Hvidvaskafgørelse

Safir ApS

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Safir ApS

  • 3. december 2025
  • Safir ApS
  • Skatterådgivere, bogholdere og lign.

Resumé

På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 3. december 2025 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Safir ApS, CVR-nummer 37371963.

Erhvervsstyrelsen har ud fra en risikobaseret tilgang valgt at fokusere på virksomhedens vurdering af forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed, virksomhedens risikovurdering af det enkelte kundeforhold, virksomhedens gennemførelse af skærpede kundekendskabsprocedurer samt virksomhedens overholdelse af undersøgelsespligten og underretningspligten.

Virksomheden modtog et påbud om at foretage tilstrækkelige vurderinger og hvor relevant indhente oplysninger om den enkelte forretningsforbindelses formål og tilsigtede beskaffenhed.

Virksomheden modtog et påbud om at foretage tilstrækkelige risikovurderinger af det enkelte kundeforhold, herunder vurdere forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt inddrage hvidvasklovens bilag 2 og 3, således at virksomheden får afdækket de relevante risikofaktorer i de enkelte kundeforhold.

Erhvervsstyrelsen har derfor besluttet at anmode National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om at indlede en politimæssig efterforskning af, om Safir ApS, CVR-nummer 37371963, har overtrådt hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4, jf. § 10, nr. 1, og § 11, stk. 3, jf. § 11, stk. 1 og 2, jf. § 10, nr. 1.