Vejledning om Generationsskifte til en medarbejderejevirksomhed

Den 1. januar 2026 trådte nye regler i kraft, som gør det muligt for en virksomhedsejer at overdrage sin virksomhed til medarbejderne via en medarbejderejet virksomhed med skattemæssig succession. Formålet med reglerne er at gøre det lettere for medarbejdere at finansiere et generationsskifte af den virksomhed, de er ansatte i, og derigennem potentielt øge antallet af medarbejderejede virksomheder. Reglerne udvider desuden en virksomhedsejers mulighed for at kunne generationsskifte sin virksomhed uden at blive beskattet af en eventuel gevinst.

De nye regler indebærer, at en virksomhedsejer kan overdrage kapitalandele i et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S) til enten et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.), som er stiftet og ejet af medarbejderne. Overdragelsen kan ske med skattemæssig succession, det vil sige at virksomhedsejeren ikke bliver beskattet af en eventuel gevinst på kapitalandelene. Dette svarer skattemæssigt til, hvad der gælder ved overdragelse af en virksomhed til familie, nærtstående medarbejdere eller en erhvervsdrivende fond.

Reglerne om generationsskifte til en medarbejderejevirksomhed med skattemæssig succession findes hovedsageligt i erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c og aktieavancebeskatningslovens §§ 35 G-35 K.

Reglerne for generationsskifte til en medarbejderejevirksomhed med skattemæssig succession bygger på et grundlæggende princip om, at der skal være tale om en generel medarbejderordning. Det indebærer, at det er den brede medarbejderkreds, der skal have mulighed for at blive medejere ved at indtræde som deltager i en medarbejderejevirksomhed.

Med de nye regler er der indført to nye begreber i erhvervsvirksomhedsloven: deltagerselskab og medarbejderejevirksomhed.

Et deltagerselskab er det aktieselskab (A/S) eller det anpartsselskab (ApS), hvori deltagerne i medarbejderejevirksomheden er ansat, eller som ejer en dattervirksom-hed, som deltagerne i medarbejderejevirksomheden er ansat i, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, nr. 1. En dattervirksomhed er en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af et moderselskab, jf. selskabslovens § 5, nr. 3.

Deltagerselskabet er med andre ord altid det selskab, hvis kapitalandele overdrages til medarbejderejevirksomheden og vil altid være et ApS eller A/S. Det er ikke en betingelse, at medarbejderne er ansat i deltagerselskabet. De kan være ansatte enten delvist eller udelukkende i underliggende dattervirksomheder. Dattervirksomhederne kan være andre virksomhedsformer end et ApS eller et A/S, fx et interessentskab (I/S).

Det kan derfor godt være et holdingselskab, der overdrages til en medarbejdere-jevirksomhed, så længe holdingselskabet er et ApS eller et A/S, som direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over den virksomhed, hvor medarbejderne er ansatte i.

En medarbejderejevirksomhed er enten et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.), som medarbejderne ejer mere end en tredjedel af et deltagerselskab igennem, jf. erhvervsvirksomheds-lovens § 4 a, nr. 4. Medarbejderejevirksomheden skal have som sit formål helt eller delvis at eje deltagerselskabet og de eventuelle dattervirksomheder, som deltagerne i medarbejderejevirksomheden er ansat i.

Det er med andre ord medarbejderejevirksomheden, som efter overdragelsen ejer kapitalandelene i deltagerselskabet. Medarbejderejevirksomheden er altid ejet af medarbejdere, der opfylder medarbejderbegrebet, jf. kap. 1.2.

Afgrænsningen af medarbejderbegrebet har betydning for, hvem virksomhedseje-ren skal fremsætte tilbuddet til, og hvem der har ret til at indtræde som deltager i medarbejderejevirksomheden enten i forbindelse med overdragelsen eller løbende.

Medarbejderbegrebet er defineret i erhvervsvirksomhedslovens § 19 o, stk. 2.

Medarbejdere defineres som enhver person, som deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder har indbetalt ATP-bidrag for i mindst tre sammenhængende måneder. Det vil sige lønmodtagere, der er fyldt 16 år, og som er beskæftiget her i landet, eller som udsendes til et andet land for en dansk virksomhed, samt personer, der er opsagt og oppebærer løn i en opsigelsesperiode.

Hvornår en virksomhed skal indbetale til ATP, afhænger af, hvor mange timer medarbejderen arbejder. Der skal indbetales ATP, hvis medarbejderen arbejder mere end 9 timer om ugen (for ugelønnede), 18 timer over en 14-dages periode (for 14-dageslønnede) og 39 timer over en måned (for månedslønnede), jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023.

Udenlandske medarbejdere er desuden som udgangspunkt omfattet, medmindre de er undtaget kravet om at betale til ATP.  

Medarbejderbegrebet omfatter ikke personer, som er B-indkomstbeskattede. B-indkomst er indkomst, der er optjent uden for ansættelsesforhold, og hvor der ikke er trukket skat og am-bidrag. Det kan fx være betaling for ydelser fra selvstændige erhvervsdrivende og ved betaling af honorarer. Det vil ofte være relateret til personer, som har en mere kortvarig berøringsflade med en virksomhed, fx fordi de hyres til at løse en afgrænset opgave for en kortere periode som et led i deres selvstændige erhvervsdrift.

Uanset at ovenstående kriterier er opfyldt, vil en medarbejder ikke være omfattet af medarbejderbegrebet, hvis vedkommende samtidig ejer 5 %. eller mere af kapitalandelen eller stemmerettighederne i deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 19 o, stk. 3.

At en medarbejder falder uden for medarbejderbegrebet, betyder både, at virksomhedsejeren ikke skal fremsende tilbuddet til den eller de pågældende medarbejdere, men også at den eller de pågældende medarbejdere ikke må indtræde i medarbejderejevirksomheden. En medarbejder vil dog kunne indtræde i medarbejderejevirksomheden senere hen, hvis betingelserne opfyldes, fx fordi kapitalandele afhændes, eller fordi vedkommende opnår ansættelse i mere end tre måneder. 

Virksomhedsoverdrageren kan også være omfattet af medarbejderbegrebet, hvis vedkommende er ansat i deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder og efter afhændelsen af kapitalandele til deltagerselskabet ikke fortsat ejer 5 % eller mere af hverken deltagerselskabet eller dattervirksomhederne. 

Samlet er der altså tale om et bredt medarbejderbegreb, som kan omfatte både deltidsansatte, fuldtidsansatte, ansatte på tidsbegrænsede kontrakter, medarbejdere med stillinger i den øverste ledelse, fx direktører, samt virksomhedsoverdrageren. 

Tilbuddet til medarbejderne skal gå på, at en medarbejderejevirksomhed, som er stiftet af medarbejderne, helt eller delvis kan erhverve kapitalandele i deltagerselskabet. Tilbuddet skal sendes til alle medarbejdere i deltagerselskabet og dets dattervirksomheder, som opfylder medarbejderbegrebet. 

Som nævnt i kap. 1.2 skal en medarbejder have været ansat i mindst tre sammen-hængende måneder i deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder for at være omfattet af medarbejderbegrebet. Virksomhedsejeren bør derfor være opmærksom på, om der er medarbejdere, som ikke opfylder kravet om minimum tre måneders ansættelse på tidspunktet for tilbuddets fremsættelse, men som forventes at opfylde kriteriet på tidspunktet, hvor medarbejderejevirksomheden stiftes, og på tidspunktet, hvor kapitalandelene i deltagerselskabet overdrages. Det skyldes, at der på de to tidspunkter gælder et tilslutningskrav, jf. kap. 3, som beregnes ud fra alle de medarbejdere, som er omfattet af medarbejderbegrebet på de to tidspunkter. 

Det er en betingelse, at tilbuddet indebærer, at der overdrages mere end en tredjedel af deltagerselskabet (kap. 2.2), at tilbuddet er ledsaget af en vurderingsberetning (kap. 2.3), og at medarbejderne gives en frist til at vurdere tilbuddet (kap. 2.4). I nogle tilfælde skal lønmodtagerorganisationer desuden orienteres om det fremsatte tilbud (kap. 2.5). 

Der skal overdrages mere end en tredjedel, det vil sige mindst 33,4 %. af kapitalandele-ne og stemmerettighederne i deltagerselskabet, for at reglerne om skattemæssig succession finder anvendelse, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 19 m, stk. 1.

Vilkåret om overdragelse af mere end en tredjedel af kapitalandelene og stemmerettighederne kan opfyldes ved, at der overdrages fra mere end én virksomhedsejer. Er der således to virksomhedsejere, kan de vælge hver især at overdrage fx 20 %. af kapitalandelene og stemmerettighederne.

