegning afgive en redegørelse til Erhvervsstyrelsen for de vigtigste årsager til likvidationen, herunder angive, om der er grund til at påbegynde undersøgelse med henblik på strafforfølgelse eller erstatningsansvar, jf. erhvervsfondslovens § 112, stk. 3.

Der stilles ingen særlige formkrav til likvidators redegørelse, men den skal være skriftlig, og den skal indsendes til Erhvervsstyrelsen snarest muligt efter likvidators udpegning. Likvidator kan således ikke vente med at indsende sin redegørelse til 3-måneders perioden er udløbet.

Likvidators redegørelse kan indsendes via Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning under ”Henvendelse til fondsmyndigheden” og dernæst vælge emnet ”Redegørelse fra likvidator efter § 112, stk. 3”.

Ved registrering af bestyrelsens beslutning om at træde i likvidation offentliggøres en meddelelse i Erhvervsstyrelsens it-system til fondens kreditorer om, at de inden for 3 måneder skal anmelde deres krav til likvidator, jf. erhvervsfondslovens § 110, stk. 1. Likvidator skal samtidig sikre, at alle fondens kendte kreditorer får meddelelse om beslutningen om at træde i likvidation. Boet kan tidligst optages til slutning, når 3-måneders fristen er udløbet. 

Kan likvidator ikke anerkende en fordring som anmeldt, skal kreditor gives underretning herom. Kreditor skal underrettes om, at spørgsmålet skal indbringes for skifteretten på fondens hjemsted senest 4 uger efter underretningens afsendelse, hvis kreditor ikke er enig med likvidator heri.

Det er en forudsætning for likvidators afvisning af et krav, at afvisningen er begrundet, idet kreditor ellers ikke har mulighed for at bedømme, om der er rimelighed i at søge likvidators afgørelse anfægtet.

Det skal bemærkes, at opfordringen til kreditorerne i Erhvervsstyrelsens it-system ikke har præklusiv karakter. Fordringer, der anmeldes (og godkendes) efter, at boet er optaget til slutning, har således krav på dækning ved de eventuelt overskydende midler, der endnu ikke er uddelt i henhold til fondens vedtægt.

Det skal endvidere bemærkes, at 3-måneders fristen ikke har konsekvenser i forhold til anlæggelse af erstatningskrav.

En erhvervsdrivende fond under likvidation skal årligt aflægge et revideret årsregnskab i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, jf. erhvervsfondslovens § 111. Likvidator har ansvaret for, at der udarbejdes og indsendes et revideret årsregnskab for fonden for alle afsluttede regnskabsår, som der ikke allerede er indsendt årsregnskab for, jf. årsregnskabslovens § 139. 

Erhvervsdrivende fonde, som er i likvidation, skal således fortsætte med at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen, indtil likvidationen er afsluttet. En likvidator er dog undtaget fra at redegøre for, hvorledes denne forholder sig til de af Komitéen for god Fondsledelse udarbejdede anbefalinger for god fondsledelse, jf. erhvervsfondslovens § 60, stk. 3, når fonden er trådt i likvidation.

Der stilles ikke særlige krav til valg af revisor i fonde i likvidation. Den hidtidige revisor fortsætter som udgangspunkt som revisor efter beslutningen om, at fonden skal træde i likvidation, medmindre bestyrelsen eller likvidator træffer en anden beslutning, som i så fald også skal ske i overensstemmelse med de almindelige regler i erhvervsfondslovens § 13.

I forbindelse med afslutningen af likvidationen er det muligt at kombinere fondens årsrapport for det løbende regnskabsår med det afsluttende likvidationsregnskab, hvorefter dette kombinationsregnskab for eksempel kan omfatte 18 måneder. Det er en betingelse for at anvende denne mulighed, at det kombinerede årsregnskab er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for den ordinære årsrapport.

Når bobehandlingen nærmer sig sin afslutning, skal likvidator anmode om Erhvervsstyrelsens godkendelse af likvidators vederlag. Likvidators vederlag må først udbetales, når styrelsen har godkendt vederlaget.

Likvidators vederlag skal fastsættes under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og de under de givne omstændigheder opnåede resultater, og skal godkendes af Erhvervsstyrelsen, jf. erhvervsfondslovens § 113.

Likvidator skal derfor altid redegøre for arten og omfanget af det udførte arbejde og den medgåede tid overfor Erhvervsstyrelsen. 

Udregningen af likvidators vederlag kan som udgangspunkt ikke udelukkende basere sig på rene timetakster, bl.a. fordi der er forskel på likvidationssager i relation til type og sværhedsgrad. Vederlaget må således ikke udelukkende fastsættes ud fra timeforbruget, multipliceret med en for likvidator (ofte advokat) gældende timetakst. Ved en beregning ud fra rene timetakster vil det ofte blive arbejdets kvantitet og ikke kvalitet, der vil være afgørende, hvilket ikke er i fondens interesse og derfor ikke vil blive accepteret af Erhvervsstyrelsen.

Fastsættelse af likvidators vederlag skal derfor fastlægges ud fra en række parametre, herunder bl.a. sagens værdi eller betydning for fonden, herunder det opnåede resultat, hvervets art og arbejdets omfang, arbejdets intensitet og kompleksitet, samt det med arbejdet forbundne ansvar for likvidator.

Likvidators vederlag vil i sidste ende blive underlagt en samlet vurdering, hvor det eventuelt vil kunne nedsættes, hvis det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at likvidationens omfang og karakter ikke kan bære et samlet vederlag af den af likvidator foreslåede størrelse.

Det er Erhvervsstyrelsens erfaring, at likvidators vederlag typisk er af begrænset størrelse.

Som det meget klare udgangspunkt er det ikke muligt at få godkendt et a conto-vederlag, hvilket hænger sammen med, at likvidators vederlag typisk er af begrænset størrelse, og at en likvidation af en erhvervsdrivende fond yderst sjældent har en længere varighed eller vedrører et større bo.

Som det fremgår af ovennævnte, skal Erhvervsstyrelsen alene godkende likvidators vederlag.  Styrelsen skal således eksempelvis ikke godkende vederlag til revisor for dennes arbejde under likvidationen. Likvidator har ansvaret for vederlaget til revisor, og vil kunne blive erstatningsansvarlig, hvis revisor har modtaget en betaling, som ligger ud over det, der må antages at være rimeligt set i forhold til fondens størrelse, samt arbejdets art og hvervets omfang.

Når bobehandlingen nærmer sig sin afslutning, skal likvidator tillige anmode om Erhvervsstyrelsens godkendelse af uddelingen af likvidationsprovenuet.

Det er likvidator, som beslutter, hvad likvidationsprovenuet skal uddeles til under hensyntagen til vedtægtens bestemmelser herom.

Bestyrelsen kan, i forbindelse med beslutningen om at træde i likvidation, give udtryk for, hvad fondens likvidationsprovenu skal anvendes til. Det er dog i sidste ende altid likvidator, som beslutter og er ansvarlig for uddelingen af likvidationsprovenuet, der samtidig skal godkendes af Erhvervsstyrelsen.

Før uddeling af likvidationsprovenuet kan finde sted, skal 3-måneders fristen for kreditorernes anmeldelse af krav være udløbet, og gælden til kendte kreditorer skal være betalt, jf. erhvervsfondslovens § 114, stk. 1. Uddelingen af fondens midler skal endvidere være godkendt af Erhvervsstyrelsen.

Uddelingen af fondens likvidationsprovenu kan ske før eller efter selve afslutningen af bobehandlingen, forudsat at kravene er opfyldt. Der skal dog under alle omstændigheder indsendes dokumentation til Erhvervsstyrelsen for, at likvidationsprovenuet er udbetalt. 

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at uddeling af fondens midler eller aktiver på ingen måde kan gå tilbage til stiftere, væsentlige gavegivere eller bidragsydere m.v., heller ikke i form af udlodning af likvidationsprovenuet. 

