Erhvervsstyrelsen skal indledningsvis bemærke, at styrelsen som fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde hverken er en klageinstans eller en mæglingsinstitution, som kan løse eller afgøre interne uenigheder i en fondsbestyrelse.
Hvorvidt du i forbindelse med bestyrelsens konkrete drøftelser af et given spørgsmål kan anses som inhabil, er først og fremmest et anliggende for bestyrelsen at vurdere baseret på et konkret skøn i det enkelte tilfælde.
Styrelsen har dog som fondsmyndighed til opgave at påse, at bestyrelsen overholder erhvervsfondsloven og fondens vedtægt. Styrelsen har samtidig en vis vejledende rolle overfor bestyrelsen i forhold til fortolkning af erhvervsfondsloven.
På det foreliggende grundlag er det ikke muligt for Erhvervsstyrelsen at vurdere, hvorvidt du var at anse som inhabil ved bestyrelsens behandling af punkt 14 på bestyrelsesmødet den 25. februar 2025, da det ikke fremgår af protokollen eller af dit brev, hvad bestyrelsesflertallets konkrete skøn var baseret på.
Styrelsen kan dog generelt udtale det følgende om inhabilitetsreglen i erhvervsfondslovens § 51, som forhåbentlig kan danne grundlag for yderligere drøftelser i bestyrelsen. Udtalelsen er alene er udtryk for styrelsens rent vejledende fortolkning, og den endelige vurdering henhører under domstolene.
Følgende fremgår af erhvervsfondslovens § 51:
”Et medlem af ledelsen må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem den erhvervsdrivende fond og den pågældende selv eller søgsmål mod den pågældende selv eller om aftaler mellem fonden og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis den pågældende deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondens.”
Det følger således af 1. led af erhvervsfondslovens § 51, at et medlem af ledelsen i en erhvervsdrivende aldrig må deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem den erhvervsdrivende fond og den pågældende selv.
Det følger derudover af 2. led af bestemmelsen, at et medlem af ledelsen ikke må deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem den erhvervsdrivende fond og tredjemand, hvis det pågældende ledelsesmedlem deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondens.
Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at begrebet ”aftaler” skal forstås bredt og derfor omfatter behandling af spørgsmål om både enkeltstående aftaler, aftalekomplekser og løbende samhandelsforhold, ligesom det både omfatter indgåelse, forandring og ophævelse af aftaler samt dispositioner, som får umiddelbar betydning herfor.
Ethvert bestyrelsesmedlem i en erhvervsdrivende fond er omfattet af den samme regel om inhabilitet i erhvervsfondslovens § 51, uanset om det enkelte bestyrelsesmedlem er blevet udpeget af en udpegningsberettiget organisation mv. uden for fonden eller af medarbejderne etc. eller er blevet udpeget ved selvsupplering.
Dette hænger sammen med, at alle bestyrelsesmedlemmer har de samme rettigheder og pligter, og at ethvert bestyrelsesmedlem i overensstemmelse med erhvervsfondslovens § 38, stk. 1, alene skal varetage fondens formål og interesser.
Bestyrelsesmedlemmer i en ejendomsfond, som eksempelvis er blevet udpeget af og blandt fondens lejere, har nøjagtig de samme rettigheder og pligter som alle andre bestyrelsesmedlemmer, og de vil således også være inhabile efter den almindelige regel om inhabilitet i erhvervsfondslovens § 51.1
Der er efter Erhvervsstyrelsens klare vurdering ikke grundlag for at antage, at vurderingen af inhabilitet hos medlemmer udpeget af og blandt lejerne i en ejendomsfond er anderledes end hos de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Erhvervsfondsloven, lovens forarbejder eller andre relevante retskilder indeholder således ikke antydningen af, at der på det fonds- og selskabsretlige område kan foretages en differentieret inhabilitetsvurdering.
Tværtimod er det eksempelvis gældende ret, at medarbejderrepræsentanter i kapitalselskaber og erhvervsdrivende fonde har nøjagtig samme rettigheder og pligter som ethvert andet bestyrelsesmedlem, og de er således også omfattet af den almindelige inhabilitetsregel.2
Vedtægtens bestemmelser, herunder eksempel bestemmelsen om udpegning af medlemmer eller fondens formål, har som det klare udgangspunkt ikke nogen indvirkning på inhabilitetsvurderingen af bestyrelsesmedlemmerne, og ved en eventuel konflikt mellem erhvervsfondslovens regler og vedtægten for en erhvervsdrivende fond, er det vedtægten, som skal vige for bestemmelserne i loven.
Dette betyder, at bestyrelsesmedlemmer udpeget af og blandt lejerne i en ejendomsfond som følge af inhabilitetsreglen ikke må deltage i bestyrelsens behandling af spørgsmål om aftaler mellem fonden og de pågældende bestyrelsesmedlemmer. Det gælder fx behandling af spørgsmål om et bestyrelsesmedlems lejeaftale og dispositioner, som får umiddelbar betydning herfor.