Det er desuden muligt at lave en trinvis overdragelse af deltagerselskabet, så længe kravet om overdragelse af mere end en tredjedel opfyldes ved første overdragelse. En virksomhedsejer kan dermed vælge at overdrage mere end én tredjedel af virksomheden i år 1, for derefter at overdrages resten af virksomheden løbende over en årrække.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kapitalandelene i deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, hvori der er ansat deltagere, ikke kan opdeles i kapitalklasser, med henblik på at begrænse medarbejderejevirksomhedens stemmerettigheder eller økonomiske rettigheder, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 19 m, stk. 2. 

Tilbuddet om hel eller delvis overdragelse af deltagerselskabet til medarbejderne skal være ledsaget af en vurderingsberetning, der indeholder en erklæring om, at deltagerselskabet mindst har en værdi, der svarer til overdragelsessummen, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 19 l, stk. 2.

Vurderingsberetningen må ikke være udarbejdet mere end 4 uger før tilbuddets fremsættelse.

Vurderingsberetningen skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne om vurderingsberetninger, der gælder ved indskud i andre værdier end kontanter, jf. selskabslovens § 36, stk. 1, og § 37. Det indebærer, at vurderingsberetningen skal indeholde en beskrivelse af hvert indskud, oplysninger om fremgangsmåden ved vurderingen, angivelse af det vederlag, som er fastsat for overtagelsen, og erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Det indebærer også, at det alene er uvildige, sagkyndige vurderingsmænd, som kan udarbejde vurderingsberetningen. 

Tilbuddet til medarbejderne skal være ledsaget af en frist, som ikke må være på under 10 uger, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 19 l, stk. 1. 

Ved beregning af fristen ses bort fra juli måned. Hvis fristen efter en almindelig beregning ville udløbe i juli måned, forlænges fristen med det pågældende antal julidage ind i august måned. Hvis fristen løber på begge sider af juli måned, forlænges fristen blot med hele juli måned, hvilket svarer til 31 dage. Fremsættes tilbuddet i juli måned, beregnes fristen, som om tilbuddet var fremsat den 1. august.

Er deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder omfattet af en overenskomst, skal lønmodtagerorganisationerne for hvert overenskomstområde orienteres om det fremsatte tilbud senest 14 dage efter tilbuddets fremsættelse. Ved beregning af fristen ses bort fra juli måned. 

Er deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder omfattet af flere overenskomster på samme overenskomstområde, skal den mest repræsentative lønmodtager-organisation på nationalt plan orienteres, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 19 l, stk. 3. 

Det er det centrale ledelsesorgan i deltagerselskabet, som skal påse, at der sker behørig orientering. Virksomhedsejeren bør derfor påse, at det centrale ledelses-organ bliver orienteret om tilbuddet tids nok til, at det centrale ledelsesorgan kan opfylde sine forpligtelser i henhold til loven.

Det centrale ledelsesorgan er bestyrelsen, hvis deltagerselskabet er organiseret med en bestyrelse og en direktion. Er deltagerselskabet organiseret med en direktion og et tilsynsråd eller kun med en direktion, er direktionen det centrale ledelsesorgan.

Der vil alene være tale om en orientering, som har til formål at give lønmodtager-organisationerne mulighed for at række ud til medarbejderne for at drøfte, om transaktionen fx indebærer utilsigtede konsekvenser for medarbejdernes lønmodtagerstatus. Det vil derimod ikke være en forudsætning, at lønmodtagerorganisationen godkender hverken den forestående transaktion eller udkastet til overdragelsesaftale eller vedtægt. 

Orienterer det centrale ledelsesorgan ikke lønmodtagerorganisationen, vil det kunne medføre bødestraf, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 23, stk. 1. 

Der gælder regler for, hvor mange medarbejdere der skal tilslutte sig tilbuddet fra virksomhedsejeren (kap. 3.1), samt hvordan medarbejderejevirksomheden skal etableres (kap. 3.2) og organiseres i forhold til ledelse (kap. 3.3) og overskudsdeling (kap. 3.4). 

Mere end halvdelen af alle medarbejdere i deltagerselskabet og dets dattervirksomheder skal tilslutte sig tilbuddet, dog mindst fem medarbejdere, jf. erhvervs-virksomhedslovens § 19 l, stk. 4.

Alle medarbejdere i deltagerselskabet og dets dattervirksomheder, som opfylder medarbejderbegrebet, jf. kap. 1.2, medregnes.

Medarbejderejevirksomheden kan stiftes, når tilstrækkeligt mange medarbejdere har accepteret tilbuddet, jf. kap. 3.1. 

En medarbejderejevirksomhed skal altid stiftes som enten et A.M.B.A. eller et F.M.B.A. Det er valgfrit, om det stiftes som det ene eller det andet.

Medarbejderejevirksomheden skal have til formål helt eller delvis at eje deltagerselskabet og de eventuelle dattervirksomheder, som deltagerne er ansat i. Formålet skal fremgå af medarbejderejevirksomhedens vedtægter.

Medarbejderejevirksomheden må gerne have andre formål. Der er fx ikke noget til hinder for, at medarbejderejevirksomheden har til formål at eje kapitalandele i andre virksomheder eller har formål af almennyttig karakter. 

Deltagerkredsen i medarbejderejevirksomheden må alene bestå af medarbejdere, der opfylder medarbejderbegrebet (kap. 1.2).

Retten til at indtræde som deltager i medarbejderejevirksomheden skal desuden gælde generelt for alle medarbejdere. Det betyder, at eventuelle vilkår, der knytter sig til en medarbejders indtræden, alene må være baseret på objektive kriterier. Det kan fx være kriterier om, at alle deltagere skal indbetale et indskud, eller at man skal være ansat til et vis antal timer per uge. 

Det kan også være kriterier om, at alle medarbejdere skal have arbejdet i et minimum af antal måneder. Dog kan karensperioden ikke sættes under tre måneder, jf. kap. 1.2, og ikke længere end 12 måneders ansættelse jf. erhvervsvirksomhedsvirksomhedslovens § 19 n, stk. 1. 

For at sikre at det kun er medarbejdere, der er deltagere i medarbejderejevirksomheden, skal der i vedtægten desuden optages bestemmelser om udtræden. Vedtægtsbestemmelsen skal udformes således, at det sikres, at en deltager udtræder ved ophør af ansættelsen, pension eller dødsfald, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 19 n, stk. 2.

En medarbejderejevirksomhed kan ikke have investerende deltagere, da investerende deltagere ikke er medarbejdere, men alene bidrager med kapitalindskud. 

Det skal fremgå af medarbejderejevirksomhedens vedtægter, hvordan overskuddet fordeles blandt deltagerne, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 19 p.

Overskuddet skal fordeles ligeligt blandt deltagerne eller ud fra en af følgende objektive kriterier: ansættelsesperiode, arbejdstid eller løn. Derudover er der mulighed for i visse tilfælde at lave en forlods uddeling til nogle af deltagerne, jf. kap. 3.5.

Der kan ikke gyldigt fastsættes andre fordelingskriterier. Der kan ske fordeling ud fra mere end ét af de oplistede kriterier. Fx kan både ansættelsesperioden og arbejdstiden indgå med hver deres vægtning i forhold til en fordeling af overskuddet.

Kriterierne for fordeling af overskud omhandler kun overskud, som fordeles blandt deltagerne. Overskud, som deltagerne beslutter, skal forblive i virksomheden, og overskud, der i henhold til vedtægterne skal tilskrives en bunden reserve eller som deltagerne beslutter skal udbetales til fx støtte af almennyttige formål, er ikke omfattet.

Har deltagerne betalt et indskud i medarbejderejevirksomheden, kan de dog uanset ovennævnte modtage en sædvanlig forretning af indskuddet. Efter administrativ praksis er normal forrentning ikke højere end diskontoen med et tillæg af ét procentpoint.  

Muligheder for at lave en forlods fordeling af overskuddet

Det kan i vedtægterne fastsættes, at hele eller dele af overskuddet forlods skal udbetales til deltagere, som i et eller flere år enten ikke har fået noget overskud udbetalt eller har fået en reduceret del af overskuddet, fordi overskuddet i stedet er gået til at afbetale på købesummen til den tidligere ejer og/eller er gået til at afdrage på saldoen for overdragerskat (kap. 4.2). 

Formålet er i videst mulig udstrækning at stille deltagere på samme måde, som hvis der ikke havde været en gæld til virksomhedsejeren eller Skatteforvaltningen. Det vil derfor skulle beregnes, hvordan den enkelte deltager ville have været stillet, og beregningen vil skulle inddrage eventuelle fordelingskriterier, som er fastsat i vedtægten. I praksis vil det kunne foregå ved, at der reserveres et beløb på de enkelte deltageres kapitalkonto, som angiver, hvad deltageren har til gode af overskud. Der kan kun uddeles forlods udbytte, indtil det beløb, som deltagerne har til gode, er blevet udlignet. 

Muligheden for forlods fordeling af overskud omhandler kun overskud, som fordeles blandt deltagerne. Overskud, som deltagerne beslutter, skal forblive i virksomheden, samt overskud, der i henhold til vedtægterne skal tilskrives en bunden reserve eller som deltagerne beslutter skal gå til støtte af fx almennyttige formål, er ikke omfattet af den forlods fordeling af overskuddet. 

En medarbejderejevirksomhed skal være organiseret med en bestyrelse med mindst tre personer, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 19 q. 

Bestyrelsen skal være uafhængig af tidligere og nuværende ejere af deltagerselskabet og dets dattervirksomheder. 

Det indebærer, at flertallet af bestyrelsen ikke må udgøres af personer, der ejer eller har ejet 5 % eller mere af deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, eller af personer, der er disses nærtstående. Nærtstående udgøres af ægtefæller, faste samlevere eller personer, der er tilknyttet ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinje så nært som søskende. 

Kravet om uafhængighed gælder også i tilfælde, hvor der er flere virksomheds-overdragere. I sådanne tilfælde må virksomhedsoverdragerne og deres nærtstående hverken tilsammen eller hver for sig udgøre flertallet af bestyrelsen. 

I dette kapitel gennemgås de skatteretlige regler, der er knyttet til reglerne om generationsskifte til medarbejdereje med skattemæssig succession. Reglerne herom findes hovedsageligt i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 G-35 K.

En fysisk person kan overdrage aktier eller anparter til en medarbejderejevirksomhed uden at blive beskattet af en eventuel gevinst. Dog vil personen blive beskattet af en eventuel negativ anskaffelsessum på kapitalandelene. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 35 H. Det er en betingelse, at overdragelsen sker til en medarbejderejevirksomhed, der opfylder betingelserne i erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, nr. 4, og kapitel 5 c (§§ 19 k-19 q).

Overdragelse med skattemæssig succession indebærer, at medarbejderejevirksomheden overtager virksomhedsejerens skattebetaling af en gevinst på de aktier eller anparter, der overdrages. Den skat, som medarbejderejevirksomheden overtager betalingen af, betegnes overdragerskat.

Pengetankreglen

Reglerne om overdragelse til en medarbejderejevirksomhed med skattemæssig succession kan ikke anvendes, hvis deltagerselskabets hovedaktivitet er passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. § 35 G, stk. 1.

Parternes – det vil sige virksomhedsoverdragerens og medarbejderejevirksomhedens – beslutning om, at man ønsker at anvende reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 G-35 K, skal meddeles Skatteforvaltningen inden for fristen for rettidig indgivelse af overdragerens oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. aktieavancebeskatningslovens § 35 G, stk. 2. 

Meddelelsen skal være vedlagt en oversigt over de aktier eller anparter, der overdrages til medarbejderejevirksomheden, samt en opgørelse over saldoen for overdragerskatten (se kap. 4.3), jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 35 G-35 I.

Overdragerskat er skatten af en eventuel gevinst på de kapitalandele i deltagerselskabet, som virksomhedsejeren overdrager til medarbejderejevirksomheden og som overtages af medarbejderejevirksomheden, når overdragelsen gennemføres med skattemæssig succession.

Overdragerskatten beregnes med skattesatsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1 (22 % i 2026), af virksomhedsejerens gevinst ved overdragelsen af kapitalandelene i deltagerselskabet til medarbejderejevirksomheden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 35 I, stk. 2. 

Ved beregningen af overdragerskatten anvendes virksomhedsejerens anskaffelsessum på kapitalandelene som anskaffelsessum, dog mindst 0 kr. Som kapitalandelenes afståelsessum anvendes handelsværdien på overdragelsestidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 35 I, stk. 2. 