Stiftere og andre nærtstående kan dog som led i fondens likvidation erhverve fondens aktiver eller dele heraf. Likvidator er ansvarlig for, at al salg af fondens aktiver m.v. sker på markedsmæssige vilkår, således at der ikke sker uretmæssige begunstigelser af tredjemand til skade for fonden.

Efter at likvidators vederlag og uddelinger er godkendt af Erhvervsstyrelsen, og efter at likvidators vederlag og uddelinger er overdraget eller udbetalt, er likvidator ansvarlig for, at der udarbejdes et revideret, endeligt likvidationsregnskab for fonden, jf. erhvervsfondslovens § 114, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Likvidationsregnskabet kan derfor først udarbejdes umiddelbart op til, at likvidator træffer beslutning om endelig likvidation.

Det endelige likvidationsregnskab skal vise, at kreditorerne er betalt, og bør indeholde en bemærkning fra likvidator om, at uddeling har fundet sted. Hvis regnskabet viser, at der er urealiserede aktiver, må det oplyses, hvorledes likvidator har forholdt sig til disse. Det skal endvidere fremgå af det endelige likvidationsregnskab, hvordan fondens midler er uddelt (navne på modtagere kan fremgå af et særskilt bilag til regnskabet).

Det afsluttende likvidationsregnskab skal være revideret af en godkendt revisor.

Likvidationsregnskabet har til formål at sikre, at der ikke opstår huller i en fonds regnskabsaflæggelse, og det skal derfor dække perioden fra fonden sidst har aflagt årsrapport og frem til fondens endelige ophør. 

Et likvidationsregnskab kan efter Erhvervsstyrelsens faste praksis helt undtagelsesvist være 2-3 måneder gammelt på tidspunktet for likvidators beslutning om endelig likvidation.

Likvidationsregnskabet skal således være aktuelt for at være egnet som grundlag for både likvidators beslutning om endelig likvidation og Erhvervsstyrelsens registrering af likvidationens afslutning.

Behandlingen af likvidationsboet afsluttes efter udbetaling af likvidationsprovenuet, og likvidator kan herefter træffe beslutning om fondens endelige likvidation, jf. erhvervsfondslovens § 114, stk. 2. Bobehandlingen må ikke afsluttes før, alle eventuelle tvister om fondens midler er afgjort. Endvidere skal Erhvervsstyrelsen have godkendt likvidators vederlag, samt de påtænkte uddelinger.

Likvidator skal senest 2 uger efter, at likvidationen er afsluttet, anmelde dette i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning på virk.dk, jf. erhvervsfondslovens § 114, stk. 3, 1. pkt.

På anmeldelsen skal der vedlægges

• dokumentation for likvidators beslutning i form af en protokol,
• revideret likvidationsregnskab (eller kombinationsregnskab) og
• dokumentation for likvidationsprovenuets uddeling.

Dokumentationen for, at likvidationsprovenuet er uddelt i overensstemmelse med de formål, som styrelsen har godkendt uddeling til, kan fremgå af selve likvidationsregnskabet, men kan også være et særskilt bilag – f.eks. et kontoudtog. 

Når Erhvervsstyrelsen har behandlet anmeldelsen, slettes fonden af Erhvervsstyrelsens register.

En erhvervsdrivende fond kan besluttes genoptaget, hvis uddeling af likvidationsprovenuet ikke er påbegyndt, jf. erhvervsfondslovens § 119, stk. 1. Det er en betingelse for genoptagelsen, at der udpeges en bestyrelse og en revisor i overensstemmelse med erhvervsfondsloven og vedtægten, og at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand om, at fondens grundkapital er til stede.

Grundkapitalen skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er grundkapitalen herefter mindre end kravet på 300.000 kr., skal grundkapitalen bringes op til mindst dette beløb. 

En erhvervsdrivende fond kan ligeledes genoptages, hvis det under likvidationen viser sig, at de forhold, som har ført til beslutning om likvidationen, ikke længere foreligger. I givet fald skal likvidator beslutte at hæve likvidationen, og at fonden på ny træder i virksomhed.

