Hvidvaskafgørelse

TOP REVISION ApS

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende TOP REVISION ApS

  • 6. maj 2026
  • TOP REVISION ApS
  • Skatterådgivere, bogholdere og lign.

Resumé

På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 6. maj 2026 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende TOP REVISION ApS, CVR-nummer 21595179.

Erhvervsstyrelsen har ud fra en risikobaseret tilgang valgt at fokusere på virksomhedens vurdering af forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed, virksomhedens risikovurdering af det enkelte kundeforhold, virksomhedens gennemførelse af skærpede kundekendskabsprocedurer samt undersøgelsespligten og underretningspligten.

Virksomheden modtog et påbud om at foretage tilstrækkelige vurderinger, og hvor relevant indhente oplysninger om den enkelte forretningsforbindelses formål og tilsigtede beskaffenhed.

Virksomheden modtog et påbud om at foretage tilstrækkelige risikovurderinger af det enkelte kundeforhold, herunder vurdere forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt inddrage hvidvasklovens bilag 2 og 3, således at virksomheden får afdækket de relevante risikofaktorer i de enkelte kundeforhold.