Medarbejderejevirksomheden skal i visse tilfælde afdrage på overdragerskatten (kap. 4.4 og 4.5). 

Medarbejderejevirksomheden skal afdrage på saldoen for overdragerskat, hvis der udbetales udbytte fra deltagerselskabet, som overstiger 8 % af virksomhedsejerens afståelsessum. Afståelsessummen opgøres som kapitalandelens handelsværdi og dermed som den handelsværdi deltagerselskabet havde på overdragelsestidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 35 I, stk. 5, jf. § 35 I, stk. 2. 

Det beløb, der skal afdrages, beregnes som skattesatsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1 (22 % i 2026), af den del af udbyttet, der overstiger 8 % af handels-værdien på overdragelsestidspunktet.

Afstår medarbejderejevirksomheden kapitalandele i deltagerselskabet, kan det betyde, at der skal betales afdrag på den udskudte overdragerskat, som medarbejderejevirksomheden har overtaget. Afdrag opgøres som en eventuel gevinst ved afståelsen ganget med den almindelige selskabsskattesats.

Ved afståelsen foretages en opgørelse af gevinst og tab pr. afstået kapitalandel. Opgørelsen beregnes på baggrund af kapitalandelens anskaffelsessum og afståelsessum. Anskaffelsessummen er den anskaffelsessum, der er anvendt ved opgørelse af overdragerskatten. Til afståelsessummen skal der tillægges modtagne udbytter af de pågældende kapitalandele, som medarbejderejevirksomheden i ejertiden har været fritaget for at medregne ved beregningen af afdrag på overdragerskatten, jf. aktieavancebeskatningslovens § 35 I, stk. 3. 

Hvis medarbejderejevirksomheden ikke løbende opfylder betingelserne i erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c, anses kapitalandelene for afstået, hvilket udløser krav om, at medarbejderejevirksomheden betaler et afdrag på overdragerskatten, hvor der kan beregnes en gevinst på afståelsestidspunktet. Det har med andre ord ikke betydning for virksomhedsoverdragerens skattefrie overdragelse, at medarbejderejevirksomheden ikke løbende opfylder betingelserne, men alene betydning for, på hvilket tidspunkt medarbejderejevirksomheden bliver pålagt at betale af på den (resterende) overdragerskat. 

Er betingelsen om, at deltagerselskabet ikke må være en pengetank (kap. 4.1.) ikke opfyldt i 5 år regnet fra overdragelsesdatoen, anses kapitalandelene for at være afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor betingelsen ikke længere er opfyldt. Vurderingen opgøres ved udgangen af hvert indkomstår i perioden på 5 år, jf. § 35 J, stk. 1. 

Hvis betingelsen i erhvervsvirksomhedslovens § 19 m om, at medarbejderejevirksomheden skal eje mere end en tredjedel af deltagerselskabet, ikke er opfyldt ved udgangen af indkomståret af to på hinanden følgende indkomstår, anses kapitalandelene også for at være afstået ved udgangen af det første indkomstår, hvor betingelsen ikke var opfyldt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 35 J, stk. 2.

Virksomhedsoverdrageren kan vælge at overdrage kapitalandelene i deltagerselskabet til medarbejderejevirksomheden til en pris under handelsværdien. Der vil i sådanne tilfælde være et gaveelement ved overdragelsen. Medarbejderejevirksomheden bliver ikke beskattet af gaven, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 5. 

Deltagerne i medarbejderejevirksomheden bliver som udgangspunkt heller ikke beskattet af den fordel, som de opnår ved overdragelsen af kapitalandelene i deltagerselskabet til underpris til medarbejderejevirksomheden. 

Gavebeskatning kan dog komme på tale, hvis overdragelsen er målrettet konkrete personer og ikke en bred medarbejderkreds. Der vil være tale om en konkret vurdering af samtlige foreliggende omstændigheder, navnlig vedtægternes udformning og relationen mellem overdrageren og deltagerne i medarbejderejevirksomheden. 

Beskatningen vil være forbeholdt de tilfælde, hvor der er tale om en tilsigtet begunstigelse af en konkret og begrænset kreds af familiemedlemmer, nære medarbejdere eller lignende, især hvor overdragelsen til en medarbejderejevirksomhed må anses for valgt for at undgå de gældende regler om beskatning ved direkte overdragelse med succession til den pågældende personkreds.