Beslutningen om genoptagelse skal altid godkendes af Erhvervsstyrelsen, jf. erhvervsfondslovens § 119, stk. 3. Beslutningen om genoptagelse skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter, at beslutningen om genoptagelse er truffet.

Skifteretten kan bestemme, at boet efter en erhvervsdrivende fond, der efter afsluttet likvidation er slettet i Erhvervsstyrelsens it-system, skal reassummeres, hvis der fremkommer yderligere midler til uddeling, jf. erhvervsfondslovens § 121. Skifteretten kan endvidere bestemme, at reassumption skal finde sted, hvis der i øvrigt måtte være forhold, der giver anledning til at reassumere boet efter fonden.

En anmodning om reassumption skal derfor ikke sendes til Erhvervsstyrelsen, men til skifteretten.

Reassumption adskiller sig fra genoptagelse derved, at det ved reassumption alene er boet, som midlertidigt bliver genoptaget. Der er tale om en ad hoc genoptagelse af boet efter fonden alene med det formål at tage stilling til et forhold, der er opstået efter fondens ophør.

Reassumption kan alene blive aktuelt, når der kan påvises en særlig anledning hertil. Det kan være tilfældet, når der efter likvidationens afslutning er fremkommet aktiver, der ikke er indgået i boets behandling eller den afsluttende uddeling af likvidationsprovenuet. En reassumption kan endvidere være påkrævet for at medvirke til at berigtige en formalitet, som er overset under bobehandlingen, f.eks. aflysning af et indfriet pantebrev, eller hvis der ved en fejl ikke er underskrevet en endelig købsaftale om salg af fondens ejendom inden likvidationens afslutning og fondens sletning.

Der gælder ikke i forbindelse med reassumptionen krav om offentliggørelse, proklama e.l.

Den tidligere likvidator forestår bobehandlingen. Kan dette ikke ske, forestår skifteretten eller en likvidator, der er udpeget af skifteretten, bobehandlingen.

Reassumption af bobehandlingen og dens afslutning skal være anmeldt i Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter skifterettens bestemmelse herom.

Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde anmode skifteretten om at tvangsopløse en erhvervsdrivende fond, jf. erhvervsfondslovens § 115. Styrelsen vil som hovedregel først fastsætte en frist, inden for hvilken fonden kan afhjælpe en mangel, og hvis manglen ikke afhjælpes, vil fonden blive oversendt til skifteretten.

Det kan eksempelvis være, hvis fonden trods en rykkerskrivelse ikke har indsendt godkendt årsrapport til styrelsen, eller ikke har tilknyttet en godkendt revisor eller mindst tre bestyrelsesmedlemmer. Styrelsen skal i forbindelse med oversendelsen vurdere, at fonden ikke kan anses som levedygtig, fordi fondens formål ikke længere kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssigt.

For tvangsopløsning gælder bestemmelserne om likvidation i erhvervsfondslovens kapitel 12, dog således at skifteretten eller den, som retten har bemyndiget hertil, træffer afgørelser om fondens forhold, jf. erhvervsfondslovens § 116, stk. 3, 4. pkt.

Reglerne om likvidation af erhvervsdrivende fonde gælder derfor også for tvangsopløsning af erhvervsdrivende fonde, men med den afgørende forskel, at det ikke er Erhvervsstyrelsen, men skifteretten, som træffer afgørelser om fondens forhold.

Dette medfører bl.a., at den person, som skifteretten udpeger til likvidator, skal være uafhængig i forhold til fondens hidtidige ledelse, samt fondens formål og aktiviteter. Den udpegede person kan således eksempelvis ikke være tidligere bestyrelsesmedlem eller direktør i fonden.

Likvidator skal på skifterettens vegne varetage bobehandlingen med henblik på opløsning under respekt af de fondsretlige regler om likvidation.

Når likvidator har afsluttet bobehandlingen, må skifteretten kontrollere, at denne afslutning af bobehandlingen har fundet sted i overensstemmelse med reglerne om likvidation, således at betingelserne for likvidationens afslutning og fondens opløsning er til stede.

Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten dette til Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed, som registrerer fondens opløsning i styrelsens it-system.