Hvidvask

TREKRONER REVISION A/S - GODKENDTE REVISORER

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende TREKRONER REVISION A/S - GODKENDTE REVISORER

 

  • 18. februar 2026
  • TREKRONER REVISION A/S - GODKENDTE REVISORER
  • Godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Resumé

På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 18. februar 2026 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende TREKRONER REVISION A/S – GODKENDTE REVISORER, CVR-nummer 28991355. 

Erhvervsstyrelsen har ud fra en risikobaseret tilgang valgt at fokusere på virksomhedens vurdering af forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed, virksomhedens risikovurdering af det enkelte kundeforhold, virksomhedens gennemførsel af skærpede kundekendskabsprocedurer samt undersøgelses- og underretningspligten. 

Virksomheden modtog et påbud om at foretage tilstrækkelige vurderinger og, hvor relevant indhente oplysninger om den enkelte forretningsforbindelses formål og tilsigtede beskaffenhed.

Virksomheden modtog et påbud om at foretage tilstrækkelige risikovurderinger af det enkelte kundeforhold, herunder vurdere forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt inddrage hvidvasklovens bilag 2 og 3, således at virksomheden får afdækket de relevante risikofaktorer i de enkelte kundeforhold. 

Erhvervsstyrelsen påbød virksomheden om at foretage en undersøgelse vedrørende mistanke om én kundes tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Erhvervsstyrelsen har på baggrund af ovenstående besluttet at anmode National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om at indlede en politimæssig efterforskning af, om TREKRONER REVISION A/S – GODKENDTE REVISORER, CVR-nummer 28991355 har overtrådt hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4, § 11, stk. 3, jf. § 11, stk. 1-2 og § 25.