Antal sager
I perioden fra den 1. juli 2021 til og med den 31. marts 2026 har Erhvervsstyrelsen modtaget 1.049 sager.
| Antal sager modtaget i Erhvervsstyrelsen | |
|---|---|
| Ansøgninger | 770 |
| Frivillige anmeldelser | 20 |
| Præ-screeninger | 259 |
| Total | 1.049 |
Investeringsscreeningsordningen er udformet som en kombination af et lovpligtig tilladelseskrav, hvis der investeres eller indgås en særlig økonomisk aftale inde for en række særligt følsomme sektorer (forsvar, dual-use, IT-sikkerhed, kritisk infrastruktur og kritisk teknologi) og en frivillig anmeldelsesmulighed for de øvrige sektorer.
Præ-screeningsordningen er en frivillig forhåndsvurdering, som virksomheder og investorer kan benytte for at få afklaret, om en konkret investering eller aftale ikke vedrører kritisk teknologi eller kritisk infrastruktur.
Erhvervsstyrelsens vejledning
Afgørelser
Tabellen viser fordelingen af sager Erhvervsstyrelsen har afgjort i perioden fra den 1. juli 2021 til og med den 31. marts 2026.
| Afgørelser (ansøgninger + anmeldelser) | |
|---|---|
| Tilladelser | 543 |
| Afvist at viderebehandle (ikke omfattet af loven) | 202 |
| Trukket tilbage af investor | 20 |
| Tilladelse på vilkår | 2 |
| Afslag | 1 |
| Præ-screeninger | |
|---|---|
| Bekræftelse på at investeringen eller aftalen ikke vedrører kritisk infrastruktur eller kritisk teknologi | 147 |
| Erhvervsstyrelsen kunne ikke udstede en bekræftelse | 111 |
Fase opdelt sagsbehandling indført den 1. juli 2023
Erhvervsstyrelsen indførte en faseopdelt sagsbehandling af sager behandlet efter investeringsscreeningsloven ved lovændring, som trådte i kraft den 1. juli 2023.
Faseopdelingen betyder, at sagsforløbet blev delt op i en indledende vurderingsfase (fase 1) og en mere dybdegående undersøgelsesfase (fase 2). Fase 2 iværksættes, hvis der vurderes at være behov for en nærmere undersøgelse. Den fase opdelte sagsbehandling finder ikke anvendelse på præ-screeninger.
Tabellen viser, i perioden fra den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2026, antallet af sager afsluttet i fase 1 og sager hvor Erhvervsstyrelsen har indledt fase 2.
| Faseopdelt sagsbehandling | |
|---|---|
| Sager afsluttet i fase 1 | 506 |
| Sager indledt i fase 2 | 12 |
Sagsbehandlingstider i perioden fra den 1. juli 2023 til og med den 31. marts 2026
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker over alle ansøgninger og anmeldelser behandlet efter investeringsscreeningsloven (efter lovændringen der trådte i kraft den 1. juli 2023).
Tidsfristen for screening under fase 1 er 45 kalenderdage regnet fra det tidspunkt hvor Erhvervsstyrelsen har meddelt ansøger, at ansøgningen er fuldt oplyst. Tidsfristen for screening under fase 2 er 125 kalenderdage regnet fra det tidspunkt hvor Erhvervsstyrelsen har meddelt ansøger, at Fase 2-ansøgningen er fuldt oplyst. Tidsfristerne fremgår af loven.
| Gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ansøgning og anmeldelser | |
|---|---|
| Sagsbehandlingstid i fase 1 (fra fuldt oplyst til afsluttet i fase 1) | 24,33 kalenderdage |
| Sagsbehandlingstid i fase 2 (fra fuldt oplyst i fase 1 til afsluttet i fase 2) | 136,6 kalenderdage |
Erhvervsstyrelsens behandling af sager notificeret af andre EU-lande under EU’s samarbejdsmekanismen
Erhvervsstyrelsen modtager investeringsscreeningssager fra andre EU-medlemsstater om investeringer, der undergår screening i disse lande. Erhvervsstyrelsen skal vurdere, om gennemførelsen af disse investeringer i andre europæiske lande vil kunne påvirke dansk national sikkerhed eller offentlig orden.
EU-Kommissionen udgiver hvert år en årsrapport, hvor antallet af sager, der er blevet notificeret gennem EU’s samarbejdsmekanisme det pågældende år, fremgår.
Det fremgår af EU-Kommissionens seneste rapport, at der i 2024 blev notificeret 477 sager gennem EU’s samarbejdsmekanisme. I perioden fra 2021 til 2024 er der samlet set blevet notificeret 1.800 sager.