Hvidvask

STEPTO A/S

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende STEPTO A/S

  • 24. oktober 2023
  • STEPTO A/S
  • Skatterådgivere, bogholdere o.a. der tilbyder samme ydelser som advokater, ejendomsmæglere eller revisorer

Resumé

På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg, traf Erhvervsstyrelsen den 24. oktober 2023 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende STEPTO A/S, CVR-nr. 31600413.

Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde udarbejdet en tilstrækkelig risikovurdering eller tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, hvorfor virksomheden blev påbudt at opdatere materialet, således at det lever op til kravene i hvidvaskloven.

Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde sikret tilstrækkelige forretnings-gange til at afgøre, om en kunde er en politisk eksponeret person (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person, hvorfor virksomheden blev påbudt at udarbejde forretningsgange herfor.

Virksomheden fik et påbud for ikke at have gennemført tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer, idet Erhvervsstyrelsen i forbindelse med gennemgangen af nogle kundesager kunne konstatere, at virksomheden i et tilfælde ikke havde kontrolleret kundernes identitetsoplysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde rettidigt. Virksomheden modtog en påtale for i seks tilfælde ikke at have foretaget kontrollen rettidigt.

Virksomheden modtog et påbud for i fire tilfælde ikke at have indhentet og kontrolleret den reelle ejers identitetsoplysninger, så virksomheden med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere er. Virksomheden modtog en påtale for i tre tilfælde ikke at have foretaget kontrollen rettidigt.

Virksomhed modtog et påbud for i et tilfælde ikke at have gennemført rimelige foranstaltninger for at klarlægge kundens ejer- og kontrolstruktur.

Virksomheden modtog et påbud for i otte tilfælde ikke at have vurderet, og hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed. Virksomheden modtog en påtale for i fire tilfælde ikke at have foretaget vurderingen rettidigt.

Herudover modtog virksomheden et påbud for i otte tilfælde ikke at have foretaget en risikovurdering af det enkelte kundeforhold på baggrund af en konkret og dokumenteret vurdering. Virksomheden modtog en påtale for i fire tilfælde ikke at have foretaget risikovurderingen rettidigt.

Virksomheden modtog desuden et påbud for i seks tilfælde ikke at have foretaget kontrol af, om kunden er politisk eksponeret person (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person. Virksomheden modtog en påtale for i seks tilfælde ikke at have foretaget kontrollen rettidigt.

Erhvervsstyrelsen påbød herudover virksomheden omgående at underrette Hvidvasksekretariatet vedrørende mistanke om en kundes tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.