Hvidvask

SYMBION A/S

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende SYMBION A/S

  • 23. november 2023
  • SYMBION A/S
  • Udbydere af c/o-adresser og virtuelle kontorhoteller

Resumé

På baggrund af et gennemført tilsyn af virksomhedens overholdelse af kravene i hvidvasklovens § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 11, stk. 1, nr. 3 og § 11, stk. 1, nr. 4, traf Erhvervsstyrelsen den 23. november 2023 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende SYMBION A/S, CVR-nr. 10369703.

Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde udarbejdet en tilstrækkelig risikovurdering eller tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, hvorfor virksomheden blev påbudt at opdatere materialet, således at det lever op til kravene i hvidvaskloven.

Virksomheden modtog herudover et påbud for i et tilfælde ikke at have foretaget en vurdering, og hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed.

Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde oprettet en whistleblowerordning, hvor ansatte via en særlig uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af hvidvaskloven og regler, der er udstedt i medfør heraf, hvorfor virksomheden modtog et påbud herfor.

Virksomheden modtog en påtale for i to tilfælde ikke rettidigt at have gennemført rimelige foranstaltninger for at kontrollere de eller de reelle ejeres identitetsoplysninger.

Virksomheden modtog herudover en påtale for i et tilfælde ikke rettidigt at have vurderet, og hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed.