Vejledning om Likvidation af erhvervsdrivende fonde

Seneste opdatering 10. april 2024

Denne vejledning beskriver reglerne for likvidation af erhvervsdrivende fonde, og er samtidig tænkt som et praktisk redskab til likvidator.

  • Version 1 

Kapitel
1
Indledning

Reglerne om likvidation fremgår af erhvervsfondslovens §§ 107-123 (kapitel 12).

Udgangspunktet er, at bestyrelsen træffer beslutning om likvidation, og at bestyrelsen alene kan træffe beslutning om at likvidere en solvent erhvervsdrivende fond. Hvis fonden ikke er solvent, kan fonden ikke opløses ved likvidation. Fonden skal derimod opløses efter reglerne for en konkursbehandling. En registrering om likvidation af en insolvent erhvervsdrivende fond vil som følge heraf blive registreringsnægtet. Endvidere gælder, at erhvervsdrivende fonde ikke kan opløses med en betalingserklæring.

Likvidation af en erhvervsdrivende fond medfører, at stifters formål med etableringen af fonden fremadrettet ikke længere kan forfølges, og der stilles derfor også strenge krav til, hvornår likvidation kan tillades.

Før en fond kan likvideres, er det i henhold til Erhvervsstyrelsens og Civilstyrelsens administrative praksis et krav, at fondens formål ikke længere eller kun vanskeligt kan opfyldes. Kravet skal tages for pålydende, og det er således ikke tilstrækkeligt, at fondens bestyrelse vurderer, at det er hensigtsmæssigt at opløse fonden. Det er heller ikke tilstrækkeligt, at bestyrelsen ikke længere ønsker at sidde i fondens bestyrelse.

I langt de fleste tilfælde vil det være fondens økonomi, som er årsag til, at erhvervsdrivende fonde træder i likvidation. Hvis en fonds økonomiske situation er så ringe, at formålet ikke længere eller kun vanskeligt kan opfyldes, vil betingelserne for at træde i likvidation være opfyldt.

Efter Erhvervsstyrelsens praksis kan en fond desuden likvideres, hvis fondens bestyrelse kan godtgøre, at der ikke er nogen indikationer på, at fonden de kommende år vil kunne skaffe fornødne midler til fondens drift, og at fortsat drift af fonden derfor vil betyde, at der på sigt ikke er midler at uddele til fondens formål ved fondens opløsning. Ligeledes vil der kunne meddeles tilladelse til likvidation, hvis bestyrelsen kan dokumentere, at en videreførelse af fondens aktiviteter vil medføre økonomisk tab for fonden til skade for uddelingsformålet.

De strenge krav som stilles i forbindelse med likvidation af erhvervsdrivende fonde skal ses i sammenhæng med stifters vilje og ønske med fonden. Fonde skal som udgangspunkt eksistere tidsubegrænset, og da fonde ved likvidation helt ophører med at eksistere, er en beslutning om, at en fond skal ophøre, som hovedregel den mest indgribende beslutning man som fondsbestyrelse kan træffe.

Inden bestyrelsen beslutter at likvidere fonden, er det derfor også afgørende, at man har gjort sig vidtrækkende og grundige overvejelser om, hvorvidt fondens formål ikke længere eller kun vanskeligt kan efterleves.

Kapitel
2
Beslutning om at træde i likvidation

Det er bestyrelsen, der træffer beslutning om, at en erhvervsdrivende fond skal træde i likvidation under iagttagelse af lovens § 89, stk. 2. Bestyrelsen skal samtidig træffe beslutning om indstilling af en likvidator.

En beslutning om at træde i likvidation kræver således Erhvervsstyrelsens tilladelse. Inden Erhvervsstyrelsen kan meddele tilladelse hertil, skal Civilstyrelsens samtykke indhentes. Det vil sige, at bestyrelsens beslutning om at likvidere fonden skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, som herefter indhenter Civilstyrelsens samtykke, hvis kriterierne for en likvidation er opfyldt.

Hvis fonden i henhold til vedtægten er stiftet for et nærmere angivet tidsrum, kan beslutningen træffes af bestyrelsen alene, og der er således ikke krav om Erhvervsstyrelsens tilladelse og Civilstyrelsens samtykke.

Efter Erhvervsstyrelsens praksis kan der i overensstemmelse med forarbejderne til erhvervsfondsloven meddeles tilladelse til en likvidation til en af en erhvervsdrivende fond, hvis formålet ikke eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt.

Der skal derfor ved en registrering af en likvidation altid indsendes en uddybende redegørelse for baggrunden for bestyrelsens beslutning om at lade fonden træde i likvidation. Det kan eventuelt være hensigtsmæssigt at supplere bestyrelsens redegørelse med en udtalelse fra fondens revisor vedrørende fondens økonomiske situation.

Det bemærkes, at en fond – i følge den almindelige fondsretlige grundsætning – som udgangspunkt skal kunne bestå i en længere årrække. Det er som følge heraf Erhvervsstyrelsens praksis at tillægge det vægt, hvor længe en fond, der anmoder om tilladelse til at blive likvideret, har eksisteret.

Hvis Erhvervsstyrelsen skal tillade en likvidation af en erhvervsdrivende fond, er det som nævnt ovenfor under forudsætning af, at fondens formål ikke længere kan efterleves eller ikke længere er hensigtsmæssigt. Når registreringen af, at en erhvervsdrivende fond er trådt i likvidation, foretages, skal der derfor samtidig indsendes en redegørelse med en begrundelse for, hvorfor fonden ønskes likvideret. Det er ofte hensigtsmæssigt at supplere bestyrelsens redegørelse med en udtalelse fra fondens revisor, hvor den pågældende revisor forholder sig til fondens økonomiske situation.

I perioden fra beslutningen om fondens opløsning og til Erhvervsstyrelsen har udpeget en likvidator, må fondens hidtidige ledelse alene foretage de dispositioner, der er nødvendige, og som kan gennemføres uden skade for fonden, herunder dens formål og interesser, samt fondens kreditorer.

Kapitel
3
Valg af likvidator

Til at foretage likvidationen udpeger Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra bestyrelsen en eller flere likvidatorer, der træder i ledelsens sted. Fondens hidtidige ledelse ophører således med at fungere efter likvidators udpegning. 

Likvidator skal være en myndig, fysisk person, der ikke er under værgemål. Likvidator må ikke have været medlem af fondens bestyrelse eller direktion og skal være uafhængig i forhold til fondens formål og aktiviteter. 

Endvidere gælder, at likvidator skal have kendskab til den pågældende erhvervsdrivende fonds virksomhed eller have et tilstrækkeligt kendskab til fondsretlige forhold, som gør vedkommende i stand til at løfte opgaven i forhold til dennes art og omfang. 

Erhvervsstyrelsen er ikke forpligtet til at følge bestyrelsens indstilling. Hvis særlige omstændigheder taler herfor, kan Erhvervsstyrelsen således afvise at udpege den likvidator, som bestyrelsen har indstillet, og i stedet anmode eksempelvis Advokatsamfundet om at indstille en likvidator. 

Likvidator udpeges indtil videre. Erhvervsstyrelsen kan til enhver tid afsætte likvidator og udpege en ny likvidator.

Kapitel
4
Registrering

Senest to uger efter at beslutningen om at træde i likvidation er godkendt af bestyrelsen, skal beslutningen registreres i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning under ”Starte likvidation”. Likvidator skal indstilles til Erhvervsstyrelsen samtidig med registrering af beslutningen om likvidation.

Likvidationen kan påbegyndes, når Erhvervsstyrelsen har tilladt, at fonden er trådt i likvidation, og likvidator er registreret.

Fonden skal optage tilføjelsen »i likvidation« i sit navn. Under likvidationen kan der ikke træffes beslutning om ændring af registrerede forhold bortset fra ændring af likvidator, ændring af revisor, kapitalforhøjelser, ændring af hjemstedsadresse til likvidators adresse, genoptagelse og fusion.

Kapitel
5
Likvidators opgaver og redegørelse

Det er likvidators opgave at sikre den erhvervsdrivende fonds anliggender under likvidationen og sørge for at realisere fondens aktiver med henblik på fondens opløsning, at opgøre og afvikle dens forpligtelser og derigennem at omsætte fondens driftsmidler og øvrige aktiver til en kontantformue, der under iagttagelse af erhvervsfondslovens forskrifter og fondens vedtægt kan uddeles til de formål, der skal begunstiges ved fondens opløsning. Fondens virksomhed kan af likvidator udelukkende fortsættes i den udstrækning, som er nødvendig for en rimelig afvikling af fonden.

Likvidator skal afgive en redegørelse for de vigtigste årsager til fondens likvidation, herunder foretage en undersøgelse af, om der er grund til at påbegynde undersøgelse med henblik på strafforfølgelse af fondens ledelse. Der stilles ingen særlige formkrav til likvidators redegørelse, men den skal være skriftlig, og den skal indsendes til Erhvervsstyrelsen snarest muligt efter likvidators udpegning. Likvidator kan således ikke vente med at indsende sin redegørelse til 3-måneders perioden i § 110, stk. 1, er udløbet.

Likvidators redegørelse kan indsendes via Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning under ”Henvendelse til fondsmyndigheden” og vælge emnet ”Redegørelse fra likvidator efter § 112, stk. 3”.

Kapitel
6
Opfordring til kreditorerne

Ved registrering af bestyrelsens beslutning om at træde i likvidation offentliggøres en meddelelse i Erhvervsstyrelsens it-system til fondens kreditorer om, at de inden for 3 måneder skal anmelde deres krav til likvidator. Likvidator skal samtidig sikre, at alle fondens kendte kreditorer får meddelelse om beslutningen om at træde i likvidation. Boet kan tidligst optages til slutning, når 3-måneders fristen er udløbet. 

Kan likvidator ikke anerkende en fordring som anmeldt, skal kreditor gives underretning herom. Kreditor skal underrettes om, at spørgsmålet skal indbringes for skifteretten på fondens hjemsted senest 4 uger efter underretningens afsendelse, hvis kreditor ikke er enig med likvidator heri.

Det er en forudsætning for likvidators afvisning af et krav, at afvisningen er begrundet, idet kreditor ellers ikke har mulighed for at bedømme, om der er rimelighed i at søge likvidators afgørelse anfægtet.

Det skal bemærkes, at opfordringen til kreditorerne i Erhvervsstyrelsens it-system ikke har præklusiv karakter. Fordringer, der anmeldes (og godkendes) efter, at boet er optaget til slutning, har således krav på dækning ved de eventuelt overskydende midler, der endnu ikke er uddelt i henhold til fondens vedtægt.

Det skal endvidere bemærkes, at 3-måneders fristen ikke har konsekvenser i forhold til anlæggelse af erstatningskrav.

Kapitel
7
Aflæggelse af årsrapport under likvidation

En erhvervsdrivende fond under likvidation skal årligt aflægge et årsregnskab i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler. Likvidator har ansvaret for, at der udarbejdes og indsendes et revideret årsregnskab for fonden for alle afsluttede regnskabsår, som der ikke allerede er indsendt årsregnskab for, jf. årsregnskabslovens § 139. 

Erhvervsdrivende fonde, som er i likvidation, skal således fortsætte med at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen, indtil likvidationen er afsluttet.

Der stilles ikke særlige krav til valg af revisor i fonde i likvidation. Den hidtidige revisor fortsætter som udgangspunkt som revisor efter beslutningen om, at fonden skal træde i likvidation, medmindre bestyrelsen eller likvidator træffer en anden beslutning.

I forbindelse med afslutningen af likvidationen er det muligt at kombinere selskabets årsrapport for det løbende regnskabsår med det afsluttende likvidationsregnskab, hvorefter dette kombinationsregnskab for eksempel kan omfatte 18 måneder. Det er en betingelse for at anvende denne mulighed, at det kombinerede regnskab er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten.

Kapitel
8
Likvidators vederlag og uddeling af fondens midler

Likvidators vederlag skal fastsættes under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og de under de givne omstændigheder opnåede resultater, og skal godkendes af Erhvervsstyrelsen. Likvidator skal derfor redegøre for arten og omfanget af det udførte arbejde og den medgåede tid. 

Udregningen af likvidators vederlag kan som udgangspunkt ikke udelukkende basere sig på rene timetakster, bl.a. fordi der er forskel på likvidationssager i relation til type og sværhedsgrad. Vederlaget må således ikke udelukkende fastsættes ud fra timeforbruget, multipliceret med en for likvidator (ofte advokat) gældende timetakst. Ved en beregning ud fra rene timetakster vil det ofte blive arbejdets kvantitet og ikke kvalitet, der vil være afgørende, hvilket ikke er i fondens interesse og derfor ikke vil blive accepteret af Erhvervsstyrelsen.

Fastsættelse af likvidators vederlag må forventes at skulle fastlægges ud fra en række parametre, herunder bl.a. sagens værdi eller betydning for fonden, herunder det opnåede resultat, hvervets art og arbejdets omfang, arbejdets intensitet og kompleksitet, samt det med arbejdet forbundne ansvar for likvidator.

Desuden må likvidators vederlag i sidste ende underlægges en samlet vurdering, hvor det eventuelt vil kunne nedsættes, hvis det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at likvidationens omfang og karakter ikke kan bære et samlet vederlag af den af likvidator forslåede størrelse.

Det er Erhvervsstyrelsens erfaring, at likvidators vederlag typisk er af begrænset omfang.

Som det fremgår af ovennævnte, skal Erhvervsstyrelsen alene godkende likvidators vederlag.  Styrelsen skal således eksempelvis ikke godkende honorar til revisor for dennes arbejde under likvidationen.

Bestyrelsen kan, i forbindelse med beslutningen om at træde i likvidation, give udtryk for, hvad fondens likvidationsprovenu skal anvendes til. Det er dog i sidste ende likvidator, som beslutter og er ansvarlig for uddelingen af likvidationsprovenuet, der samtidig skal godkendes hos Erhvervsstyrelsen.

Før uddeling af likvidationsprovenuet kan finde sted, skal 3-måneders fristen for kreditorernes anmeldelse af krav være udløbet, og gælden til kendte kreditorer skal være betalt. Uddelingen af fondens midler skal endvidere være godkendt af Erhvervsstyrelsen. Uddelingen af fondens likvidationsprovenu kan ske før eller efter selve afslutningen af bobehandlingen, forudsat at kravene er opfyldt. Der skal dog under alle omstændigheder indsendes dokumentation til Erhvervsstyrelsen for, at likvidationsprovenuet er udbetalt. Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at uddeling af fondens midler eller aktiver på ingen måde kan gå tilbage til stiftere, væsentlige gavegivere eller bidragsydere m.v., heller ikke i form af udlodning af likvidationsprovenuet.

Stiftere og andre nærtstående kan dog som led i fondens likvidation erhverve fondens aktiver eller dele heraf. Likvidator er ansvarlig for, at al salg af fondens aktiver m.v. sker på markedsmæssige vilkår, således at der ikke sker uretmæssige begunstigelser af tredjemand til skade for fonden.

Kapitel
9
Afsluttende likvidationsregnskab og registrering af likvidationens afslutning

Behandlingen af likvidationsboet afsluttes efter udbetaling af likvidationsprovenuet, og likvidator kan herefter træffe beslutning om fondens endelige likvidation. Bobehandlingen må ikke afsluttes før, alle eventuelle tvister om fondens midler er afgjort. Endvidere skal Erhvervsstyrelsen have godkendt likvidators vederlag, samt de påtænkte uddelinger.

Likvidator er efterfølgende ansvarlig for, at der udarbejdes et revideret, endeligt likvidationsregnskab for fonden. Det afsluttende likvidationsregnskab skal vise, at kreditorerne er betalt, og bør indeholde en bemærkning fra likvidator om, at uddeling har fundet sted, herunder hvordan midlerne er uddelt (navne på modtagere kan fremgå af et særskilt bilag til regnskabet). Det afsluttende likvidationsregnskab skal være revideret af en godkendt revisor. 

Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at der bør vedlægges dokumentation for, at likvidationsprovenuet er uddelt i overensstemmelse med de formål, som styrelsen har godkendt uddeling til. Hvis en sådan dokumentation ikke er vedlagt, kan styrelsen anmode herom.

Likvidator skal senest 2 uger efter, at likvidationen er afsluttet, registrere, at fonden skal slettes fra Erhvervsstyrelsens register over erhvervsdrivende fonde. Herefter slettes fonden af Erhvervsstyrelsens register.

Kapitel
10
Genoptagelse af likvidationsbehandlingen efter, at likvidationen er afsluttet

En erhvervsdrivende fond kan besluttes genoptaget, hvis uddeling af likvidationsprovenuet ikke er påbegyndt. Det er en betingelse for genoptagelsen, at der udpeges en bestyrelse og en revisor i overensstemmelse med erhvervsfondsloven og vedtægten, og at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand om, at fondens grundkapital er til stede.

Grundkapitalen skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er grundkapitalen herefter mindre end kravet på 300.000 kr., skal grundkapitalen bringes op til mindst dette beløb. 

En erhvervsdrivende fond kan ligeledes genoptages, hvis det under likvidationen viser sig, at de forhold, som har ført til beslutning om likvidationen, ikke længere foreligger. I givet fald skal likvidator beslutte at hæve likvidationen, og at fonden på ny træder i virksomhed.

Beslutningen om genoptagelse skal altid godkendes af Erhvervsstyrelsen. Beslutningen om genoptagelse skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter, at beslutningen om genoptagelse er truffet.