På tilsvarende vis må et medlem af bestyrelsen, som eksempelvis også er medlem af en kommunalbestyrelse, ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler med kommunen – men dog kun hvis den pågældende i kraft sin status som kommunalbestyrelsesmedlem deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondens.
Hvorvidt et bestyrelsesmedlem er inhabilt og derfor er afskåret fra at deltage i behandlingen af et givent spørgsmål om en aftale, vil altid bero på en konkret vurdering. Det er det enkelte bestyrelsesmedlem og bestyrelsen som ledelsesorgan, som er ansvarlig for at vurdere, hvorvidt et bestyrelsesmedlem skal anses for inhabilt.
Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse må det formentlig være sådan, at behandling af de fleste generelle spørgsmål i bestyrelsen for en ejendomsfond vedrørende fondens ejendomme som oftest ikke har en sådan karakter, at det får umiddelbar betydning for den lejeaftale, som fonden har indgået med af den eller de af lejerne udpegede bestyrelsesmedlemmer. I disse tilfælde vil et bestyrelsesmedlem udpeget af lejerne ikke være inhabilt.
Det er samtidig styrelsens opfattelse, at behandlingen af specifikke spørgsmål, som netop får umiddelbar betydning for det pågældende bestyrelsesmedlems lejeaftale, medfører inhabilitet. Det kan eksempelvis være spørgsmål om lejeforhøjelse eller forbedring af den konkrete ejendom, som det pågældende bestyrelsesmedlem bor i.
Hvor grænsen går, er dog som udgangspunkt alene en vurdering, som bestyrelsen kan foretage i det enkelte tilfælde.
Hvis et inhabilt bestyrelsesmedlem deltager i behandlingen af spørgsmål om aftaler, vil det inhabile bestyrelsesmedlems stemme være ugyldig. I visse tilfælde kan det medføre, at bestyrelsens beslutning er ugyldig, hvis det inhabile bestyrelsesmedlems stemme har været afgørende for, at forslaget blev vedtaget.
Det forhold, at et inhabilt bestyrelsesmedlem ikke må deltage i bestyrelsens behandling af et spørgsmål om en aftale eller et spørgsmål, som får umiddelbar betydning herfor, er ikke ensbetydende med, at det pågældende bestyrelsesmedlem kan anses for at være blevet de facto afsat af det bestyrelsesflertal, som efter en saglig og konkret vurdering har fundet, at det pågældende medlem skal anses for inhabilt i forhold til et bestemt spørgsmål på dagsordenen.
Et bestyrelsesflertal skal dog sikre sig, at vurderingen af inhabilitet netop sker på baggrund af en saglig og konkret vurdering i overensstemmelse med erhvervsfondslovens § 51, og dermed at dagsordenpunktet faktisk angår et spørgsmål om en aftale, eller et spørgsmål som får umiddelbar betydning for en aftale, som fonden skal indgå eller har indgået med det potentielt inhabile bestyrelsesmedlem.
En grundløs eller usaglig vurdering af inhabiliteten kan således få den konsekvens, at et habilt bestyrelsesmedlem bliver afskåret fra at deltage i bestyrelsens behandling af det pågældende spørgsmål i strid med erhvervsfondslovens § 53, stk. 1, 2. pkt. For en god ordens skyld skal det her bemærkes, at en bestyrelsesbeslutning, som er blevet truffet, uden at samtlige medlemmer af bestyrelsen har haft adgang til at deltage, ikke medfører, at beslutningen af den årsag er ugyldig.
Som nævnt skal alle medlemmerne af bestyrelsen for en erhvervsdrivende fond alene varetage fondens formål og interesser. Bestyrelsens medlemmer må derfor ikke varetage særinteresser i bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmer, som er blevet udpeget af lejerne, må eksempelvis ikke varetage lejernes interesser i deres egenskab af bestyrelsesmedlemmer. Tilsvarende må de medlemmer af bestyrelsen, som er blevet udpeget af en kommune ikke varetage kommunens interesser i bestyrelsen, og medlemmer, som er blevet udpeget af en forening el.lign., må ikke varetage den pågældende forenings interesser i bestyrelsen.
Erhvervsstyrelsen skal i denne sammenhæng bemærke, at varetagelsen af lejernes interesser og drøftelser af lejeretlige spørgsmål mellem en ejendomsfond og beboerne skal behandles i de relevante lejeretlige fora, herunder eksempelvis via beboerrepræsentationen, i henhold til reglerne i lejeloven.
Tilsvarende skal en kommunes interesser ikke varetages i bestyrelseslokalet af de medlemmer, som er blevet udpeget af en kommune, men via drøftelser mellem repræsentanter for kommunen og repræsentanter for fonden.
Styrelsen kan i denne forbindelse henvise til notatet Opmærksomhedspunkter for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde som kan findes på styrelsens hjemmeside: https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-opmaerksomhedspunkter-bestyrelsesmedlemmer-i-erhvervsdrivende-fonde