Vejledning om Aflæggelse af halvårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven

Erhvervsstyrelsen ønsker med dette orienteringsbrev at henlede virksomhedernes opmærksomhed på nedenstående forhold, som styrelsen har konstateret i forbindelse med regnskabskontrollen:

1. Ledelsesberetningen skal omtale hele halvårsperioden
2. Regulering af aktiver og forpligtelser målt til dagsværdier og udførelse af værdiforringelsestests til brug for halvårsrapporten
3. Tidligste anvendelsestidspunkt for ændringer til IFRS 3 om virksomhedssammenslutninger

Delårsrapporter skal beskrive den økonomiske udvikling år-til-dato. Delårsrapporter er en opdatering af udviklingen siden den seneste årsrapport – ikke siden den seneste delårsrapport. Dette betyder blandt andet, at ledelsesberetningen skal omtale hele halvårsperioden.

Dette gælder uanset, om virksomheden har udsendt en frivillig rapport for 1. kvartal. Oplysninger om begivenheder i 1. kvartal skal således gentages i halvårsrapporten, når de er væsentlige for forståelsen af udviklingen i halvåret.

Styrelsen har blandt andet truffet afgørelse om, at der ikke var givet tilstrækkelige oplysninger om udviklingen i halvåret, da der primært var fokuseret på udviklingen i 2. kvartal. Der manglede således en konkret beskrivelse af bl.a. udviklingen i aktiviteter, resultat, egenkapital og pengestrømme for halvåret.

Børsnoterede virksomheder, som er omfattet af årsregnskabsloven, er forpligtede til at offentliggøre en halvårsrapport. (Jf. årsregnskabslovens § 134 a og bekendtgørelse nr. 1089 af 31/5/2021 om udarbejdelse af delårsrapporter for virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, og hvor virksomheden er omfattet af årsregnskabsloven (delårsrapportbekendtgørelsen).)

Halvårsrapporten skal indeholde en ledelsesberetning, som skal omfatte hele koncernen, hvis virksomheden aflægger koncernregnskab. (Jf. delårsrapportbekendtgørelsen § 2, stk. 1, nr. 2, og § 6, nr. 2.)

Ledelsesberetningen skal indeholde omtale af udviklingen i koncernens eller virksomhedens aktiviteter, resultat og egenkapital. Der skal endvidere oplyses om særlige forhold, der har påvirket koncernens eller virksomhedens aktiviteter, resultat og egenkapital.

Omtalen af koncernens eller virksomhedens udvikling i ledelsesberetningen skal omhandle den samme periode som halvårsrapporten dækker, dvs. 1. januar - 30. juni (kalenderregnskabsår) . (Jf. delårsrapportbekendtgørelsen § 9, stk. 1.)

Børsnoterede virksomheder kan frivilligt vælge at udsende en egentlig delårsrapport eller anden form for meddelelse om den økonomiske udvikling i 1. kvartal.

Kravene til indholdet af ledelsesberetningen i halvårsrapporten er uafhængig af, om virksomheden frivilligt udsender en egentlig delårsrapport eller en form for meddelelse for 1. kvartal. Dette skyldes, at halvårsrapporten er en 'år til dato' rapportering.

Selvom virksomheden allerede har redegjort for udviklingen i koncernen eller virksomhedens aktiviteter, resultat og egenkapital for 1. kvartal, skal perioden altså også omtales i halvårsrapporten. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til tidligere udsendte rapporter eller meddelelser.

Hvis virksomheden alene udsender en halvårsrapport, så er der ikke krav om, at der i ledelsesberetningen redegøres nærmere for udviklingen i henholdsvis 1. og 2. kvartal. I sådan en situation vil det være tilstrækkeligt
alene at omtale udviklingen i 1. halvår.

Såfremt virksomheden vælger at aflægge delårsrapport for 3. kvartal, så er der ligeledes krav om, at udviklingen i aktiviteter, egenkapital og resultat for alle tre kvartaler omtales i ledelsesberetningen.

Erhvervsstyrelsen har ved gennemgang af delårsrapporter kunnet konstatere, at der forekomme tilfælde, hvor virksomheder i flere år ikke har dagsværdireguleringer i deres delårsrapporter, men alene i deres årsrapporter. Styrelsen finder det højst usandsynligt, at dagsværdien på fx investeringsejendomme alene ændrer sig i årets sidste halvår.

Det er styrelsens vurdering, at ledelsen hver gang, den aflægger regnskab for en delårsperiode, skal foretage en vurdering af, om dagsværdien af de aktiver og forpligtelser, som måles til dagsværdi, er ændret i forhold til sidste aflagte regnskab. Hvis dette er tilfældet, skal virksomheden indregne ændringerne i delårsregnskabet.

En virksomhed har således fået et fremadrettet påbud om at foretage vurdering af dagsværdien af investeringsejendomme ved aflæggelse af delårsrapporter.

Erhvervsstyrelsen ønsker ligeledes at gøre opmærksom på, at virksomhederne skal foretage værdiforringelsestests af aktiver, hvis der er indikationer på nedskrivningsbehov på tidspunktet for afslutningen af delårsperioden. Ledelsen skal således også hver gang, den aflægger regnskab for en delårsperiode, foretage en vurdering af, om der eksisterer indikationer på et nedskrivningsbehov på virksomhedens aktiver, såfremt disse aktiver ikke måles til dagsværdi.

Styrelsen har i en anden sag påbudt en virksomhed at foretage en værdiforringelsestest af goodwill, da der efter styrelsens vurdering forelå indikationer på et nedskrivningsbehov på tidspunktet for afslutningen af delårsperioden.

Virksomheder skal i delårsrapporter anvende samme regnskabspraksis som i deres årsregnskaber, medmindre ændring i regnskabspraksis vil blive afspejlet i det følgende regnskab. (IAS 34, afsnit 28.)

Virksomheder skal måle indtægter og omkostninger på et år-til-dato grundlag ved anvendelse af de informationer,
der er tilgængelige når delårsregnskabet udarbejdes. Ændringer i skøn over værdien af virksomhedens aktiver og forpligtelser skal tillige afspejles i delårsrapporten. (IAS 34, afsnit 36.)

IASB vedtog i efteråret 2018 ændringer til IFRS 3 om virksomhedssammenslutninger. Herunder blev definitionen af en 'virksomhed' ændret og præciseret. Dette kan i visse tilfælde medføre en ændret praksis i forhold til, om en transaktion er en virksomhedssammenslutning og derved omfattet af IFRS 3.

Det fremgår af standarden, at ændringen træder i kraft for virksomhedsovertagelser, som finder sted i regnskabsår, som starter den 1. januar 2020 eller senere. Tidligere anvendelse er mulig.

Ændringen er imidlertid endnu ikke godkendt af EU, men forventes vedtaget i løbet af 2019. EFRAG har den 28. marts 2019 afgivet udtalelse om ændringen.

Erhvervsstyrelsen har fået spørgsmål om, hvorvidt ændringen kan anvendes ved udarbejdelse af delårsrapporter i 2019. Argumentet for førtidig anvendelse er, at ændringen forventes godkendt af EU i 2019 og vil blive anvendt ved udarbejdelsen af årsrapporten for 2019.

Hvis ændringen anvendes ved udarbejdelse af delårsrapporter i 2019, vil der blive sammenhæng mellem regnskabspraksis i delårsrapporterne for 2019 og årsrapporten for 2019.

Erhvervsstyrelsen har vurderet forespørgslen og har i denne forbindelse også diskuteret problemstillingen med andre europæiske myndigheder.

Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at en ny standard, som ændrer i en eksisterende standard, først kan anvendes, når ændringen er vedtaget af EU. Dette betyder, at hvis ændringen er godkendt af EU, inden regnskabet aflægges, kan den anvendes, når dette ellers er i overensstemmelse med de konkrete bestemmelser om ikrafttræden.

Det har ingen betydning for vurderingen, om virksomheden anser det som højst sandsynligt, at en ændring vil blive godkendt. Det afgørende er den faktiske godkendelse.

Nedenstående link indeholder tidligere udtalelser fra Europa-Kommissionen om vedtagelsen i EU og ikrafttræden af nye standarder.